Af: Repsak

Repsak — Thu, 04 Jan 2007 23:53:35 +0000

Ekstemt spændende.Der er ingen tvivl om, at hvis man skal forstå Cheneys projekt de sidste 6 år, skal man se på hans historie. Han er ude på at – ikke bare genoprette tilliden til det Ovale Værelse – men også få den magt, der forsvandt efter Watergate, tilbage. Hvis man analyserer Cheneys gerninger med de briller, giver meget faktisk mening. Det er det, der er Cheneys projekt.Jeg er i øvrigt helt enig i analysen vedr. Bush. Bush var aldrig en “fiscal conservative”, men det lovede han heller ikke. Derfor bliver man nogle gange lidt overrasket over overraskelsen over, at han ikke er det. Bush sagde, han var en compassionate conservative, og det kan man kalde bravado and evangelicalism that are characteristic of many Texans, men han har faktisk holdt, hvad han lovede indtil nu ( hvis man ser bort fra hans udenrigspolitik, som var ikke-eksisterende før sommeren 2001). Når jeg skriver indtil nu, er det fordi jeg har et svagt håb, at de løbske udgifter måske vil stoppe, nu hvor demokraterne styrer dem. Ikke fordi deres udgiftspolitik vil være strammere end republikanernes, men fordi nu kan Bush udstille deres forbrugsiver til egen fordel ved at stoppe den med sin vetoret, som han endnu kun har brugt én gang.Det er bestemt bekymrende, når Bartlett skriver, at han ikke ser anyone in the Republican Party today who exemplifies either Fords philosophy or Reagans. Jeg håber, han tager fejl, fordi jeg ser faktisk én.Giuliani er måske lige netop linket mellem de tre grene indenfor det republikanske parti. Inspireret af Manhattan Instittutes compassionate conservative-ideer, der formentlig stadig samler de stemmer, der kan slå demokraterne igen samt en vis portion Reagan-optimisme og så Goldwaters libertarianske linie gør ham bestemt til en samler.Men igen super spændende post for os, der ikke har abonnement på WSJ.

Kommentarer til: Bartlett om Gerald Ford

Af: Repsak