Kommentarer til: Something rotten: TNR om Danmark

Af: ML

ML — Thu, 18 Jan 2007 07:16:10 +0000

Det lyder betryggende. Anekdoter kan være meget sjove. Men hver ting til sin tid…

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Thu, 18 Jan 2007 06:47:37 +0000

Da jeg næppe afslører for meget ved at sige, at jeg har læst manuskriptet til bog med sammenligninger af Danmark og USA, der nævnes, kan jeg også tilføje, at der i den kun er ikke-anekdotiske eksempler.

Af: ML

ML — Thu, 18 Jan 2007 06:21:49 +0000

Godt spottet!Interessant at læse juniors tanker. Men meget af det virker altså som ting, han har stampet op af jorden. Ikke bare det med affaldssortering, men også det her f.eks.”Anecdotal evidence suggests that the numbers from Germany and Sweden apply to Denmark as well. For instance, Danes rarely go out to eat compared to Americans, and shopping for groceries, clothes and other everyday items requires more time in Denmark due to smaller stores, higher prices, and a lower variety of goods. In addition, Danes tend to spend long hours stuck in public transportation due to the high cost of cars and gasoline. High taxes tend to complicate life and cut into people’s free time in more ways than immediately meet the eye.”.Anecdotal evidence… Hm.

Af: RasmusE

RasmusE — Thu, 18 Jan 2007 05:56:46 +0000

Jeg ville lige kritisere statsministersønnens kølige kommentar:”In addition, Danes tend to have fewer household amenities than Americans. A case in point: my wife and I recently hosted a Danish friend at our home in Virginia. During the clean up after dinner, our guest was astonished by our garbage disposal, having never seen one or even heard of one before in her life.”Det er et vildt gæt, men måske kunne dette forhold hænge sammen med, at sådanne apparater af forskellige årsager slet ikke er tilladt i Danmark eller andre europæiske lande, men det er vel i grunden også et frygteligt brud på ens “frihed”.I øvrigt kunne brugen af Garbage disposals jo også skyldes manglende og dårlige affaldsordninger i staterne. I nogle dele af USA brænder man f. eks. sit private affald af.Udover det kan jeg da kun være enig med dig i, at den ekstreme brugerbetaling på tandbehandling og optik bør afskaffes og overtages af sundhedssystemet 🙂

Af: David G.

David G. — Thu, 18 Jan 2007 04:49:31 +0000

Dejligt at amerikanere læser om Kanslergade, skidt at det de læser er løgn, ligesom det er skidt, at de får så mange halve sandheder og subtile forvrængninger serveret som seriøs analyse.Har I forøvrigt set Henrik (Fogh) Rasmussens kølige kommentarer til TNR-artiklen på tcsdaily.com?http://www.tcsdaily.com/article.aspx?id=011107AJeg håber ikke at far statsminister og hans udvandrersøn taler politik, når de snakker i telefon, det kunne føre til alvorlige skænderier.Iøvrigt er jeg sikker på, at hvis TNR-artiklens forfattere eller læsere virkelig blev udsat for danske lønninger, danske afgifter og dansk offentlig service, ville de hurtigt skifte mening, og det med rette.En lille ting blandt mange man kunne tage op: sundhedsvæsenet. Ikke blot er de danske ydelser ringere end de amerikanske, danskerne betaler også mere i brugerbetaling. I USA dækkes 85 pct. af sundhedsudgifterne af forsikringer eller det offentlige. I Danmark betaler vi 21 pct. i brugerbetaling, hovedsagelig fordi optik og tandpleje ikke dækkes og ydermere domineres af karteller, der leverer dårlig service for verdens højeste priser. (Da jeg sidst boede i USA var såvel mine briller som tandbehandling naturligvis omfattet af min forsikring med beskeden brugerbetaling til rest).

Af: Lars Andersen

Lars Andersen — Wed, 10 Jan 2007 10:35:27 +0000

Så det er en joke. En ret god en endda, hvis man læser den som sådan. Det er det nok bare ikke alle der gør:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/01/09/234331.htm?nyheder

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Wed, 10 Jan 2007 07:02:51 +0000

M.h.t. “Cosmic Duck” og hans/hendes tilbagevende indvending mod, at amerikanernes levestandard er større end danskernes, d.v.s., at købekraftsjusterede beløb (“Purchasing Power Parity”) skulle være “bogus”, så er det da korrekt, at disse udregninger ikke kan siges at være mejslede i marmor; hvilke varer, man fokuserer på, o.s.v., vil givetvis påvirke, hvor store eller små forskellene er. Men det er jo ikke et argument for _ikke_ at forsøge at få de bedst mulige og mest meningsfulde størrelser at sammenligne, vel? Det er da åbenlyst, at hvis man skal sammenligne levestandarden på tværs af lande, så må man dels have et fælles mål (og her er det mest udbredte så USD), og dels at den reelle værdi af den pågældende valuta ikke nødvendigvis kan købe det samme i alle lande, fordi priserne er forskellige. Sammenligner man f.eks. levestandarden i USA med den i DK, tror jeg, at enhver, der har boet i begge lande, har oplevet, at der er forskelle på priserne på de samme/sammenlignelige varer og tjenester. F.eks. er næsten alt, der involverer lokal arbejdskraft, generelt dyrere i DK. I nogle lande vil man kunne overleve for 5 USD pr. dag; i DK og USA vil det ikke engang kunne betale et lille franskbrød hos Emmerys. Skal man ikke tage højde for, at man for en dollar kan købe sig forskellige ting i forskellige lande?

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Wed, 10 Jan 2007 05:58:01 +0000

Og “historien” er på forsiden af JP i dag!Det er sandt, at man ikke skal tage sjov udelukkende for sjov, som Storm P påpegede, men det er dog problematisk, når vittigheden tages som videnskab!

Af: Mumitrolden

Mumitrolden — Tue, 09 Jan 2007 09:57:15 +0000

Tja sådan kan man vel godt stille det op hvis man læser med det ene øje lukket.I det mindste har de en flersidet debat i USA, det kan vi desværre ikke prale af i Danmark.

Af: Hodja

Hodja — Tue, 09 Jan 2007 08:04:58 +0000

Det er BMJ's julespøg fra UfL :-)http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2006/UFL_EKCMA_2006_51

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Tue, 09 Jan 2007 06:43:25 +0000

@Lars AndersenJa, hold da op. Jeg troede British Medical Journal var et seriøst tidsskrift. Åbenbart ikke.Kan det passe, at jeg har set/hørt “resultatet” refereret i medierne som et seriøst videnskabeligt forsøg på at nå frem til en forklaring på danskernes høje grad af tilfredshed med livet?

Af: Lars Andersen

Lars Andersen — Tue, 09 Jan 2007 04:50:47 +0000

Off-topic: Hvis man følger JC’s link, kan man finde den oprindelige artikel i British Medical Journal. Og JC’s spørgsmålstegn er velvalgt. Artiklen virker mest af alt som en joke. Jeg kan godt forstå, hvis serøse lykkeforskere synes det er lidt op ad bakke.

Af: JC

JC — Tue, 09 Jan 2007 04:22:11 +0000

Det går fint i Danmark, og det bemærkes mange steder. NYT i dag med link til en dansk videnskablig(?) artikel om vores tilfredshed:http://www.nytimes.com/2007/01/09/science/09find.html?_r=1&ref=science&oref=slogin

Af: Christian Lindhardt-Larsen

Christian Lindhardt-Larsen — Tue, 09 Jan 2007 01:29:24 +0000

Overskrift i Dagbladet Børsen (!!!??)"S lover massiv offentlig vækst"'Lover' ..... http://borsen.dk/nyhed/101795/

Af: Limagolf

Limagolf — Mon, 08 Jan 2007 23:53:22 +0000

Det er faktisk et meget godt spørgsmål, det med væksten!Hvis man kører med store underskud på statsbudgettet, vil det øgede offentlige forbrug vel automatisk øge landets GDP?Og tæller indenlandsk gæld med i størrelse af den finansielle sektor i et givent land? Den tæller vel også med i GDP?Bare et par spørgsmål fra en økonomi-mongol!/Limagolf

Af: agl

agl — Mon, 08 Jan 2007 09:23:28 +0000

Nu er jeg ikke stærk i økonomi og tal. Men modregnes en øget gæld i et lands vækst?

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Mon, 08 Jan 2007 09:08:30 +0000

Tak for informationen. [Desværre synes Berggren’s artikel kun at være tilgængelig mod betaling.]

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 08 Jan 2007 07:36:30 +0000

@Højlund:Spørgsmålet om empirisk sammenhæng mellem økonomisk frihed og fordeling er--mig bekendt--kun behandlet af relativt få. Bl.a. vores faste læser Niclas Berggren (Sverige) i denne artikel:Berggren, Niclas, 1999. " Economic Freedom and Equality: Friends or Foes?," Public Choice, Springer, vol. 100(3-4), pages 203-23, September. (Den kan downloades her: http://ideas.repec.org/e/pbe3.html )Hans svar på dit spørgsmål er formodentlig: Nej.Der er derimod skrevet meget om de empiriske sammenhænge mellem fordelingsmæssig lighed, velstand og økonomisk vækst. Der synes at være en relativt veletableret, men ikke-lineær, sammenhæng mellem velstand og lighed: Når der sker store velstandsforøgelser, leder det i første omgang oftest til større ulighed; over tid har (og her er man uenige om årsagerne) høj velstand en tendens til at associere med større lighed.Jeg har selv set på sammenhængene mellem lighed og vækst og fundet noget, der minder om Barros resultater, d.v.s., at den sammenhæng som umiddelbart synes at være mellem lighed og vækst, _totalt_ forsvinder, når man kontrollerer for andre faktorer, der normalt tillægges en rolle for at skabe vækst. Noget kunne endda tyde på en svagt negativ sammenhæng mellem de to størrelser. I virkeligheden er der formodentlig tale om, at lighed ikke er en entydig størrelse som uafhængig variabel: Det kommer an på, om den er tilvejebragt gennem omfordeling eller gennem "trickle down"-effekter.

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Mon, 08 Jan 2007 07:24:17 +0000

Midt i den meget lærde diskussion om hvilke tal, der bedst udtrykker systemets materielle produktivitet, undrer det mig en smule, at graden af indkomst- og formuefordeling ikke medtages. Et højt BNP per indbygger eller andre tilsvarende tal, der kan nås under varierede styreformer, kan ikke alene være måltallet for samfundets kvalitet på det økonomiske område. Med risiko for at lyde som en socialdemokrat: Lad os medtage den fordelingspolitiske diskussion også. Hvordan er sammenhængen mellem højt BNP og flad fordeling? Er der i en meget liberal økonomi indbygget en “kapitalens tendens til koncentration”? Der må være masser af ny forskning på området; oplys mig venligst.

Af: Peden

Peden — Sun, 07 Jan 2007 23:54:49 +0000

AGL:Heller ikke jeg, men gælden trækker vel kun ned i væksten ved tilbagebetalinger. Altså er størrelsen af gælden ligegyldig, det er kun “prisen” det koster at have gælden der har noget at sige.