Kommentarer til: Forhandlingerne fra helvede

Af: David G.

David G. — Thu, 18 Jan 2007 04:11:35 +0000

Nexø: lønstigninger er naturligvis berettigede, hvis de afspejler øget produktivitet. Det er tautologisk. Stiger lønningerne mere end produktiviteten, mister virksomheden markedsandele; gentager dette sig for mange virksomheder, vil det naturligvis negativt påvirke samfundsøkonomien.Det gælder jo ikke den offentlige sektor, som er langt den største i Danmark. Her afspejler lønstigninger andre og mindre gennemskuelige forhold.Iøvrigt er jeg enig med Christian, men vil dog påpege, at danske lønmodtagere i 1980rne syntes ganske rede til at forstå de samfundsøkonomiske virkninger af de kollektive beslutninger. Økonomien blev vitterligt saneret, fordi mange forstod, at det ikke lod sig gøre at lade som om Danmark var isoleret og tildele sig selv lønstigninger uden grundlag i produktivitet og produktion.Et grundproblem er vel, at vi overhovedet trækkes med disse dinosaurer, der kalder sig fagforeninger. De er bureaukratier, hvis formål er at holde sig selv i gang, og virker formentlig væksthæmmende. Hvorfor så mange danskere mener, at de er til gavn, og derfor villigt betaler milliarder i tilskud til dem, er snarere et kulturhistorisk og ideologisk spørgsmål end et økonomisk.JR: jeg tror der findes en hel del empirisk forskning om hvorvidt fagforeninger har nogen virkning for løndelens størrelse, men det må Christian nok vide besked med. Min intuition siger nej, fordi fagforeninger ikke er produktionsfaktorer og derfor ikke i sig selv kan skabe værdi. De kan muligvis (og det har i mange politologers øjne været deres berettigelse) skabe stabilitet og måske endda tryghed (skønt det forekommer mig at være noget, der gjaldt før og ikke nu), og de ting kan så i deres tur være psykiske faktorer, der befordrer produktivitet.

Af: Søren Korsgaard

Søren Korsgaard — Wed, 17 Jan 2007 08:55:08 +0000

Interessant indlæg!Dog en mere teknisk kommentar: Din beskrivelse af principal-agent-problemet i en virksomhedkontekst er noget upræcis. Typisk refereres der ikke til forholdet mellem en leder og de ansatte, men til forholdet mellem ejere (principals) og managers (agents). I tilfælde af spredt ejerskab er der adskillige principals, hvis interesser varetages af en bestyrelse – og i lighed med arbejderne i dit eksempel har sådanne småaktionærer vanskeligt ved at vurdere, hvorvidt bestyrelser reelt tjener deres interesser.Mvh Søren Korsgaard

Af: Peter Nedergaard

Peter Nedergaard — Wed, 17 Jan 2007 07:43:35 +0000

Et kættersk synspunkt vedr. Christians sidste sætning: Ville et storkonflikt på en måneds tid i løbet af foråret ikke egentlig være ganske samfundsgavnlig? Det ville betyde en række mistede ordrer, som bremsede den nuværende overefterspørgsel efter arbejdskraft. Efter storkonflikten ville dansk økonomi være tilbage i en mindre overophedet ligevægt.

Af: Mikael Thoustrup

Mikael Thoustrup — Wed, 17 Jan 2007 06:50:37 +0000

Fantastisk indlæg, Christian. Hvilken bank har lavet analyse om betalingsbalancen og er den rapport evt. til at finde et sted? Mvh

Af: JR

JR — Wed, 17 Jan 2007 06:38:18 +0000

Som modvilligt medlem af en fagforening har jeg et spørgsmål:Kan det dokumenteres empirisk, at fagforeninger forhandler en bedre gennemsnitlig løn end tilfældet ville være uden fagforeninger?Jeg har på et tidspunkt set, at amerikanske og danske virksomheder udbetaler ca. samme fraktion af produktionen til løn. Det tyder vel på, at fagforeninger “ikke virker”?

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 17 Jan 2007 03:03:32 +0000

Helt korrekt – er rettet nu!

Af: Lau

Lau — Wed, 17 Jan 2007 02:55:39 +0000

“Problemet er fagforeningernes medlemmer, som ingen mulighed har for at kunne overse, hvilke konsekvenser lønstigninger osv. har for dem som helhed.”Menes der “overskue” i stedet for “overse”? At overse noget betyder jo at man ikke ser det.

Af: nexø

nexø — Wed, 17 Jan 2007 02:17:18 +0000

Jeg er ikke økonom, så det kan være at det her er noget, som dækkes i Economy 101 – og mit spørgsmål er heller ikke ment polemisk.Findes der nogen som helst situation, hvor en borgerlig økonom finder lønstigninger til arbejdstagerne uskadelige, måske endda gavnlige?Eller er det sådan at det, uanset hvordan den nationaløkonomiske situation ellers ser ud, altid er en fordel at arbejdstagerne får så lidt i løn som muligt? Og omvendt en ulempe, at de stiger i løn?