Kommentarer til: Den invaliderende velfærdsstat

Af: Michael Jensen

Michael Jensen — Wed, 24 Jan 2007 01:01:04 +0000

@ NexøIkke for at tale ned, men man driver ikke privat virksomhed ved ‘Er der nogen, der har et par milliarder, de vil donere?’, men ved at få sine kunder til at betale for sine ydelser og ved selv betale sine omkostninger.

Af: ML

ML — Tue, 23 Jan 2007 10:56:07 +0000

David G:”I en utopisk liberal dansk grundlov ville det være forbudt offentligt ansatte eller andre, der levede af skattefinansierede ydelser at blive medlemmer af den lovgivende, skatteudskrivende og bevilgende forsamling.”I givet fald skulle det vel også være diskvalificerende at have en sygdom, så man var i behandling på sygehusene eller for den sags skyld at have børn i skolerne eller ben, så man gik på fortovene eller et par lunger, så man kunne indånde frisk luft.Et samfund inkluderer alt, der rører sig i det. Det har jo intet med demokrati at gøre, hvis man starter med at definere enkelte grupper væk. Og en privatansat kan også have en kæmpegæld til samfundet. En mand, en stemme – uanset, hvor hans frakke er parkeret for tiden.

Af: nexø

nexø — Tue, 23 Jan 2007 09:04:41 +0000

@ Rasmus Ole Hansen & Michael JensenPt er KU en selvejende institution, reelt er den jo fuldstændigt underlagt staten, eftersom det er staten, der finansierer universitetet.Universitetet har været under “statsligt opsyn” helt siden reformationen i 1536; forskellen mellem dengang og nu er først og fremmest, at det dengang i det store hele var selvfinansierende. Det var det ifølge KUs hjemmeside frem til ca. år 1900.Ville det være bedre for KU, hvis det kunne frigøre sig fra sin finansielle afhængighed af den danske stat? Ja, helt afgjort. Er der nogen, der har et par milliarder, de vil donere?

Af: Rasmus Ole Hansen

Rasmus Ole Hansen — Tue, 23 Jan 2007 07:17:37 +0000

@ML “En mand, en stemme – uanset, hvor hans frakke er parkeret for tiden.”Enig. Jeg ville dog til en hver tid sælge min stemmeret til fordel for frihedsrettighederne. Opgjort i privat ejendomret er stemmeretten i Danmark en ret dyr vare.@ Nikolaj”…vi har så meget velfærd her hjemme…”Ja, det kommer vel an på hvorledes man definere velfærd : )@ Michael JensenAt en del af punditokraterne er offentlig ansatte, skyldes jo nok at starten har overtaget videregående uddannelser. CBS, KU what ever, har jo været private institutioner.

Af: Michael Jensen

Michael Jensen — Tue, 23 Jan 2007 05:10:22 +0000

Hmmn. Jeg synes, at der bliver harceleret meget over velfærdsstaten og størrelsen af den offentlige sektor på denne side. Men samtidigt er nogle af sidens mest fremtrædende ‘indlæggere’ – såvidt jeg kan se – selv offentligt ansatte. Hvordan hænger det sammen?

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Tue, 23 Jan 2007 00:30:01 +0000

At der er en sammenhæng mellem valgsystem og skatte-/udgiftstryk (altså: proportionalvalg –> relativt højere skatter/udgifter; enkeltmandskredsvalg —> relativt lavere) er vist af mange økonomer og politologer og er en ret veletableret empirisk sammenhæng. (Et af de seneste større studier er Persson & Tabellinis bog “The Economic Effects of Constitutions” (MIT Press, 2003).) Der er dog ikke altid helt enighed om, hvorfor det så lige er, at det forholder sig sådan. Den oplagte Duverger-agtige er, at forholdstalsvalg–særligt kombineret med parlamentarisme og opløsningsret– betyder mere fragmenterede parlamenter med svagere regeringer, som derfor bliver nødt til at gennemføre flere “side-payments” for at få deres politikker igennem, og at de er i konstant fare for at miste medianvælgeren.At der findes sådanne empiriske tendenser skal jo dog ikke forstås som, at der ikke er andet, som betyder noget for, hvor stor eller lille den offentlige sektor er …

Af: ML

ML — Tue, 23 Jan 2007 00:14:06 +0000

Min analogi var ikke ment på, at de syge ikke må stemme, men på, at de ikke må stille op til fx lovgivende forsamling. De profiterer jo også af “samfundet”. Men jeg fik gjort det uklart ved at snakke stemmeret til sidst. Min fejl.Mht valgsystemer kontra velfærd: Jeg kender ikke litteraturen på området, men funderer på om ikke faktorer som “sammenhængskraft” eller måske ligefrem høj social kapital kan være den bagvedliggende årsag bag både graden af velfærd og sandsynligheden for proportionelle systemer.

Af: Nikolaj Hawaleschka Stenberg

Nikolaj Hawaleschka Stenberg — Tue, 23 Jan 2007 00:09:08 +0000

@ MLJeg vil nok mene, at pragteksemplet er England, hvor man får rusket godt op i MP-sammensætningen når regeringensmagten skifter hænder. Alt sammen takket være valgsystemet: Det kan godt være, at man kun får 10 % af pladserne men 20 % af stemmerne på landsplan – men valget bliver jo netop afholdt på lokalplan og ikke nationalt. Samtidig – og langt mere vigtigt – undgår man alle de her småpartier og til tider bizarre koalitionsregeringer, som vi kender det fra Nord-Europa; prøv at tænk på Tyskland.Men nu stopper jeg, før jeg kommer alt for meget off-topic.

Af: ML

ML — Mon, 22 Jan 2007 23:51:29 +0000

Til gengæld skal man så hive alle mulige og umulige frynser hjem til distriktet. Jeg synes ikke, det er et tillokkende alternativ, og så har jeg altid fundet kredsinddelingen utrolig arbitrær – jo allertydeligst illustreret ved den amerikanske gerrymandering, der ofte tager groteske former.

Af: Nikolaj Hawaleschka Stenberg

Nikolaj Hawaleschka Stenberg — Mon, 22 Jan 2007 23:47:03 +0000

Jeg sad lige og overvejede, om en af grundene til, at vi har så meget velfærd her hjemme er, at vi ikke længere har valg i enkeltmandskredse.Alt andet lige er de menneskelige bånd mellem valg og vælger/kreds jo ikke til stede i et proportionalt system – så mon ikke man som politiker pr. natur føler sig mere fjernt fra folket, end man f.eks. ville gøre i UK. M.a.o: Man skal ikke stå skoleret “hjemme i kredsen” på samme måde som man skulle i gamle dage.

Af: David G.

David G. — Mon, 22 Jan 2007 23:29:33 +0000

@ ML: at folk der lever af skatten, herunder offentligt ansatte, ikke bør have sæde i den bevilgende forsamling, er kun udtryk for sund menneskelig fornuft … de samme vil (i gennemsnit) have en interesse i at øge den offentlige sektor fordi de derved sikrer deres levevej. Og lande med den regel har da også mindre offentlige sektorer end andre.Det er ikke analogt med at syge ikke skulle kunne få behandling. For reglen siger intet om, at de offentligt ansatte m.m. ikke må stemme og ikke modtage deres offentligt finansierede indtægt. Det er kun, hvis de ikke måtte det, at analogien holder.Det samme gælder iøvrigt lande med valg i enkeltmandskredse. Måske kan PKK huske hvilken politisk sociolog det er, der har undersøgt sammenhængen mellem valgsystem og størrelse af offentlig sektor, for jeg kan ikke, men sammenhængen er undersøgt og den største offentlige sektor findes i lande med valgsystemer som det danske, altså ekstrem forholdstalsvalg med meget lav spærregrænse.

Af: US

US — Mon, 22 Jan 2007 10:35:26 +0000

Et fint indlæg.Dog en enkelt indvending:"Mere uhyggeligt er de mange, der vokser op med velfærdsstatens invaliderende effekt formidlet af en uhørt systemtro presse. De vokser op åndeligt amputerede, så de ikke kan forestille sig en tilværelse med mere personligt ansvar."For at bruge dine egne ord: Tja, bum bum. Selvom jeg er enig i, at velfærdsstaten er "åndeligt invaliderende" har jeg stadig ikke fået fat i, hvorfor ungdommen skulle være specielt følsom i den forbindelse. Der er vel en grund til, at folk først må stemme når de bliver 18? Jeg tror effekten er overvurderet, for selvom den prøver, kan staten trods alt ikke forhindre de unge i at tænke selv. Desuden er det ikke givet, selv hvis ungdommen var påvirket mere end flertallet, at den effekt er permanent - nogle bliver klogere med alderen.Men emnet har jo også tidligere været debatteret her på sitet:http://www.punditokraterne.dk/63588_Er_danske_unge_virkelig_venstreorienterede_II.htmlså indvendingen er måske lidt OT.

Af: Jonatan

Jonatan — Mon, 22 Jan 2007 06:22:52 +0000

Hørt!Jakob Axel Nielsen har ikke bare på Berlingskes forside kommet med fornuftige synspunkter. I radioavisen i morges foreslog han en bagatelgrænse indført på sort arbejde:http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/01/22/081354.htm(Hvor nyheden desværres drejes til "Regeringspartier uenige om sort arbejde"...)

Af: Nikolaj Hawaleschka Stenberg

Nikolaj Hawaleschka Stenberg — Mon, 22 Jan 2007 04:25:16 +0000

Ligesom politikere pr. automatik lægger hjernen i en krukke før de indtager deres plads på Christiansborg, kan man vel sige det samme om de ansatte i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Magen til vrøvl skal man lede længe efter.@ David G.Og det er vel og mærket de dårlige jurister der lovgiver! Alle de gode sidder i virksomhederne og har alt for travlt med langt mere vigtige og samfundsnyttige bedrifter.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 22 Jan 2007 01:08:57 +0000

Mr. Law: “Solidaritet er jo et plusord for alle, selvom nogle efterhånden er blevet træt af begrebet, fordi det har ændret indhold. Det betød jo oprindeligt, at A påtog sig at hjælpe B, der var i nød. Dernæst kom det til at betyde, at A krævede, at C hjalp B, fordi C havde bedre råd. Herefter ophævede man forudsætningen om nød, så A også kunne kræve hjælp sammen med B af C. Og i dag betyder det, at A, B og C alle kræver at blive hjulpet af andre.”Smukt, smukt, Mr. Law! PS. Vedrørende det sidste, så sagde Frédéric Bastiat det dog allerede for halvandet århundrede siden: “L’État, c’est la grande fiction à travers laquelle tout le monde s’efforce de vivre aux dépens de tout le monde.”

Af: David G.

David G. — Sun, 21 Jan 2007 23:12:00 +0000

Bravo.I en utopisk liberal dansk grundlov ville det være forbudt offentligt ansatte eller andre, der levede af skattefinansierede ydelser at blive medlemmer af den lovgivende, skatteudskrivende og bevilgende forsamling.Det er den regel, der gælder i USA. Den har så medført, at næsten alle lovgivere er jurister. Det er ikke vældig meget bedre, men nok lidt.