Kommentarer til: Imod uddannelses-mantraet

Af: Peter Buch

Peter Buch — Thu, 25 Jan 2007 07:04:51 +0000

Tillad mig da at omformulere den specifikke sætning omkring betegnelsen intellektuelle til: “At det er en udbredt holdning blandt beslutningstagere i politik og et segment af organisationers beslutningstagere, at tro…”.Det er naturligvis ikke en kritik af reel intellektualisme der bør ( eller- her skal ) ytres om, men de til grund for konstaterbare realiteter liggende fatale misforståelse der kunne medføre af behovet for andre beslutninger blev aktualiseret.Tak for påpegningen af dette.

Af: RasmusE

RasmusE — Wed, 24 Jan 2007 09:51:58 +0000

“At det er en intellektuel arrogance at tro flest muligt skal gennem en videregående uddanelse er en ting”Det er sjovt som ordet intellektuel er blevet et af de værste skældsord overhovedet.De er sikkert oven i købet røde lejesvende alle de der arrogante intellektuelle 🙂

Af: Peter Buch

Peter Buch — Wed, 24 Jan 2007 09:19:01 +0000

Ud fra ovenstående – kan en person med høj “g” opnå mest ved praktisk omgang med teknik og indsigt i- klassik. Men kan alle ikke det!En høj “g” er ikke ensbetydende med en stor indkomst eller en magtposition, men et resultat af en måling over den generelle faktor i mentale evner. Personligt vil jeg mene at en person med høj “g” kan være alt fra temmelig ligeglad med stor indkomst og indhavelse af en magtposition til uhyre interesseret i dette. At det er en intellektuel arrogance at tro flest muligt skal gennem en videregående uddanelse er en ting, noget andet den følgereaktion der ofte sker i offentlige finansierede projekter- mere af det samme / mere til os for vi vil det og det og opbakningen fra utallige er velkendt med få afvigelser i anbefalingerne.Det bedste middel til at vise bagsiderne i en udbredt model er vel stadig først og fremmest at lave velfungerende projekter baseret på andre præmisser!

Af: A-M

A-M — Wed, 24 Jan 2007 06:18:24 +0000

“Kære A-M, liberale er til fulde vant til at blive beskyldt for alle mulige og umulige holdninger. Gider du dog ikke holde dig til nogle ovennævnte debattører rent faktisk har; medmindre du rent faktisk kan finde nogen der advokerer for at folk går ud at 7. klasse?”Fair nok – måske var det lige at presse citronen. Som jeg har skrevet før synes jeg, at det er rimelig interessant med det her “g”-halløj, og det jeg efterspørger er, hvad denne her viden skal bruges til. “There is no magic point at which a genuine college-level education becomes an option, but anything below an IQ of 110 is problematic. If you want to do well, you should have an IQ of 115 or higher. Put another way, it makes sense for only about 15% of the population, 25% if one stretches it, to get a college education.” -> Skal antallet af gymnasieelever reduceres til de 15%, der regnes for at være de dygtigste på hver årgang? Skal optagelseskriteriet være iq, så man sikrer, at det er de rigtige, der gør deres pligt qua:”In short, I am calling for a revival of the classical definition of a liberal education, serving its classic purpose: to prepare an elite to do its duty.”Det er ikke, fordi jeg er socialist, at jeg spørger. Tværtimod. Måske er jeg bare intellektuelt begrænset, men det er jo kun positivt, at jeg prøver at skubbe grænsen:”Chuck siger vi skal lære at blive vise. Lære at fælde domme, ikke lære at være multikulti-værdifrie. Lære at møde vore mentale grænser. Blive udfordret.”Så undskyld mig, at jeg har anført lidt kritik (måske banal kritik, det må jeg jo så tage til efterretning). Men jeg vil hellere prøve at kritisere end at opføre mig som en groupie!

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Tue, 23 Jan 2007 23:18:37 +0000

Tak til Gress for at gøre opmærksom på en særdeles velskrevet artikel af Murray.A-M har ret i at undre sig over, at Gress i sin kommentar skriver, at "flertallet af kognitive psykologer siger, at "g", groft sagt graden af evne til at håndtere kompleksitet, korrelerer med en række ting de fleste opfatter positivt, såsom tilfredshed med livet...". De relativt få undersøgelser, der er lavet på området tyder på, at "g" og tilfredshed med livet er ukorrelerede størrelser.Meget apropos Gress forrige indlæg om Robert Putnam, så afgøres tilfredshed med livet i meget høj grad af ens sociale relationer: gode venner og familie, deltagelse i lokale, frivillige fællesskaber og lignende. Mængden af social kapital har derfor stor indflydelse på den gennemsnitlige borgers subjektive velvære.(Subjektivt velvære, "subjective well-being", er et centralt begreb indenfor den positive psykologi og tilfredshed med livet er en central komponent heri)To væsentlige kapaciteter indenfor positiv psykologi, Diener og Seligman, skriver således om sammenhængen imellem social kapital og borgernes subjektive velvære: "In Bowling Alone, Putnam (2001 suggested that people prosper in neighborhoods and societies where social capital is high, that is, where people trust one another and are mutually helpful. Putnam reviewed evidence showing that communities with high rates of volunteer activity, club membership, church membership, and social entertaining (all thought to be indirect manifestations of social capital)all had higher well-being than communities that were low in these characteristics. Helliwell (2003) reported that well-being is high and suicide rates are low where trust in others is high, and he also found that well-being is high where memberships in organizations outside ofwork are at high levels. Thus, there is evidence that individuals are more likely to experience high well-being when they live in nations with high social capital than when they live in nations with low social capital, a finding that dovetails with the results of studies on individuals social interactions (reviewed later in this section).Unfortunately, Putnam (2001) found that social capital, for example, trust and membership in organizations, is declining in the United States. Twenge (2002) concluded that rising dysphoria in the United States is in part due to the breakdown of social connectedness.Thus, a factor that appears to enhance societal well-being appears to be declining at the same time that wealth is increasing."Ed Diener, Martin EP. Seligman (2004) Beyond Money. Toward an Economy of Well-Being Psychological Science in the Public Interest 5 (1), 131. http://www.psych.uiuc.edu/~ediener/hottopic/1-31.pdf

Af: A-M

A-M — Tue, 23 Jan 2007 09:31:54 +0000

Det er da et noget statisk udgangspunkt han har. IQ eller “g” som noget, der determinerer ens levevej? Det lyder som et videnskabeligt argument for skæbnen! Jeg har sympati for argumentet, fordi det ville tjene alle at have lidt mere ydmyghed i forhold til intellektuelle evner, men man må da spørge sig selv, om præmisserne levner plads til forandring og andre venstreorienterede yndlingsord. Jeg synes, at I (Gress, PKK) og Murray har for stor tiltro til logik, rationalitet og elitens evner som samfundets motor!

Af: Lars Hvidberg

Lars Hvidberg — Tue, 23 Jan 2007 09:23:49 +0000

Tak for (henvisning til) en god artikel. Jeg er helt enig. Allerede i gymnasiet gik man i klasse med en hel del, som ville have haft mere nytte af at være et helt andet sted.På studiet (filmvidenskab på KU) undrede jeg mig altid over, at folk skrev speciale om feministisk psykosemiotik og lignende, for derefter at komme ud i et produktionsselskab og tage telefoner, holde møder og lægge forretningsplaner. Universitetet virkede for de fleste som en mærkelig omvej til at komme ud i en nyttig o interssant beskæftigelse. Det afgørende var da heller ikke, hvad man lærte, men hvilket netværk man skabte sig. Men det kunne man jo godt have skabt sig andre steder.

Af: Rasmus Ole Hansen

Rasmus Ole Hansen — Tue, 23 Jan 2007 07:27:21 +0000

Hmm jeg har ellers altid betragtet IQ som en mål for hjernens potentiale. For mig at se er det at tage en IQ test en lose/lose situation. Hvis jeg score høj IQ har jeg spildt mit liv. Hvis jeg score lavt har jeg allerede opnået mere end man kunne forvente. Uanset hvad er det deprimerende : )

Af: donkey

donkey — Tue, 23 Jan 2007 05:36:49 +0000

“Skal vi tilbage til at de fleste går ud af 7ende for at tjene, mens et fåtal kommer i gymnasiet og færrere endnu kommer på universitetet?”Kære A-M, liberale er til fulde vant til at blive beskyldt for alle mulige og umulige holdninger. Gider du dog ikke holde dig til nogle ovennævnte debattører rent faktisk har; medmindre du rent faktisk kan finde nogen der advokerer for at folk går ud at 7. klasse?Jeg mindes min ungdomsuddannelse. Jeg vil mene, at en tredjedel aldrig har kunnet bruge deres uddannelse til noget, grundet at de stort set kun gik i gymnasiet fordi det var noget der bare blev forventet (det er 4 år siden jeg blev færdig med min gymnasielle uddannelse). Lidt spild af tid at tilbringe 3 år af ens liv med at terpe, hvis man ender med et snit på 6,1 og et fuldtidsjob som bartender/pædagogmedhjælper osv. De tilstrækkelige kvalifikationer kan vist bedre rekvireres andet steds.

Af: Nikolaj Hawaleschka Stenberg

Nikolaj Hawaleschka Stenberg — Tue, 23 Jan 2007 00:52:01 +0000

Nick Gillespie laver lidt linkdropping til diverse kommentarer på Hit&Run: http://www.reason.com/blog/show/118137.html

Af: A-M

A-M — Tue, 23 Jan 2007 00:28:34 +0000

“Det er der naturligvis ingen, der kan påstå. Hvad Murray og med ham flertallet af kognitive psykologer siger er, at “g”, groft sagt graden af evne til at håndtere kompleksitet, korrelerer med en række ting de fleste opfatter positivt, såsom tilfredshed med livet, initiativ, samvittighedsfuldhed, selvværd og sidst men måske ikke mindst social status og god indtægt.” – Og hvad så? Hvad skal graden af “g” fortælle os, og hvad skal det bruges til? Skal vi tilbage til at de fleste går ud af 7ende for at tjene, mens et fåtal kommer i gymnasiet og færrere endnu kommer på universitetet? Det er i høj grad, hvad jeg får ud af jeres debat her på siden. I så fald hvordan sikres det, at kun “the blessed” dvs. folk med høj grad af “g” kommer videre og ikke blot, de, der har flest penge kommer igennem de forskellige nåleøjne?!

Af: A-M

A-M — Mon, 22 Jan 2007 23:56:40 +0000

Men er det her, at jeg for nyligt har læst, at en undersøgelse af lykke i forskellige lande rundt om i verden viser, at høj intelligens eller vist IQ-kvotient for at være præcis, har en negativ indvirkning på, hvor lykkelig man føler sig? Jeg er klar over, at du ikke er præcis, hvad du skriver, når du sammenholder graden af “g” og f.eks. selvværd og tilfredshed med livet, men er det ikke de samme implikationer, der ligger i det? Og yderligere: er “g” noget givet? Kan graden af “g” påvirkes, f.eks. positivt ved hårdt arbejde eller hvad? Det er da meget interessant, men det lyder stadig ret meget som en ufleksibel og deterministisk faktor, der afgør et menneskes skæbne, inden man er født. I så fald er der ingen grund til at arbejde og være flittig! Derfor: deterministisk for ens levevej! Mit problem er vel, at det lyder meget i retning af, at man kan foretage en måling af folk og dem med høj grad af “g” kan klappe sig selv på skulderen og være selvtilfredshed og -værd. Høj grad af “g” -> høj grad af selvværd. Hvor er arbejde, stræben og udvikling henne i den ligning?

Af: David G.

David G. — Mon, 22 Jan 2007 23:20:18 +0000

@ A-M. Hvorfra har du, at Charles Murray eller jeg i mit referat skal have sagt, at “g” “determinerer” (bestemmer) ens levevej?Det er der naturligvis ingen, der kan påstå. Hvad Murray og med ham flertallet af kognitive psykologer siger er, at “g”, groft sagt graden af evne til at håndtere kompleksitet, korrelerer med en række ting de fleste opfatter positivt, såsom tilfredshed med livet, initiativ, samvittighedsfuldhed, selvværd og sidst men måske ikke mindst social status og god indtægt (det sidste ikke så udpræget i et ekstremt egalitært land som Danmark, hvor de bedst begavede, hvis de ikke udvandrer, må konstatere at der ikke er nogen stor materiel præmie for intelligens og derfor deployerer deres intelligens på andre måder såsom ved at blive magthavere).

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Mon, 22 Jan 2007 01:16:25 +0000

Jeg læste også hans artikler med stor interesse. Dem kan man altid blive klogere af–også selvom de ikke påvirker ens “g” direkte …Jeg har selv nogle gange til stor forbløffelse/forargelse for kolleger fremsat den (aldeles udokumenterede) påstand, at kunne man måle den marginale samfundsmæssig nytte af at tage den marginale student og gøre vedkommende til cand.scient.pol., ville den formodentlig være negativ. Jeg tror faktisk, at vi for samfundsvidenskabernes output generelt skal et godt stykke til venstre på x-aksen for at finde optimum … Trist, hvis jeg har ret–så jeg håber da et sted, at jeg tager fejl.