Klima igen -– og lige så tvivlsomt

Hvis der er et emne, som i den grad er hævet over ‘stueren’ politisk diskussion, er det klimapolitik og de fremtidige klimaændringer. Den politiske og folkelige konsensus er de seneste år blevet, at det globale klima ændrer sig – det bliver varmere og voldsommere – og at det er vores skyld. Vi udleder nemlig for mange drivhusgasser, der varmer planeten faretruende op. Derfra konkluderes det, at vi skal skynde os at gøre noget ved problemet, det skal håndteres politisk, og helst i FN-regi.

Hvis befolkningen skulle være begyndt at blive i tvivl om de frygtindgydende scenarier, blev de manet frem igen i fredags, da FNs klimapanel IPCC fremlagde den korte, politiske sammenfatning af sin fjerde rapport, som først bliver offentliggjort til maj. Heri fremhæver man, at “det er meget sandsynligt, at drivhusgasser har forårsaget det meste af de gennemsnitlige temperaturstigninger, der er sket siden midten af det 20. århundrede”. I FNs newspeak betyder det, at man nu er 90 % sikker på sine fremskrivninger.

Er der så grund til bekymring? Ja, hvis man spørger miljøminister Connie Hedegaard skal vi skynde os at gøre noget nu, når nu amerikanerne under den frygtelige præsident Bush ikke gør det. Det har endda været antydet i løbet af ugen, at den amerikanske centraladministration har forsøgt at påvirke klimarapporter til at så mere tvivl om klimaforandringerne! Men tøv nu lige en kende før vi løber ud af døren og bruger milliarder på at kæmpe mod noget, der muligvis er vindmøller.

Vi har skrevet om det før her på stedet, og odds er for at vi kommer til at gøre det igen. For nok bør man kritisere enhver regering, der forsøger at blande sig i angiveligt uafhængige undersøgelser og politisere dem, men alle der kender lidt til FN-systemet ved, at det er et af de mest politiserede der findes. Så her kommer grund til tvivl nummer 1: Hvorfor stiller man ikke spørgsmål ved uafhængigheden af FNs klimapanel? Organisationen har fejlet i langt de fleste af sine mål – menneskerettighedskommissionen bliver kørt af nogle af de mest menneskefjendske regimer der findes, Darfur er i FN-optik ikke et folkemord, og man nævner ofte Cypern som en af FNs succeser, selvom ‘det globale samfunds’ succes i dette tilfælde har været at opretholde en tyrkisk besættelse af græsk territorium i flere årtier. Hvorfor er der ingen, der offentlige stiller spørgsmål ved en undersøgelse fra en presset organisation, når undersøgelsens konklusioner er, at organisationen får massiv fremtidig indflydelse?

Grund til tvivl nummer 2 kommer fra mere videnskabeligt hold. For at kunne forudsige fremtidens udledninger af drivhusgasser, som jo skyldes økonomisk aktivitet, bygger alle klimamodeller og alle konklusioner på en underliggende økonomisk model. Og den model har – siger og skriver – intet med virkeligheden at gøre, da den ignorerer nogle af de mest grundlæggende indsigter i vækstteori (se her). På trods af vedvarende kritik fra forskellige særdeles velestimerede økonomer og statistikere, har man beholdt de gamle økonomiske modeller fra tidligere FN-rapporter uændrede. Fem års tæt videnskabeligt kritik af grundlaget for klimamodellerne har ført til – ingenting.

Den tredje og sidste grund til tvivl, jeg vil nævne her, kommer fra et andet videnskabeligt hold, nemlig naturvidenskaben selv. IPCC benytter sig stadig af Manns såkaldte hockey-kurve, selvom den også er blevet voldsomt kritiseret. Den naturvidenskabelige kritik går på, at selvom vi ved at klimaet var varmere i middelalderen – Grønland hedder Grønland fordi der rent faktisk var grønt på sydspidsen dengang – er denne varme periode fjernet fra Manns klimadata, ligesom den kolde periode i 16-1700-tallet også er væk. De klimadata, FN bliver ved med at operere med i den fjerde rapport, undervurderer derfor kraftigt hvor meget klimaet har svinget op og ned i fortiden. På den baggrund er det vel ikke så mærkeligt, hvis de konkluderer, at de senere års klima har virket ustabilt? Og så har vi slet ikke nævnt de fysiske teorier, der konkurrerer med drivhusteorien om at forklare klimaændringer – for eksempel solpletteori osv. For i og med at de beror på forhold på Solen, indebærer de jo ikke ligefrem en konklusion, der støtter aktivistiske politikere og nye roller for FN.

Hvis den uforvarende læser er kommet hertil i mit indlæg, vil han/hun sikkert have fået et indtryk at, at forfatteren er en Bush-elskende, vulgærliberal, FN-hadende klimanægter, der sikkert også drikker. Og sådan nogen skal bestemt ikke have adgang til den offentlige debat, vel? Tænk den skade, de kunne gøre på fremtidens samfund, som vi jo kan se lige nu efter den varmeste vinter i mands minde, tydeligt bliver varmere. Men pointen er, kære læser, at hvis du sidder med det indtryk, vil jeg opfordre dig til at læse kritikken en gang til. Man behøver ikke være liberal, FN-skeptisk, eller noget som helst andet for at stille spørgsmål ved klimarapporterne. Det eneste det kræver, er et sind, der er åbent sind for argumentets magt, og kritisk overfor blind autoritet. Man behøver heller ikke være paranoid for at spørge sig selv, om rapporten havde haft samme effekt for et år siden oven på en af de koldeste europæiske vintre i mange år. Og hvorfor skal man lægge offentliggørelsen af den politiske sammenfatning nu, og ikke når den videnskabelige rapport er færdig til maj? Min læsning af de mange indikationer er, at hovedproblemet bliver ved med at være, at FNs klimapanel ikke har orden i deres argumenter, men i stedet forsøger at råbe højere end modstanden. Og de får solid hjælp af de fleste politikere for tiden.

56 thoughts on “Klima igen -– og lige så tvivlsomt

  1. Jørgen Olsen

    Miljøforskere og økonomer er ægte kunstnere: De har en tilbøjelighed til at forelske sig i deres modeller. Og herfra starter så alle de alvorlige problemer.Joke fra Adam Smith Institute Blog. Med tanke på den fallit FN har spillet på et utal af områder får man pr. automatik straks forbehold, når organisationen udtaler sig så kategorisk som CB så rigtigt fremhæver.Steen Steensen skrev 270107 i kronik i JP. ‘ Forskerne i miljø forstår den kunst at spille på frygten. Uden frygt kommer miljøbevægelsen ingen vegne. Navnlig er der gevinst i angsten for en grum skæbne forude. Påstande om fremtidige ulykker kan nemlig ikke modbevises, eftersom fremtiden unddrager sig en nutidig efterprøvning. Dette nederdrægtige fif tog miljøbevægelsen straks i anvendelse. Metoden giver en voldsom magt til de mennesker, der får magt til at definere fremtiden.Videnskab har det ikke at gøre med.’ Som med alle ‘ismer’ har ‘miljøismen’ også fået sine profeter og disciple som får opfyldt et behov for, gennem de nye dogmer, at få fordrejet letpåvirkelige borgeres livsholdning i den retning de finder ønskværdig. Som en tilfredstillese af deres magtbehov.

    Svar
  2. Jørgen Olsen

    Miljøforskere og økonomer er ægte kunstnere: De har en tilbøjelighed til at forelske sig i deres modeller. Og herfra starter så alle de alvorlige problemer.Joke fra Adam Smith Institute Blog. Med tanke på den fallit FN har spillet på et utal af områder får man pr. automatik straks forbehold, når organisationen udtaler sig så kategorisk som CB så rigtigt fremhæver.Steen Steensen skrev 270107 i kronik i JP. ‘ Forskerne i miljø forstår den kunst at spille på frygten. Uden frygt kommer miljøbevægelsen ingen vegne. Navnlig er der gevinst i angsten for en grum skæbne forude. Påstande om fremtidige ulykker kan nemlig ikke modbevises, eftersom fremtiden unddrager sig en nutidig efterprøvning. Dette nederdrægtige fif tog miljøbevægelsen straks i anvendelse. Metoden giver en voldsom magt til de mennesker, der får magt til at definere fremtiden.Videnskab har det ikke at gøre med.’ Som med alle ‘ismer’ har ‘miljøismen’ også fået sine profeter og disciple som får opfyldt et behov for, gennem de nye dogmer, at få fordrejet letpåvirkelige borgeres livsholdning i den retning de finder ønskværdig. Som en tilfredstillelse af deres magtbehov.

    Svar
  3. Lars J

    Måske er jeg sikkert bare en miljøelskende økologiflipper der er skræmt af miljømafiaen – men jeg sidder altid med den her nagende tvivl om “hvad nu hvis de har ret”…er det så ikke bedre at fare med lempe nu end at konstatere at man tog fejl om 60 år?

    Svar
  4. Bjørn Nielsen

    Jeg må på helt uvidenskabelig baggrund, undre mig over hvorfor en mindre flok højrefløjsskribenter (bl.a. dem på denne blog), ser konspirationsteorier på miljøområdet. “Åhh, størstedelen af biologerne, humanisterne og andre forblindende personer tager helt fejl” selv om størstedelen af de videnskabelige undersøgelser taler for en sammenhæng mellem menneskelig aktivitet og klimaforandringer.Der sættes spørgsmålstegn ved alt, og alle argumenter prøves endevendt og undergravet, oftes med en bagvedliggende politisk agenda: Nemlig at undgå erkendelsen af at mennesket må tage vare på naturen, hvilket nemlig er katastrofalt i forhold til firmaers konkurrenceevne og dermed det vigtigste parameter for menneskelig succes hos moderne liberalister, nemlig økonomisk vækst.Taler I virkelig den uafhængige videnskabs sag, eller er I forblændede af jeres anarko-kapitalistiske dogme, som gør at alle forhindringer for markedet skal udryddes. Også naturen!!!

    Svar
  5. Morten Sørensen

    => Bjørn NielsenTjah, det gør da meget indtryk på mig, at så mange videnskabsfolk står bag teorien om menneskeskabt opvarmning.Men så må jeg i den forbindelse minde om, at Jyllands-Posten for nogle år tilbage dokumenterede, hvordan hovedparten af videnskabsfolk (i hvert tilfælde dem der blev hørt) fandt det dokumenteret, at Øresundsbroen ville gøre uoprettelig skade på dyrelivet i Øresund – og i dag må man jo konstatere, at det ikke på nogen måde er sket.

    Svar
  6. JR

    Det tredje punkt er lidt for letkøbt:”Den naturvidenskabelige kritik går på, at selvom vi ved at klimaet var varmere i middelalderen – Grønland hedder Grønland fordi der rent faktisk var grønt på sydspidsen dengang – er denne varme periode fjernet fra Manns klimadata, ligesom den kolde periode i 16-1700-tallet også er væk.”Fjernet? Mener du ikke, at den ikke kan detekteres? Det skyldes vel ganske enkelt, at Manns kurve er baseret på et globalt datasæt og således repræsenterer den globale middeltemperatur. Oven i dette er der naturligvis en masse rumlige og tidslige variationer som følge af intern dynamik i klimasystemet. Blot fordi klimaet er koldere eller varmere i Nordvesteuropa eller Grønland i en periode betyder det jo ikke, at Jorden som helhed er varmere eller koldere.Man bruger jo heller ikke den økonomiske udvikling i Nordkorea og Libyen som proxy for den globale økonomiske udvikling. Det kræver ganske enkelt et bedre datasæt.”De klimadata, FN bliver ved med at operere med i den fjerde rapport, undervurderer derfor kraftigt hvor meget klimaet har svinget op og ned i fortiden.”Nej, det gør det som sagt ikke. Men eftersom deres ofte nævnte estimat af stigningen i den globale middeltemperatur over de kommende 100 år er på ca. 3 grader Celcius, vil det være sådan, at nogle egne af kloden vil opleve temperaturstigninger som er langt større end estimatet, mens andre stort set ikke vil opleve temperaturstigninger. Et middelestimat beskriver naturligvis ikke den rumlige fordeling af stigningen (der vil også være overlejret intern/ekstern regional og global tidslig variabilitet svarende til f.eks. varmeperioden på Grønland).Når det er sagt, skal alternative/supplerende hypoteser (som f.eks. solplet-hypotesen) naturligvis udforskes til bunds.

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    @JR: Din pointe mht. historiske temperaturer ville være god, hvis det eneste argument var at Grønland havde været varmere. Problemet er desværre, at det var generelt i hele Europa på det tidspunkt og så vides også i resten af verden, når man bedømmer det på f.eks. træringedata, iskerneboringer osv. Men Mann og andre bruher en statistisk metode til at rene data der – har jeg læst et sted – rent faktisk genererer en hockey-stav lignende kurve_med_helt_tilfældige_data! Der er masser af kritik af dette punkt som ikke blot beror på historiske kilder som f.eks. det varme Grønland og de tidlige høsttidspunkter i Vesteuropa i middelalderen.

    Svar
  8. Peter Nedergaard

    Hvis jeg har forstået det rigtigt (I må korrigere mig, hvis ikke), så siger FN’s klimapanel, som har forstand på den slags, hvad økonomer ikke har, at livet på kloden basalt set er truet på grund af voldsomme klimaændringer, hvis udledningen af drivhusgasser ikke stoppes. Hvis det er således, må de økonomiske modeller tage dette ad notam. Opretholdelsen af naturen i nogenlunde ligevægt bør altid have primat frem for økonomisk vækst. Det betyder ikke, at de to ting ikke kan forenes, men faktorernes orden er jo så langt fra ligegyldig.

    Svar
  9. Martin Gram

    Er der nogen der kan forklare hvorfor det har så stor interesse at fokusere på CO2 frigjort fra afbrænding af fossilbrændstof. Mig bekendt er CO2 ikke til at kilde mærket når det først er oppe i atmosfæren?Så vidt jeg kan forstå, skal de løsningsmodeller der nu bringes til torvs, bygge på en global politisk enighed. Det er da vist en utopi. Godtages det at problemmerne er af et omfang, hvor der skal handles, er det på høje tid, der fokuseres på det vi helst ikke må tale om geoteknologi.

    Svar
  10. nai

    Nu strammer du den vist. Der er ingen der har talt om at livet på kloden er truet. Derimod er der tale om at nogle egne vil være langt sværere forhold pga. højere temperaturer/vandstand, mens andre vil være plaget af mere uvejr. Alt i alt dyre og farlige ting, men en trussel for den samlede menneskehed er en umanerlig stor stramning.Alt dette er forudsat at de videnskabelige modeller holder. Hvis vi antager at de gør dette, så er naturvidenskabens bud modelleret over et bud på hvor mange ton CO2 der lukkes ud i atmosfæren. Dette bud bygger på en sammenhæng mellem BNP og udslip af CO2 ud fra den historisk dokumenterbare antagelse af CO2 udslip følges mere eller mindre lineært med størrelsen af BNP.Hvis nu hele modelleringen af verdens fremtidige BNP er overoptimistisk, som CB tidligere har dokumenteret, så vil modellen også forudsætte langt større udslip, og derfor kan en naturvidenskabeligt holdbar model godt være forkrøblet af en forkert underliggende økonomisk teori. Er det klart nok?I øvrigt laver man så vidt jeg ved en alt andet lige antagelse i modelleringen af CO2 udslip, således at selvom vandet stiger om ørene på os, så tager vi det ikke til efterretning, men bliver fx ved med at brænde kul i stedet for at bygge nogle flere a-kraftværker. Der er vel heller ikke en helt plausibel antagelse.

    Svar
  11. Rackne

    Nai,”Derimod er der tale om at nogle egne vil være [under] langt sværere forhold pga. højere temperaturer/vandstand”Ja, og andre egne vil have *bedre* forhold fordi varmen gør det muligt at dyrke flere afgrøder. Så må man finde frem til, hvad bundlinjen bliver, når man har taget både de dårlige *og* de gode ting med i beregningerne, og det er her, at vi har brug for økonomerne.Og så tror jeg heller ikke, at Danmark kommer til at stå under vand, medmindre FN har udviklet en model, der viser, at vi glemmer hvordan man bygger diger indenfor de næste hundrede år.Det er ikke møntet på dig, men jeg synes det er ironisk at venstrefløjen både kan sige, at Katrina var en katastrofe der let kunne være undgået, hvis Bush havde brugt flere penge, og så samtidig opføre sig, som om orkaner og oversvømmelser er umulige at gardere sig imod.

    Svar
  12. Mr. Brian

    Vrøvl, Peter Nedergaard. IPCC siger intet om at “livet på kloden basalt set er truet på grund af voldsomme klimaændringer, hvis udledningen af drivhusgasser ikke stoppes.” De er ikke blot i nærheden af at skrive den slags totalt ufunderet sludder. Mens vi venter på den egentlige videnskabelige rapport, AR4, skal du være velkommen til at pege på det sted i AR4-SPM der blot tilnærmelsesvis retfærdiggør din noget pessimistiske opfattelse af klodens, ehøm, sande tilstand. Ingen tvivl om, bortset fra det, at mange miljøaktivi…, undskyld videnskabsfolk, hellere end gerne ville tage konkurrencen op med James Lovelock om hvem der kan komme med det vildeste science fiction manuskript hvis de ellers fik lov, men – trods alt – IPCC har stadigvæk en vis selvrespekt. Og det ganske på trods af at Den Elskede Formand Pachauri – en klassisk ulandsbureaukrat af den slags der bokser langt over sin vægtklasse – bestemt gør sit for at banke IPCC troværdig langt ned i grundfjeldet. Anyway, givet din selvfede brægen om ‘social konstruktion(er)’ hvor ‘alt kan diskuteres’ er det ikke uden morskab, at vi nu kan konstatere, at DU i hvert fald ikke har sat dig ind i det luftige fundament der ligger til grund for det paradigmeskifte du & andre tilsyneladende nu advokerer så lystigt for. Applaus. Når du har læst på lektien, kan du komme tilbage og diskutere såvel klimapolitik som klimavidenskab med de voksne drenge. Indtil da skulle du måske skrue lidt ned for skråsikkerheden. Hm?

    Svar
  13. Mr. Brian

    Vrøvl, Peter Nedergaard. IPCC siger intet om at “livet på kloden basalt set er truet på grund af voldsomme klimaændringer, hvis udledningen af drivhusgasser ikke stoppes.” De er ikke blot i nærheden af at skrive den slags totalt ufunderet sludder. Mens vi venter på den egentlige videnskabelige rapport, AR4, skal du være velkommen til at pege på det sted i AR4-SPM der blot tilnærmelsesvis retfærdiggør din noget pessimistiske opfattelse af klodens, ehøm, sande tilstand. Ingen tvivl om, bortset fra det, at mange miljøaktivi…, undskyld videnskabsfolk, hellere end gerne ville tage konkurrencen op med James Lovelace om hvem der kan komme med det bedste science fiction manuskript hvis de ellers fik lov, men, trods alt, IPCC har stadigvæk en vis selvrespekt. Og det ganske på trods af at Den Elskede Formand Pachauri – en klassisk ulandsbureaukrat af den slags der bokser langt over sin vægtklasse – bestemt gør sit for at banke IPCC troværdig langt ned i grundfjeldet. Anyway, givet din selvfede brægen om ‘social konstruktion(er)’ hvor ‘alt kan diskuteres’ er det ikke uden morskab, at vi nu kan konstatere, at i hvert fald du ikke har sat dig ind i det luftige fundament der ligger til grund for det paradigmeskifte du & andre tilsyneladende nu advokerer så lystigt for. Applaus. Når du har læst på lektien, kan du komme tilbage og diskutere såvel klimapolitik som klimavidenskab med de voksne drenge. Indtil da skulle du måske skrue lidt ned for skråsikkerheden. Hm?

    Svar
  14. Mr. Brian

    Lars J; Dit snusfornuftige “Hvad nu hvis de har ret” er ganske vist nam-nam for den feminiserede tryghedsindustri, men også totalt i konflikt med det tankesæt der har bragt menneskeheden dertil hvor vi er i dag. På godt og ondt. Columbus var næppe i synderlig grad tynget af “Hvad nu hvis de har ret, og mit skib sejler ud over kanten?” da han stævnede ud med det godt skib Santa Maria, du ved, dengang smådovne forskere ikke kunne plaske rundt på verdenshavene og lege Troels Kløvedal med en kugleramme godt oppe i rumpetten. For min regning. Mens jeg brækker mig over dette monstrøse spild af skattekroner, lad mig føre dit tankesæt videre, Lars J. Hvad nu hvis det virkelig går galt med det der flueinfluenza-halløj? Er det ikke bare smartere allerede nu at forbyde asiaterne at holde fjerkræ? Den potentielle dræberkapacitet fra røven af en høne overgår selv det vildeste idioteri fra klimaflipperne…argh, ok, selvfølgelig ikke fjolset Lovelock og hans milliarder af døde, men tæt på. Eller gensplejsning? Kan vi være sikker på at det ikke går galt? Genterapi? Stamceller? Biomekanik? Nanoteknologi? Arv ja, DER er en slem satan der allerede er på vej op af hitlisterne, og som i øvrigt er min personlige favorit til at overtage hysteriet fra menneskeskabt global opvarmning, måtte dette pseudoproblem – af den ene eller den anden årsag – komme under raderhøjde. Kometer? Yup, farligt stads – hvis de rammer, altså. Bruger vi et par billioner $ nu på at bygge forsvarsmekanismer, eller venter vi til vi ved hvad der rammer os, hvornår det rammer os, og hvor det rammer os? Al historisk erfaring viser, at vi vælger det sidste. Vejkryds forbedres ikke fordi en eller anden skriver en diger rapport hvori der løftes pegefingre en masse, men alene fordi der rent faktisk sker ulykker.Dit forsøg på at iklæde menneskeheden livrem og seler, er sikkert meget velment, men aldeles ude af synkron med hvordan vi i praksis gebærder os. Det kan man selvfølgelig begræde, og måske oven i købet betragte som en fejl i vores kildekode, men jeg vælger at se det som netop årsagen til at det er os, homo sapiens, der kører showet, og ikke en eller anden lavstammet grimrian med store kødfyldte næver. Vi tager chancer, vi er drevet af nysgerrigheden, og vi løser de problemer der måtte komme undervejs. Det har indtil videre vist sig at være et vindende koncept.

    Svar
  15. CD

    @Martin Gram: CO2 afgivet ved forbrænding af fx træ er ved selve forbrændingen CO2-neutralt, fordi den mængde CO2, der bilver afgivet, er den samme som den, træet har optaget, mens det voksede – hvilket det har gjort i den nærmeste fortid.Den CO2, vi forbrænder ved at brænde olie af, blev optaget fra atmosfæren for måske 100 millioner år siden.@Brian: Jamen det er da let nok for os, der formentlig ikke bliver voldsomt hårdt ramt, at sige. Og så lade de mange hundrede millioner brune mennesker, der kommer til at sulte og tørste, sejle deres egne ørkenskibe. Vi skal bare huske at bygge en tilstrækkelig høj og velbevogtet mur et eller andet sted halvvejs nede i Europa for at holde dem væk fra vores eget lille private Nirvana.

    Svar
  16. Christian Bjørnskov

    @alle: Måske skal vi lige holde debatten på et sobert plan? Og så til Peter N. Du misforstår mig. Økonomiske modelberegninger figurerer to steder i IPCC-rapporter, ligesom de også gør hos Stern og andre.1) Drivhuseffekt -> beregninger over økonomiske tab.2) Økonomiske vækstberegninger -> beregninger over fremtidige emissioner af drivhusgasser -> klimaændringer.Du synes at klage over mit syn på punkt nr. 1, men det er ikke det, jeg har kritiseret i denne omgang. Det virkeligt ømme punkt hos IPCC er punkt nr. 2, fordi den vøkstmodel, de bruger, er rendyrket nonsens. Hvem tror på, at Libyen og Sydafrika er væsentligt rigere end USA om 50 år? Jo, det gør IPCC fordi det kommer altså ud af deres beregninger. Se en tidligere post eller min artikel i Weekendavisen 24/11 sidste år for de specifikke problemer.

    Svar
  17. Peter Nedergaard

    Flere af indlæggene forstår jeg ikke. Flere hundrerede fagfolk med en ordentlig naturvidenskabelig baggrund redegør i FN’s klimarapport for, hvorfor klimaproblemerne er et reelt og alvorligt problem, som kan og skal løses via en reduktion af CO2-udslippet, hvis ikke biosystemerne, skal tage uoprettelig skade.På trods heraf affejer flere indlæg argumentationen, selv om de tydeligvis ikke har den naturvidenskabelige viden og ekspertise, som klimaforskerne har.Måske ser vi i virkeligheden her resultatet af folkeskolen reformpædagogiske deroute, når det drejer sig om færdigheder og respekt for matematik og fysik. Vi har fået et par generationer, for hvem alt kan diskuteres, intet er rigtigt og forkert, og alt er en social konstruktion.

    Svar
  18. Orla Schantz

    Christian Bjørnskov har helt ret, når han er skeptisk overfor den massive konsensus, der nu synes at herske efter den seneste FN-rapport om klimaforandringer. Man skal ALTID være kritisk, når totalitære paradigmer sætter sig igennem, især når de også er forklædt som moralisme. Vi synes at lide af et apokalypse-begær og (stadig) også af gammel positivisme-dyrkelse, når vi kaster os til jorden i skyld over, at SÅ mange videnskabsfolk mener det samme!Selvfølgelig skal vi være miljøbevidste og opføre os fornuftigt, men bare tanken om, at nogen (i fuld alvor) mener at kunne se 100 år frem i tiden og forudberegne temperaturen til den tid, er det rene nonsense. INGEN aner, hvad der vil ske! Til gengæld vil selvretfærdige asketer igen sole (inklusiv pletter) sig over at have vind (politisk korrekt kraft, forstås) i sejlene.

    Svar
  19. Christian Bjørnskov

    Jamen for F…, Peter! Hele pointen er jo, at selvom det naturvidenskabelige arbejde kan være fremragende, hænger alle konklusioner på det økonomiske arbejde. Det er fra de økonomiske modeller at fremskrivningerne af emissioner af drivhusgasser kommer, og dermed hele grundlaget som de naturvidenskabelige konsekvensberegninger hviler på. Og DET grundlag er stærkt kritisabelt. Så når du skriver, at “Flere hundrerede fagfolk med en ordentlig naturvidenskabelig baggrund” står for rapporterne, rammer du faktisk hovedet på sømmet. Kodeordet er “naturvidenskabelig baggrund”. IPCC har ikke en eneste velrenommeret vækstekspert eller økonomisk historiker på holdet – og sandsynligvis af gode grunde.

    Svar
  20. Martin Gram

    @CD: Tak for dit svar, det var nok den forklaring jeg fornemmede. Det ændre ikke at der er god reson i at betragte hele CO2 indholdet når der skal findes løsninger på det mulige problem.Det kan godt være geoteknologien betragtes som en fantasi idag, men der vil nu være megen fornuft i at undersøge nogle af de mange muligheder der er rejst inden for feltet så som:Dumpning af plante affald i verdenshavene, ændring af planton koncentrationen i verdenshavene, ændring af reflektion i skyer og mægden af skyer, kontrollerede ændringer af gas sammensætningen i stratosfæren.Indledes der ikke en undersøgelse i større målestok inden for dette fagområde, bygger vi fremtiden på et meget smalt sæt løsningsmuligheder. Løsningsmuligheder der kræver en global politisk enighed i en størrelses orden vi endnu ikke har set skyggen af.

    Svar
  21. RasmusE

    Off topic:”FN-Organisationen har fejlet i langt de fleste af sine mål”Det er sådan en typisk dumsmart kritik af FN, som man tit og ofte hører, især fra høgene i USA. Nej, FN er ikke særlig god til at løse alvorlige problemer mellem landene, men hvad kunne man forvente af en organisation, der først og fremmest skal sørge for at danne rammen om at alle verdens lande skal mødes. Det er et internationalt forum, sgu ikke NATO, og som forum for alle verdens lande der i sagens natur aldrig kan blive enige om særligt meget fungerer det da faktisk ok. Hvad er i grunden alternativet, kunne man fristes til at spørge?

    Svar
  22. Mr. Brian

    CD (hvis du stadigvæk hænger på); Dit metroseksuelle jammer om andre hudfarvers skæbner var forventet og helt efter bogen, skønt vi snakker et noget mølædt eksemplar hér. Glemte du ikke at referere til små plyssede isbjørneunger der klamrer sig til smeltende isflager? Hvem ved? Måske har jeg et godt gemt tøsegen der bare venter på at blive stimuleret? Det havde da bestemt været forsøget værd, nu du alligevel var i gang.Din flæberi fra bunden af Jammerdalen var selvfølgelig også umådelig dårligt funderet al den stund, at hverken du, IPCC, eller andre klimahystader, har blot ét eneste troværdigt scenario, der for alvor kan konkurrere med de myriader af virkelige problemer der hvert år dræber i hobetal, og som vi praktisk taget ikke løfter en finger for at forhindre. Hvis du og andre limousineliberalister virkelig var ÆGTE bekymret over ‘de brunes’ vel & vel, havde I for længst kastet jeres energi efter andre og langt mere håndterbare problemer, der kan afhjælpes for en brøkdel af de penge I er parate til at kyle efter ikke-eksisterende klimaproblemer, og som vil redde umådelig flere mennesker end selv den mest formfuldendte implementering af IPCC’s planøkonomiske fjollerier. Nej, dit forvrøvlede sludder om brune mennesker er vist mest af alt en selvhaders invitation til at gøre resten af De Sædvanlige Mistænkte selskab oppe under gesimsen til endnu en funky odyssé gennem Vestens forfærdeligheder. Ikke overraskende afslår jeg høfligt invitationen. Derudover er det simpelthen en kilde til evig morskab, når voksne mennesker lægger ansigtet i 3. grads alvorlige folder, og i ramme alvor mener at fx. en vandstandsstigning på sølle 1/3 meter — over 100 år gudhjælpemig — er et problem af så uoverstigelig karakter at det kræver global indsats med FN i den koordinerende rolle. Betragtelige dele af Holland har været under havets overflade i flere hundrede år, uden at det synes at have hæmmet nationen i nævneværdig grad. Resten af verden kan altså ikke over de næste 100 år håndtere en brøkdel af hvad hollænderne håndterede for 200-300 år siden? Riiiight, p-p-party on. Eller hvad med Calcutta? Her er vandstanden steget mere end en halv meter over de seneste 50 år. Hvor mange dødsfald, eller folkevandringer, kan tilskrives disse forhold? Ikke voldsomt mange, vel? Under alle omstændigheder må det da været et oplagt casestudy for alle dem der mener, at asiaterne bare, sådan, overhovedet ikke kan tilpasse sig noget som helst, og nærmest selvmorderisk sætter sig i vandkanten og venter på at bliver oversvømmet, du ved, lidt ligesom i den åndssvage Deep Impact. Men, på den anden side, tænk hvis et sådant feltarbejde skulle vises sig at afsløre ingen problemer overhovedet…så er det trods alt bedre at blive hjemme bag computeren og producere mere science fiction. For min regning. Tilsvarende kan man skyde alle de andre apokalyptiske luftkasteller ned, du og miljøaktivisterne forkrampet sender op i et stadigt hurtigere tempo, i et forfængeligt håb om at ingen for alvor opdager på hvor spinkelt & spekulativt et grundlag hele klimahysteriet hviler. PS: Tak, i øvrigt, for dine velvalgte initialer; de minder mig om hvilken gevinst det har været for dansk politik at Mimi & Co. blev sendt på pension.

    Svar
  23. Christoffer Bugge Harder

    @Christian BjørnskovOmkring emissionsscenarier: Har du siden vores seneste diskussion ulejliget dig med at læse Nakicenovic samt 14 andre økonomers tilbagevisninger af Castles og Hendersons (C&H) påstande om PPP vs. MER i forhold, som tidligere omtalt:http://www.iiasa.ac.at/Research/TNT/WEB/Publications/01-ipcc-sres-revisited/ipcc-sres-revisited-TIT.pdf Eller mener du stadig, at du kan nøjes med at tælle disse 15 økonomers udgivne artikler?Fremtidige, langsigtede emissionsscenarier estimeres i IPCCs SRES ud fra en lang række forhold udover rent BNP – og i modsætning til, hvad C&H påstår, er SRES-estimaterne i fin overensstemmelse med de historiske data – også 1990erne.Jeg har siden sidst fået sat mig bedre ind i Richard Tols kritik af Stern-reviewet og taget den til mig (andre interesserede kan læse hans kommentar her: http://www.fnu.zmaw.de/fileadmin/fnu-files/reports/sternreview.pdf). Stern-rapportens målsætninger var sikkert i høj grad fastlagte på forhånd, det medgiver jeg absolut. Men hvorom alting er: Tol støtter ikke C&Hs kritik i forhold til PPP/MER i forhold til, at det skulle give urealistiske emissionsforudsigelser, og det har jeg heller ikke kunnet finde ret mange andre seriøse folk, der gjorde. Ian Castles selv mener åbenbart heller ikke, at det skal forstås helt sådan, hvis man skal tro hans egne ord her:http://johnquiggin.com/index.php/archives/2006/01/27/castles-and-henderson-again/ Alle er enige i, at PPP er bedre end blot MER og at det bør bruges fremover, men de færreste mener, at det spiller nogen større rolle for emissionsforudsigelserne. Etersom din kritik – ligesom sidst – alene er en gentagelse af C&H (og måske endda er en fordrejning af deres hovedpointer), må jeg sige, at den forekommer lidt svær at tage alvorligt. Du må jo anse samtlige IPCCs bidragsydere som voldsomt inkompetente – eller svindelagtige – hvis du i ramme alvor tror, at IPCC ville benytte en model til fremskrivning i det 21. århundrede, som man på forhånd vidste havde overvurderet allerede kendte emissioner med 3-400%? Du synes at have besluttet dig for, at IPCC kynisk og bevidst ønsker at føre os alle bag lyset, og det er svært ikke at betegne dette som antydningerne af en sammensværgelsesteori.Derudover er IPCCs 2500 bidragsydere mig bekendt ikke ansat af FN, men er til daglig forskere ansat på forskellige universiteter i 130 lande. De repræsenterer simpelthen det mest kvalificerede, de geografiske, klimatologiske, kemiske og biologiske videnskaber kan mønstre. Det forekommer heller ikke seriøst at afskrive disse folk, fordi FN i andre sammenhænge rigtignok er korrupt og ineffektiv. Og omkring Hockeystaven: Har du prøvet at kigge lidt på National Research Councils gennemgang af hele kontroversen? Det er den absolut mest seriøse redegørelse for hele Hockeystavskontroversen:http://books.nap.edu/books/0309102251/html Denne rapport rejser tvivl omkring sikkerheden af Manns konklusioner den middelalderlige varmeperiode samt om enkelte år – men den støtter Manns grundlæggende konklusioner om, at de sidste 25 års opvarmning er helt usædvanlig og næppe kan forklares uden menneskeligt udledte drivhusgasser.Bortset fra det: Mann et al.´s kurve fra 1998 er blot én af flere rekonstruktioner, og den er hverken specielt central eller grundlæggende i hele teorien om den menneskeskabte opvarmning. Hvorfor er det, at du som mange andre klimaskeptikere tilsyneladende har stirret dig blind på denne ene kurve?

    Svar
  24. Christoffer Bugge Harder

    @Christian BjørnskovOmkring emissionsscenarier: Har du siden vores seneste diskussion ulejliget dig med at læse Nakicenovic samt 14 andre økonomers tilbagevisninger af Castles og Hendersons (C&H) påstande om PPP vs. MER i forhold, som tidligere omtalt:http://www.iiasa.ac.at/Research/TNT/WEB/Publications/01-ipcc-sres-revisited/ipcc-sres-revisited-TIT.pdf Eller mener du stadig, at du kan nøjes med at tælle disse 15 økonomers udgivne artikler?Fremtidige, langsigtede emissionsscenarier estimeres i IPCCs SRES ud fra en lang række forhold udover rent BNP – og i modsætning til, hvad C&H påstår, er SRES-estimaterne i fin overensstemmelse med de historiske data – også 1990erne.Jeg har siden sidst fået sat mig bedre ind i Richard Tols kritik af Stern-reviewet og taget den til mig (andre interesserede kan læse hans kommentar her: http://www.fnu.zmaw.de/fileadmin/fnu-files/reports/sternreview.pdf). Stern-rapportens målsætninger var sikkert i høj grad fastlagte på forhånd, det medgiver jeg absolut. Men hvorom alting er: Tol støtter ikke C&Hs kritik i forhold til PPP/MER i forhold til, at det skulle give urealistiske emissionsforudsigelser, og det har jeg heller ikke kunnet finde ret mange andre seriøse folk, der gjorde. Ian Castles selv mener åbenbart heller ikke, at det skal forstås helt sådan, hvis man skal tro hans egne ord her:http://johnquiggin.com/index.php/archives/2006/01/27/castles-and-henderson-again/ Alle er enige i, at PPP er bedre end blot MER og at det bør bruges fremover, men de færreste mener, at det spiller nogen større rolle for emissionsforudsigelserne. Etersom din kritik – ligesom sidst – alene er en gentagelse af C&H (og måske endda er en fordrejning af deres hovedpointer), må jeg sige, at den forekommer lidt svær at tage alvorligt. Du må jo anse samtlige IPCCs bidragsydere som voldsomt inkompetente – eller svindelagtige – hvis du i ramme alvor tror, at IPCC ville benytte en model til fremskrivning i det 21. århundrede, som man på forhånd vidste havde overvurderet allerede kendte emissioner med 3-400%? Du synes at have besluttet dig for, at IPCC kynisk og bevidst ønsker at føre os alle bag lyset, og det er svært ikke at betegne dette som antydningerne af en sammensværgelsesteori.Derudover er IPCCs 2500 bidragsydere mig bekendt ikke ansat af FN, men er til daglig forskere ansat på forskellige universiteter i 130 lande. De repræsenterer simpelthen det mest kvalificerede, de geografiske, klimatologiske, kemiske og biologiske videnskaber kan mønstre. Det forekommer heller ikke seriøst at afskrive disse folk, fordi FN i andre sammenhænge rigtignok er korrupt og ineffektiv. Og omkring Hockeystaven: Har du prøvet at kigge lidt på National Research Councils gennemgang af hele kontroversen? Det er den absolut mest seriøse redegørelse for hele Hockeystavskontroversen:http://books.nap.edu/books/0309102251/html Denne rapport rejser tvivl omkring sikkerheden af Manns konklusioner den middelalderlige varmeperiode samt om enkelte år – men den støtter Manns grundlæggende konklusioner om, at de sidste 25 års opvarmning er helt usædvanlig og næppe kan forklares uden menneskeligt udledte drivhusgasser.Bortset fra det: Mann et al.´s kurve fra 1998 er blot én af flere rekonstruktioner, og den er hverken specielt central eller grundlæggende i hele teorien om den menneskeskabte opvarmning. Hvorfor er det, at du som mange andre klimaskeptikere tilsyneladende har stirret dig blind på denne ene kurve?

    Svar
  25. Christian Bjørnskov

    Off topic @Rasmus: På et vist plan har du jo ret i, at FN bare er et mødested, en platform eller hvad man vil kalde det. Det der i min optik gør, at den type bemærkninger, jeg kom med, ikke er dumsmarte, er at FN selv sælger sig på at kunne løse problemer. I deres kommunikation udadtil – og i deres selvforståelse, er jeg bange for – er deres opgave netop at løse alvorlige problemer. Og så er det i og for sig ligegyldigt hvad man rationelt kan forvente af dem (praktisk taget intet) når de klart påstår noget andet, og leder efter opgaverne, de kan ‘bevise’ det med.

    Svar
  26. Christoffer Bugge Harder

    @Niels A. NielsenJeg tillader mig at mene, at jeg har en relevant indvending overfor Hr. Bjørnskovs tese, idet co2-emissioner IKKE (som Hr. Bjørnskov synes at antage) udelukkende estimeres ud fra ikke-købekraftskorrigeret BNP, og eftersom de faktiske emissioner i 1990erne ER i fin overensstemmelse med SRES forudsigelser og ikke overvurderer emissionerne med 3-400%, som Bjørnskov hævder. Jeg citerer en lang række velanskrevne økonomer, der går i rette med Ian Castles og David Henderson på dette punkt. Jeg nævner, at jeg ikke kan finde støtte til Bjørnskovs synspunkt blandt ret mange økonomer, og at end ikke Castles selv tilsyneladende ville skrive under på Bjørnskovs påstande her. Hr. Bjørnskov har tidligere affærdiget hovedforfatteren, Nakicenovic, som en “andenrangsforsker” tilsyneladende udelukkende på baggrund af en ikke nærmere specificeret antagelse omkring hans publikationer, men har ikke forholdt sig til deres tilbagevisninger af C&H i forhold til PPP/MER-diskussionens reelle betydning for IPCCs emissionsvurderinger. Dette er, hvad enhver vil kunne se af at læse kommentarerne i de relevante tråde på denne side. Hvis det generer dig på nogen måde, beklager jeg skam, men det er som regel uklogt at hidse sig op alene på baggrund af faktuelle oplysninger. Hvis jeg tager fejl, vil jeg gerne informeres om det. Jeg er skam modtagelig overfor faktuel information, som det vel burde fremgå af mine bemærkninger om Richard Tols kritik af Stern-rapporten. En del andre økonomer har ytret kritik i stil med Richard Tol, og det må jeg jo som ikke-fagmand tage meget alvorligt. Men samme Richard Tol tilsluttede sig ikke C&Hs kritik af emissionsvurderingerne i sin kommentar til Stern-rapporten, og det har jeg heller ikke fundet mange andre økonomer, der gør. Synes du ikke, at det er relevant at påpege her? Omkring Stern-rapporten og dens plads i MSM: Dit argument kunne præcis lige så godt anvendes på Lomborgs “Copenhagen Consensus”.”Copenhagen Consensus” fik f.eks massevis af plads i MSM, da de vurderede klimaindsatsens vigtighed, og de brugte diskonteringsrater på 5% (Stern brugte som bekendt 0,1%, mens “mainstream”-forskere som Richard Tol (og Bjørnskov?) vist argumenterer for en rate på 1-1,5%). Rent objektivt er Lomborg procentpointmæssigt langt længere fra mainstream end Stern og kan med rette beskrives som den modsatte yderlighed i debatten – 5% er en uhørt høj rente. Men denne helt berettigede kritik af Lomborg var det meget svært at trænge igennem med i MSM.Er Copenhagen Consensus i dine øjne også en “kæmpeskandale lavet i propagandaøjemed”, der nyder uforholdsmæssigt meget opmærksomhed i MSM? Som megaloman tillader jeg mig modsat Hr. Nielsen at forvente et svar. Jeg håber, at den storsindede Hr. Nielsen vil tilgive mig denne brist i min karakter.Ærbødigst,CBH

    Svar
  27. Christoffer Bugge Harder

    @BjørnskovJeg forventer ikke, at din position kan rykkes i en længere debat. Men du kunne måske svare kort på, om SRES-emissionsscenarierne er i god overensstemmelse med de faktiske emissioner i 1990erne, eller om de skød 3-400% over?Omkring Nordhaus og andres kommentarer: Alle, også Stern selv, er helt enige i, at PPP-korrektion er langt at foretrække og at mangel på dette POTENTIELT kan give spektakulære fejl – men de færreste er enige i, at det HAR GIVET eller VIL GIVE disse spektakulære fejl i emissionsvurderingerne, da disse estimeres ud fra og korrigeres med en lang række andre faktorer. IPCC har endda også inkluderet PPP-baserede scenarier uden at få nævneværdigt ændrede resultater ifølge Nakicenovic et al. Disse helt centrale forhold besvarede du på intet tidspunkt i debatten sidste år, ligesom du også (på trods af National research council”s gennemgang) holder fast i, at Hockeystaven er et matematisk artefakt, fordi “du har læst det et sted”. Du må mene, hvad du vil, men du overbeviser næppe mange “frelste” med den slags argumentation. Jeg er åben overfor fornuftige argumenter – jeg må som sagt sige, at Richard Tols indvendinger forekom overbevisende og velunderstøttede – men dine argumenter her er helt anderledes tyndt underbyggede. Det behøver man ikke ligefrem være økonom for at se.MvhChristoffer

    Svar
  28. Christoffer Bugge Harder

    Har Bjørnskov eller andre en kommentar til, om de vil fastholde, at IPCCs emissionsforudsigelser skød 3-400% over målet for 1990erne, eller om de tror, at man udelukkende estimerer co2-udslip ud fra købekraftsukorrigeret BNP? Hvis en så enkel indvending kan rykke hele grundlaget for et globalt problem, der står øverst på dagsordenen i mange lande, hvorfor så ikke sende denne indvending ind til IPCC, påpege den overfor vor økonomisk uddannede statsminister eller offentliggøre nogle banebrydende artikler?

    Svar
  29. Christian Bjørnskov

    @Christoffer: lad mig bare slå fast med det samme, at jeg ikke er indstillet på at indgå i en længere debat med dig igen. Mine svar på en del spørgsmål ligger allerede i vores debat fra sidste år, og de er stadig valide i og med at IPCC_intet_har ændret i det økonomiske grundlag. Mht. din sidste kommentar vil jeg bare påpege, at en række topøkonomer – heriblandt William Nordhaus – har gjort tydeligt opmærksom på problemerne, men det har ingen effekt haft på politikerne, og kun lidt på offentligheden. Der er ganske enkelt ingen publicity i at sige, at problemerne ikke er så slemme!

    Svar
  30. Niels A Nielsen

    Det siger ikke så lidt om Bugge Harders megalomani, at han forventer et svar(han ligefrem rykker for det) på en kommentar, som han indleder med ikke mindre end to fornærmelser. “Har du siden vores seneste diskussion ulejliget dig med at læse…” og “Eller mener du stadig, at du kan nøjes med at tælle disse 15 økonomers udgivne artikler?”Det lader til, at Bugge nu har fundet ud af, at Stern-rapporten, dette skandaløse bestillingsarbejde, er lavet i et rent propagandaøjemed.Hvorfor mon en sådan kæmpeskandale ikke tages op i MainStream Media? Denne moppedreng af en regeringsrapport foreslår at pålægge borgerne udgifter af en astronomisk størrelsesorden, og politikerne tager den alvorligt! Her var virkelig basis for en kritisk dokumentar. Hvordan kunne det ske? Men se om den bliver lavet.Man kunne jo få mistanke om, at visse budskaber nyder mere fremme i MSM end andre, ikke Bugge…Ingen kan i hvert fald være i tvivl om, at Storbritanniens premierminister tager Stern alvorligt. Som BBC rapporterede:”Mr Blair said the consequences for the planet of inaction were “literally disastrous”. “This disaster is not set to happen in some science fiction future many years ahead, but in our lifetime,” he said. “Investment now will pay us back many times in the future, not just environmentally but economically as well.” “For every £1 invested now we can save £5, or possibly more, by acting now. “We can’t wait the five years it took to negotiate Kyoto – we simply don’t have the time. We accept we have to go further (than Kyoto).””http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/6096084.stmKan Bugge ikke målrette sin energi på at få Tony Blair overbevist om, at han baserer sig på et propagandaskrift. Det kan vel ikke være for stor en opgave for en hr Christoffer Bugge Harder… Jeg forventer ikke noget svar.

    Svar
  31. Henrik Øelund

    Det er altid rart at læse engagerede, veluddannede og åbenlyst intelligente menneskers mening om noget så uhåndgribeligt som fremtidige klimaforandringer. Det er ikke så fedt, når retorikken er så følelsesladet, at argumenterne kommer i anden række. Hvorfor mon så mange debattører bliver fornærmet i en grad, der gør deres udtryk så ironisk/passivt agressivt? En af sandhederne i klimadebatten er måske, at der er en sandhed i næsten enhver påstand om klimaet – og der kan findes et datasæt, der støtter netop den påstand. Det er f. eks. rigtigt, at mange skeptikere støttes finansielt af olieindustrien. Det er også rigtigt at mange ikke-skeptikere er afhængige af de midler, der tilføres fra deres respektive regeringer – og hvis bundlinjen er at “klimaet er meget stabilt og har været det ligeså længe, vi har lavet avancerede målinger” udløser det nok ikke så mange ekstrabevillinger. Og olieindustrien hælder nok ikke så mange penge i folk, der ikke kan se lyset.Men det er da sjovt at tænke på, om diget skal være 10 cm eller 3m højere om 100 år, eller om vi skal gå i T-shirt en måned tidligere end vi plejer.Imens vi venter, kan vi så glæde os over, at det er slut med at gå med briller i løbet af de næste 20 år. Alle biler kører sandsynligvis på brint indenfor det samme tidsrum. Stort set alle kendte sygdomme vil kunne helbredes indenfor dette århundrede. Solenergiprisen vil underbyde olieprisen med et drastisk CO2-fald til følge. De islamistiske diktaturer vil få det svært.Disse påstande er naturligvis lige så lidt underbyggede som enhver fremtidig vejrudsigt, da de bygger på spådomme.Selv tror jeg på en udvikling i klimaet, der følger den tendens, der har været de seneste 160 år. Vandene vil stige ca. 1mm om året, temperaturen 0,6-1,2 grad i de næste 100 år. Past behavior ca.= future behavior.Dørk

    Svar
  32. Mr. Brian

    @Bjørnskov;Godt du bliver ved med at tæske løs på det vidunderlige forhold, at IPCC lader bureaukraterne, i uskøn alliance med beredvillige forskere, slås om hvad der skal stå i Resume for Beslutningstagere (SPM), og overlader det til forskerne om nødvendigt at file på den videnskabelige rapport (AR4), således at der ikke er uoverensstemmelser mellem SPM og AR4: “Changes (other than grammatical or minor editorial changes) made after acceptance by the Working Group or the Panel shall be those necessary to ensure consistency with the Summary for Policymakers or the Overview Chapter.”Det er ganske ubeskriveligt, og det er selvfølgelig helt uforståeligt at IPCC åbner op for den flanke. Mener de virkelig at faktorernes orden er ligegyldig? Eller håbede de blot at ingen bekymrede sig om det? Men, selvfølgelig, da den Fjollede Formand Pachauri i spotlysets berusende skær tordnede løs om at”I hope this report will shock people, governments into taking more serious action as you really can’t get a more authentic and a more credible piece of scientific work.” var man jo godt klar over at IPCC’s metamorfose er godt på vej. Wikipedia har i øvrigt en lille sølle biografi om Pachauri, hvor det oplyses at han støttede en brugerboykot af Exxon i 2001, og fik — sjovt nok — samme år tildelt Padma Bhushan prisen som anerkendelse for hans bidrag på miljøområdet. Derudover har han været såkaldt videnskabelig rådgiver for den hysteriske rapport “Meeting the Climate Challenge” hvor man, hvis man ellers kan holde frokosten indenbords, kan læse apokalyptisk tågesnak om nedlukning af Golfstrømmen. Det var noget diskrediteret sludder i 2005, og det er noget diskrediteret sludder i dag. Godt at vide, at IPCC har miljøaktivistisk ekspertise in-house, skulle man *host* få brug for det.

    Svar
  33. Christian Bjørnskov

    Lad mig blot henvise til Berlingerens midteropslag i Magasinet igår. Her kan folk læse en række kritikeres indvendinger mod IPCCs behandling af sprøgsmålet. Ellers kan de læse kommentarerne fra den tidligere post her på stedet. Og mht. Nakicenovics påstand om at de har lavet PPP-scenarier: Det vil jeg gerne se når den videnskablige rapport kommer – altså efter den har været igennem FNs politiske maskineri. Lige nu kan jeg ikke kommentere på en påstand om noget de har lavet, men ikke offentliggjort.

    Svar
  34. Christoffer Bugge Harder

    @BjørnskovOmkring, hvorvidt SRES brugte PPP-scenarier for BNP-fremskrivning eller ej: Hvorfor ikke bare kigge i selve SRES-rapporten allerede nu?:http://www.grida.no/climate/ipcc/emission/(Side 401–405,416–420, 431–435, 446–450, 481–485, 516–520, 526–535 og 561–565). Jeg har som sagt ingen særlig stor økonomisk indsigt, og jeg er åben overfor, at jeg tager fejl – jeg mener nok at være modtagelig overfor saglige argumenter. Men det virker ligesom ikke overbevisende, når du nægter at forholde dig til nogle meget konkrete indvendinger eller vil affeje en professor i energiøkonomi samt 14 medforfattere som uindsigtsfulde andenrangsforskere, vel?Mht. Berlingerens klimaskeptikere kan kort siges:Wegman: Hans kritik af Hockeystaven gjaldt udelukkende Manns brug af PCA, og han turde åbenbart ikke udsætte sin kritik for peer-review. Hvis man skulle vælge mellem denne og NRCs uvildige undersøgelse af samtlige aspekter omkring hockeystaven (http://books.nap.edu/books/0309102251/html), ved jeg godt, hvem jeg ville læne mig op ad.Richard Tol: Jeg er overrasket over at se ham omtalt som “klimaskeptiker” – han er tydeligvis en dybt seriøs og redelig forsker, hvis holdning til klimaspørgsmålet er, at der bør gøres noget mht. co2-begrænsning, men at der blot ingen grund er til at oversælge budskabet, som Stern gjorde. Se evt.http://www.uni-hamburg.de/Wiss/FB/15/Sustainability/Lomborg.pdfRichard Lindzen: En uomtvistelig kapacitet som han kan ikke undgå at vide, at det, han citerede i WSJ (fra denne artikel: http://schwinger.harvard.edu/~motl/usc-climate.html) om kun 0.00022% menneskeskabt co2 simpelthen er lodret forkert. I denne forbindelse finder jeg det skam meget relevant, at han har modtaget store beløb af Exxon i tidens løb. Hans integritet kan åbenbart købes. @Mr.Brian, Heisenbergs Hest, FN übers Nobody osv. osv. osv.Det er en skam, at kun få folk som dig er skarpe nok til at gennemskue den store, nedrige og FN-ledede sammensværgelse. For at du kan være forberedt på FNs angreb vil jeg foreslå dig at danne en selvforsvarsmilits sammen med andre lige så knivskarpe analytikere, der deler dine vurderinger, som f.eks disse her:http://www.militiaofmontana.com/Ellers skal jeg blot sige dig tak for at minde om, hvorfor det er nødvendigt med statsmagter af en vis styrke selv i demokratiske lande, når der f.eks skal kræves co2-afgifter og lignende ind.

    Svar
  35. Christoffer Bugge Harder

    P.S For klarhedens skyld: SRES har brugt PPP-baserede scenarier i BNP-udvikling og er tydeligvis opmærksomme på betydningen af PPP/MER, men har som sagt holdt fast i MER med massevis af korrektioner og som en del af mange indbyrdes mere eller mindre afhængige drivende kræfter for emissionsforudsigelserne. Nakicenovic et al. afviser eksplicit, at deres modeller skulle antage, at Nordkorea eller andre u-lande skulle være rigere end USA eller lignende om 50 år.

    Svar
  36. Svend Rom

    Se om man læser fransk og interesserer sig for russisk forskning så kan man på nettet læse følgende:SAINT-PETERSBOURG, 6 février – RIA Novosti. Les chercheurs russes croient pouvoir d’ici 2016 trouver un moyen de prédire précisément les changements climatiques à venir. “La réalisation opportune du projet russo-ukrainien Astrometria permettra d’obtenir les données autorisant à faire une prévision précise des changements climatiques sur notre planète”, a indiqué dans une interview à RIA Novosti le chef du laboratoire des études spatiales de l’Observatoire de Poulkovo (près de Saint-Pétersbourg), Khabiboulla Abdoussamatov. Selon celui-ci, des équipements de recherche uniques seront installés fin 2008 à bord de la Station internationale spatiale (ISS – segment russe) qui permettront de déterminer avec précision les variations temporaires de la forme et du diamètre du Soleil. Les scientifiques ont conclu à la suite de recherches réalisées antérieurement à l’Observatoire de Poulkovo que le Soleil était une étoile variable. Les variations de sa configuration et de son diamètre ont des effets sur l’intensité de la radioactivité solaire et donc, sur le climat de notre planète. Afin d’établir des prévisions plus précises relatives aux changements climatiques, les scientifiques russes et ukrainiens devront effectuer des observations durables de la configuration et du diamètre du Soleil ainsi que de la photosphère (ensemble de ses couches émettant un rayonnement reçu par la Terre). “Si les équipements de recherche sont installés dans le segment russe de l’ISS fin 2008, les spécialistes procéderont à des observations régulières dès 2009”, a relevé le chercheur. Les résultats des recherches réalisées sur l’ISS seront analysés pendant plusieurs années. “Nous espérons pouvoir faire d’ici 2016 des prévisions exactes sur les changements climatiques, et notamment indiquer la période et l’intensité des différentes vagues de refroidissement brutal qui attendent notre planète”, a fait savoir M. Abdoussamatov. Vers le milieu du XXIe siècle, la Terre pourrait connaître une période globale de refroidissement profond consécutif à une diminution de l’activité solaire. Le chercheur a souligné que les données de la NASA sur le réchauffement du climat sur Mars et les enregistrements climatiques issus des carottes de glace de l’Antarctique et du Groenland confirmaient les conclusions faites par l’Observatoire de Poulkovo selon lesquelles le réchauffement du climat sur notre planète résultait des phénomènes environnementaux et non pas de l’activité humaine. Par ailleurs, des recherches effectuées par les scientifiques chinois, dont les résultats ont été rendus publics en janvier 2007, prédisent également un abaissement naturel de la température terrestre ces vingt prochaines années et confirment les résultats des études spatiales de l’Observatoire de Poulkovo. Altså at “Forskeren har understreget at resultaterne fra NASA om opvarmingen af Mars og målingerne fra den grønlandske indlandsis bekræfter Poulkovo observatoriets slutninger som viser at opvarmningen af jordens klime er et resultat af naturlige og ikke menneskeskabte aktiviteter.” Men i Danmark forekommer alle at være som de tre små aber der intet ser, hører eller føler.

    Svar
  37. Christoffer Bugge Harder

    @Svend RomMan kan sagtens læse om Abdusamatovs påstande på andet end fransk, men hvis du meget gerne vil have det på dette sprog, er der da et citat her, som du udelod (også fra fr.rian.ru)”Khabiboullo Abdoussamatov réfute également l’affirmation selon laquelle le gaz carbonique joue dans l’atmosphère un rôle de « verre de serre », laissant passer vers la Terre le rayonnement solaire et ne renvoyant pas dans l’espace une partie des rayons infrarouges irradiés par la planète.« Il n’est pas scientifiquement fondé d’attribuer à l’atmosphère terrestre les propriétés de l’effet de serre », affirme le chercheur. Selon lui, la théorie de l’effet de serre ne tient pas compte de la transmission efficace de la chaleur à travers les couches supérieures de l’atmosphère. « Des volumes de gaz carbonique réchauffé, qui deviennent légers à la suite de leur expansion, s’élèvent vers les couches supérieures de l’atmosphère et restituent la chaleur absorbée », ajoute-t-il”. Kort sagt: Der er slet ikke videnskabeligt belæg for at hævde, at co2 og andre drivhusgasser overhovedet holder varme tilbage ifølge Abdusamatov, fordi de afgiver den igen i atmosfærens øvre lag. (!!!) Den ville Richard Lindzen, Svensmark og alle andre skeptikere vist ryste på hovedet af. Jeg tvivler alvorligt på, at der kan findes én eneste anden forsker eller nogle empiriske data, der kan understøtte denne højst usædvanlige hypotese. Hvis Abdosamatov mener, at han har en banebrydende observation, der kan revolutionere klimaforskningen, synes jeg, at han skulle offentliggøre det i et peer-reviewet, videnskabeligt tidsskrift. Indtil da og indtil der kan skaffes nogle data, der kan give et gran af understøttelse til Adusamatovs hypotese, må det være helt fair at holde sig til den overvældende mængde af data, der viser noet helt andet. Som den danske regering f.eks gør.

    Svar
  38. Niels A Nielsen

    KuriøsitetBugges Gress-bashing fortsætter i JP i dag. Et par citater:”Gress fremhæver korrekt, at Grønlands og Antarktis indlandsis er blevet tykkere i de seneste 25 år.” “Som enhver med kendskab til basal fysik vil vide, er dette netop et klart tegn på opvarmning: Øget afsmeltning i randen og højere temperatur giver øget nedbør, som naturligvis falder som sne på indlandsisens centrale dele, da temperaturen, der stadig er langt under frysepunktet. Helt efter enhver grundbog i fysik.”Monaghan et. al. skulle tage og læse 2G-bogen i fysik, før de lukker vås ud som, at der ikke er nogen tendens til øget snefald i de sidste 50 år i forbindelse med den globale opvarming (_mindre_ snefald på Antarktis de seneste 25 år) og at nedbørsmængderne varierer kraftigt over tid tilsyneladende helt uafhængigt af den globale temperatur!!:http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/313/5788/827?maxtoshow=&HITS=10&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=monaghan&searchid=1&FIRSTINDEX=0&resourcetype=HWCITDe har tilsyneladende ikke læst Bugges grundbog i fysik, de slyngler. Problemet med sagen om den globale opvarmning er den stærke politiske inficering af videnskaben, der skaber et klima, hvor der er stærke incitamenter for videnskabsfolk, politikere, embedsmænd og andre til at fremkomme med de mest bombastiske og ekstreme forudsigelser af det fremtidige klima og af konsekvenserne af klimaændringer for mennesker og natur; og især er det problematisk, at disse forudsigelser og konsekvensberegninger uden videre bliver taget alvorligt af de politiske beslutningstagere. Læsere af denne blog er nok efterhånden overtydet om Sterns og IPCC’s nationaløkonomiske upålidelighed. Det må være os naturvidenskabelige lægmænd tilladte at gætte på, at de naturvidenskabelige upålideligheder og usikkerheder er af nogenlunde samme, store omfang.

    Svar
  39. Niels A Nielsen

    Den latterlige megalomane Bugge indrømmer nu, at man ikke kan nøjes med at bruge grundbogen i fysik til tolkning af klimatiske data, som han ellers foreslår Gress. De globale klimasammenhænge er altså en kende mere komplicerede, kan jeg forstå.Jeg har _aldrig_ foregivet at have nogen dybere forståelse af klimatologiske sammenhænge, men det forekommer mig afslørende for Bugges troværdighed, at hans “korrekte” _faktum_ om øget snefald på Antarktis altså ikke modsvares af nogen videnskabelig konsensus. Kan hænde det forholder sig stik modsat.Bugge har altså end ikke styr på ‘state of the art’ på sit eget område, men det har han jo nok på det nationaløkonomiske område så!!!

    Svar
  40. Christoffer Bugge Harder

    @NANJeg troede, at jeg havde skåret det ud i pap for dig én gang, men jeg skal gerne gøre det igen:David Gress påstod i JP 10/2, at Grønlands og Sydpolens iskapper var blevet tykkere. Dette forekom tydeligvis Gress at være et argument mod den globale opvarmning.Hertil replicerede jeg i JP igår: David Gress påstand er i sig selv et argument FOR global opvarmning, selv hvis vi godtager hvert eneste ord. Øget istykkelse kommer i stand som følge af øget nedbør (kender Hr. Nielsen andre afgørende mekanismer til dette, hører jeg skam meget gerne fra ham), og øget snefald i kolde og tørre områder er et glasklart tegn på OPVARMNING og IKKE afkøling – modsat af, hvad Gress tror. Som sagt: En grundbog i fysik for 1-2.G er fuldt tilstrækkeligt til at modbevise Gress´ vås. Hr. Nielsen nåede sandsynligvis kun til overskriften af Monaghan et al., men jeg kan oplyse ham om, at disse forfattere tydeligvis har læst helt de samme fysikbøger som jeg, hvis Hr. Nielsen stadig ikke har forstået det – de har som sagt flere eksplicitte referencer til denne enkle mekanisme i deres artikel. F.eks her:”Future scenarios from global climatemodels (GCMs) suggest that Antarctic snowfall should increase in a warming climate, mainly due to the greater moisture-holding capacity of warmer air (4), partially offsetting enhanced loss at the ice sheet peripheries”. Hele Monaghan et al.´s artikel handler NETOP om, at 1) Sydpolen opvarmes2) Isen smelter i randen3) Hvorfor ser man så ikke som forventet øget snefald og istykkelse mange steder? Deres forklaring på dette er, at variationen i atmosfærens luftstrømme har en effekt mht. nedbør, der OVERSTIGER den effekt, som opvarmningen af Sydpolen har på nedbøren. Dette var ganske rigtigt ny viden for mig, men det har intet at gøre med, om man kan tilbagevise Gress påstand (om, at øget sneaflejring på midten skulle være et argument mod opvarmning) med en fysikbog for 2.G. Det kan man som sagt helt uproblematisk, og der er intet at diskutere. Hvis Hr. Nielsen tror, at jeg vil bilde ham noget ind, synes jeg, at han skulle prøve at spørge Monaghan selv. Jeg vil gerne sætte en flaske årgangsvin på højkant på, at Monaghan ville fortælle Hr. Nielsen nøjagtig det samme, som jeg gør her. Derudover er Monaghan et al.´s artikel som sagt en endnu alvorligere indvending mod Gress – Sydpolen opvarmes, isen smelter i randen og bliver IKKE tykkere på midten – modsat forventningerne. Monaghan retter endda en kritik mod IPCCs estimater af forventede vandstandsstigninger for at være for lave:”Global sea level rise has not beenmitigated by recently increased Antarctic snowfall as expected. At Hr. Nielsen kan citere denne artikel som et modbevis på noget, jeg har skrevet, er forbløffende og siger intet andet end, at han slet ikke har forstået sagens kerne. Gress må simpelthen gå hjem og læse på sagen, og Hr. Nielsen kan passende slutte sig til ham i stedet for at fremture med sine banale misforståelser.

    Svar
  41. Niels A Nielsen

    Bugges svar anfægter overhovedet ikke, hvad jeg skrev. Baseret på Monaghan er nedbørsmængden på Antarktis faldende. På den baggrund er det både forkert at konstatere som et faktum, “at Grønlands og Antarktis indlandsis er blevet tykkere i de seneste 25 år.” og helt forkert i forlængelse heraf at belære læserne om, at”Som enhver med kendskab til basal fysik vil vide, er dette netop et klart tegn på opvarmning: Øget afsmeltning i randen og højere temperatur giver øget nedbør, som naturligvis falder som sne på indlandsisens centrale dele, da temperaturen, der stadig er langt under frysepunktet. Helt efter enhver grundbog i fysik.”Ligesom en mindre nedbørsmængde på Antarktis ikke er tegn på global afkøling, således er en øget nedbørsmængde heller ikke et “klart tegn” på global opvarmning, som Bugge antyder. Det ville derimod, efter hvad Bugge selv oplyser, være korrekt at sige, at nedbørsmængde på Antarktis og global opvarmning er ukorrelerede størrelser, de samvarierer ikke.Hvem er det, der fremturer med banale misforståelser og nægter at indse sin egen fejlbarlighed?

    Svar
  42. Christofefr Bugge Harder

    Nej, baseret på Monaghan er nedbørsmængden “ikke signifikant forandret”. Læs dog ordentligt efter (altså også under abstractet). Har du slet ikke lagt mærke til, at Monaghan et al. modsiger dig i artiklen?Monaghan et al. skrev højt og tydeligt, at hvis man konstaterer øget nedbør i kolde og tørre områder, vil man umiddelbart kunne gå ud fra, at det skyldes opvarmning. Dette var deres grundlæggende antagelse, og havde de konstateret mere snefald, havde de umiddelbart naturligvis forklaret det med netop dette. Der er faktisk en hel del studier, der modsat Monaghan vil hævde, at nedbøren på Sydpolen er steget – jeg citerede to af dem ovenfor. På Grønland er der mig bekendt ingen diskussion om, at indlandsisen er vokset – som følge af opvarmningen. Men Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr-instituttet meddelte mig i en e-post, at videnskaben ikke var afklaret mht. snefaldsmængden på Sydpolen. Du insisterer åbenbart på ikke at forstå min hovedpointe. David Gress fremhæver, at isen er blevet tykkere som argument mod global opvarmning – og det er under alle omstændigheder noget sludder, uanset om opvarmningen har øget den eller ej. Der er flere ting, der kan påvirke nedbøren, men når du skriver:NAN: “Ligesom en mindre nedbørsmængde på Antarktis ikke er tegn på global afkøling, således er en øget nedbørsmængde heller ikke et “klart tegn” på global opvarmning, som Bugge antyder”. er det forkert. Forklaringen gælder ikke begge veje: Det kan faktisk være for koldt til, at det overhovedet kan sne. Men blot fordi, at det bliver varmere, så nedbør bliver m u l i g, er der ingen nødvendighed i dette.Kort sagt: Hvad jeg skrev om opvarmning og nedbør er i fuld overensstemmelse med enhver konsensus på området, Monaghan et al. er helt enige heri, jeg skrev dette ovenfor flere gange, og nu gentager jeg det for sidste gang her. Har du læst din egen artikel? Det lader ikke til det. Men der er så ikke overraskende yderligere mekanismer på spil i nedbørsmekanismerne udover opvarmning. Det er som tidligere sagt ikke mit eget område, så jeg er helt parat til at tro, at Monaghan et al. har ret i, at nedbøren ikke er steget på Sydpolen. I så fald er konklusionen altså, at det var for venligt af mig at give David Gress ret i hans påstand om, at Sydpolens is blev tykkere; at David Gress så også tager fejl i, at dette vil kunne modvirke havstigninger; samt at IPCCs forventninger til havstigningerne er urealistisk LAVE. Det er da en konklusion, jeg er helt parat til at skrive under på. Er du og David Gress også det?

    Svar
  43. Christoffer Bugge Harder

    @Niels A. NielsenFørst og fremmest finder jeg det meget fornøjeligt at konstatere, at du nu griber til at citere en artikel (Monaghan), hvis konklusioner er, at 1) der sker en klar opvarmning af Sydpolen 2)forøget afsmeltning kan konstateres i Sydpolens rand – særligt de vestlige dele 3) denne afsmeltning modvirkes IKKE (som mange ellers mener) af øget sneaflejring på midten4) dette vil formentlig lede til endnu kraftigere havstigninger end forventet.Jeg kan oplyse dig om, at Monaghan et al. uden sværdslag ville tilslutte sig, at øget snefald i hidtil kolde og tørre områder er et stensikkert tegn på opvarmning ifølge enhver fysikbog. Det er f.eks rationalet bag deres opsummering her: “These findings suggest thatatmospheric circulation variability, rather than thermodynamic moisture increases, may dominaterecent Antarctic snowfall variability”.Den konstaterede signifikante opvarmning, Monaghan eksplicit accepterer som en kendsgerning, kan altså blot ikke kompensere for variationen i atmosfærens luftstrømme mht. nedbør. Jeg forklarede i JP helt i forlængelse heraf, hvorfor Gress påstande om øget aflejring som følge af snevejr ville være soleklare tegn på OPVARMNING og ikke afkøling, som Gress synes at tro – SÅFREMT disse altså holder stik. Men ifølge Monaghan et al. holder end ikke dette af Gress´ halmstrå. Monaghan et al. skyder således med endnu skarpere skud mod David Gress´ påstande, end jeg gjorde i JP. Måtte det være mig tilladt at gætte på, atdu stensikkert havde kaldt Monaghan et al. “alarmistisk og politiserende”, hvis jeg havde citeret den? :)Om end det tydelivis er ubevidst, så æres den, som æres bør: Du skal bestemt have mange tak for at levere endnu et grundskud mod Gress. For at være fair overfor Gress skal det da nævnes, at mange andre undersøgelser faktisk er kommet frem til, at iskapperne på Grønland og i hvert fald dele af Sydpolen ER blevet tykkere som følge af øget nedbør:http://www.nature.com/news/2005/050516/full/050516-10.htmlhttp://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/310/5750/1013?maxtoshow=&HITS=10&hits=10&RESULTFORMAT=&fulltext=Greenland+snow&searchid=1140685763702_1408&FIRSTINDEX=20&journalcode=sci MvhChristofferP.S Jeg er ikke i tvivl om, at du er overtydet om IPCCs nationaløkonomiske og naturvidenskabelige upålidelighed. Jeg nærer ingen illusioner om, at du selv har forsøgt at tjekke eller forholde dig til nogle af de kilder, der gennemhuller Bjørnskovs påstande, og jeg kan konstatere, at intet, jeg eller andre skriver eller citerer af fakta, kan bringe dig til at supplere din næsegruse applaus af Bjørnskov med nogle faktuelle overvejelser.Jeg kan så blot konstatere, at du her selv sætter din manglende forståelse af nogle naturvidenskabelige sammenhænge i relief. Lad mig i den forbindelse gætte på, at denne beskedne forståelse højst sandsynligt også vil afspejle sig i din vurdering af de nationaløkonomiske sammenhænge.

    Svar
  44. Niels A Nielsen

    Monaghan et al har set på den akkumulerede snemængde på Antarktis de sidste 50 år. Deres resultater viser ingen signifikant _netto_ændring over disse 50 år. Snemængden steg dog ifølge Monaghan et als data indtil midt-firserne, og den har været _faldende_ siden. Disse resultater støttes i øvrigt af satelitmålinger af temperaturen på Antarktis’ overflade, der viser _faldende_ temperaturer i samme periode (jvf. mekanismen fra Bugges grundbog, I ved). Bugge fastslår derimod i sin sædvanlige 100% saglige og skråsikre stil, at “Gress fremhæver korrekt, at Grønlands og Antarktis indlandsis er blevet tykkere i de seneste 25 år.”Bugges indvending imod mit udsagn om, at “Ligesom en mindre nedbørsmængde på Antarktis ikke er tegn på global afkøling, således er en øget nedbørsmængde heller ikke et “klart tegn” på global opvarmning, som Bugge antyder” vidner om, at han enten ikke har læst det eller ikke har forstået det. Uanset om sneakkumulationen på Antarktis stiger eller falder (ifølge Monaghans data har den altså været faldende i et stykke tid), så kan det ikke tages som et “klart tegn” på, at klodens temperatur ændrer sig i hverken den ene eller den anden retning, sådan som den uindviede læser uvægerligt må forstå Bugges læserbrev -et læserbrev, der ..ahem skulle gendrive “faktuelle fejl, halve sandheder og vildledende påstande”. Hvis der var det, han ville, skulle han måske have kontaktet Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr-instituttet først…

    Svar
  45. Christoffer Bugge Harder

    For ikke at øge forvirringen, vil jeg lige tydeliggøre denne sætning: “David Gress fremhæver, at isen er blevet tykkere som argument mod global opvarmning – og det er under alle omstændigheder noget sludder, uanset om opvarmningen har øget den eller ej”. Der burde have stået “…..uanset om opvarmningen så har øget NEDBØREN (og dermed isens tykkelse) eller ej” Mht. at erkende fejlbarlighed, så vil jeg da gerne endnu engang understrege, at Monaghans artikel klart tyder på, at det endnu ikke er så sikkert, som jeg gav indtryk af i JP, at Antarktis´ is vokser på midten. Det vil jeg hjertens gerne beklage – da ikke mindst, hvis det gør Hr. Nielsen gladere. Men dette betyder IKKE, at opvarmning og nedbør på Antarktis er “ukorrelerede” – hverken ifølge Monaghan selv eller de føromtalte fysikbøger for gymnasiet. Og som sagt er Monaghan et al.´s resultater en endnu hårdere kritik af David Gress, end hvad jeg skrev. Jeg tør ikke tænke på, hvad disse forfattere ville sige til den med det isfri Ishav, som en kinesisk ekspedition sejlede tværs over i 1421 (hvorefter alle deres opdagelser gik i glemmebogen af uforståelge årsager).Men denne påstand kan Hr. Nielsen måske understøtte med nogle epokegørende videnskabelige landvindinger?

    Svar
  46. Niels A Nielsen

    Jeg må præcisere, at når jeg skriver:”Disse resultater støttes i øvrigt af satelitmålinger af temperaturen på Antarktis’ overflade, der viser _faldende_ temperaturer i samme periode”, så er det kun perioden fra midt-firserne, jeg mener.

    Svar
  47. Christoffer Bugge Harder

    NAN: Hvis faldende temperaturer skulle forklare Monaghan et al.´s resultater, hvorfor tager disse forfattere så eksplicit udgangspunkt i, at der er sket en OPVARMNING? :)”A recent study suggests a strong tropospheric warming signal has been manifested over Antarctica during winters since the early 1970s (7), the season during which much of the continent receives its maximum snowfall””Future scenarios from global climatemodels (GCMs) suggest that Antarctic snowfall should increase in the warming climate, mainly due to the greater moisture-holding capacity of warmer air””There are no statistically significant trends in snowfall accumulation over the past 5 decades, including recent years for which global mean temperatures have been warmest”. Monaghans artikel handler netop om at forklare, hvorfor nedbøren ifølge deres målinger ikke – SOM DE FORVENTEDE, og som talrige andre studier (bla. det, de citerede af Davis et. al) har tydet på – er steget med denne opvarmning. Da du nu har forstået mekanismen fra føromtalte grundbog, skulle det også være dig muligt at forstå formålet med din egen citerede artikel, der netop refererer til denne forventede mekanisme flere steder, som sagt (mange gange). Og når du nu skriver:NAN: “Bugges læserbrev [mod David Gress i JP 21/2] ..ahem skulle gendrive “faktuelle fejl, halve sandheder og vildledende påstande”. Hvis der var det, han ville, skulle han måske have kontaktet Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr-instituttet først…”…..så tillad mig da lige at citere denne e-post, som Sune Olander Rasmussen efterfølgende sendte mig (ganske uopfordret). Sune skrev: “Hej Christoffer.Det var godt at se dit indlæg i JP.Man bliver så træt af at læse Gress’ klima-uhyrligheder. Som du selv nævner, skriver han jo om alt (og intet). Han sidder i bestyrelsen for den bagvedliggende fond (sammen med f.eks. Bent Jensen), så det forklarer nok hvorfor han tilsyneladende har carte blanche til at få optaget alskens vrøvl i avisen.Venligst,Sune Olander Rasmussen, PhDIce and Climate ResearchNiels Bohr InstituteUniversity of Copenhagen” Blot, hvis du skulle svæve i den vildfarelse, at Sune Olander Rasmussen (eller for den sags skyld nogen anden klimaforsker) ikke skulle være helt enig i, at David Gress indlæg i JP 10/2 vitterligt var rent vås. Min gunst som tilforn,Christoffer

    Svar
  48. Christoffer Bugge Harder

    NAN: Hvis faldende temperaturer skulle forklare Monaghan et al.´s resultater, hvorfor tager disse forfattere så eksplicit udgangspunkt i, at der er sket en OPVARMNING? :)”A recent study suggests a strong tropospheric warming signal has been manifested over Antarctica during winters since the early 1970s (7), the season during which much of the continent receives its maximum snowfall””Future scenarios from global climatemodels (GCMs) suggest that Antarctic snowfall should increase in the warming climate, mainly due to the greater moisture-holding capacity of warmer air””There are no statistically significant trends in snowfall accumulation over the past 5 decades, including recent years for which global mean temperatures have been warmest”. Monaghans artikel handler netop om at forklare, hvorfor nedbøren ifølge deres målinger ikke – SOM DE FORVENTEDE, og som talrige andre studier (bla. det citerede af Davis et. al) har tydet på – er steget med denne opvarmning. Da du nu (omsider) har forstået mekanismen fra grundbogen, skulle det også være dig muligt at forstå formålet med din egen citerede artikel, der netop refererer til denne forventede mekanisme flere steder, som sagt (mange gange). Og når du nu skriver:NAN: “Bugges læserbrev [mod David Gress i JP 21/2] ..ahem skulle gendrive “faktuelle fejl, halve sandheder og vildledende påstande”. Hvis der var det, han ville, skulle han måske have kontaktet Sune Olander Rasmussen fra Niels Bohr-instituttet først…”…..så tillad mig da lige at citere denne e-post, som Sune Olander Rasmussen efterfølgende sendte mig (ganske uopfordret). Sune skrev: “Hej Christoffer.Det var godt at se dit indlæg i JP.Man bliver så træt af at læse Gress’ klima-uhyrligheder. Som du selv nævner, skriver han jo om alt (og intet). Han sidder i bestyrelsen for den bagvedliggende fond (sammen med f.eks. Bent Jensen), så det forklarer nok hvorfor han tilsyneladende har carte blanche til at få optaget alskens vrøvl i avisen.Venligst,Sune Olander Rasmussen, PhDIce and Climate ResearchNiels Bohr InstituteUniversity of Copenhagen” Blot, hvis du skulle svæve i den vildfarelse, at Sune Olander Rasmussen (eller for den sags skyld nogen anden klimaforsker) ikke skulle være helt enig i, at David Gress indlæg i JP 10/2 vitterligt var rent vås. Min gunst som tilforn,Christoffer

    Svar
  49. Niels A Nielsen

    Åhh, hvor søøødt. Jeg kan se på det hele, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor Bugge stiller med sin mor som sekundant eller våbensøster. Idet jeg dybt respekterer en mors kærlighed for sin søn, nedlægger jeg våbnene, inden det kommer så vidt.

    Svar
  50. Christoffer Bugge Harder

    Allerkjæreste Hr. Nielsen,Du må vist have misforstået noget. Sune Olander Rasmussen (SOR) er ikke min “sekundant” (vi har aldrig truffet hinanden) – og han er da slet ikke min moder, men derimod den klimaforsker på Niels Bohr-Instituttetsom du SELV opfordrede mig til at konsultere.Du må åbenbart have forestillet dig, at SOR skulle mene, at David Gress havde nogetsomhelst kvalificeret at sige om klimaforhold – og så synes jeg da blot lige, at det var på sin plads at nævne, 1)at din foreslåede konsultation allerede havde fundet sted, samt2) at resultatet heraf var, at Gress´ påstande om klimaet set med en fagmands øjne var værre end blot vås – det var ligefrem “uhyrligheder”. Det falder smukt i tråd med, at din egen citerede artikel også er endnu mere kritisk overfor Gress, end jeg var i JP. Mønsteret i forhold til de rigtige fagfolk er således foreløbig, at mine indvendinger mod Gress var for venlige. Så modtag min undskyldning – du havde rent faktisk en pointe i, at mit indlæg i JP ikke fuldt ud afspejlede eksperternes vurderinger! 😀 Tak ellers for din afmægtige kapitulation. Jeg kom helt til at tænke på et børnehavebarn, der, når han hører, at han ikke er inviteret til børnefødselsdagen, svarer “Jeg er da bare ligeglad, jeg gad alligevel overhovedet slet ikke komme, nå”! Mine allerhjerteligste hilsener og ønsker om en god weekend,ChristofferP.S: Du anser åbenbart en simpel stud.scient som så interessant, at han uopfordret tiltrækker en Phd i glaciologi som “sekundant” – du gør mig alt for stor ære. Du risikerer uforvarende at bidrage yderligere til evt. megalomani. 🙂

    Svar
  51. CD

    Mr. Brian … jeg håber, at det gjorde godt at komme af med det.Problemet er vel ikke så meget, at vandstanden stiger, som det er temperaturstigningen og konsekvenserne på landjorden i forhold til afgrøderne, tilgængeligheden af rent drikkevand året igennem etc. etc. etc.

    Svar
  52. Mr. Brian

    Klart-klart, CD; Hvis vandstandsstigningerne ikke er et problem – og det kan trods alt alle der ikke er totalt afkoblet fra virkeligheden se – så snupper du sgu da bare næste punkt på din røvlange liste over alle de ting der selvfølgelig bare MÅ gå galt, hvis jorden, gys, oh ve & skræk, rammes af en temperaturstigning på 1C x (summen af to terningekast) x P(Gæt Hvaffo’ En Hånd) x P(krone) x P(CD er en hystade) over de næste ét-fucking-hundrede-år. Du skal endelige ikke holde dig tilbage. Bare klem på, Batman. Sjovt, i øvrigt, du nævner drikkevand. Ifølge en af FN’s fede katte, Brian Appleton, dør der allerede nu 5000 børn om dagen – om dagen, bamse – pga. møgbeskidt drikkevand. Hvad er prisen for rent drikkevand, og hvad er fx. prisen for det planøkonomiske misfoster der nogle gange går under navnet Kyotoprotokollen? Godt spørgsmål, men noget tyder på at udgifterne til rent drikkevand over 10-20 år er sammenligelige med den samlede pris for Kyotoprotokollen (under forudsætning af at underskriverne opfylder målene, hvilket intet selvfølgelig tyder på). Du kan altså vælge at knalde x antal milliarder efter initiativer der dokumenterbart kan redde bunker af mennesker, eller du kan knalde den samme bunke penge efter fjollerier der ikke redder ét eneste liv, og som alligevel ikke kan løse ét eneste af dine pseudoklimaproblemer, skulle de – mod alle odds – materialisere sig. Det viste man i ’96, og det ved man i dag. Intet nyt dér. Alligevel…alligevel kan jeg ikke huske dig, og alle de andre blødsødne fjolser, oppe på barrikaderne og protestere over at man kastede penge efter noget der alligevel ingen forskel gjorde, alt imens folk kreperede, og fortsætter med at krepere, i et tempo der kun overgås af den hastighed med hvilket FN booker firestjernede hoteller. Forelagt dette åbenlyse hykleri, dette udkrystalliseret eksemplet på form over indhold, får man stukket den sædvanlige hakket plade om at det jo aldrig er enten eller, men både og, hvilket selvfølgelig bekvemt afholder en fra at afsløre at man mere er interesseret i bureaukratisk planøkonomi på 1. klasse, end rent faktisk at redde mennesker. Når man som dig ævler om at det er de fattigste der kommer til at lide under global opvarmning, og stiltiende accepterer at der knaldes kæmpe summer af på nyttesløse paradeinitiativer, er du ikke bare en hykler, men udviser en bjergtagende arrogance overfor den fattighed og elendighed der allerede eksisterer, og som du ikke synes voldsomt opstemt for at gøre noget reelt ved. Dette blatante eksempel på økomilitarisme – jorden først, mennesker derefter – hjælper ikke din sag. Har du nogensinde løftet en finger for at hjælpe…hvad var dine ord?…åeh ja, ‘brune mennesker’, eller er dine evner & beslutsomhed begrænset til at producere følelsespornografiske trivialiteter bag en Balalaika fladskærm? Har du stået ved siden af en stinkende kolort og raget døde fluer ud af en 40 år gammel dieselgenerator, i et forfængeligt håb om at det i det mindste kunne gøre livet marginalt bedre for nogle ‘brune’, eller du bare fyldt op til randen med tomme floskler? Jeg er totalt for at løse virkelige, ægte, problemer, der slår virkelige, ægte, mennesker ihjel – Bring. It. On – men fat dette: jeg nægter at knalde penge efter professionelle ideologers transparente forsøg på at opbygge endnu en snylteorganisme, der – forklædt som videnskab – har til formål at demontere vestlig kapitalisme, livsstil, og idealer. Vi har set rigeligt af den slags allerede, tak. Jeg kan ikke klare mere af dit selvhad pakket ind i apokalyptiske klimavrøvl, så lad mig slutteligt give ordet til Richard Tol, der fandt det nødvendigt at sætte koldbøtteaspiranten David Adam fra The Guardian på plads (og husk nu: ifølge vores eget selvtilfredse klimatågehorn, er Richard Tol en ganske fornuftig fætter):”David,I’m glad you speak out. I read the Guardian most every day, and I think what you’re doing there is very dangerous.First, you tend to describe climate change as catastrophic, although it is in fact a process of slow change over centuries. The better impact studies tend to find that climate change is important, but not as important as all the other changes that are going on. The impact of climate change on yields, say, will be small compared to the impacts of technological change; and all the negative effects of climate change on tropical agriculture can be offset by doing away with the Common Agricultural Policy.Second, you call for drastic emission reduction. In fact, it is quite sufficient to replace the existing capital stock at the end of its economic life-time. A completely different life-style in a century is no big deal. People change their lifes much more often than that.Now why do I think it is dangerous what you’re doing? Sounding the alarm will get people’s attention, but they will rapidly grow tired of the noise, particularly if the disaster does not happen (and it will not). In fact, what we need is gradual policy for the next 100 years or so. Furthermore, calling for drastic action will frighten people, and push them towards denial that there is a problem. Finally, panic leads to bad decisions, and we have seen a whole series of bad climate policies that look good on television but in fact cost lots of money without cutting emissions by one bit.It is therefore a good thing that the Guardian is read by so few people.”

    Svar
  53. Christoffer Bugge Harder

    @Mr. BrianJeg har for længe siden opgivet at diskutere sagligt eller fornuftigt med dig. At “CD” ikke er kommet dertil endnu, skyldes måske tossegodhed.Lad mig derfor blot igen glæde mig over, at vi i Danmark heldigvis har en så slagkraftig statsmagt, at den nok skal sørge for at finde et passende niveau af tvang, vold og magt til at kunne kradse de nødvendige co2-afgifter og lignende fra sammensværgelsesteoretikere af din støbning ind. Staten har som tidligere nævnt min varme og fulde opbakning til at anvende de magtmidler i så henseende, den nu måtte finde påkrævet.

    Svar

Leave a Reply to Morten SørensenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.