Mod nye dybder i Plame-sagen

Ja, ja. Jeg ved det godt. Jeg lovede ikke at brokke mig over Berlingskes mangelfulde dækning af Plame-sagen, før der skete noget vigtigt, og så gør jeg det alligevel. So sue me.

I dagens Berlinger fyrer de nu igen en dobbeltside af, og historien i selve artiklen er stort set lige så ringe som hidtil. Der er de sædvanlige fejl om, at Wilson afviste påstanden fra Bush tale til nationen om, at Saddam havde forsøgt at skaffe uran fra Afrika:

Han havde på vegne af efterretningstjenesten CIA allerede inden invasionen undersøgt og afvist en af administrationens nøgleargumenter for at gå i krig – Iraks påståede forsøg på at købe uran i Afrika.

Nå sandheden desværre er, som dokumenteret i Senates rapport fra juli 2004, at Wilson tværtimod fik bekræftet, at Irak havde forsøgt at skaffe uran. Tsk, tsk.

Der er enkelte gode takter, f.eks. har korrespondenten nu også opdaget, at Wilson faktisk blev sendt afsted af CIA og udpeget af sin kone. Det kunne vi andre læse om i Senatets ovennævnte rapport fra snart tre år siden. Men avisen fastholder stadig, at CIA gjorde det "indirekte" på Cheneys vegne, og at fru Wilson (aka Plame) "havde blot bragt sin mand på bane".

Til gengæld synes korrespondenten ikke rigtigt at kunne forfølge spørgsmålet om det strafbare i at afsløre Ms. Plame og hendes tilknytning til CIA. Af selve artiklen fremgår det, at Libby skulle have vidst, at Plame var hemmelig agent i CIA, og at det var forkert at afsløre, men samtidig anføres det ganske korrekt, at anklageren Fitzgerald ikke har rejst tiltale mod Libby eller nogen som helst andre for den sags skyld. Det anføres bare:

Lewis »Scooter« Libby er ikke tiltalt for selve lækagen af Valerie Plames navn. Det er der ingen, der er. Beviserne var der tilsyneladende ikke.

Selv en mæt bassethund må antages at have mere gå-på-mod og nysgerrighed end denne korrespondent, der på den ene side hævder, at Libby har gjort noget strafbart for så blot at konstatere, at det nok alligevel ikke kunne bevises. Man frygter, at korrespondenten har overset, at anklager Fitzgerald for længst har droppet det i øvrigt ganske komplicerede spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet var strafbart at "oute" Ms Plame. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at være hemmelig agent. Faktisk har Fitzgerald tidligere gjort gældende, at Libby ikke vidste det, og afhøringen af hans egne vidner i sagen har næppe overrasket ham i så henseende. Sagen handler jo som bekendt blot om, at Libby måske/måske ikke har løjet om, hvornår han fik at vide, at Ms Plame arbejdede i CIA. Den oprindelige undersøgelse af, om nogen gjorde noget strafbart endte derimod blindt.

Nå, alt dette er egentlig ikke årsagen til dette løftebrud. Det er jo bare den samme gamle skure. Næ, det nye er teksten til et af de mange billeder, der ledsagede artiklen. Her skrives:

JANUAR 2003

… I fjerde omgang lykkes det [at nævne Saddams forsøg på at skaffe uran], men kun fordi Det Hvide Hus kan citere britiske oplysninger. (Oplysninger som hverken før eller siden er blevet dokumenteret, og som de amerikanske efterretningstjenester formoder hviler på de falske Niger-dokumenter). …

Oh boy. Jeg ved ikke, hvor de har det med, at de amerikanske efterretningstjenester skulle tro den slags. Men det lyder ikke videre sandsynligt, for i hvert fald de har da læst rapporten fra det britiske kontroludvalg (Intelligence and Security Committee) fra september 2003, der er gratis tilgængelig på Internettet (her). Her er fra s. 28 (fremhævelse i original) hvad rapporten siger om dette forhold:

89. The Committee questioned the Chief of the SIS about the reporting behind these statements. We were told that it came from two independent sources, one of which was based on documentary evidence. One had reported in June 2002 and the other in September that the Iraqis had expressed interest in purchasing, as it had done before, uranium from Niger. GCHQ also had some sigint concerning a visit by an Iraqi official to Niger.

90. The SIS's two sources reported that Iraq had expressed an interest in buying uranium from Niger, but the sources were uncertain whether contracts had been signed or if uranium had actually been shipped to Iraq. In order to protect the intelligence sources and to be factually correct, the phrase "Iraq has sought the supply of significant quantities of uranium from Africa" was used. At the time of producing the dossier, nothing had challenged the accuracy of the SIS reports.91. In February 2003 the International Atomic Energy Authority (IAEA) received from a third party (not the UK) documents that the party had acquired in the autumn of 2002 and which purported to be evidence of Iraq's attempts to obtain uranium from Niger. In March 2003 the IAEA identified some of the documents it had received as forgeries and called into question the authenticity of the others.

92. The third party then released its documents to the SIS. The SIS then contacted its source to check the authenticity of its documentary  evidence. The SIS told us that its source was still conducting further investigations into this matter.

93. The SIS stated that the documents did not affect its judgement of its second source and consequently the SIS continues to believe that the Iraqis were attempting to negotiate the purchase of uranium from Niger. We have questioned the SIS about the basis of its judgement and conclude that it is reasonable.

the SIS continues to believe that the Iraqis were attempting to negotiate the purchase of uranium from Niger. We have questioned the SIS about the basis of its judgement and conclude that it is reasonable.

Det var i øvrigt den ISC rapport, som Ekstra Bladets såkaldte Hvidbog om Irak-løgnen ikke omtalte med et ord, selvom den var blevet offentliggjort et par måneder før.

Nå, briterne undersøgte som bekendt efterretningerne fra før Irak-krigen adskillige gange for at kvæle mediernes forsøg på at holde liv i myten-om-løgnen. Seneste omgang var Butler-rapporten fra juli 2004, så lad os lige se på Internettet (her), hvad den siger om forholdet.

Men typisk britisk understatement starter rapportens udredning sådan her (s.121):

There has been significant controversy surrounding the reliability of Government statements about Iraqi attempts to buy uranium from Africa. We have therefore studied this issue in detail.

Herefter gennemgår man omhyggeligt sagen og redegør for sine undersøgelser, indtil man konkluderer sådan her (s. 125):

From our examination of the intelligence and other material on Iraqi attempts to buy uranium from Africa, we have concluded that:

a. It is accepted by all parties that Iraqi officials visited Niger in 1999.

It is accepted by all parties that Iraqi officials visited Niger in 1999.

b. The British Government had intelligence from several different sources indicating that this visit was for the purpose of acquiring uranium. Since uranium constitutes almost three-quarters of Niger's exports, the intelligence was credible.

c. The evidence was not conclusive that Iraq actually purchased, as opposed to having so
ught, uranium and the Brit
ish Government did not claim this.

d. The forged documents were not available to the British Government at the time its assessment was made, and so the fact of the forgery does not undermine it.

Prøv lige at læse den sidste sætning igen. Og prøv så at læse Berlingskes udlægning ovf.

Hvordan dælen kan en avis som Berlingske holde til igen og igen at lave en dækning på det niveau?

Er det uvidenhed om kilderne eller et bevidst ønske om at vildlede læserne? Man begynder at mistænke det sidste, når korrespondenten igen forsøger sig med, at sagen ikke bare handler om, hvorvidt Libby løj om sit kendskab til Ms Plame, men at sagen også angår, hvorvidt Bush regeringen løj om Saddams WMD. Det er muligt, at de gjorde, men Plame-sagen har indtil nu ikke givet noget som helst belæg for det.

Og hvordan skal man kunne have tillid til noget af det, de skriver, hvis dette er standarden?

Godt, at avisen stadig har Magasinet. Ellers stod det slemt til.

3 thoughts on “Mod nye dybder i Plame-sagen

  1. Poul Højlund

    Fortsæt endelig! På et tidspunkt må tanten da blive så chefredaktionelt fornærmet, at hun reagerer.Findes der ikke et journalistfagligt kollegium, der kan håne fagets udøvere for dårligdomme a la dette, eller priser de kun hinanden for ligegyldige, men altid åh så kritiske og regeringsfjendtlige historier?

    Svar
  2. Luffe

    Mr. Law: Når nu du er skribent på “Groft sagt”, og således har en direkte tilknytning til Berlingske Tidende, er det så ikke muligt for dig at kontakte berlingerens korrespondenter/journalister direkte med henblik på at påvise deres faktuelle fejl jf. din ovenstående dokumentation??

    Svar
  3. Mr Law

    Kære Luffe,Tak, men nej, jeg er ikke i Groft Sagt. Det er Peter K-K. Og jeg har heller ikke nogen særlig tilknytning til Berlingeren.Men selv om jeg havde, ville det næppe nytte.Som chefredaktøren ofte betror læserne, er der forskel på avisens redaktionelle linje og den journalistiske dækning. Det er et princip, som journalister forståeligt nok er svært glade for.Det er således kun i reklamebranchen, at chefen kan slå i bordet og sige, at det er en OM’er, når de ansatte har leveret et underlødigt produkt, der truer brandet.Jeg ser i øvrigt af gårsdagens udgave, at den selvsamme korrespondent gør sig lystig over en par navngivne amerikanske kolleger, fordi de angiveligt ikke var tilstrækkeligt “kritiske” over for Bush-regeringen. Det kan man i hvert fald ikke beskylde ham for, og det er nok det vigtigste i det miljø lige for tiden.Men det skal ikke kun være brok. Deres dækning af historien om mulige civile ofre for dansk ild i Afghanistan var rimelig god. Alene det, at de lod de danske soldater komme til orde og ikke blot fremstillede dem som krigsforbrydere, som medierne plejer at gøre med amerikanske soldater, er rosværdigt. Så de kan godt, og ikke kun i Magasinet.Endvidere har de nogle rigtigt gode eksterne kommentatorer, der i modsætning til mange af de interne ikke er ramt af Olav Hergel-syndromet. I dagens udgave har f.eks. Mikkel Vedby Rasmussen, chefen for det nye Inst. f. Militære Studier, en interessant analyse.

    Svar

Leave a Reply to Mr Law Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.