Kongehuset gør os alle rigere

Forleden skrev medierne om en engelsk marketing-forskers vurdering af Kongehusets reklameværdi. Normalt kan mange danskere være forargede over hvor mange midler vi bruger på at opretholde en historisk institution, som cirka fem procent af befolkningen mener, bør afskaffes, men forskeren vurderede at de kongelige faktisk er en god forretning for Danmark på grund af deres ‘branding værdi’. Helt særligt estimerede Simon Anholt, at kronprinsesse Mary er 12 milliarder værd i ekstra eksportindtægter, og at andre medlemmer af Kongehuset også bidrager med adskillige milliarder til nationalregnskabet.

Det giver jo god mening at en vis royal romantik, som især amerikanerne sværmer for, også giver resultat på bundlinien, men her på stedet er nogle af os lidt skeptiske overfor den slags estimater. Når der skal sættes tal på sådan noget som marketing, reklame, og branding værdi, bliver regnestykket desværre ofte – men ikke altid – en uheldig blanding af sund fornuft, hand waving og tryllestøv. Det betyder dog ikke at monarkiet ikke har en værdi som punditokraternes læsere skal gå glip af. Så lad os i stedet for give et konkret bud på Kongehusets værdi fra en anden vinkel, som medierne ikke just været overvældende interesseret i: Den empiriske forskning i økonomisk vækst, som flere punditokrater beskæftiger sig med.

Vi har flere gange tidligere omtalt den amerikanske nationaløkonom Robert Barro her på stedet, ikke mindst for de af hans bidrag til vækstforskningen, der har gjort ham til en af de absolutte topkandidater til en Nobelpris de næste år. Hans største bidrag, der nu simpelthen går under betegnelsen ‘Barro regressioner’, kan bruges til at udregne den langsigtede værdi af en ændring i samfundsforholdene. Med andre ord kan man regne ud, hvor meget rigere en gennemsnitsdansker bliver, når man sænker toldsatser, sænker de offentlige udgifter, eller hvad det nu skal være.

Den type analyse kan man kombinere med et af mine egne ydmyge bidrag til forskningen. Det viser sig nemlig, at monarkiers befolkninger er markant mere tillidsfulde end republikkers. Mens cirka 30 procent af en typisk befolkning erklærer, at man kan stole på de fleste mennesker, siger otte procent flere ja til spørgsmålet når de bor i et monarki, alt andet lige. Og en vigtig del af den nye forskning i fundamentale vækstprocesser viser, at netop tillid er en af de faktorer, der fører til hurtigere økonomisk vækst. Så spørgsmålet er blot hvor mange penge, de otte procent ekstra tillid vi får fra Kongehuset, bliver til i det lange løb. Svaret kommer fra Barro-regressionernes vidunderlige verden.

Hvis man forestiller sig at et land får otte procent ekstra tillid, viser empiriske estimater fra en række forskellige studier, at landet alt andet lige vil få en ekstra vækst på cirka en fjerdedel af en procent per år.  Hvis man bruger estimaterne fra den mest citerede artikel på området (Zak og Knack i The Economic Journal i 2001) i en simpel formel, viser det sig at på det meget lange sigt betyder eksistensen af et monarki derfor, at hver indbygger af et land har 2320 kroner mere at leve for om året.

Med andre ord er værdien af Kongehuset, når den evalueres af resultaterne fra de sidste ti års empiriske forskning i økonomisk vækst, en total sum på cirka 12.1 milliarder kroner hvert år. Pudsigt nok er det cirka det samme som Anholts vurdering af kronprinsessens værdi alene. Så læserne kan mene, at monarkiet er en ligegyldig og gammeldags institutions, men ny forskning giver et fingerpeg om betydningen af den i dag. Vi bruger cirka 141 millioner kroner på den kongelige familie hvert år (se her), måske plus den årlige apanage på cirka 80 millioner men får 12 milliarder kroner igen. Det er da ikke noget dårligt afkast på en 1100 år gammel investering, vel?

21 thoughts on “Kongehuset gør os alle rigere

  1. US

    Kongehusets indflydelse på et almindeligt menneskes hverdag er tæt på eller lig 0, og din teori er, for at sige det mildt, spekulativ.Du må gerne gøre lidt mere ud af at forklare mig, hvordan kongehuset kan gøre en forskel på 8% i relation til en tillidsindikator af stor betydning for den økonomiske vækst. Jeg vil gerne se nogle mellemregninger; måske er jeg bare dum, men jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor kongehuset herhjemme skulle have _nogen som helst indflydelse_ på ret meget andet end salgstallene for Se&Hør og Billedbladet. Hvilke transmissionsmekanismer har du haft i tankerne?Du nævner selv tryllestøvet… Hvad kontrollerer du for, når du finder frem til de 8% – og hvilken vej vender kausaliteten? Som jeg ser det er monarkiets overlevelse bare en proxy for (etnisk/religiøs) homogenitet (i splittede samfund skete det ofte, at kongen …tabte hovedet… under en revolution) – som vi ved har en stor indflydelse på tilliden – og så er argumenterne for kongehusets bevarelse altså ikke så overbevisende.

    Svar
  2. Mads L

    Gennemsnitsborgeren i et monarki er rigere end gennemsnitsborgeren i en republik – men det opstillede kausalitetsforhold mellem monarki og social tillid er noget tyndt.At monarki HAR bidraget til at skabe social tillid kan der opstilles klare argumenter for. Robert Putnam argumenterede i “Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy”, at den sociale tillid var højere i Norditalien end i Syditalien. Dette skyldes, at man i Norditalien havde haft mere stabile, lovstyrede samfund hvor social tillid kunne opbygges gennem århundreders gensidige stabile relationer og udvekslinger. Denne ret enkle spilteoretisk pointe om at gentagne udvekslinger over tid skaber tillid og mindsker incitament til at bedrage, kan hurtigt overførest til de nuværende monarkier. Monarki har været garant for en vis samfundsmæssig stabilitet og retsorden, og dermed skabt en god grobund for stabile tillidsfulde sociale relationer.Bidrager nuværende kongehuse så fortsat til den sociale tillid? Som jeg ser det, er monarkiets betydning for landets historiske udvilking, frem for eventuelle nuværende rollemodels-effekter, langt mere afgørende for den høje sociale tillid i stadigt eksisterende monarkier.Men skulle det modsatte være tilfældet, kan der dermed på god punditokratisk vis argumenteres for, at man med fordel kunne indføre et kongehus i f.eks USA for at stimulere den sociale tillid og økonomiske vækst? 😉

    Svar
  3. Mikkel Lanzky

    Kunne man forestille sig at den samvariation, der åbenbart er mellem monarki og befolkningers tillid, ikke nødvendigvis indikerede kausalitet?Der kunne være en tredje faktor, som tillod både monarkiet at bestå og tilliden at blomstre – eksempelvis økonomisk og politisk stabilitet, der ikke giver anledning til markant utilfredshed og revolte hos befolkningen?Umiddelbart kan monarkiet vel ligeså godt være et resultat af tilliden som omvendt?

    Svar
  4. US

    @CB:Jeg synes også papiret er spekulativt.I skriver (s.19): “The positive effects of Protestantism that previous studies have identified, on the other hand, are most likely to be due to positive effects specific to the Nordic countries that potentially might be traced back to particular Viking norms”…”back to particular Viking norms”.1) Ville det ikke være meget nærliggende at tilskrive tillidseffekten fra monarkiet herhjemme de selvsamme “vikingenormer”? Hvorfor ikke?2) Hvad sker der med monarkiets koefficient når du fjerner de nordiske lande? Den falder, men hvor meget?3) Hvis de nordiske lande muligvis kan betragtes som en outlier i gruppen af monarkier, hvor meget kan vi så bruge det generelle resultat til i policysammenhæng herhjemme?Du skriver at etnisk heterogenitet ikke påvirker tilliden, men i papiret bemærker I (s.20):”Social fractionalization tends to be rather stable in the long run with the important exception of large-scale immigration from dissimilar countries. As such, this leaves very little room for public policy except efforts to assimilate immigrants into the moral fabric of society. Yet, while the effects of income inequality and political diversity are precisely identified, the results showed that this third type of social fractionalization – ethnic diversity – must be recognized as a measure of latent conflict […]”.Hvilket betyder, at den indvandring fra muslimske lande DK i disse år oplever, kunne tænkes at have indflydelse på tilliden, hvilket vel er den relevante konklusion at drage af den del af papiret – og ikke, at den etniske variabel ikke har noget effekt.

    Svar
  5. Bruce Mayhem

    So what? Det samme kan vel siges om Christiania, der også henter milliarder hjem til lille Danevang i tourisme og “branding”, og som også bakkes op af et flertal af befolkningen.De kongelige er Danmarks største bistandsklienter, ud med dem.

    Svar
  6. ML

    Enig med US.Mht kongehusets fremtid, så er jeg principielt imod, men er pragmatiker nok til ikke at se gode grunde til at fjerne det lige nu.

    Svar
  7. David Pontoppidan

    Kære Christian,Tak for en spændende analyse – det er pudsigt at se, at en gammel institution som kongehuset ikke alene er samlende for nationen, men såvel økonomisk efficient. Personligt spiller det nu ingen større rolle for en gammeldags konservativ som mig, der mener noget så arkaisk som at kultur og tradition danner udgangspunkt for ens verdensforståelse – men jeg har nu på fornemmelsen at dit indlæg alligevel kan komme mig til gode i en fremtidig paneldebat :-)Mange hilsener,David

    Svar
  8. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Ja Bjørnskov, du får også lige et tak med på vejen fra min mund. Dette er uden tvivl et af de mest – i mangel af et bedre ord – “syrede” indlæg jeg har læst her på bloggen længe. Lige min stil :-)Og så kan jeg godt lide den her: Det viser sig nemlig, at monarkiers befolkninger er markant mere tillidsfulde end republikkers. Så kan man jo spørge sig selv, om det nødvendigvis er en god ting. (Og så er der jo selvfølgelig “freak”-tilfælde som Rusland (før revolutionen), hvor tilliden, mig bekendt, ikke var den helt største).Omvendt kan man selvfølgelig spørge: I hvilken styreform er der størst tillid til befolkningen; i republikken eller i monarkiet?Men igen: If it isn’t broke, why fix it?

    Svar
  9. Rackne

    Jeg tilslutter mig US’ undren over hvordan kausaliteten er blevet fastslået. Dertil vil jeg føje, at økonomisk spekulation er et meget tyndt grundlag at argumentere fra, hvis en praksis er i modstrid med de principper, som et frit og demokratisk samfund skal bygge på.For at sætte det på spidsen, er slaveri yderst økonomisk rentabelt, men da det strider mod individdets selvbestemmelsesret må det forkastes. På samme måde kan jeg ikke acceptere det princip, at staten skal gøre forskel på nogle mennesker, *alene* på baggrund af hvem deres forældre er.Personligt er jeg taknemmelig for at jeg ikke fra fødslen er dømt til at ende på forsiden af alle billedblade hver gang jeg går i byen og drikker nogle øl.

    Svar
  10. Rasmus Ole Hansen

    Jeg kan nu ikke forarges over Kongehuset af den grund, at jeg ønsker for alle danske borgere, at de kan føle sig som prinser og prinsesser, og dermed blive fri for skattefars åg, når den eventyrlige virkelighed bliver nul indkomstskat, nul moms og andre afgifter. Så vil der endda også være flag på bussen hver eneste dag, da der jo så altid vil være en prins eller prinsesse der har fødselsdag.

    Svar
  11. Christian Bjørnskov

    Tak for de mange kommentarer. Lad mig lige henvise de interesserede til mine formelle analyser af spørgsmålet, hvor man også kan finde diskussion af kausalitet osv. Den ene er publiceret i Public Choice, vol. 130, side 1-21 i år, mens en nyere ligger som working paper hos Ratio Instituttet og kan downloades i foreløbig form her: http://www.ratio.se/pdf/wp/cb_trust.pdfMit ‘take’ på dette spørgsmål er, at man kan have forskellige holdninger til monarkiet som institution, men hvis det bidrager til den sociale tillid – som i forbifarten vel er mit bedste bud på et konkret mål for ‘sammenhængskraft’ – må man tage dets værdi ad notam. Monarkiet kan f.eks. virke gennem rolemodel-effekter, og dets bidrag til social og politisk stabilitet. Det har derimod intet at gøre med (desværre, US) etnisk heterogenitet osv., der heller ikke påvirker tilliden.

    Svar
  12. Thomas Bonde

    Det er et fuldstændig ligegyldigt kræmmerargument, at kongehuset giver positiv bundlinje. Det ville sikkert også give en positiv økonomisk gevinst for statskassen at investere borgernes penge i gambling, tobak og/eller våbenindustri, men det gør det da ikke til nogen god ide. Det er i mine liberale optik fuldstændig uacceptabelt at ALLE er nødt til at støtte dette fortidslevn gennem tvangsopkrævne skattemidler. Lad dem der ønsker at bevare kongehuset betale for gildet og lad venligst os andre bestemme for os selv hvad vi investerer vore penge i.

    Svar
  13. Christian Bjørnskov

    @US: Mht. dit sidste punkt – etnisk diversitet – gårr tænkningen i ‘miljøet’ pt. på, at denne type diversitet kun fører til mistillid udner bestemte omstændigheder – derfor udtrykket ‘latent’ konflikt. Hvad de så er, er der ingen der ved.Men mht. dine yderligere kommentarer om de nordiske lande er det værd at bemærke, at resultaterne_overhovedet_ikke afhænger af et have DK, SVE og NOR med eller ej. Det var jeg ellers bange for, men det er altså ikke en bekymring, og man kan derfor ikke bare affeje det med at det nok er en outlier indflydelse. Monarki-resultatet er i det hele taget bemærkelsesværdigt statistisk robust, så jeg mener man bør tage det alvorligt hvordan man end vælger at tolke det.

    Svar
  14. Vivi Andersen

    Der skulle indføres en Kongehusskat på linie med Kirkeskat .Enhver der føler sig forbundet med ovennævnte betaler til dette .Resten går fri for denne tvangsbeskatning for at holde liv i en anakronisme som ingen steder har hjemme hverken i et demokrati eller i det 21. årh..

    Svar
  15. Simon Espersen

    De penge jeg afgiver via beskatning kan da ikke sammenlignes med de penge andre eventuelt tjener i kraft af statstøtte (og min fortabte råderet over egne midler) – til eksempelvis turisme.Man tjener som bekendt sine penge for at bruge dem på noget bestemt. Og skattetrykket bevirker, at de penge man tjener, ikke bliver brugt sådan som man ønsker det.Det er tilsvarende muligt, at Danmark ville have haft en langt mindre filmindustri uden filmstøtte, end det er tilfældet i dag. – Men jeg bryder mig ikke om hvad der produceres. Og det der produceres i kraft af støtte, er tydeligvis netop noget, der ikke kan klare sig uden støtte. – Men det afgørende er dog, at jeg har mistet råderetten over min indkomst!Tabet af råderetten, og muligheden for at investere og forbruge sådan som jeg ønsker det, er således helt og aldeles afgørende. Det er afsættet for ethvert individs handlinger.Det jeg får i løn en given måned er derfor, fra min ikke-kollektivistiske indfaldsvinkel, for mit vedkommende at regne for enestående. Jeg afsøger derfor ikke forandringer i mine omgivelser for at lede efter noget, der opvejer dette tab. Hver eneste krone betalt i skat er derfor udtryk for fortabte muligheder, og mistet handleevne – her og nu, og har tilsvarende store konsekvenser for den fremtid, man kan skabe for sig selv. Hverken de kongeliges rigdom, turistbranchen eller den samlede danske socialrealisme bliver derfor indraget i nogen som helst overvejelser om hvorvidt, der er noget, der opvejer den fortabte råderet.Tilsvarende tvivler jeg på at egyptens slaver for 7000 år siden glædede sig over fremtidssikringen af turismen i Nordafrika.

    Svar
  16. Vagn Rydeng

    Post hoc, ergo propter hocFlere har, efter min mening korrekt anført, at den stabilitet der ligger i et gammelt kongedømme, der har bestået, nok er det væsentligste for tilliden. Men lad os få lidt empiri, i stedet for teori. Har Grækenland efter de afskaffede kongehuset og Spanien efter de genindførte det klaret sig bedre eller dårligere end sammenlignelige lande, haft en hurtigere økonomisk udvikling eller ??

    Svar
  17. Néné La Beet

    Mikkel Lanzky og Vagn Rydeng har altså fat i noget, som det ikke hidtil er lykkedes Bjørnskov at tilbagevise. Da jeg hørte om teorien i Kaffeklubben, tænkte jeg med det samme, at monarkier da har andre ting til fælles end konger og dronninger. Nemlig nogenlunde stabile nationer, der kan føres hundreder af år tilbage og som oftest en ikke alt for voldelig historie. Jeg vil derfor mene, at det er det stabile samfund, der har “tålt” et monarki i århundreder, der er penge værd på bundlinien og ikke monarkiet selv.Personligt er jeg dog ligeglad, i det store billede er det ikke mange penge, der går til kongehuset, som i hvert fald pt har en udmærket brandingeffekt – som en anden læser skrev oven for, if it aint broke, don’t fix it. Men sku der gå skuddermudder i vores kongehus, så græder jeg tørre tårer over dets afskaffelse og tror ikke en døjt på, at jeg så bliver 2-3000 kr. fattigere…

    Svar
  18. Henrik Gøtke

    Kongehuset er en delikat sag, forstået derhen, at det vil kræve et økonomisk minimum, at holde foretagenet kørende, i modsætning til eksempelvis kirken og socialismen, hvis konceptet “kongehus” skal give nogen mening. I tidligere tider trivedes kristendommen fint uden det nutidige fælles mødested “kriken” og socialismen vil overleve, så længe der er én person tilbage, der tror på idéen. Socialismen handler blandt andet om den normative fordeling af goder og kirken handler om Gud. Begge abstrakte koncepter. Kongehuset derimod, er langt mere konkret. Det er et tingsliggjort koncept, hvor det ville være svært at holde fast i tanken om det royale, hvis ikke det kan konkretiseres. Man må også gøre sig klart, at hvis man vælger at afvikle kongehuset, vil det være lange vanskeligere at genskabe kongehuset end kirken og socialismen, hvis man på et senere tidspunkt skulle fortryde afviklingen.

    Svar
  19. Karsten Madsen

    Thomas Bonde: Du kan. da godt se, at man ikke kan lade nogle om at “investere” og så lade alle få gevinsten! Det er fuldstændig latterligt! Så enten afskaffer vi kongehuset, ellers gør vi ikke! Den sjove udvej ville selvfølgelig være at staten hvert år udbetaler 2320 kr. til de som betaler for kongehuset… Men den er du nok heller ikke med på. I er fandme så skide økonomiske herinde. Jeg synes det er fedt at vi har det ældste kongehus i verden. I læser nok alligevel ikke det her..

    Svar

Leave a Reply to MLCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.