Kommentarer til: Begyndelsen på enden eller enden på begyndelsen?

Af: Mr Law

Mr Law — Tue, 27 Feb 2007 03:21:28 +0000

@Jørgen M:Det kan jeg kun være enig i.Jeg synes i øvrigt, at Uffe Ellemans kronik i Berlingeren (link ndf.) peger på noget rigtigt.Modstanden mod Irak-krigen skyldes ikke krigen i sig selv, dens overensstemmelse med international folkeret, eller eventuelle fejl begået under forløbet. Modstanden skyldes en modstand mod selve ideen bag vores aktivistiske udenrigspolitik. Derfor vil modstanden heller ikke holde op, når fokus flytter til Afghanistan.Efter min vurdering kommer modstanden mod Irak-krigen hovedsageligt fra to grupper.Den ene er de venstreorienterede, der med deres gamle anti-amerikanisme og pacifisme helst kun vil dele nødhjælp ud.Den anden er diverse liberale, hvor nogle trives i drømmelandet omkring de Radikale og dyrker Hvad-kan-det-nytte-holdningen, mens andre er mere hard core og mener, at alt hvad Staten gør, nødvendigvis må ende galt.For mig at se, er den aktivistiske udenrigspolitik både moralsk, politisk og realistisk set det rigtige.At tro, at hvis vi bare "blander os uden om" Mellemøsten, så vil truslen fra islamisterne forsvinde af sig selv, er for mig ikke mindre naivt end at tro, at også arabere ønsker at leve i samfund baseret på liberale værdier og er parat til at kæmpe herfor. Tværtimod.Men netop for at hjælpe dem i den kamp, bør vi lære af vores erfaringer og vurdere, om vi har begået fejl, som vi kan undgå i fremtiden. Kan vi lære den slags af Irak, bør vi gøre det. Men læren er for mig at se ikke, at vi skulle have holdt os væk.Link til Uffe: http://www.berlingske.dk/kronikker

Af: Jørgen Møller

Jørgen Møller — Mon, 26 Feb 2007 03:11:47 +0000

Jeg er helt enig i, at en stærk statsmagt er nødvendigt, ja faktisk altafgørende – både for en velfungerende markedsøkonomi og for et velfungerende demokrati; hvad alle de klassiske liberale tænkere jo også kunne skrive under på. Love håndhæver ganske rigtigt ikke sig selv, og alternativet til øvrighedsmagten er anarki (dvs. en virkelighed bedst beskrevet ved det gamle ord homo homini lupus). Eller med andre ord: uden ‘rule of law’ findes ingen frihed. At der så inden for slægten ‘stærke statsmagter’ findes både totalitære og liberale afarter er en selvstændig problemstilling, men ændrer ikke den overordnede pointe.Min anke var alene vendt imod Limagolfs sondring mellem idé og praksis. Det skel er der selvfølgelig ingen logiske problemer i at opretholde – ganske som der ikke er noget logisk problem i at opretholde skellet mellem kommunismen som idé eller teori og den virkeliggjorte kommunisme. Alene det forhold at der er forskel på idé og praksis tillader faktisk en sådan skelnen, logisk set.Jeg mener bare, at den empiriske prøvelse er den mest interessante, uanset hvad man så når frem til på dette punkt. Hvis man vil vurdere meritterne ved ideen om at demokratisere Irak, så vil jeg derfor råde til, at man analyserer situationen i Irak (ikke ideen frigjort fra dens faktiske realisering).

Af: Mr Law

Mr Law — Mon, 26 Feb 2007 02:09:48 +0000

Tja, min sammenligning med Thøger skuffede ikke.Til de, der mener, at arabere nok hellere vil leve med en diktators fod i nakken end have “demokrati a la Irak”, må jeg blot sige, at jeg tror, I undervurderer dem. Et massivt flertal af irakerne finder, at befrielsen har været alle ofrene værd, jf. den seneste PIPA-undersøgelse fra sep 06, og jeg tror ærligt talt, at også andre arabere har samme ønske om at slippe ud af et fastlåst diktatur uanset ofrene. Det er ikke kun i Vesten, at mange hellere ville være død end rød, som vi sagde under Den Kolde Krig, eller på anden måde undertrykt.Så er der som sædvanligt mere bid i Ole Birks kommentar, om end den er nok så godmodig. Og jo, det er svært at bevare troværdigheden, når man går imod den mere ensidige dækning, som dansk MSM giver af Irak (dog ikke alle dele, læs f.eks. Pernille Bs dækning i WEA).Men hva’, vi har i forvejen et troværdighedsproblem ved at påstå, at verden kan forbedres, og skatten sættes ned uden, at civilisationen af den grund forgår.Jeg tror ikke, at vores troværdighed bliver ringere ved at tro på, at det kan lade sig gøre at indføre demokrati i Mellemøsten og derefter støtte det befolkningsflertal, som ønsker demokratiet, imod de kræfter, der ønsker at ødelægge det.Derimod tror jeg, at der er større problemer med troværdigheden hos de, der argumenterer for, at statsmagten aldrig kan bruges til noget fornuftigt. Det strider ganske simpelt mod al sund fornuft.For mig at se, er statsmagten nødvendig for at opretholde et civiliseret samfund. Det gør mig vist til Friedman-liberal, hvilket jeg ikke har noget imod.Som jurist har jeg ikke svært ved at bekræfte, at en markedsøkonomi ikke kan fungere uden love og en statsmagt til at opretholde lovene. Opgaven er ikke at nedlægge staten, men at holde den på håndvask-niveauet.De, der kritiserer Irak-krigen, allerede fordi, det angiveligt ikke er muligt at bruge statsmagt til noget positivt, overdriver tilsvarende. End ikke Glistrup tog vist sit påfund under Den Kolde Krig med en båndoptager, der på russisk sagde “vi overgiver os” helt alvorligt. Troen på, at peace, love and the market economy are all we need, er sød på gymnasieniveau, men så heller ikke længere.Det er fornuftigt at stræbe efter en lille statsmagt og at frygte en stor, og det er rimeligt at være skeptisk over for statsmagtens evner og muligheder, men det er naivt at give indtryk af, at statsmagten altid er negativ og ubrugelig. Vi mister først for alvor den brede befolkning, hvis vi giver indtryk af, at vi ønsker staten nedlagt, politiet afskaffet og militæret sendt hjem.Der har været – og jeg tror egentlig, den er der endnu – en stor opbakning i befolkningen til det irakiske projekt. De fleste har det vist som Limagolf, de er skuffede over udførelsen og forløbet. En skuffelse, som jeg ikke selv deler fuldt ud, men som jeg godt forstår, ikke mindst efter den dækning, som hovedparten af MSM har givet forløbet.Opgaven med at skabe et demokratisk Irak er stor, og den kan i sidste ende kun løses af irakerne selv. Jeg tror, at det vil lykkes dem, og hver dag er – som nævnt – en succes. Men svaret får vi først om mange år.Så kan vi jo se, om vi har fået skatten ned i mellemtiden herhjemme. Der er jeg mere pessimistisk.

Af: Pelle Lauritsen

Pelle Lauritsen — Sun, 25 Feb 2007 10:58:20 +0000

Ad. RepsakMon ikke borgerne i Egypten, Syrien, Jordan og Iran foretrækker deres liv idag, istedet for dagligdagen i Irak ?Jeg ville ihvertfald nok holde mine (revolutionære) ideer for mig selv, hvis resultatet var en borgerkrig. Så kan man nok så meget komme bagefter og sige, at det ikke var ideen.Derudover kan magthaverne i nabolandende have større legitimitet til at slå ned på anderledes tænkende end før, fordi de kan forsvare sig med, at der er ingen der er interresseret i endnu et Irak.Og manden på gaden er nok mere interesseret i at hans børn ikke bliver bortført, han selv ikke skudt og at han kan få mad, end at han kan få lov til at stemme.Derudover vil jeg mene at når du sammenligner Mellemøsten med Østeuropa, så glemmer du at i Østeuropa:1) var befolkningerne bedre uddannet2) havde større loyalitet til deres land (med undtagelse af Jugoslavien), end til deres etniske gruppe, klan etc. (sammenhængskraft på Foghsk)3) der var en generel ide/forståelse for hvordan man styrer et landAng “Vi ved, oppositionen er der, og nu skal der så en Reagan på banen til at opmuntre den.” Så prøvede Bush senior jo det, med stor succes, hvorefter han lod dem i stikken og de blev slagtet på blodigste vis.

Af: Ole Birk Olesen

Ole Birk Olesen — Sun, 25 Feb 2007 09:39:08 +0000

Jørgen Møller: “[…] ‘operation Irak’ understreger, hvor svært offentlige organisationer har ved at gennemføre en storstilet omkalfatring af et givent samfund ovenfra.”Netop. Jeg vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på professor Claes G. Ryn (der aldrig er blevt omtalt af nogen punditokrat, skønt han er en mand med sine meningers mod og endda har været formand for The Philadelphia Society, hvor puditokrat-stifter Kurrild-Klitgaard er medlem), der vel har været den fremmeste fortaler for det synspunkt, at Irak-politikkens udgangspunkt netop er den slags “social engineering”-tankegang, som ikke-socialister – både konservative og liberale – traditionelt har advaret imod. Jeg har for et par år siden begået en oversættelse af en af Claes G. Ryns tekster, som bl.a. forefindes her:http://www.liberator.dk/art-detail.asp?A_id=770Den dårlige nyhed i hele dette morads, som Irak-politikken har skabt, er, at Irak repræsenterer et nederlag for de vestlige lande, som deltog i invasionen og den efterfølgende besættelse af landet. De lande og deres samfundsindretning fremstår i dag som et mindre forbillede for den almindelige borger i Mellemøsten, end de gjorde forud for invasionen. Men den gode nyhed er, at Irak heldigvis ikke repræsenterer et nederlag for traditionel konservativ eller liberal tænkning. Tværtimod har Irak bekræftet, at der stadig er grænser for, hvad man kan opnå med politik. Irak er et nederlag for dem, der tror, at bare man vil det gode rigtig meget og giver politikerne enorme magtbeføjelser til at opnå målet, så sætter kun vores fantasi grænser for, hvad vi kan opnå.Hvis det borgerlige Danmarks meningsdannere vil sig selv det godt, så er det måske værd at overveje, om det ikke er denne argumentation, som man bør benytte i stedet for – i et forsøg på at hævde sin egen ufejlbarlighed – at påstå, at Irak-missionen repræsenterer en fantastisk sejr for vestlige frihedsidealer og vestlig interessepolitik. Jeg kender ingen andre end de mest fanatiske fortalere for projektet, som tror på den påstand, og at fortsætte ad det spor er efter min mening en ret sikker vej ud i (yderligere) politisk marginalisering. Jeg forestiller mig samtaler som denne ved kakkel- såvel som Wegner-borde:A: “Hr. Hansen mener, at det ville være en god idé med lavere skatter.”B: “Hr. Hansen? Er det ikke ham, som også mener, at Irak-eventyret var en fantastisk idé?”A: “Nåjo! Hahaha …”I al godmodighed!

Af: Felix

Felix — Sun, 25 Feb 2007 02:07:08 +0000

“Alternativet til den nuværende situation er, som statsministeren til stor irritation for de velmenende pacifister ofte gentager, at Saddam var fortsat som diktator.”Alternativet til at USA invaderede Indonesien i 1975 var at Suharto fortsatte som diktator. Alternativet til at USA (igen) invaderede Phillipinerne i 1975 var at Marcos fortsatte som diktator. Da det ikke skal være USA-had/antimaerikanisme det hele (i.e. hentydningen til at USAs regering nogen gange “er nede med” badguys i de varme lande: Marcos, Suharto, Saddam) kommer der en mere: Alternativet til at USA udryddede menneskeheden i en nuklear holocaust-krig mod sovjet var at sovjetunionen kørte videre indtil dens befolkning afskaffede systemet indefra. Det betyder ikke at det ikke var godt at saddam er historie, eller at det ikke er dårligt at Indonesien og Phillipinerne (og Irak) plages af muslimske terrorist-psykopater, eller at sovjetunionen var et dejligt samfund.Jeg vil erklære mig enig i Pelles vurdering: “..manden på gaden er nok mere interesseret i at hans børn ikke bliver bortført, han selv ikke skudt og at han kan få mad, end at han kan få lov til at stemme.” som til enhver tid trumfer: “Hver dag demokratiet overlever i Irak er en succes.”Beslutningen om hvornår der skal gribes til våben mod en diktator (og e.v.t indføres demokrati) skal tages af diktatorens ofre, aldrig af andre.

Af: CD

CD — Sun, 25 Feb 2007 01:25:32 +0000

Prøver lige at lukke den italics, nogen startede et sted deroppe :-)

Af: CD

CD — Sun, 25 Feb 2007 00:16:49 +0000

Niels – den sammenligning er absurd, medmindre du mener, at vi rent faktisk er i krig med hele den islamiske verden; krig på en meget bogstavelig måde på den gammeldags “stat-a-stat” vis.Artiklen siger: Se, vi atombombede 2 japanske byer og krigen stoppede, Japan blev demokratisk og alt blev godt. I dag fjoller vi rundt og holder sensitivitetskurser for politifolk, og se hvordan dét hjælper vores indsats i Irak, Afghanistan und anders wo.Heraf kan vi så åbenbart lære, at vi bare skal brænde et par millioner borgere i et par mellemøstlige storbyer af, så er den ged barberet.Tror du selv på det? Eller er det mere et indslag i “hvis ikke de onde liberale havde bundet vores hænder på ryggen etc. etc. etc.”-dolkestødslegendeopbygning, der er gang i … ?

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Sat, 24 Feb 2007 23:49:03 +0000

Interessant artikel OBO.Selvom John Lewis (se link til artikel herunder)skriver ud fra mange af de samme præmisser som Ryn, så er hans konklusioner, i hvert fald tilsyneladende, markant anderledes. Han begræder således stærkt Bush-regeringens med Ryns udtryk "jacobinske dydighed", men af en helt anden grund end Ryn: "In the minds of many people, the Bush administrations allegedly offensive strategy has discredited the very idea of genuinely offensive war for American self-interest, which it pledged to fight, and then betrayed to its core."Lewis' sammenligninger af USA's nuværende politik i Irak med dets politik i Japan 1945 er tankevækkende. Måske også Lewis kunne fortjene en oversættelse. http://www.theobjectivestandard.com/issues/2006-winter/no-substitute-for-victory.asp

Af: Repsak

Repsak — Sat, 24 Feb 2007 02:38:12 +0000

@ CD: Jeg skriver, at vi bør minimere udgifterne for den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, men ikke “erstatte fødder”, da vi i såfald risikerer at destabilisere det ny styre, der indsættes efter et regimeskifte.Du skriver, at du har svært ved at se det iraktiske projekt lykkes. Her tror jeg det er vigtigt, at vi lige definerer projekt Irak. Jeg tror bestemt ikke på, at Irak bliver et nyt Tyskland, Japan eller lign., men derimod noget helt tredje. Nu har irakerne fået friheden til at vælge deres egen vej, hvilket jeg mener, er det helt afgørende, og på den måde er projektet faktisk på vej til at lykkes.Det langsigtede projekt er naturligvis, at sikre at friheden inspirerer oppositionen i de nærliggende lande og udvikler sig, således at vi kommer til at se regimeskifte udvikle sig indefra.Jeg har før skrevet, at jeg synes situationen i Mellemøsten efter befrielsen af Irak minder om situationen i Østeuropa i begyndelsen af 80erne. Vi ved, oppositionen er der, og nu skal der så en Reagan på banen til at opmuntre den.Det projekt er for mig at se det vigtigste, hvis befrielsen af Irak skal give mening på lang sigt.

Af: Repsak

Repsak — Fri, 23 Feb 2007 08:55:20 +0000

Det eneste punkt, hvor jeg er uenig med Mr. Law, er spørgsmålet om antallet af tropper. Ikke fordi jeg på nogen måde satte spørgsmålstegn ved Rumsfeld doktrinen efter succesen i Afghanistan, men der var jo faktisk røster dengang, som advarede mod at gentage succesen, og fremhævede, at man skulle efterleve Powell doktrinen, hvis man invaderede Irak. Dem skulle man have lyttet til.Uden at jeg på nogen måde finder det relevant at sammenligne Vietnam og Irak, så er hovedbudskabet Powell doktrinen, at netop for at undgå JFK og Johnsons fejltrin i Vietnam-krigen skal man altid bruge overvældende magt, når man angriber samt have et klart defineret mål for tilbagetrækning. Rumsfeld doktrinen er ikke irrelevant pga. besværlighederne i Irak. Jeg tror ingen havde forventet, at en demokratisk valgt regering kunne overtage magten i Irak efter blot 4 år. Mange af Rumsfeld doktrinens elementer er brugbare. Vi bør fortsat bruge højteknologisk militært udstyr og dermed minimere udgifterne for den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, men det må bare ikke ske på bekostning af så få tropper, at man risikerer at destabilisere det ny styre, der indsættes efter et regimeskifte. Så meget har vi lært. Hvorfor ikke bare indrømme det?Jeg synes bestemt ikke, at det er et nederlag at erkende, at vi fem år efter Bush doktrinen blev sat i værk har haft både succeser og fiaskoer, som vi har lært af. Status fem år efter Truman doktrinen var blevet lanceret, var bestemt ikke bedre end i dag. Sovjetunionen var i midten af 50erne på fremmarch i langt højere grad end terrorismen er i dag. Ingen sætter i dag spørgsmålstegn ved Truman doktrinen. Tværtimod kan vi i dag begræde, at ikke alle Trumans efterfølgere levede op til præmisserne i doktrinen.

Af: Limagolf

Limagolf — Fri, 23 Feb 2007 07:05:42 +0000

Jeg vil da straks deltage i hylekoret, ikke mod krigen, men mod den skamløse promovering af den som en succes.Det er den nemlig ikke efter nogen objektive kriterier!Det demokrati du hylder, og som havde været en rigtig, rigtig god grund til at gå i krig, er jo en noget teoretisk størrelse. Det er korrekt at mange Irakere gik til valgurnerne med håb om indflydelse på deres egen fremtid.Men har de fået demokrati?Parlamentet har ikke været samlet i månedsvis. Premierministeren omgik grundloven da Saddam blev hængt (en farce i sig selv), toppolitikerne bruger uhæmmet deres poster til at promovere deres egen religiøse, etniske og klanmæssige forhold – eksempelvis driver indenrigsministeriet dødspatrujler rettet mod sunnier, parlamentet eller regeringen har ikke formået at stable en samlet irakisk hær på benene – den er præget af religiøst og etnisk loyale tropper + meget meget mere…At Badgad så ikke var blevet Zürich på Tigrisfloden inden for et par år, kunne vi nok have levet med, men tingenes tilstand bliver jo værre!Der raser netop nu en borgerkrig af voldsom styrke mellem mange fraktioner, sunni-loyalister, sunni-terrorister (AQ), shia-militser rettet mod USA, shia-militser rettet mod sunnierne, kurdere der kæmper for selvstændig statsdannelse, osv.USAs svar på situationen har været forvirret, fordi de ikke har villet vælge side i borgerkrigen (i og for sig fornuftigt). Men det betyder at når det går fremad i en af de krige de fører, går det tilbage i en af de andre. Og vi har netop fået en situation, hvor USA i stigend egrad læner sig mod den shiitiske regering, der skamløst bekæmper sunnierne med til tider ret blodige midler.Udsigterne i Irak er ikke rosenrøde, for at sige det mildt.Ikke desto mindre mener jeg stadig krigen var en god idé, som idé. Jeg havde bare ikke forestillet mig en amerikansk administration være så inkompetent, som tilfældet har været.Men til alle optimisterne: hvordan ser Irak ud om fem år? Ti år?/Limagolf

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Fri, 23 Feb 2007 06:10:59 +0000

En fremragende opsummering, – tak for den. I et formiddagsprogram på P1 i går udtalte Niels Helveg de bastante ord: Danmarks indsats i Irak fødtes på en løgn og den dør i en løgn. Senere på dagen var Søvndal fortaler for omgående tilbagetrækning fra Afghanistan, og først på aftenen var socialdemokraternes ordfører (husker ikke navnet) igen fremme med kravet om, at den danske indsats i Afghanistan skal være humanitær, ikke militær.Det bekræfter, at fokus nu flyttes til Afghanistan, at oppositionen vil sætte alle sejl for også at tvinge Danmark ud der, og at oppositionens eneste dagsorden trods forsikringer om det modsatte er den selvretfærdige og dybt egoitiske skyklappascifisme. Samme udvikling vil accellerere i UK og de øvrige gamle europæiske lande, jf. NATOs vanskeligheder med blot at stille et beskedent antal tropper.I et længere perspektiv står blot tilbage at konstatere, at den del af verden, som vi tilhører, ikke i dag ville være i stand til at bekæmpe nazismen. Defaitismen vinder, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan den udvikling kan vendes. Man skal være mere end forsigtigt med et ‘darwinistisk’ historiesyn, men det ligner en lovmæssighed, at imperier fødes, vokser sig fede og går til grunde i dekadence og selvfedme.

Af: CD

CD — Fri, 23 Feb 2007 05:16:24 +0000

Jeg tager bidet, hook, line & sinker … 🙂“I remember the secretary of defense saying that he would fire the next person that said that,” Scheid said. “We would not do planning for Phase 4 operations, which would require all those additional troops that people talk about today.”http://kortlink.dk/3pez Meget mere er der vel egentlig ikke at sige om den sag. Men …Det havde altså hjulpet en hel del på en hel masse, hvis man i Washington havde taget sig sit ansvar som besættelsesmagt i henhold til de der pisseirriterende Geneve Konventioner alvorligt.Det gjorde man ikke; med stor ihærdighed tværtimod.Når Shinseki insisterede på, at han skulle bruge “adskilligt 100.000’er flere soldater” end Rumsfeld ville give ham, så var det jo ikke fordi, at Shinseki rystede i bukserne ved tanken om mødet med Saddams faldefærdige hær – det var mødet med freden, der gjorde soldaterne nødvendige.Hvordan man end vender og drejer det, så havde Shinseki ret – han advarede ret kraftigt om, at risikoen for, at Irak ville falde hen i kaos og borgerkrig, hvis ikke man fik lagt låg på lige med det samme efter magtovertagelsen.Hvordan eftertiden så var gået under en kompetent besættelsesmagt får stå hen i det uvisse; men det var næppe gået værre end i dag.Det rejser i øvrigt nogle ret skræmmende strategiske perskeptiver, at det sydlige Irak om ikke så lang tid er uden vestlige tropper. Forsyningsruten til hele den amerikanske hær går den vej forbi – og uden mad og drikke etc.Hvilket ikke er det samme som at sige, at jeg ikke håber på, at projekt Irak lykkedes. Jeg har bare svært ved at se det ske.Specifikt til Repsak: Rumsfeld-doktrinen er fjong, hvis man bare vil nakke et andet lands militær på helt konventionel vis og derefter dampe af igen – og i øvrigt er villig til at tage nogle chancer m.h.t. logistikken undervejs. Men selv nok så meget højteknologisk isenkram og andre krigsvidunderligheder kan ikke erstatte fødder på jorden, hvis man har tænkt sig at besætte landet.

Af: Jørgen Møller

Jørgen Møller — Fri, 23 Feb 2007 02:14:14 +0000

Limagolf: "Ikke desto mindre mener jeg stadig krigen var en god idé, som idé. Jeg havde bare ikke forestillet mig en amerikansk administration være så inkompetent, som tilfældet har været".Min pointe i indlægget http://www.punditokraterne.dk/63045_Irak_og_det_liberale_dilemma.html var, at 'operation Irak' understreger, hvor svært offentlige organisationer har ved at gennemføre en storstilet omkalfatring af et givent samfund ovenfra. Den sociale kompleksitet er ganske enkelt overvældene, utilsigtede virkninger gør sig hele tiden gældende, og offentlige organisationer har i øvrigt deres egne interesser at varetage. Hvad er det for en offentlig administration, du havde forventet dig - en, der udgår fra Olympens tinder? Er din undsigelse af praksis, men samtidige tilslutning til ideen ikke bare en anden måde at sige, at du har været naiv? Hvis ikke, hvor er det da, at du har stiftet bekendtskab med en offentlig organisation, der har kunnet løfte en så enorm opgave langt mere effektivt, end tilfældet har været? 50 års erfaringer med udviklingsbistand - et område Irak på mange måder skriver sig ind i - er ikke ligefrem spækket af eksempler, på trods af at indsatsområdet som regel har været meget mere overskueligt.

Af: Limagolf

Limagolf — Thu, 22 Feb 2007 23:05:39 +0000

” Jeg tror ingen havde forventet, at en demokratisk valgt regering kunne overtage magten i Irak efter blot 4 år.”Forkert, Pentagon regnede med at have ca. 30.000 tropper i Irak i august 2003 og under 10.000 på nuværende tidspunkt./Limagolf