Ligestilling i Wimbledon – eller hvordan er det nu?

Forleden blev det meddelt at Wimbledon, verdens absolut fineste tennisturnering, har indført ligestilling (se f.eks. her og her). Så mens Amelie Mauresmo, 2006-vinderen for damer, fik 300.000 kroner mindre end fænomenet Roger Federer, vil vinderne i år få præcist lige meget. Tidligere vindere som John McEnroe og Billie Jean King udtrykte deres store tilfredshed med ændringen i præmiesummen, og mange andre som f.eks. de britiske konservatives leder David Cameron har ligeledes luftet deres glæde offentligt. For nu er der endelig fuld ligestilling i en af klodens førende sportsbegivenheder. Eller er der?

Vi er ikke for vane at skrive om sport her på Punditokraterne, heller ikke selvom det er en sport der står redaktørens hjerte nær. Så der må være en anden logisk forklaring på, at vi bringer Wimbledon op. Og det er der selvfølgelig, for man kan aldeles provokerende spørge, om turneringen ikke har indført fuld diskriminering af de mandlige spillere? Umiddelbart lyder lige betaling jo som ligestilling, men ligestilling må nødvendigvis defineres som lige løn for lige arbejde. Ellers giver begrebet ikke rigtigt mening.

Den faktor, som mange ellers begavede og velmenende meningsdannere glemmer, er nemlig at mens mændene i Wimbledon som i alle fire Grand Slam turneringer spiller kampe efter princippet 'bedst af fem' – dvs. man skal vinde tre sæt for at vinde kampen – spiller kvinderne 'bedst af tre' kampe, hvor vinderen er den, der først har vundet to sæt. Med andre ord har kvinderne væsentligt kortere arbejdstid. For eksempel tog det Mauresmo 27 partier og 122 minutter at vinde sin finale, mens Federer – muligvis den bedste tennisspiller nogensinde – brugte 41 partier og 170 minutter på at vinde. Det er en 40 % forskel, og damefinalen var endda usædvanligt lang for en damekamp på de engelske græsbaner.

Lørdagens meget politisk ukorrekte og provokerende spørgsmål til vores læsere er derfor, om Wimbledon har indført ligestilling? Nok får kønnene nu den samme slutløn, men faktum er at damernes timeløn er blevet ganske væsentligt højere end mændenes. Lad os endelig understrege, at det kan i en markedsøkonomisk optik kan være helt rimeligt hvis damekampe er mere underholdende – så der er større efterspørgsel efter dem – eller at de har en større 'herlighedsværdi'. Men kan de faktorer opveje en så stor forskel i timeløn? Er der blevet lige løn for lige arbejde?

20 thoughts on “Ligestilling i Wimbledon – eller hvordan er det nu?

  1. René Andreasen

    Det minder mig om når man på min arbejdsplads taler om, at kvinderne ikke har lige lønvilkår med mændene. Også her er det en succes, hvis kvinderne får nøjagtigt det samme som mændene – no questions asked.Mit problem er blot, at der jo vitterligt er forskel i indsatsen. Mine kvindelige kolleger har årelange barselsorlovs-periode. De går på forældre-orlov og de har et utal af omsorgsdage og barns første sygedag. Alligevel er der kvindelige kolleger, der beklager sig over, at de ikke får en lønforhøjelse lige efter de er ‘hjemvendt’ efter ét års barselsorlov? Og det endda i en situation, hvor de rent faktiks optjener anciennitet (og dermed automatisk får reguleret deres løn) imens de ikke er på arbejdspladsen.Det virker også som diskrimination – men altså ikke af kvinderne, forståes!

    Svar
  2. US

    Kunne man ikke også vælge at betragte præmiepengene som en monetær belønning for de måneders/års træning der er gået forud for turneringen? Og som vel må være nogenlunde ens for de to køn?For at føre den lidt ud i ekstremerne – de kvindelige 100 meter-løbere er også betydeligt langsommere end de mandlige, men ville de to-tre sekunders forskel rimeliggøre en 20-25% lavere præmiesum?Der er mere end en vinkel her.

    Svar
  3. Martin

    Jeg er totalt sports-ignorant, men der forekommer mig at være et forhold der skæmmer idyllen ret voldsomt.Hvis der er tale om ligestillig, hvorfor spiller kvinder og mænd så ikke imod hinanden om samme præmiesum?Måske fordi sportsverdenen i modsætning til resten af verden har fattet at der faktisk *er* forskel på mænd og kvinder?

    Svar
  4. N. A. Hansen

    Martin. Er det så også en fejl at skelne mellem vægtklasser i nogle sportsgrene? Hvis mænd og kvinder skal kæmpe mod hinanden, så skal alle boksere f.eks. uanset vægtklasse også kæmpe mod hinanden? Så bliver langt de fleste sportsgrene da umådeligt kedelige og forudsigelige..Jeg vil give US ret i, at der næppe kan argumenteres for, at præmien afspejler en timeløn for selve konkurrencesituationen. Selve ordet ‘timeløn’ er fuldstændig malplaceret i denne sammenhæng.

    Svar
  5. publikum

    Præmiepengene er jo ikke nogen timeløn. Præmiepenge er i tennis og mange andre lignende sportsgrene, fx golf, et lokkemiddel, der skal lokke stjerner til. Jo flere penge, jo større stjerner, jo større indtjeningspotentiale har turneringen. Fair nok, at der er opnået ligestilling – mens hvis situationen fortsat havde været den, at tv-rettighederne til mændenes turnering var 20 gange mere værd end kvindernes var det aldrig sket. Det er forfejlet at forsøge at analysere det som løn, når det ikke er det.

    Svar
  6. Mons

    Jeg kender ikke seertallene, men har på fornemmelsen, at den større ‘herlighedsværdi’ nævnt i det oprindelig indlæg, så afgjort kan berettige til en (endnu) højere præmiesum osv. til kvinderne. Dvs. at kvinderne stadig bliver diskrimineret, bare lidt mindre end før. Men hvis kvinderne ikke bryder sig om vilkårene og præmiesummen, kan de jo bare lade være med at stille op i konkurrencen. Der er ingen, der tvinger dem.

    Svar
  7. Rasmus Ole Hansen

    Nu kan man vel ikke sige at antallet af set man spiller i en tenniskamp har noget at gøre med værdien for hvad værd at betale for at se osv.Ja, præmiesummen er bleve gjort lige nu, med et latterligt argument om at det skulle være ligestilling. At begynde at finde logiske ræssonnementer på et irrationelt argument er da pænt fjollet, Bjørnskov. Det er dog selvfølgelig underholdende når de der argumentere for ligeløn bruger sloganet – lige løn for lige arbejde. Udviklingen er så bare nærmere lige løn for ulige arbejde. Men det er selvfølgelig også fordi jeg anser f.eks. ancienitet som noget man opnår gennem arbejdsindsats og ikke gennem orlov.

    Svar
  8. Niels A Nielsen

    US: “For at føre den lidt ud i ekstremerne – de kvindelige 100 meter-løbere er også betydeligt langsommere end de mandlige, men ville de to-tre sekunders forskel rimeliggøre en 20-25% lavere præmiesum?”12-13 sekunder for en 100 m! Hvad er det for noget kvindeatletik, du ser, Harboøre IF’s damehol 😉

    Svar
  9. Jan Madsen

    “Federer – muligvis den bedste tennisspiller nogensinde…”Aaaarrrrh… Skal vi ikke lige give verdens pt. bedste tennisspiller et år eller to til at matche Pete Sampras?

    Svar
  10. Jacob Christensen

    I og for sig er der jo intet, som forhindrer, at Grand Slam-turneringer lader kvinder spille bedst à fem sæt, og som andre kommentatorer er inde på, er der andre forhold end spilletiden, der har betydning. F.eks. seertallene i tv.Ændringen af premiepengene afspejler, at kvindernes turnering ikke ses som andenrangs i forhold til mændenes. Argumentet om barselsorlov, som fremføres ovenfor, kan næppe benyttes her, idet de fleste kvindelige topspillere mig bekendt ikke har børn.Man kan jo også spørge: Hvis en spiller vinder efter 6-0, 6-0, 6-0, skulle han eller hun så have højere eller lavere præmiepenge end en spiller, som vinder 7-6, 7-6, 7-6, 7-6, 6-4?Nå, forresten gider jeg ikke se tennis. Uanset om det er mænd eller kvinder, der spiller.

    Svar
  11. Rasmus Ole Hansen

    Problemet med dine ironiske indlæg, Christian, er at mange ikke fatter ironi, og derfor:1. De giver dig ret. Hvilket i dette tilfælde er tragisk. Tænk at der i 2006 fortsat kan uddannes kandidater i Danmark der tror på objektiv pristeori. Ak ja, videnskab skal man ikke søge på universitetet.2. De sviner dig til fordi de tror du mener det alvorligt og ikke ironisk. Nu har jeg selv været ude for at grine af nogen fordi jeg troede de lavede sjov, hvor på jeg er blevet med en fornærmet mine over at mit latterudbrud over forsvaret af objektiv pristeori. Et redaktionelt råd fra min side vil være at man gerne skal lave sjov med tåbeligheder, men forklar også hvorfor det er tåbeligt.Og lige for at tage tennis med. Hvorfor er der altid en tendens til at man gerne vil se slappe sportsudøvere? PKK, går spillet for hurtigt idag : )”Verdens bedste tennisspiller, Roger Federer, slog mandag en imponerende rekord, 161 uger i træk har schweizeren nu ligget nummer ét på verdensranglisten og dermed overgår han Jimmy Connors tidligere rekord fra 1977″.http://www.dr.dk/Sporten/Oevrig_sport/Tennis/2007/02/26/134600.htm?sporten

    Svar
  12. JFA

    Well -Nu har jeg faktisk undersøgt det. Det eneste år kvindetennis havde flere seere end herretennis var 2005.Derudover varer herrernes kampe længere, så den samlede exponering bliver langt større for herrerne.Det er i eksponeringen markedsværdien ligger, fordi det er sponsorer og reklamer der betaler showet.

    Svar
  13. Thomas Breitenbach Jensen

    Jeg er nærmest notisk for ikke at kunne forstå ironi, så tilgiv mig hvis jeg har misset et tilfælde af udtrykformen i dit indlæg.Så antaget, at indlægget et ironi-frit, havde da ikke troet, at jeg på punditokraterne skulle finde et argument baseret på den objektive værditeori.

    Svar
  14. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jeg må tilstå, at jeg var (mindst) lige så chokeret som Thomas …! Christian, lige så meget, som jeg sætter pris på dine poster og artikler (og forskning!) i almindelighed, næsten lige så galt afmarcheret mener jeg, at denne er.For det første bør det da være åbenlyst for enhver, der har læst post-1870 økonomisk teoretiseren, at timelønnens størrelse naturligvis som sådan er irrelevant (eller ihvertfald ikke-determinerende) for, hvad den samlede pris for en vare skal/vil være. Smith, Ricardo m.fl. tumlede rundt med værdiparadokset og gjorde forvirringen større; Marx overtog problemerne og endte i en blindgyde, o.s.v. Det eneste relevante her er, naturligvis, hvad udbydere og efterspørgere vil være villige til at handle til (omend det så her er spørgsmålet om, hvem der er hvem). Hvis tennis-priserne i længden ligger over, hvad arrangørerne vil være i stand til at få ud af seere, annoncører, m.v., ja, så …For det andet: Prisbeløbene er givetvis småpenge for alle involverede–ihvertfald for topspillerne.For det tredje: Jeg tror nok også, at der er lidt politisk korrekthed bag justeringen. “Lige løn for lige arbejde”, o.s.v. Den gang nonsens forbedrer man bare ikke på ved at anvende beslægtede argumenter.Og slutteligen: Federer størst? Hold da op. Det kommer selvfølgelig an på éns definition af god tennis. Selv gik jeg træt af herretennis i sen-firserne, hvor det blev muskler og ketcher-udstyr, der blev afgørende–så i min præference står McEnroe (og hans succes 1981-84) fortsat som stort og reelt på side med Sampras (der dog vandt langt mere). Til gengæld har dame-tennis (så længe Williams-søstrene ikke er med) langt mere interessant spil at byde på. Måske de derfor kan presse priserne op?

    Svar
  15. Christian Bjørnskov

    Kære allesammen. Lad mig bare indrømme at jeg har moret mig over de mange kommentarer. Meningen med indlægget var at skabe lidt debat og stille nogle spørgsmål til den måde, mange mennesker opfatter begrebet ‘ligestilling’: Bare man får præcist det samme i lønningsposen er der ligestilling, så skidt med hvad man laver af arbejde. Den efterfølgende debat har blot vist, at man ikke kan styre debatten her på stedet – og det vil vi bestemt heller ikke!Kommentarerne har desværre udviklet sig i en lidt anden retning. Jeg er faktisk enig med alle – ikke mindst PKK i hans indspark – at den type simpel prisfastsættelse jeg bruger i Wimbledon-eksemplet næppe er valid. Nærmere tværtimod. Hvis man vil se på herlighedsværdi osv. er spillernes reklameindtægter sandsynligvis en meget bedre indikator, ikke? Men jeg kan da ikke lade være med at være en lille smule skuffet eller hvad man vil kalde det over, at et indlæg, der egentlig bare tog Wimbledon som udgangspunkt for en diskussion af en populær, men tåbelig, måde at snakke ligestilling på, har givet en diskussion der på ingen måde reflekterer mine intentioner med indlægget. Men sådan er det at skrive på en blog, og som redaktør vil jeg til enhver tid forsvare vores læseres ret til at fortolke (og misforstå) indlæg eller at lade en efterfølgende debat udvikle sig ud af en tangent. Der er jo noget af det, der gør det hele lidt sjovere end msm.

    Svar
  16. Thomas Breitenbach Jensen

    Af frygt for endnu engang at misforstå et ironisk indslag…ROH, du skriver: “Tænk at der i 2006 fortsat kan uddannes kandidater i Danmark der tror på objektiv pristeori.”Du mener objektiv værditeori. Prisdannelsen var ,sidst jeg kiggede, objektiv.

    Svar
  17. Søren Korsgaard

    Kristian Pless tror tilsyneladende på objektiv værditeori… men nu er han vist heller ikke kendt for sine videre begavede udtalelser 🙂

    Svar
  18. Søren Korsgaard

    Ups! I mit tidligere indlæg glemte jeg tilsyneladende det vigtigste, linkettil Pless udtalelser, se http://www.kristianpless.dk/. Han skriver bl.a.:”Jeg går personligt ind for ligeløn for det samme stykke arbejde. Problemet her er dog, at der ikke er tale om det samme stykke arbejde. I kvindernes grandslamturneringer spiller de bedst af 3 sæt, hvor en kamp normalt tager mellem 1 og 2,5 time. Hos mændene spiller vi bedst af 5 sæt, hvor en kamp normalt tager mellem 2 og 4,5 time. Mange mandlige spillere udtrykker også, at spillets kvalitet er væsentlig dårligere. Jeg mener dog, det er et usagligt argument, fordi mænd og kvinder jo fra naturens side ikke er fysisk jævnbyrdige og derfor ikke kan bedømmes på samme skala. Og lige som vi gør, gør kvinderne jo også deres bedste. Et eller andet sted vil jeg dog håbe, at de mandlige spillere siger; “Det er helt fint, vi får samme løn, men så gider vi selvfølgelig ikke bruge dobbel så lang tid på arbejdet”. Derfor har også jeg valgt at trykke på knappen “very unfair”. Jeg vil så håbe, denne undersøgelse bliver fulgt op af en uddybende undersøgelse, hvor baggrunden for de forskellige svarmuligheder kommer frem.”Pless har muligvis ret i, at mandlige tennisspillere bør betales bedre – men hans argumentation er i hvert fald forkert!

    Svar

Leave a Reply to Jacob Christensen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.