Double whammy

En af de store historier den seneste uge har været, at Enhedslistens unge folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil snart forlader dansk politik (også før Enhedslistens interne regler ville have tvungent hende til det).  Måske ikke “for good”, men ihvertfald for en lang periode og på ubestemt tid.  I den forbindelse har hun afsendt et par afskedssalutter, bl.a. om at det er usundt at blive siddende i Folketinget alt for længe–især hvis man er kommet derind som meget ung.

Det vil jeg sådan set–som én der er en varm tilhænger af “term limits” for politikere–lette på hatten for.  Det fortjener hun lidt respekt for–også (og måske i særdeleshed) når der er så meget andet, man ellers er uenig med hende i. 

Det samme gælder, godt som skidt, Socialistisk Folkepartis tilsvarende unge stjerne Morten Homann, som allerede for noget tid siden med et lignende argument har meddelt, at han forlader dansk politik; ham har jeg været uenig med (og krydset klinger med), men man bør ære dem, som æres bør–og i dette tilfælde at der altså er to ganske eksponerede politikere, som givetvis uden store problemer kunne være blevet genvalgt i et par årtier, men som peger på, at det er usundt at gøre politik til en levevej, og som hver især har rygraden til at tage den personlige konsekvens.  Én ting er, når den type vurderinger kommer fra en erfaren politiker som Britta Schall Holberg (V), som næppe selv kan siges at falde ind under problemet–det er meget mere “stærkt”, når det kommer fra Homann & Rosenkrantz-Theil, som på den måde virkeligt “put their money where their mouths are”–eller rettere sagt: ikke gør det!

Men når denne ros nu er givet … kan jeg dog heller ikke undlade at bemærke mediernes omtale af fru Rosenkrantz-Theil i forbindelse med hendes meddelelse–og i særdeleshed den overstrømmende positive, grænsende til det ukritiske omtale af den unge politiker. Her blev det ganske vist, sine steder, nævnt en passant, at det jo var som hendes gæster, at de to venstreekstremister Lars Grenaa og Rune Eltard-Sørensen blev lukket ind på Christiansborg, inden de voldeligt overfaldt Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller.  Ingen steder blev hendes rolle i denne sag kommenteret bare lidt mere kritisk end som så, og når dét fra tid til anden er sket de seneste fire år, har f.eks. Frank Aaen været hurtig til at fare i blækhuset for at benægte sin partifælles rolle i sagen.

Derfor–og måske særligt i en tid, hvor man kan høre selv relativt moderat venstreorienterede de facto forsvare de voldelige opstande i København (som jo “var politikernes skyld” eller p.g.a. “religiøse fanatikere” o.a., der sætter “profit over kultur” o.s.v.)–kan det være formålstjeneligt lige at minde om et par af detaljerne i, hvad Rosenkrantz-Theil faktisk gjorde og sagde, inden Enhedslisten i sin tid hurtigt lagde låg på malingsagen.  Så hermed–via Spinnesidens samling af kilder (samlet af Mie Femø Nielsen)–lidt uddrag fra dengang for fire år siden, som siger en del både om Rosenkrantz-Theils syn på legitimiteten i at overfalde anderledes tænkende og om hendes mangel på ærlighed og konsistens, og om hvor hendes virkelige sympatier lå, før Enhedslisten bankede hende på plads:

Jyllands-Posten 19. marts 2003: “Det 26-årige medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pernille Rosenkrantz-Theil, er parat til at tage et moralsk medansvar for overfaldet på Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller. Hun vil ikke beklage, at overfaldsmændene kom ind på Christiansborg som hendes gæster. Hun afviser dog, at hun kendte til aktionen på forhånd, og oplyser, at hun ikke var til stede, da gerningsmændene blev lukket ind på Christiansborg.

»Havde jeg vidst, at de ville hælde maling ud over Fogh, ville jeg formodentlig have lukket dem ind alligevel. Men jeg ville da gerne have vidst, hvad de ville,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun har tidligere selv udført aktioner i Folketinget – før hun blev valgt. Hun har kastet høns ned i Folketingssalen. »Det kunne ligeså godt have været mig selv, som havde kastet malingen.«”

Berlingske Tidende 19. marts 2003: “Nok så væsentligt bar den ene af dem et gæstekort, som afslørede, at han angiveligt var inviteret af Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil, som selv er medlem af Globale Rødder. Hun benægtede senere, at hun skulle have inviteret sine holdningsfæller, men hun indrømmede dog, at hendes sekretær havde sagt god for de to besøgende hos Folketingets vagt, og at denne sekretær efterfølgende havde ladet dem vandre rundt på Christiansborg uden opsigt, hvilket er i strid med stedets sikkerhedsregler. …

Men anerkender du det som en demokratisk mulighed, at et flertal i Folketinget kan beslutte at Danmark skal deltage i en krig? »Jamen altså, det er jo en realitet, og det er det, der er sket.« Er det så i orden at kaste med maling mod flertallets repræsentanter, når der er blevet truffet en beslutning, der går imod det, som man selv står for? »Jeg synes ikke, at det er i orden at gå i krig. Uanset om man har 90 pct. af befolkningens opbakning til at gå i krig, så mener jeg ikke, at det er i orden. …«

Synes du, at Folketinget er det rette sted at demonstrere på den her måde? »Jeg har selv kastet med høns inde i folketingssalen, fordi vi var meget kritiske overfor en beslutning, som man havde taget. Så jeg skal være den sidste til at kritisere den slags.«

Det her var et overgreb mod to personer. »Nu synes jeg lige, at man skal få proportionerne på plads. …«

Det synes du altså er i orden her i Folketinget? »Ja, det synes jeg.«

Ved du, om bagmændene er nogen, som du kender? »Nej, det ved jeg ikke, men det er det da formodentlig.«  …” 

Berlingske Tidende 21. marts 2003: “Folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten indrømmer nu, at hun på dagen, hvor statsministeren og udenrigsministeren blev overhældt med maling af aktivister fra Globale Rødder, mødte og talte med de to gerningsmænd på Christiansborg. Indrømmelsen kommer efter, at et vidne over for politiet har fortalt, at han så de tre sammen før aktionen, og før Pernille Rosenkrantz-Theil udtalte sin betingelsesløse støtte til malingoverfaldet.

Rosenkrantz-Theil fastholder dog, at hun ikke på forhånd kendte noget til aktionen, og at hun, trods mødet med gerningsmændene, ikke vidste, at de var kommet ind på Christiansborg under dække af at være hendes gæster. Mødet opstod ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil tilfældigt, da hun forlod folketingssalen for at hente en ordførertale på sit kontor. På vejen hilste hun på Lars Grenaa, som senere overhældte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med maling. Ham kendte hun fra sin tid i en elevorganisation.

»Jeg hilste på ham og spurgte, hvad han lavede her. Han svarede, at han var inde i Folketinget for at få nogle oplysninger. Derefter gik han videre,« siger Rosenkrantz-Theil. …

Var det ikke mere dig, end det var malingkasterne, der skadede både Enhedslisten og dig selv ved at udtale støtte til aktionen?

»Altså, jeg udtaler mig ikke mere
overhovedet om de ting fra
i tirsdags,« slutter Pernille Rosenkrantz-Theil.”

Vejle Amts Folkeblad 20. marts 2003: “Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil har fået hug i sin folketingsgruppe for sine udtalelser om malingsattentatet tirsdag på statsminster Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsmininister Per Stig Møller (K), som den 26-årige tidligere græsrodsaktivist lovpriste som en symbolaktion, som hun sagtens selv kunne have fundet på at lave. Det fremgår af en pressemeddelelse fra folketingsgruppen. Der står, at Enhedslistens folketingsgruppe tager afstand fra oversprøjningen af statsministeren og de udtalelser, som Pernille Rosenkrantz-Theil fremsatte udmiddelbart efter aktionen. …

Men om Rosenkrantz-Theil nu pludseligt mener noget andet, må pressen spørge Rosenkrantz-Theil om, siger Line Barfod. Og hertil svarer den ellers så åbenmundede Rosenkrantz-Theil selv:

– Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg har sagt rigeligt. Og Line Barfod er ordfører i denne sag, siger hun til Ritzau.

Spurgt, om hun så fortryder sine udtalelser, gentager Rosenkrantz-Theil:

– Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg har sagt rigeligt. Og Line Barfod er ordfører i denne sag.

Spurgt igen, om hun har tænkt sig at give statsministeren og udenrigsministeren en undskyldning for sin blåstempling af attentatet, siger Rosenkrantz-Theil:

Jeg har ikke mere at tilføje. Jeg har sagt rigeligt.

BT 21. marts 2003: “Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil er godt sur. Ikke kun over, at hun ikke længere må udtrykke sympati for ‘symbolaktionen’, da to aktivister fra Globale Rødder forleden hældte rød maling på Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller.

Det er slemt nok i sig selv. I går blev surheden vendt til flammende vrede, da det gik op for hende, at den ene af de to aktivister, Lars Grenaa, 23, muligvis stod bag et komplot, der kan lægge hendes politiske karriere i ruiner. Det er i hvertfald hendes egen opfattelse. …

Pernille Rosenkrantz-Theil valgte i går at lægge kortene på bordet og indrømme, at hun faktisk talte med den 23-årige Lars Grenaa i Folketinget før aktionen. Hun afviser dog fortsat, at hun på nogen måde stod i ledtog med aktivisterne eller kendte til deres attentatplan. Mødet fandt sted klokken 13.15 foran folketingssalen. Det var fem minutter efter, at de to aktivister havde sagt farvel til hendes sekretær og i strid med Folketingets sikkerhedsregler fik lov at bevæge sig frit ud i huset.

»Jeg var på vej tilbage til kontoret for at hente min ordførertale, da jeg så Lars Grenaa. Jeg spurgte ham hvad han skulle, og han svarede, at han skulle ind og tjekke nogle ting. Så smutter jeg videre,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Lars Grenaa og den 22-årige Rune Eltard-Jørgensen bar et skilt med påskriften ‘gæster til Pernille Rosenkrantz-Theil’. Det bemærkede hun dog ikke, siger hun. »De havde alle muligheder i verden for at spørge mig, om jeg ville lægge ryg til aktionen. Eller i det mindste fortælle mig, at de ville lave en aktion i mit navn. Det gør de ikke. De hilser bare, og det er jeg ikke specielt lykkelig over,« siger hun. Hvordan det hænger sammen med, at hun siden udtrykker sin støtte til overfaldet og siger, at hun selv kunne have fundet på det, ønsker hun ikke at uddybe.

»Det vil jeg ikke svare på,« siger hun og henviser til Enhedslistens udtalelse, der tager afstand fra aktionen. Hendes udlægning støttes til dels af Claus Pedersen, som er talsmand for Globale Rødder. »Jeg er ked af, at hun fik problemer. Det vil jeg gerne sige undskyld for. Men det er en personlig undskyldning til hende alene. Den gælder ikke resten af folketingsgruppen. Den måde de har banket hende på plads på er rent meningstyranni,« siger han.

Jyllands-Posten 26. januar 2005: “Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil nægter, som det eneste medlem af Folketinget, at fordømme to aktivisters angreb med rød maling på statsminister Anders Fogh Rasmussen. Pernille Rosenkrantz- Theil udtaler, at hun selv kunne have udført aktionen, hvis ikke hun var folketingsmedlem. Det udløser en storm af protester mod den unge venstrefløjspolitiker, der, allerede før hun kom i Folketinget, gjorde sig bemærket ved at lukke en flok levende høns ud i folketingssalen.

Hvordan har du det med udtalelsen, når du ser tilbage på forløbet i dag? Jeg siger altid min ærlige mening, og det giver indimellem øretæver.

Med andre ord: Som kommunikationsforskeren Mie Femø Nielsen skrev for to år siden på Spinnesiden, er hele sagen et godt eksempel på, hvordan Enhedslistens ledelse lukkede og “spandt” sagen.  I dag er der stort set ingen, der vil give anden vinkel på dén end, at der var nogle som misbrugte en andens navn.  Ingen synes tilsyneladende villige til at rejse så simpelt et spørgsmål som, om Pernille Rosenkrantz-Theil overhovedet ikke vidste, hvem hendes sekretær arrangerede møder med i hendes navn?  Var sekretæren blevet snydt, medskyldig eller noget helt tredje?  Jeg har ihvertfald mine anelser, når alle de små ting ses i den større sammenhæng.

Er det en sag, der er værd at bruge kræfter på at bringe op igen? Tja, det er der vel delte meninger om, men i en tid hvor store dele af venstrefløjen næsten dagligt mere eller mindre aktivt støtter (eller ihvertfald forsvarer) venstreekstremisters politiske brug af vold, er den ihvertfald for vigtig til at lade gå helt i glemmebogen.

12 thoughts on “Double whammy

  1. Allan

    ja og utroligt at man skal høre selv moderate konservative og liberale forsvare Danmarks involveren i Irak krigen og 650.000 døde irakere.,…men det er i sandhed underlige tider. Hvad vil du definere det som andet en politisk brug af volD?

    Svar
  2. steen wied

    Ja, hvad jeg husker Rosenkrans – der vist studerer statskundskab – for, er da hun i P 1 afslørede at hun aldrig havde hørt om diktaturerne i Grækendland og Portugal.(Hun blev spurgt om deres forsvinden dog ikke var en positiv effekt af EU)Imponerende!

    Svar
  3. Christian Svanberg

    “Men når denne ros nu er givet … kan jeg dog heller ikke undlade at bemærke mediernes omtale af fru Rosenkrantz-Theil i forbindelse med hendes meddelelse—og i særdeleshed den overstrømmende positive, grænsende til det ukritiske omtale af den unge politiker.”Enig, men sådan er det jo altid når nogen forlader politik. Ingen vil tale ondt om de døde. Hvis f.eks. Lars Løkke stillede sig op og svinede hende til, ville han blot virke som en bitter gammel mand…Det er blot en anden form for spin.

    Svar
  4. Mikael Drachmann

    For et år siden var det også 650.000 Irakere Allan talte om. Mærkeligt at der slet ikke er døde nogen siden. Men hvis Allen holder fast ved tallet, så kommer det nok til at passe engang.Ellers synes jeg det var en god gennemgang. Ærgerligt at Allan kommer med sådan en dum kommentar.

    Svar
  5. Allan

    chris: vi venter på ny forskning, før tallet opjusteres.I øvrigt kan højrefløjen vride sig så meget de har lyst til. Befolkningstallet i Irak er faldet m 650.000 flere end der ville have været sket under saddams styre, og et flertal af befolkning foretrækker saddam frem for nu. Imens brokker højrefløjen sig over at venstrefløjen forsvarer en gruppe unge, hvis demonstration resulterede i 4 blå mærker. Det er sgu da hykleri i særklasse

    Svar
  6. Bjarne Thyregod

    Jeg er ked af at måtte afdramatisere Kurrild-Klitgaards konspirationsterori. Som tidligere meget hyppig gæst/mødedeltager i Enhedslisten Christiansborg sekretariat/folketingmedlems kontorer og sekretærkontorer er der et par ting som jeg godt vil informere om som måske kan afklare hvorledes adgang til Enhedslisten Christiansborg var på daværende tidspunkt i bla 93.Tidligere var det således at når man ankoms til Proviantgården og skulle op til Enhedslistens kontorer så skete det ved at man gik ind om meldte sin ankomst til betjentene i betjentstuen.De ringede så op til sekretariatet og gav ens navn og evt. hvilken forening, organisation eller afd. man kom fra og besked om hvem man angiveligt skulle besøge. Så fik betjentene evt. accept om at man kunne komme op. Så tog man selv elevatoren op og nej der stod ikke nogen og tog imod en på 2. sal, man fandt selv vej. Hvis man ikke allerede var kendt med forholdene kunne man gå hen til sekretariatet og blive henvist til at vente på det kontor, hvor man angiveligt skulle møde folk ellers kunne man sidde og vente i et af mødelokalerne eller på gangen til man blev kaldt ind hos den man skule besøge. Man kunne altså bevæge sig helt frit rundt hvilket jeg da også har gjort utallige gange. Så det var yderst nemt at komme ind på Borgen,uden folketingsmedlemmers viden.Altså igen ud fra mit kendskab til procedurer på det pågældende tidspunkt er der ikke nogen kage at bage Kurrild-Klitgaard. PS så er jeg sikker på at Pernille ville have erkendt medskyldighed hvis hun havde deltaget. Bemærk at hun modsat de fleste politikere faktisk siger det hun mener og står ved det i dette tilfælde at hun sympatiserer med aktionen og at hun selv kunne have gjort det under andre forhold.Og så til navnløse M. Jeg forstår da godt at Pernille ikke kunne svare om Grækenland og Portugals befrielse fra fascistiske militærstyrer skyldes EU. Til det var der jo bare at sig absolut NEJ.For Nellike revolutionen i Portugal nov 75 var jo en socialistisk inspireret opstand ledet af venstreorienterede militærfolk mod magten. Portugal kom først i EU 86.Den Usa støttede græske militær junta blev afsat i 74 og Grækenland kom først i EU i 81. Juntaen blev væltet efter modstand fra især arbejderbevægelsen.

    Svar
  7. JR

    “chris: vi venter på ny forskning, før tallet opjusteres.””If we knew what it was we were doing, it would not be called research, would it?” –Albert Einstein

    Svar
  8. Mr Law

    @Allan,Pyt med, hvad Allan ønsker. Det er jo trods alt mindre vigtigt, hvad vi selv synes i forhold til, hvad irakerne synes.Og i den forstand er det da langt mere interessant, at Allan åbenbart kender en meningsmåling, der skulle vise, at flertallet ønsker tiden under Saddam tilbage.Den undersøgelse kender jeg ikke.De eneste undersøgelser om emnet, som jeg kender, kommer fra PIPA (se linket ndf.).Her har undersøgelserne siden befrielsen og senest undersøgelsen, der blev offentliggjort i september 06, vist, at et massivt flertal finder, at befrielsen har været alle ofrene værd.Hvis Allan kender en anden undersøgelse, der viser noget andet, så lad os endelig høre.http://www.pipa.org/

    Svar
  9. Martin

    Altid sjovt at se hvordan en debat starter et sted og ender et helt andet. Studie i frie assiciationer. Så jeg vil fortsætte den gode begyndelse…Til Klitgaard: Udmærket indlæg og et par fornuftige pointer at reflektere over. Må dog medgive anden debattør, at du ikke har nogen kildekritisk tilgang til din konspirationsteori. Du ville sandsynligvis forårsagde et par hævede øjenbryn hos Erslev. Desuden synes jeg det ligger under din vanlige standard at slå alle venstreorienterede i hartkorn, som forsvarende volden på Nørrebro. For det første har jeg ikke hørt mange, og ihvertfald ikke størstedelen, forsvare volden og de autonome, og for det andet er der forskel på at forsvare og forstå en handling. Mange handlinger er forståelige, men ej forsvarlige. Og de handlinger har venstrefløjen vist ikke eneret på, eller hvordan?Venlig hilsen Martin.

    Svar
  10. Carsten

    Hej PeterUndskyld min forsinkede respons, men man kan jo ikke være overalt hele tiden.Det kan godt være, at det er mig der er dum, men jeg kan ikke umiddelbart se, at du får underbygget din kritik. Du skriver, at de citater du bringer siger noget om Pernille RT’s “mangel på ærlighed og konsistens, og om hvor hendes virkelige sympatier lå, før Enhedslisten bankede hende på plads”.Så vidt jeg kan se viser citaterne to ting. 1) At Pernille RT på et tidspunkt holdt op med at udtale sig offentligt om hendes holdning til overfaldet på Anders Fogh, og i stedet henviste til Line Barfoed. 2) At Pernille RT tilfældigt stødte ind i overfaldsmændende umiddelbart inden deres overfald. Så vidt jeg kan se ændrer Pernillæe ikke på noget tidpunkt holdning til angrebets legitimitet. Og ud fra de refererede citater fremgår det heller ikke, at hun egentlig på noget tidspunkt ændrer forklaring på, hvad der er sket, eller at hun mødte de involverede eller lignende. Er det “mangel på ærlighed og konsistens”? Hvor mange andre politikere ville være stået offentligt frem og have sagt det hun gjorde, velvidende at der ville falde politisk brænde ned? Hvor meget pres skulle andre politikere have været under for at vlære blevet “tvvunget” til at klappe i? Hvilke standarder for konsistens lægger du til grund for din dom?I det sidste citat du bringer, bekræfter Pernille RT selv eksplicit, at hun stadigt mener det samme, som hun hun mente umiddelbart efter angrebet, nemlig at “hun selv kunne have udført aktionen, hvis ikke hun var folketingsmedlem” – en holdning hun forøvrigt har fastholdt og gentaget i løbet af den sidste uge. Hvor er den manglende konsistens? Da hun jo ikke har ændret mening, og da jeg ikke har set hende offentligt fordømme overfaldet, så kan hendes manglende konsistens højest bestå i, at hun på et tidspunkt blev overtalt/tvunget til IKKE at offentligt at udtale sin støtte til overfaldet. OK – her gav hun efter – men sammenlignet med hvad der er normen i den politiske verden i dag forekommer det ikke at være noget større forræderi.Al respekt for, at du politisk set er uenig med Pernille RT, og ikke mener at man kan eller bør forsvare overfaldet på Anders F. Og det kan da godt være, at Pernille RT lyver om hendes egen involvering i overfaldet. Men er det noget du ved? De refererede citater viser det ikke. Det er vel også derfor, at du en smule tamt, må afslutte din kritik med en bemærkning om, at du ihvertfald har dine “anelser, når alle de små ting ses i den større sammenhæng.” Du er selvfølgelig velkommen til at have alle de anelser du vil. Men hvad rager dine anelser egentlig punditokraternes læsere? Giv os fakta eller argumenter, ikke uargumenterede og ubegrundede hentydninger og insinuationer. Sådan noget er for lidt at bygge en kritik på. Og, vil jeg tillade mig at mene, det er væsentlig under din normalt høje argumentatoriske standard, at henfalde til den slags tricks. Men jeg fandt det da meget fornøjeligt at læse dit indlæg, og overvejer om det ikke kan anvendes i undervisningssammenhænge som et klassisk eksempel på, hvordan det kan gå, når man (ubevidst) lader sine fordomme løbe af med sig. Så tak for det.Og ja, jeg er venstreorienteret, bare hvis der var nogen, der var i tvivl. Men derfor kunne det jo godt være, at jeg havde en pointe.

    Svar

Leave a Reply to Allan Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.