DRs bløde budget og Plummers mesterstykke

Som det vel næppe er undsluppet vore læseres opmærksomhed, har Danmarks Radios nye prestigebyggeri medført nogle store slagsmål, både internt i DR og politisk. Grunden er naturligvis at den nye DR-by i Ørestaden efter alt at dømme bliver 60-70 procent dyrere end oprindeligt budgetteret. Generaldirektør Kenneth Plummer er derfor tvunget til spare, da dette er en stor overskridelse, selv i en offentlig kontekst hvor budgetter ikke rigtigt har samme status som i det private. Så forleden præsenterede Plummer det, han regner med er den endelige spareplan – i hvert fald i hans tid som chef. Og det er en på alle måder smart plan.

En del af planen er nemlig at skære DR-Sportens udgifter ned til en tredjedel af de nuværende. Det vil blandt andet betyde, at de olympiske lege i Beijing næste år udelukkende bliver dækket af TV2 og eventuelle andre private kanaler. Sparerunden betyder også, at DR som helhed – ikke blot Sporten – skal spare 275 medarbejdere væk. De første er allerede forsvundet fra sportsredaktionen under store protester. Planen betyder derfor med en vis sandsynlighed at Danmarks Radio de kommende år mister den del af deres seere, der primært har lukket op for brede sportsudsendelser – fodbold og håndbold – og lørdagsunderholdningen, dette mærkværdige flagskib/fortidslevn som mange andre af os holdt op med at se år tilbage.

Hvorfor er lige netop dét en smart spareplan? Hvordan, kunne man spørge, kan det være smart at ramme de mest populære TV-blokke? Svaret skal findes i det, der kaldes 'bløde budgetbegrænsninger', et særligt forhold som den ungarske økonom Janos Kornai opdagede i sine studier af kommunismens interne logik. Det, Kornai fandt, var nemlig at budgetbegrænsninger ikke rigtigt er begrænsninger i tilstrækkeligt offentlige virksomheder. Mens private virksomheder har et budget, der lægges på grundlag af de forventede udgifter og indtægter, er der mere 'slack' i offentlige virksomheder. De behøver nemlig ikke overholde budgetterne, som i en vis forstand kun bliver forhandlingsoplæg overfor virksomhedernes principaler – politikerne. Hvis indtægterne svigter i det private, må man skære ned på udgifterne eller gøre noget drastisk for at hæve indtægterne næste år. Hvis indtægterne derimod svigter i det offentlige, kan man vifte de ansvarlige politikere om ørerne med en trussel om at afskedige mange medarbejdere for at få budgettet til at balancere. Da arbejdsløshed under kommunismen var officielt afskaffet, kunne denne trussel i de fleste tilfælde afstedkomme, at virksomheden enten fik større tilskud eller på mystisk vis modtog større ordrer fra det offentlige. Den del af ordet 'budgetbegrænsning' der handler om begrænsning blev derfor særligt elastisk, hvilket blandt andet ødelagde virksomhedernes incitamenter til at holde igen på udgifterne, og til at arbejde for at blive mere effektiv.

På samme måde har DR også en blød budgetbegrænsning. Når DR-Byen først er påbegyndt, er der investeret så stor politisk kapital i den, at man ikke kan stoppe byggeriet, skære ned på det, eller eventuelt lade et privat konsortium overtage dele af den (f.eks. koncertsalen???). For Danmarks Radio er et nationalklenodie, ikke mindst i de fleste politikeres verdensforståelse. De politiske omkostninger ved at tvinge DR til at overholde et budget bliver dermed hurtigt ganske høje, hvilket indebærer at DR kan tillade sig meget overfor Folketinget uden at frygte egentlige sanktioner. At man nu er nået så langt ud, at der er hårde ord fra den front, har man muligvis ikke set komme i mediemastodonten. Men verden er blevet en smule anderledes efter at A.P. Møller byggede et operahus på budgettet og gjorde det færdig til tiden. Når en privat virksomhed – selvom det er A.P. Møller – kan gøre det kunststykke med så stort og ambitiøst et projekt, hvorfor skal DR så gå 60 procent over budgettet? Operahuset har sandsynligvis været en øjenåbner for mange politikere og andre mennesker, der arbejder med offentlige virksomheder.

Og det er i denne optik, at Plummers spareplan er så smart – også hvis den skulle vise sig ikke at virke. Ved at spare på netop de sendeflader og de tilbud, som hr. og fru Danmark – medianvælgerne – benytter sig mest af hos DR, maksimerer Plummer de politiske omkostninger ved at stå fast på det kraftigt udvidede budget, man er nået til. Med andre ord benytter generaldirektøren den interne logik omkring offentlige virksomheders bløde budgetbegrænsninger til grænsen. Han synliggør DR's problemer, og sandsynliggør overfor den typiske vælger, at et krav om en almindelig, hård budgetbegrænsning for DR vil ramme hende. Og han sørger for at den nuværende plan for at holde sig rimeligt indenfor det nyeste budget vil ramme medianvælgeren og hendes mand med størst mulig styrke. Og hvis medianvælgeren pludseligt støtter øget støtte til DR, viser de senere års erfaring, at de danske politikere løber begejstrede i den retning.

Sådan går der politisk økonomi i små som store offentlige aktiviteter. Vi mangler stadig at se, om de danske politikere har rygrad til at modstå det kombinerede pres fra DR og vælgerne. Men under alle omstændigheder må man lykønske Kenneth Plummer for den flotte, tekniske udførsel af sit politiske trick. Den typiske vælger er berørt personligt – eller føler sig sådan – og en række personer med særinteresser i DR råber vagt i gevær så højt de kan. Det er virkeligt mesterlig udnyttelse af de politiske faktorer i DR's egeninteresse.

19 thoughts on “DRs bløde budget og Plummers mesterstykke

  1. Crass Børsting

    Budgettet for opførelsen af Operahuset blev overskredet med ca. en millard kroner. Men det var Møller-fondens og ikke skatteydernes penge, så det kan ikke forarge mig.Om DR: Privatisér dog lortet, nu omsider.

    Svar
  2. Søren Qvist

    Mit gæt er, at der foreligger en aftale med kulturministeren om at skabe så ‘stor’ en krise, at ministeren er nød til at gribe ind og finde en løsning, så folk kan få sport og underholdning alligevel. “Se folkens, kulturministeren klarer ‘problemet'”.Hvilken direktør vil fjerne sin cash cow for at spare penge? Næ han fjerner de produkter, som ingen efterspørger!

    Svar
  3. Per N

    Jeg skulle lige til at skrive det som Crass Børsting beskriver, og så har den f….. fakælie fokuseret mandsling gået mig i bedene.Jeg vil indstille ham til en tur i lusing maskinen min. 2 gange i ugen.

    Svar
  4. Hansen

    Angående operahuset: Var det ikke noget med, at Mckinney Møller og arkitekten blev uvenner undervejs?

    Svar
  5. Peter Risager

    Pointen med budgetoverskridelser i det offentlige, det være sig DR-byer, metroer eller storebæltsbroer, er at gevinsten ved at underbyde på budgettet er langt større end regningen bagefter.Politikeren kan stå frem i rampelyset og sige, at godt nok var der nogle ukendte forhold, og nogle konjunkturer i byggebranchen der gjorde det lidt dyrere end først beregnet. Men nu vi har byen/metroen/broen, så er den da meget flot ikke? Hver eneste gang der dukker en ide om sådan et byggeri op er man klar over at den er gal, men ingen tør sige noget, af frygt for skideballen fra de gode intentioner.(Den seneste der har forsøgt sig med noget lignende har været Ritt med hendes 5000 plan, men den har simpelthen været for vild til at nogen kunne tro på den.)

    Svar
  6. US

    Godt indlæg.Plummers indgreb gør det sjovt nok også så meget tydeligere, at der _ikke_ er nogen særlig opbakning til public service konceptet.Grunden til at indgrebet er upopulært er jo ikke, at det går imod DR’s public service forpligtelser. Det bør det i hvert fald ikke være. Indgrebet er upopulært, fordi han har holdt sig fra de “rene” public service aktiviteter (tænk nyheder på tegnsprog, OBS o.l) og i stedet skærer de populære programmer, som sjovt nok også let kan leveres af markedet uden for DR. Det Plummer skærer væk er med andre ord ting, DR aldrig skulle have sendt, hvis formålet med DR er “public service” (at sende møg få gider se og ingen gider betale for). Hvilket også gør Plummers strategi risikabel: Hvis han er nødt til at gøre mere af den slags fremover, vil sandsynligheden for at DR ryger på private hænder vokse betydeligt. Klenodie eller ej.

    Svar
  7. Tarras

    Jeg synes egentlig at de få fodbold kampe der blev sendt for mine penge var det eneste lødige der blev sendt på DR. Jeg vil dog foretrække at de lukkede DR. Har DR overhovedet nogen berettigelse. Men probelemet er vel egenligt, at fjernsyns nyhedformidling har så stor indflydelse på den politiske dagsorden. Og vinklingen mellem TV2 og DR i nyhedsformidling – ifht CNN og BBC etc. ikke er markan forskellig – i.e. der er ikke nogen nævneværdig forskel. Hvordan får man mangfoldighed og forskellighed ind i fjernsyns mediebilledet? I stedet for politisk korrekthed og uniformering?

    Svar
  8. Nikolaj Hawaleschka Stenberg

    Jeg tilslutter mig anprisningskoret: Dette indlæg er super-godt!En lille “stik-pille” jeg særlig godt kunne lide var: “For Danmarks Radio er et nationalklenodie, ikke mindst i de fleste politikeres verdensforståelse”. Det kan der ikke være tvivl om.Noget jeg undrer mig over er, hvorfor det offentlige overhoved laver byggeri- og til dels også anlægsvirksomhed. Hvis det private – alt andet lige – kan overholde sine budgetter og ikke mindst tidsplaner (f.eks. Operahuset og den franske Millau-bro), hvorfor får man så ikke konsortier til at bygge og eje bygningene og så indgår langvarige lejekontrakter?

    Svar
  9. Repsak

    Rigtig godt indlæg. Enig i at det skal sendes ind som kronik til Politikken eller Berlingske.Jeg tror dog heldigvis, Plummer har forregnet sig. Jeg har en anelse om, at regeringens vælgere heldigvis er så trætte af DR, at de godtager Plummers plan, og så er han lige vidt. Eller rettere sagt har han indirekte via spareplanen nydefineret DRs rolle i henhold til den teknologiske udvikling, der har bevirket, at netop sport, let underholdning og Hollywood film sendes på andre kanaler, hvorfor DR ikke behøver at gøre det.

    Svar
  10. Per N

    Hvis, vi går ud fra at Plummer behersker den analyse, så er jeg da bange 🙂 for at han skyder sig selv i foden, jeg tror ikke på at den manøvre vil få nye penge igen, der er en udpræget misfornøjelse hos mange politiker og hos rigtig mange borgere over den konstande vrøvl der der omgiver DR, politisk vingling og program nonsens (hjerne død musik der kan fås i mega mængder på FM og TV kanaler) samt den uendelige historie om finanser.Personlig er jeg lykkelig over at, som en anden skrev, mine licens penge bliver brugt til at se 11 + 2 milionære sparke til en fodboldt, nu da jeg er tvangs udskrevet til at betale, at den forsvinder fra sendefladen.

    Svar
  11. Jan Eskildsen

    Tankevækkende indlæg. Et problem med DR er al den ligegyldighed, der udsendes på tv – fra voldsfikserede amerikanske b-film, endeløse serier for mindre begavede, gør-det-selv-handyman, huskøb for de rige, madlavning for alle på alle mulige måder, og en hel del andre dagligdags emner, som signalerer deres nedvurdering af seerne. Og hvorfor er det nu, det er så vigtigt, at vi får de samme nyheder hver time? Og hvorfor skal DR have nordeuropas mest omfattende hjemmeside med spil, platheder og alverdens ligegyldigt lort?

    Svar
  12. Crass Børsting

    Løsningen på det hele kan findes i Jyllands-Postens kronik i dag, 30. april. Her skriver hr. Jens Sejer Andersen, sekretariatschef i et foretagende, der hedder “Play the Game”:Luk statskassen op og hjælp DR til en mere skånsom håndtering af krisen. Vi er et umådeligt rugt land, og det koster os intet at ofre en halv eller en hel mia. kr. på at komme DR til undsætning.Citat slut. Her bekræfter en moderne organisationsmand, hvad alle børn i deres drømme altid har vidst: Penge vokser på træerne.

    Svar

Leave a Reply to TarrasCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.