Kommentarer til: Ideologi betyder noget – bare ikke i Danmark

Af: Johan R. Sjöberg

Johan R. Sjöberg — Sat, 16 Jun 2007 01:49:57 +0000

Jag önskar att det vore sant, att det bara var i Danmark som ideologi inte betyder något, men det stämmer tyvärr alltför väl i Sverige och Norge också. Bara se på regeringen Reinfeldt i Sverige och Stoltenberg II-regeringen här på berget (Norge).

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Sat, 09 Jun 2007 09:06:58 +0000

@US: Ja, jeg ahr da gjort mig nogen overvejelser. Helt generelt ville jeg have troet, at der fandtes masser af forskning på området, men er blevet overrasket. Der er kun meget lidt ordentlig forskning i ideologisk motiveret politik. Dit forslag er naturligvis en mulighed, men jeg nævner tre andre i papiret (som man selvfølgelig kan få ved henvendelse til mig). De tre er:1) Hvis venstreorienterede regeringer forsøger at omfordele mere. Det vil sandsynligvis ikke virke, men vil underminere private incitamenter. I samme åndedrag skal det nævnes, at det jo ikke er sikkert at højre- og venstre-regeringer vil_implementere_omfordeling på samme måde.2) En del af ulighedslitteraturen argumenterer for, at ulighed fører til social uro – strejker, demonstrationer osv. Givet at dem, der organiserer uroen, ofte kommer fra venstrefløjen, ville de kunne forvente at få flere krav igennem under deres ‘egne’ regeringer. Det ville så rationelt kunne få dem til at instigere mere uro under venstre-regeringer.3) Venstre-regeringer prioriterer sandsynligvis anderledes end højreregeringer. Hugo Chavez er et forrygende eksempel på en socialist, der prioriterer ‘social retfærdighed’ ved at underminere den private ejendomsret og mere overordnet ‘the rule of law’. Dét kan man være helt sikker på fører til lavere vækst i mange år frem.Hvis nogle af vores begavede læsere (det gælder vel de fleste?) har andre forslag, er jeg bestemt åben for dem.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 07 Jun 2007 10:00:41 +0000

@US: Til dit punkt 3 må jeg da sige, at det er helt oplagt at stille spørgsmålet, om vækst skaber lighed. Det har ulighedslitteraturen da også gjort – der er_mange_studier at tygge sig igennem – men den generelle konklusion er, at vækst hverken skaber lighed eller ulighed. Tværtimod er ligheden i et land forbløffende stabil over tid. Post-transer uligheden i Danmark, målt på Gini-koefficienter, har for eksempel ligget ret stabilt omkring 22 siden starten af 60’erne! Så en påvirkning må nødvendigvis gå den anden vej, hvilket da også er det, der diskuteres i denne litteratur.@Ugge: Ja og nej. Pointen er naturligvis, at ulighed_i_princippet_kan have modsatrettede effekter, og at de ikke alle behøver virke i alle lande. Studier som mit viser blot,. hvad nettoeffekten af de positive og negative virkninger er. Hvis man ikke gør det, ender man i den sædvanlige ‘på den ene side og på den anden side’-fælde, og så kunne vi jo lige så godt have læst på RUC. Og så lad mig lige skuffe dig. Der er ingen direkte sammenhæng mellem ulighed og korruption, end ikke i fattige lande.

Af: US

US — Thu, 07 Jun 2007 03:12:35 +0000

Tak for svaret Bjørnskov.En anden ting jeg kom til at tænke på: Resultatet du har fundet er, at “under venstreorienterede regeringer fører ulighed til lavere vækst, mens ulighed er positivt forbundet med vækst under højreorienterede regeringer”. Altså bortset fra i DK. Har du gjort dig nogen overvejelser om, hvordan man kan forklare den generelle dynamik? Hvis man nu antog at politisk omfordeling generelt førte til _større_ post-transfer ulighed når socialisterne er ved magten, ville forklaringen give sig selv, men mon ikke man er nødt til at tænke i lidt andre baner…

Af: US

US — Wed, 06 Jun 2007 10:51:43 +0000

1. “En skattereform, der indebærer en flad eller fladere skat omkring de 40-45 %, vil alt andet lige føre til større forskelle på fattig og rig.”Det kommer vel an på hvordan den finansieres. Det punkt har vi som bekendt ikke fået meget at vide om endnu. Khader lød meget bekymret, da han hørte om de “asociale effekter” det politiske forslag ifølge AL ville have.2. Hvis øget lighed og økonomisk vækst hænger sammen som “tidlig 90’erforskning” fandt, var det så ikke oplagt at stille spørgsmålet, om øget lighed ikke er et _resultat_ af økonomisk vækst, snarere end en driver? Et resultat der i øvrigt ikke behøver have noget videre at gøre med ændringer i de fordelingsmæssige dispositioner fra regeringens side: Hvis et land har to indbyggere, A og B, hvor A tjener 1$ om dagen og B tjener 1000$ om dagen, og A’s indkomst øges med 1$/dag til 2$ sfa. økonomisk vækst, så skal B’s indkomst øges med 1000$ til 2000$ før udviklingen har været fordelingsmæssigt neutral. Med en lav base kan det hurtigt blive pokkers svært for politikerne at holde ligheden konstant, selv hvis de ønskede det.

Af: Allan

Allan — Wed, 06 Jun 2007 10:02:51 +0000

sult er en fremragende måde at få folk til at arbejde/tigge på. Det må vist være din konklusion..

Af: Ugge

Ugge — Tue, 05 Jun 2007 23:48:20 +0000

Jeg synes at det er lidt fjollet stillet op, om hvorvidt ulighed skaber vækst eller om det gør det modsatte. Begge dele er med 99% sikkerhed tilfældet.Uligheder skaber incentiver, og alt efter beskaffenheden af uligheden, vil det skabe hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige af slagsen.Den økonomiske ulighed man finder mellem en fattige afrikansk landarbejder, og den lokale korrupte embedsmand, er sandsynligvis væksthæmmende, da den giver incentiv til nepotisme og magtmisbrug.Den økonomiske ulighed man finder mellem kontanthjælpsmodtageren og iværksætteren, er sandynligvis vækstskabende, da den giver incentiv til investering og produktiv indsats.Derfor bør man søge, at øge visse former for ulighed, samtidig med at man begrænser andre.