Kommentarer til: Topskat og de dygtigste

Af: Hansen

Hansen — Sun, 17 Jun 2007 09:16:00 +0000

Er universiteterne så meget værd?Bill Gates han tog aldrig sin eksamen, og selv har jeg ikke brugt ret meget af en cand. merc. eksamen. Det er mig en gåde, at personer med lange uddannelser tjener så meget som de gør i lønstatistikker. En kort HD uddannelse er dog næsten lige så god. Det er dog især i København at lønningerne er høje. Lektorlønnen er en god løn i Århus, selv hvis den ikke er steget siden 1982. Inden for IT arbejder man ofte i erhvervslivet med nogle helt andre programmer med andre principper end man har på uddannelser, og derfor er det den praktiske erfaring der tæller. Hvilket kan ses i lønstatistikker ved at startlønnen efter uddannelsen er lav i forhold til lønnen med nogle års erfaring. Værdien af uddannelsen er altså forholdsvis begrænset. Men der er en tendens til at dem med de højeste karakterer i gymnasiet vælger at læse videre på de lange uddannelser. Så det er måske karakteren i gymnasiet, der er forklarende faktor og ikke uddannelsen?

Af: nai

nai — Fri, 15 Jun 2007 07:46:27 +0000

Meget enig med US kommentar. I de lande vi kigger langt efter med eliteuddannelser er de jo ikke en målsætning i sig selv at 50% af en årgang får en boglig uddannelse, ligesom man næppe ville problematisere at børn af advokater er mere tilbøjelige til at læse jura end børn af en skraldemand.Jeg forstår udmærket frustrationen hos dygtige og ambitiøse forskere som kigger langt efter de priviligerede forhold på de konkurrenceprægede universiteter i den anglo-saxiske verden. Men det kan bare ikke sammenlignes. Så længe de danske universiteter skal løse integrationsopgaver, udligne social arv, sikre lighed, modvirke drivhuseffekten og i øvrigt helst ikke vil måles på om de overhovedet opfylder disse mål, så vil det samfundsmæssigt set være at hælde penge i et stort hul. Misforstå mig ikke, jeg mener virkelig det er af enorm betydning at have universiteter, men jeg synes at hele investeringstanken er vanskelig at bruge i den sammenhæng. For det første fordi effekter kan være temmeligt afledte og for det andet fordi jeg ikke mener at staten er en særligt dygtig investor. Det åbner for at enhver forøgelse af omkostninger på uddannelsessiden kan henføres til at være en investering, uanset om denne går til alt for dyre bygning, honorarer til bestyrelsesmedlemmer eller faktisk anvendes til forskning. Der mangler ganske simpelt en markedsmekanisme.I øvrigt også interessant at reallønnen har stået stille siden 1982 (hvilket faktisk vil sige at den gik i stå ca. 5 år før skolelærernes) så er det vel påfaldende at vores konkurrenceevne i den mellemliggende periode ikke ser ud til at være forringet på de videns- og forskningstunge områder./Nicolai

Af: US

US — Thu, 14 Jun 2007 09:58:13 +0000

Er den brede konsensus du nævner netop ikke en del af problemet? Det mener jeg den er. Altså det der med at “der er bred politisk enighed om, at dansk forskning og uddannelse bør tilhøre den internationale top, og at man derfor må kunne tiltrække de dygtigste udenlandske og fastholde de bedste danske forskere”.Linket mellem sekundær uddannelse og vækst er meget svagt, og hvis man som jeg opfatter en stor del af den uddannelse der finder sted i DK i dag som signalering og intet andet, så er man mildt sagt ikke vild efter at lade staten smide flere penge efter det. Som jeg ser det er det blevet alt for let for politikerne at spille uddannelseskortet, som om det var et universalmiddel, der kan løse alle problemer. Jeg har ikke noget imod at Danmarks uddannelse ikke er i verdensklasse, hvis de sidste 5-10 % det kræver for at opnå det, koster dobbelt så meget som de første femoghalvfems. Det skal i hvert fald ikke være en offentlig opgave at sikre de sidste 5-10 procent. Derudover ville det nok være godt, hvis nogle forskere og politikere indså, at Københavns universitet ikke er Harvard, og aldrig vil blive det, ligegyldigt hvor mange penge “man” kaster efter det.Forskerordningen er en lappeløsning som skulle håndtere det problem, at de danske skatter er så høje at så godt som ingen fornuftige, dygtige mennesker fra udlandet kunne drømme om at tage til Danmark, blot for at blive brandbeskattet. Hvis man udbygger forskerordningen giver man politikere større, ikke mindre, indflydelse i, hvad der skal være billigt at forske i og hvad der ikke skal have indirekte støtte. Jeg mener at huske at du tidligere har talt for, at staten blandede sig mere udenom. Hvis din kritik af den stagnerende lektoraflønning blot er med for at pointere, at politikerne siger et og gør noget andet (ved ikke at spendere flere penge på forskerordningen og/eller den direkte aflønning af danske forskere, selvom de taler højt og flot om den høje politiske prioritering af forskningen), så er jeg helt på linje med dig. Hvis den er med som et argument for, at det er nødvendigt at udbygge forskerordningen for at holde DK i toppen, så er vi meget uenige.Vi er efter politikernes opfattelse nødt til at lokke folk til at tage en uddannelse ved både at betale for den _og_ give de studerende penge at leve for samtidig. Vi er på samme tid nødt til at lokke de folk, der skal undervise dem, til landet, fordi de ikke ønsker at komme på egen hånd og ikke kan acceptere ansættelsesforhold som er på lige vilkår med danskernes. De ting fortæller mig at der er noget alvorligt galt med det danske system, og at en udbygning af forskerordningen eller lignende lappeløsninger ikke er vejen frem – hvis vi fortsat vil have velkvalificerede og arbejdsomme mennesker i den danske arbejdsstyrke om 30 år, så skal helt andre boller på suppen.