EU på protektionistisk glidebane

Stærke kræfter i EU kæmper for tiden med næb og kløer for en ny europæisk forfatningstraktat. I den forbindelse var det en helt surreel oplevelse, da den tyske forbundskansler Angela Merkel i sidste uge begyndte at plædere for at EU-lande bør beskytte ’vitale industrier’ mod overtagelse af udenlandske investorer. Merkel er dermed rykket på linje med Frankrigs Nicolas Sarkozy efter at det kom frem, at den russiske bank Vneshtorg, der ejes af staten, stille og roligt har købt fem procent af aktierne i det fælleseuropæiske konsortium EADS, der blandt andet producerer Airbus-flyene.

Merkel argumenterer nu for, at EU skal definere fælles retningslinjer for, hvad en ’strategisk industri’ er, for at man kan forsvare disse industrier mod opkøb fra særligt totalitære lande. Med andre ord er det blevet EU’s største lands officielle holdning, at EU bør indføre de samme protektionistiske regler for udenlandske investeringer som Frankrig har. Tyskernes nye europolitiske linje dækker nu også en intention om at stække kapitalfondes muligheder for at investere frit, ligesom Frankrig presser stærkt på for at svække den europæiske centralbanks uafhængighed.

Problemet er, at selvom forslagene italesættes med positive vendinger som ’forsvar’ af strategiske industrier og politisk indflydelse på centralbanken af ’beskæftigelsesmæssige’ hensyn, er Merkel og Sarkozys forslag udtryk for en helt surreelt gammeldags politisk-økonomisk tænkning. Sarkozy har ligesom sin forgænger, Jacques Chirac, glædet sig officielt over franske overtagelser af amerikanske eller japanske virksomheder, men når det modsatte sker, er forargelsen til at tage og følge på. På samme vis har franske politikere og deres tyske holdningsfæller på venstrefløjen argumenteret for, at centralbanken skal tage hensyn til beskæftigelse og europæisk konkurrenceevne, på trods af netop bankens fulde uafhængighed har forhindret et ødelæggende politisk inflationspres fra at skade begge forhold. Forslagenes kerne og mål er i begge tilfælde, at øge politikeres indflydelse på økonomien og samfundet. I begge tilfælde har europæisk historie demonstreret hvor dårlig idéen er, men de også tydelige udtryk for den nyprotektionistiske retning, EU er ved at tage i disse år.

Man må håbe, at Fogh-regeringen på disse punkter kan finde ud af at slå sig sammen med andre liberalt og moderne indstillede kræfter som Sverige og Storbritannien, for at modstå de tysk-franske anslag mod europæisk økonomisk frihed og åbenhed. Ellers bliver det blot endnu et eksempel på, hvordan EU bremser den fremgang og de muligheder, som en global økonomi ellers i rigeligt mål byder på. På trods af salgsord som forsvar og beskæftigelse, fører politikerne ikke til andet end et skud i den fælleseuropæiske fod. Og selvom Danmark kun er en tå på foden, har vi ikke råd til at bløde mere på den økonomiske front, end vi gør i forvejen.

9 thoughts on “EU på protektionistisk glidebane

  1. falkeøje

    Det ser ud som om, at de “store europæere” på det seneste er blevet bange for deres egen skygge.falkeøje

    Svar
  2. The Citizen

    Det her er et skud fra hoften og klokken er for sent til at Google, så tilgiv mig, hvis det er noget vrøvl, men:Har USA ikke også den slags lovgivning, der beskytter det, de kalder “strategisk vigtige” (eller lignende udtryk) industrier/forretningsområder fra at blive overtaget af udenlandsk kapital i hvert fald sådan bare uden videre?Ikke at jeg mener, at protektionisme i udgangspunktet er godt, ej heller at hele det fransk-socialistiske forfatningscirkus er andet end netop dét – som vi helst skal leve uden – men jeg er ret sikker på, at på lige netop dét område ligger man i givet fald på linje med USA. Og det har jeg det egentlig meget godt med … bortset fra, at vi så skal til at skændes om, hvad der er “strategisk vigtige” 🙂

    Svar
  3. Hr Kommentar

    Altså: Det er ikke USA eller Japan, Merkel tænker på. Det er Gazprom. Som jeg også gerne så ad pommern til. Penge er magt, også politisk, og Gazprom skal sgu ikke have mere politisk magt i EU end det allerede har.

    Svar
  4. Niels A Nielsen

    The Citizen: Som jeg forstår det (jeg kan tage fejl), beskytter USA ikke “strategisk vigtige industrier/forretningsområder”, altså økonomiske interesser. I så fald ville det i USA nok også blive betragtet som et meget større problem, at landet kører med disse gigantiske betalingsbalanceunderskud år efter år, der jo uvægerligt medfører en høj grad af udenlandsk ejerskab af landets virksomheder.Hvad USA derimod beskytter er nationale sikkerhedsinteresser, og det kan der vist være meget gode grunde til. (Selvom sådanne sikkerhedspolitiske bestemmelser uden tvivl også vil kunne misbruges til torskedumme protektionistiske narrestreger, som dem Sarkozy og Merkel vil lave).Et eksempel er sagen fra sidste år med det statsejede Dubai Ports fra FAE. (Et land hvortil vigtige tråde kan trækkes til terrorangrebet den 11. september 2001)Det skal naturligvis give sikkerhedspolitiske panderynker, når et sådant strengt islamisk styre forsøger at få central indflydelse på havnekontrollen (som jo er grænsekontrol) i nogle af USAs travleste havne. http://www.nysun.com/article/27663http://michellemalkin.com/2006/02/22/no-more-business-as-usual/Jeg har i øvrigt aldrig forstået, at man i EU særligt skulle frygte det store russiske energiselskab Gazprom, der nok har stærke profitinteresser i EU men næppe i nævneværdig grad ideologiske/religiøse/terroristiske(?) hensigter med deres udenlandske transaktioner, sådan som alternative leverandører af olie og gas som Saudiarabien kan have det. Udbredelse af den wahabbistiske version af Islam er på sigt størrelsesordener mere undergravende for de europæiske lande end Gazproms pengejagt.PS FAE blokerede i forbindelse med havnesagen adgangen til Michelle Malkins blog fra landet. Det vides ikke, om det skyldes Muhammedtegningerne, som hun viser på sin blog, eller hendes centrale rolle i sagen med Dubai Ports.

    Svar
  5. Hr Kommentar

    Niels: “Jeg har i øvrigt aldrig forstået, at man i EU særligt skulle frygte det store russiske energiselskab Gazprom…”Har du fulgt med på det seneste? Nøgleord: Litvinenko, Lugovoi, Politkovskaja, polonium-210.

    Svar
  6. Hr Kommentar

    Gazprom = Putin = FSB. Så vidt tingene hænger sammen i Rusland, går alt gennem Moskva. Litvinenko var også britisk statsborger, og blev myrdet i London, det burde fortælle dig noget om hvordan man tænker derovre nu. Og penge er magt, der er ingen grund til at være naiv. Heller ikke med Saudi-Arabien, men der drejer det sig mere om at købe og overtage udenlandske moskeer i pengenød, snarere end at opkøbe virksomheder.

    Svar
  7. JR

    HrK: “Gazprom = Putin = FSB. Så vidt tingene hænger sammen i Rusland, går alt gennem Moskva. Litvinenko var også britisk statsborger, og blev myrdet i London, det burde fortælle dig noget om hvordan man tænker derovre nu. Og penge er magt, der er ingen grund til at være naiv.”Men indflydelsen går begge veje. Hvis Rusland ejer store virksomheder i Europa kan de ikke tillade sig at komme alt for meget på kant med europæerne og de europæiske politikere. Tænk bare på Arlas situation i Mellemøsten under Muhammedsagen. Jeg vil faktisk vove den påstand, at firmaerne i næsten alle tilfælde er mere følsomme overfor politisk pression end omvendt.

    Svar
  8. Hr Kommentar

    “Hvis Rusland ejer store virksomheder i Europa kan de ikke tillade sig at komme alt for meget på kant med europæerne og de europæiske politikere.”Problemet er at Gazprom ikke er selvstændigt. Formelt ja, reelt nej. Læs om deres overtagelse af NTV:http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/1257833.stmOg, da Rusland allerede er økonomisk afhængig af gaseksport til Europa, burde man ifølge argumentet ikke have haft de mange konflikter de sidste par år. Men dem har vi fået alligevel.

    Svar
  9. Niels A Nielsen

    Står Gazprom bag mordet på Litvinenko og Politkovskaja? Hvis det er noget, alle ved, så har jeg ganske rigtigt ikke fulgt med. Men i øvrigt har det ikke med min pointe at gøre. Jeg anser Saudi-Arabien for en fjende af den vestlige verden, der som en slange alt for længe har fået lov at nære sig ved Vestens barm. Rusland betragter jeg som en desværre tvivlsom ven, der stadig lever i kommunismens skygge, og som derfor stadig excellerer i politiske mord og mafialignende metoder. Det var min pointe, at i valget mellem at købe olie og gas af Gazprom eller af Saudi-Arabien, så foretrækker jeg afgjort Gazprom. Rusland bruger trods alt ikke, som Saudi-Arabien, sine penge på at sørge for udbredelsen af et afskyeligt totalitært system til hele verden.Læg også mærke til, at Gazproms(?) ofre, Litvinenko og Politkovskaja, var russere – ikke vesterlændinge.

    Svar

Leave a Reply to Niels A NielsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.