Hvordan fungerer skattelettelser i Danmark – et eksempel

Skattelettelser synes at være et no-go i den kommende, danske valgkamp. Her på stedet vil vi vove den påstand, at folk ikke helt forstår hvordan de fungerer – eller også bare er skrigende umoralske (men individuelt rationelle, selvfølgelig). Hvordan illustrerer man så, hvor helt absurd skattelettelser fungerer i den politiske debat? Jo, en af punditokraternes venner – en skatteekspert, der toretrækker at forblive anonym – har sendt dette morsomme og illustrative eksempel:

Her er historien om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Rod med rabatten: Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive:

De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.

»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.«

»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«

»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«

»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget.

Der mangler 520 kroner…..

22 thoughts on “Hvordan fungerer skattelettelser i Danmark – et eksempel

  1. Mikkel Kruse

    Allan,Ja, og hvis man beslutter sig for at sende de rigeste i arbejdslejr, men så ombestemmer sig, vil det også være godt for de rigeste.

    Svar
  2. Jesper Skov

    Jeg kan bedre lide den her version:Der var engang ti personer, som hver aften spiste sammen på restaurant. Denfælles regning var hver gang på 1.000 kr. som de delte på nogenlunde sammemåde, som vi her i landet betaler skatter. De fire fattigste spiste gratis.Den femte betalte 10 kr., den sjette 30 kr., den syvende 70 kr., den ottende120 kr., den niende 180 kr. mens en tiende og rigeste betalte 590 kr.Sådan spiste de sammen hver dag, indtil restauratøren meddelte: »Efter seksårs ansvarlig restauationsdrift er der skabt økonomisk råderum til en rabatpå 200 kr., så fremover vil jeres måltid kun koste 800 kr.«Gruppen ville stadig betale regningen på samme måde. Så de første firespiser fortsat gratis. Men hvordan skulle de seks andre fordele rabatten på200 kr., uden at øge uligheden?»200 kr. delt med seks er godt 33 kr. Lad os trække det beløb fra hverpersons andel,« foreslog den femte, som dermed skulle modtage 23 kr. for atspise.Men det ville restauratøren ikke høre tale om: »Det vil ødelæggespisestedets image, hvis vi betaler folk penge for at spise her,« sagde han.Efter hårde forhandlinger med sin mindre restaurationspartner foreslogrestauatøren derfor, at de penge som blev til overs i stedet skulle gå tilat reducere betalingen yderligere for de fire mest betalende. Det fællesudspil blev derfor, at de fem fattigste skulle spise gratis, den sjetteskulle betale 20 kr., den syvende 50 kr., den ottende 90 kr., den niende 120kr. og den tiende og rigeste skulle betale 520 kr. i stedet for de 590.Dermed ville alle personer spise gratis eller betale mindre end tidligere.Men forslaget blev mødt med afvisning, for de tre socialdemokratiskemedlemmer af middagsselskabet havde regnet på hvor meget hver enkeltsparede:»Jeg får kun 10 kr. af de 200 kr.«, begyndte den femte person og pegede påden rigeste. »Mens du tjener 70.«.»Præcis,« sagde den sjette person. »Jeg sparer også kun en 10´er. Det eruretfærdigt, at den rigeste skal have syv gange mere end mig!«»Det er sandt,« råbte den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kr., nårjeg kun får 20? Det er ulighed!«»Og vi får ingenting. Det er udbytning af de fattige.«, istemte de togratister fra henholdsvis SF og Enhedslisten, mens de to gratister fra DanskFolkeparti nøjedes med at kalde forslaget for »socialt skævt.«Næste aften måtte den tiende melde afbud til middagen for han skulle til tojobsamtaler i henholdsvis New York og London. De ni andre satte sig tilbordet og spiste som de plejede. Først da regningen kom, opdagede de, at dermanglede 520 kr.

    Svar
  3. Lise

    Det mest overbevisende ved historien er, at de rige blot var rige og de fattige blot fattige i et vakuum hvor alt andet er helt lige. (I parentes bemærket det samme vakuum i hvilket pun-dittoerne et par poster siden sammenlignede Israels fantastiske evne til at klare sig h-e-l-t selv økonomisk, med kun godt 20% af befolkningen levende under fattigdomsgrænsen, sammenlignet med de dumme, uciviliserede naboer.)Der var intet med, at de godmodige filantroper havde nogen speciel råderet ved middagsbordet, eller andre privilegier, såsom at være lidt tættere på the Decider’s øre og hjerte hvis f. eks. Staten stik mod al sund Wall Street lad-markedet-regulere-sig-selv ideologi pludselig skulle tigges om at hjælpe boligmarkedet på ret køl. Der var heller ikke noget med, at de fattige arbejdede for de rige eller betalte skat overhovedet – blot et stort, nasseri, frådseri, tiggeri med aldrig en ærlig dags indsats. Og så er det jo ikke at forglemme altid sådan i de priviligeredes forestillingverden, at alle der har en shekel mindre end dem selv er en stor ansigtløs hob af skidemisundeligt proletarskarn, der ifølge deres lave natur blot venter på en lejlighed til at rotte sig sammen og banke deres velgørere.

    Svar
  4. scipio

    Det er jo glædeligt at der er en åben og rig debat her på bloggen. Det er et godt eksempelpå den pluralisme som der bør herske på en liberal blog.@Lise og AllanAt gå ind for en høj skat er helt legitimt, men det er ikke legitimt at hetze andre pådenne blog og det er altså ikke en forbrydelse af være rig ….. Desuden kan vi joi dette indlæg diskutere den danske skatte politik og ikke den Israelske somde fleste af os sikkert ikke er for godt inde i ….Når vi så skal diskutere den danske skattesituation kan vi jo forholde os til et parfacts:- Vi har verdens mest lige samfund (målt på Jini koefficienten)- Vi har den næsthøjeste top skat i verden (Ungarn har en højere topskat)- Top og mellem skal bidrager TILSAMMEN 3 % af det samlede budget (Anders Samuelsen)- 40 % betaler topskat … (inklusiv 6 % af sosu assistenerne …)Nu kommer så spørgsmålet, hvis kun 3 % kommer fra top og mellem skat, er disse såikke reelt misundelses skatter ? Desuden vil diverse økonomer let kunne komme medmange videnskabelige argumenter for skære i skatterne ….

    Svar
  5. Lise

    Scipio,Selvom det nok ikke skinner særlig tydeligt igennem, er jeg, og sikkert også de fleste andre hvis kommentarer har en tendens til at ødelægge feststemningen en smule, faktisk enig i megen i den kritik af den danske skatte/velfærdspolitik Punditokraterne fremfører, ellers ville jeg nok være blevet træt af legen her allerede. Jeg ved heller ikke så meget om detaljerne i israelsk skattepolitik, men det var de samme letkøbte pointer om heltene der tjener sheklerne og skurkene der bare er dumme og misundelige. Jeg læser gerne og holder mund, når jeg bliver præsenteret for videnskabelige og/eller sobre analyser, eller åben, entydig snak om manglen på et godt liberalistisk alternativ i dansk politik som på “Borgerligt Sammenbrud” tråden. Men hvis du synes at de rige og liberale bliver “hetzet” her, så er du eddermame tyndhudet, for jeg påpeger blot den ekstreme foragt for ‘alle der tjener en shekel mindre”, der skinner igennem bl. a. ovenstående illustration, som sgu’ ikke har meget med videnskabelig analyse at gøre.

    Svar
  6. RasmusE

    Jajajajaja, de fattige er og bliver utaknemmelige og misundelige skarn. Endnu et fremragende argument fra Punditokraterne.

    Svar
  7. Morten Jensen

    Det er interessant med studiet af den svenske skattereform – men vil man kunne regne med, at elasticiteten vil have ca. samme størrelse i Danmark? Situationen i 1991-Sverige er jo væsentlig forskellig fra 2007-Danmark. At flere vil vælge frihed frem for arbejde taler i hvert fald i mod forskellige studier – der er selvfølgelig to forskelligt rettede effekter, frihed vs. mere arbejde, men alt i alt skulle det vie til fordel for mere arbejde (som studiet fra Sverige også viser). Fremtiden kræver ”flere hænder”, så at pille ved skatten ligner en mulighed for at afhjælpe dette problem (dvs. løsningsorienteret argument for skattelettelser eller omlægning). Problemet med det danske skattesystem er vel, at man i høj grad ikke tilskyndes til at arbejde og klare sig selv. 40 % af befolkningen betaler 63 % i topskat, for nogle kan det ikke betale sig at arbejde osv. Alligevel har vi en historisk lav arbejdsløshed, en sund økonomi, velfærd og velstand – det kan man da kalde lykkelige omstændigheder på trods! Det er jo ikke mærkeligt, at det kan være vanskeligt sælge skatteomlægninger/nedlægninger til DF-vælgere m.fl.

    Svar
  8. Lise

    Nikolai, faktum er at det højst ufri marked bliver hjulpet af skatteyderne i tide og utide. Selv på Fox News business shows (som jeg tillader mig at henvise til som alment tilgængelig og “markedsorienteret”) sidder big rollerne, der scorer kassen hvad enten rouletten kører den ene eller den anden vej, og fniser lidt i skægget over, at de nu må gå tiggergang til Bush og Bernanke for at være sikre på, at runde trillionen i dette kvartal. Rasmus, Jeg tror såmænd ikke argumentet var, at de fattige er utaknemmelige og misundelige. Det anses for så selvindlysende, at det simpelhen indgår som en af præmisserne på hvilke, der argumenteres. Og det er trist, for der er helt sikkert en gyldig pointe i historien et eller andet sted, der ville kunne komme frem hvis den anonyme analogiker kunne lægge sine fordomme på hylden, mens han tegner og fortæller.

    Svar
  9. LuckyLibertas

    Penge, og skat er bare udtryk! Uhyggen ligger dybere begravet: Det som er virkelig uhyggeligt, er med hvilken selvfølge, flertallet deponerer sit ansvar og sin frihed hos Staten, med den følge at vi alle er klienter uden håb om at komme ud af denne tilstand, da den er selvforstærkende, for hvad stemmer alle de afhængige på? Det er alkoholikeren og sprutten på makroplan.Tænk at det er lykkedes at vinde sindene til at tro det er godt for dem. Soma er godt……….Aldous Huxley´s Brave New World er NU, og samfundet bliver fattigere og fattigere, først i åndelig forstand og derefter også i materiel da både menneskets naturlige og mangfoldige, leve og virketrang undertrykkes og fornægtes.Prisen for at tilstræbe at alle skal have lige meget er et uendeligt stort nederlag for mennesket, idet den i system satte totale mistillid til det gode i mennesker skaber den ondeste af verdener, en verden af evig kontrol og sanktion.Vi er langt forbi en simpel skattediskussion, det er meget værre, det frit tænkende menneske er i fare.

    Svar
  10. Christian H.

    Meget sjov historie – og omskrivningen af Jesper Skov gør den ikke mindre sjov. Men jeg finder nu også den form for humor lidt grovkornet fordi den trækker på nogle meget ubehagelige fordomme som fint påpeget i tråden. Det er dog en ting som jeg finder pudsigt – hvorfor antage, at de fattigste gæster ikke bidrager med en eneste krone? Hvordan passer det ind i den danske model, som jo bygger på, at alle bidrager, men at nogle bidrager mere end andre? Hvis vi skal forklare vælgernes protest over den foreslåede skattelettelse (som det jo er intentionen, jf. Bjørnskovs indledning til historien) skulle udgangspunktet jo være, at de fire fattigste også betaler en del af regningen. Hvis vi derfor ændre denne afgørende præmis og antager, at de fire fattigste hver betaler 5 kr kommer det til at se noget anderledes ud. Efter de får rabatten af restauratøren fortsætter historien: “Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?” Her går det galt – hvis de skulle fordele rabatten ud fra de principper som det danske system bygger på, skulle de jo alle få en rabat, også de fire fattigste der betaler 5 kr, således at de forholdsmæssigt stadig betaler den samme andel (for at fastholde det progressive element i beskatningen). Det der sker i historien er i stedet, at der ændres på dette forhold. Hvis restauratøren skulle få lyst til at give en rabat igen ud fra samme princip (de fattigste skal ikke have del i rabatten) ville man på sigt netop gøre op med det danske princip i beskatningen fordi man hver gang gør beskatningen mindre progressiv. På sigt underminerer det de fordelingsmæssige forhold der oprindeligt eksisterede og således brydes der med det danske system. Derfor virker historien misvisende og ærligt talt manipulerende sådan som jeg ser det. Men påpeg endelig hvis jeg har misforstået noget i historien – det ville jeg næsten ønske for jeg har egentlig stor tillid til, at det i skriver her på siden normalt er af høj kvalitet men dette her virker altså besynderligt.

    Svar
  11. Christian H.

    Meget sjov historie – og omskrivningen af Jesper Skov gør den ikke mindre sjov. Men jeg finder nu også den form for humor lidt grovkornet fordi den trækker på nogle meget ubehagelige fordomme som fint påpeget i tråden. Det er dog en ting som jeg finder pudsigt – hvorfor antage, at de fattigste gæster ikke bidrager med en eneste krone? Hvordan passer det ind i den danske model, som jo bygger på, at alle bidrager, men at nogle bidrager mere end andre? Hvis vi skal forklare vælgernes protest over den foreslåede skattelettelse (som det jo er intentionen, jf. Bjørnskovs indledning til historien) skulle udgangspunktet jo være, at de fire fattigste også betaler en del af regningen. Hvis vi derfor ændre denne afgørende præmis og antager, at de fire fattigste hver betaler 5 kr kommer det til at se noget anderledes ud. Efter de får rabatten af restauratøren fortsætter historien: “Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?” Her går det galt – hvis de skulle fordele rabatten ud fra de principper som det danske system bygger på, skulle de jo alle få en rabat, også de fire fattigste der betaler 5 kr, således at de forholdsmæssigt stadig betaler den samme andel (for at fastholde det progressive element i beskatningen). Det der sker i historien er i stedet, at der ændres på dette forhold. Hvis restauratøren skulle få lyst til at give en rabat igen ud fra samme princip (de fattigste skal ikke have del i rabatten) ville man på sigt netop gøre op med det danske princip i beskatningen fordi man hver gang gør beskatningen mindre progressiv. På sigt underminerer det de fordelingsmæssige forhold der oprindeligt eksisterede og således brydes der med det danske system. Derfor virker historien misvisende og ærligt talt manipulerende sådan som jeg ser det. Men påpeg endelig hvis jeg har misforstået noget i historien – det ville jeg næsten ønske for jeg har egentlig stor tillid til, at det i skriver her på siden normalt er af høj kvalitet men dette her virker altså besynderligt.

    Svar
  12. Poul Højlund

    –> Christian H”Hvordan passer det ind i den danske model, som jo bygger på, at alle bidrager, men at nogle bidrager mere end andre?”Hvad mener du? Hvor står det skrevet, at den danske model bygger på bidrag fra alle? Det er da kun i partipropagandaens verden, man kan mene sligt. At alle betaler skat – altså også skat af ren understøttelse etc. – skyldes udelukkende en teknisk skatteomlægning for nogle årtier siden. Det ændrer da intet ved, at nogle er nettoydere og andre er nettonydere.

    Svar
  13. scipio

    @LiseGlimrende nu begynder vi jo at snakke. Jeg håber sandeligt ikke jeg er specielttyndhudet, men jeg mener at dine/jeres argumenter mod skatte lettelser er moralske,IKKE økonomiske. Iøvrigt er jeg hverken specielt velstående eller vellønnet (jeg er offentligtansat forsker), men jeg betaler skam topskat.Det som mange på denne blog mener er at staten fratager os frihed ved at tage hovedpartenaf hvad vi tjener. Desuden, og det må du gerne konkret forholde dig til: Skatte niveauet iDanmark har nogle skadelige virkninger fordi det er så højt. Det betyder f.eks. at mange folkdropper ekstra arbejde fordi det simpelthen ikke betaler sig, eller at andre folk som undertegnedeleger hobby-håndværkere i vores lejligheder, selvom jeg med min Ph.D. er en yderstringe håndværker. Disse effekter skyldes i høj grad skatte systemet. Desuden har diverseøkonomiske eksperter, som f.eks. vismændende i mange år argumenteret for at hæve grænsenfor hvornår man skal betale topskat. Dette giver god mening, specielt i en situation hvorder faktisk mangler arbejdende hænder i Danmark.

    Svar
  14. Christian Bjørnskov

    Et par korte kommentarer til tråden. Først, jeg vil godt understrege, at der_ingen_antagelser er om hvilke motiver rige og fattige har i den illustration, jeg har postet. Der er altså_ikke_tale om, at de fattige er utaknemmelige, eller de rige bare stjæler fra samfundet, eller lignende absurde argumenter fra højre eller venstre. Fordelingseksemplet bygger udelukkende på, at folk er individuelt rationelle.Mht. scipios sidste kommentar (#11) kan jeg da bemærke to ting. For det første er de seneste håndværksjobs i mit hjem udført af mig selv (PhD i nationaløkonomi) hjulpet af en nær ven, der er kandidat i molekylærbiologi. Det er en af virkningerne af vores skattesystem, at vi bruger vores tid på den slags i stedet for at hyre en håndværker til det. For det andet mener jeg, at det er absurd at kalde mig ‘rig’, defineret som en der betaler topskat (som iøvrigt 936.000 danskere gør). Hvordan kan man være rig, når man effektivt i gennemsnit tjener 150 kroner i timen?

    Svar
  15. RasmusE

    Til Christian Bjørnskov:Jeg er på ingen måde afvisende over for gode argumenter for skattelettelser, også til de rigeste i samfundet, men det skal foregå på en sober måde. Dog er jeg lidt usikker på, om det virkelig kan være en økonomisk fordel med skattelettelser, for jeg tror folk vil købe sig til mere fritid hvis de får flere penge mellem hænderne, så meget som der arbejdes i Danmark i øjeblikket, og dermed vil den økonomiske fordel vel være røget. Og hvad med overophedning?Jeg er bare jævnt træt af, at folk der måske hellere vil prioritere andre ting frem for skattelettelser bliver fremstillet som smålige mennesker, der bare vil have fingrene i andres penge.

    Svar
  16. Christian Bjørnskov

    @RasmusE: tak for kommentaren. Jeg synes også, der er forkert at fremstille folk, der vil have andet end skattelettelser som smålige. Det gælder også den anden vej. Jeg er enormt træt af at blive fremstillet som egoistisk og ligeglad med de fattige fordi jeg gerne vil have skattelettelser.Mht. overophedning er vi egentlig enige. Skattelettelser skal helst – i den nuværende situation – ledsages af mindre offentlige udgifter.Sidst, men ikke mindst, skriver du at du “tror folk vil købe sig til mere fritid hvis de får flere penge mellem hænderne”. Tag et kig på Ljunge og Ragans nye studie af den svenske skattereform i 1991. De finder en elasticitet i arbejdsudbuddet på cirka 0,3-0,4. Med andre ord finder de, at når topskatten bliver sat 10% ned, øges arbejdsudbuddet med 3 til 4%. Det er altså stærk evidens for det modsatte, at folk arbejder mere når det bedre kan betale sig. Med en elasticitet deroppe, er en afskaffelse af topskatten praktisk taget gratis. Den er også gavnlig for den såkadlte ‘bund’ af samfundet siden den skaber øget efterspørgsel efter serviceydelser, der kan udbydes uden nogen særlig uddannelse.

    Svar
  17. Torben Schackfeldt

    Iflg. Morten Andreas Hjulsager i “Priser og indkomster”, 6, udg., Handelshøjskoolens Forlag (1. års pensum på KU), skal man have en husstandsindkomst på over 300.000 kr. pr. år for at være nettoyder. Er dog i øvrigt enig i, at indlægget er lidt grovkornet, lige så grovkornet som 99% af alle film og alt skønlitteratur, hvor skurken på forunderligvis altid tilfældigvis er en magtfuld kapitalist.

    Svar
  18. Christian Bjørnskov

    @Elev: Du har misforstået eksemplet. Der er ikke tale om, at den rige_tjener_590 kroner – eksemplet antager intet om hvor personernes indtægter kommer fra eller hvor store de er – men kun om, hvor meget de hver især betaler i skat/til måltidet! Dit argument er derfor logisk tomt.

    Svar
  19. Elev

    Der mangler 520 kr til middagen, når den rigeste ikke er med. Men tjener den rigeste stadigvæk 590 kr? Det fortæller historien ikke noget om! De rige tjener normalt penge på andre. Rige kan være chefer, som har underordnede, og virksomhedsejere, der har ansatte og kunder. Hvis de øvrige var ansatte ved den rige, og den rige som følge af uenighederne ikke længere har nogen ansatte, så tjener han ikke flere penge. Derfor burde han have betalt en større andel end 520 kr!!

    Svar

Leave a Reply to Morten Jensen Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.