Two wrongs don’t make a right!

Vi har her på stedet haft en række meget lange og til tider også ophidsede diskussioner om emnet global opvarmning. Der er også videnskabelig diskussion og usikkerhed om en række af de forhold, som politikere rutinemæssigt påstår, men i særdeleshed har der været massiv kritik af FN’s internationale klimapanel IPCC’s modellering af økonomisk vækst. Helt bortset fra det rent naturvidenskabelige, er det samfundsvidenskabelige arbejde behæftet med nogle alvorlige fejl. IPCC har afvist, at fejlene – helt særligt IPCC’s brug af indkomstdata, der ikke tager hensyn til at der er stor forskel på prisniveauet og prisernes udvikling i forskellige lande – har nogen betydning.

For de af vores læsere, der har lidt matematisk snilde, har jeg derfor stykket det følgende simple regnestykke sammen. Jeg skal med det samme undskylde overfor dem, der ikke føler sig trygge ved matematik, men det er den eneste logiske måde at formulere problemerne klart på. Det er altså ikke et tegn på at vi i fremtiden vil smide rundt med græske bogstaver og underlige formler, men en strengt logisk måde at gøre det på, og en slags svar på kritikere der mener, at vi ikke er ’videnskabelige nok’ her på stedet. Eksemplet er meget simpelt – vi lader blandt andet som om uddannelse og indkomstniveau ikke har noget med hinanden at gøre, selvom de har det – for at gøre det så klart som muligt. Yderligere komplikationer vil kun få IPCC’s beregninger til at se endnu værre ud.

Hele øvelsen går ud på at illustrere præcist hvordan en fejl som den, IPCC indrømmer de laver i deres vækstfremskrivninger, kan se ud. Man må først forestille sig den ‘korrekte’ version af den økonomiske vækstproces, givet af en regressionsligning – en simpel ligning som dem man bruger i både vækstforskning og almindelige forecasts:

                      logy1 – logy0 = α + βX + γ logy0 + ε

Her er y1 gennemsnitsindkomst nu og y0 var gennemsnitsindkomsten for en periode siden.; vi tager logaritmen (log) af dem for nemheds skyld. X er en vektor af relevante variable – dvs. en gruppe faktorer såsom investeringsraten, handel, uddannelsesniveau og sikring af ejendomsrettigheder, der er vigtige for væksten – mens α er den globale gennemsnitsvækst og ε er et fejlled – støj og tilfældigheder vi ikke forklarer. IPCC’s model er derimod baseret på ’rå’ data, der ikke er korrigeret for købekraftsforskelle, og dermed ikke for internationale priser. Med andre ord er IPCC’s tal lavet som om en burger koster det samme i Washington, Bangkok, Zürich og Cairo.  Den er givet ved de ukorrigerede indkomsttal z = py (p er prisniveauet) i den tilsvarende ’forkerte’ regressionsligning:

                      logz1 – logz0 = δ + ζX + ν logz0 + μ

Det vigtige spørgsmål er, hvor forskellen mellem de to ligninger er. Hvis man tager differencen, vil man først opdage at δ er større end α, da den første parameter skal fange både den globale indkomstvækst og den globale prisvækst. Konvergensparametrene ν og γ  – vores mål for hvor hurtigt et fattigt land vokser hurtigere end et rigt, givet at begge lande har samme handel, politik osv. – adskiller sig også, idet z for meget fattige lande er for lavt – det er ikke korrigeret for de lavere priser. Det kommer derfor til at se ud som om fattige lande alt andet lige vil konvergere hurtigere (lukke indkomstgabet mellem fattige og rige lande på kortere tid), og at ν er mindre end γ (begge er negative). Totalt set kan man således vise at fejlledet i det, vi kan kalde IPCC-approachen, er givet ved:

μ = ε + (αδ) + (logp1 – logp0) + (γν) logy0ν logp0

Her er ikke én, men en række kilder til fundamentale fejl. Det er altså ikke korrekt – heller ikke i et så simpelt eksempel som her – at man kun bærer en simpel inflationsfejl med. Først er der den ’korrekte’ støj (ε) og inflationen (første parentes), dvs. de indlysende fejl. Således overvurderes den totale vækst fordi man måler vækst plus inflation. Efter at Castles og Henderson havde påpeget denne helt fundamentale fejl i modellerne, forsøgte IPCC for en tid at slå den hen. Man hævdede blandt andet, at sammenligninger mellem indkomstniveauer skulle foretages i købekraftskorrigerede tal, men sammenligninger mellem vækst skulle ikke. Det lærte IPCC efter en tid var lodret forkert, hvorefter de fremkom med et mere avanceret argument: Man indrømmede, at manglen på købekraftskorrektion er en fejl, men da man heller ikke købekraftskorrigerede når man statistisk estimerede sammenhængen mellem økonomisk vækst og væksten i landes emissioner af drivhusgasser (hvor meget CO2 der bliver pumpet ud i atmosfæren), ’æder’ de to fejl simpelthen hinanden!

Hvis man laver en relativt simpel vurdering af, hvor meget indkomst betyder for emissionen af drivhusgasser, er det faktisk korrekt at denne fejl i princippet kan forsvinde fordi den bliver ædt af den ’modsatrettede’ fejl i emissionsberegningerne. En del af forudsætningen er, at man ikke også, enten per design eller som følge af at man ikke bruger købekraftskorrigerede tal, laver en fejl i vurderingen af hvor vigtige de andre faktorer – dem i X-vektoren – er. Men som læserne kan se, er der to ekstra led i ligningen, og den anden fejl, der kommer ud af vores simple eksempel, bliver ikke nævnt, selvom den er vigtig. Konvergensfaktoren – hvor hurtigt fattige lande alt andet lige vokser hurtigere end rige lande, og altså hvor hurtigt gabet mellem rige og fattige lande mindskes – bliver kraftigt overvurderet (det tredje led, hvor både γ og ν er negative, men det sidste er mere end det første). Det betyder med andre ord, at fattige landes fremtidige vækst overvurderes. Det sidste led indebærer, at jo højere prisniveau, et land har fra starten, jo mere overvurderes den fremtidige vækst, uanset inflationsraten. Da rige lande generelt har højere prisniveauer, betyder dette at også deres vækst overvurderes! Begge typer overvurdering kommer til at få konsekvenser for de senere beregninger af drivhusgasemissionen og dermed IPCC’s klimaberegninger.

Overordnet set har det undret mig i længere tid, at IPCC’s argument har fået nogle af kritikerne til enten at gå længe i tænkeboks eller at give sig, også på trods af at det har fået IPCC’s tilhængere til at blive mere overbeviste om, at FN-organet har ret. For som man siger på engelsk: To wrongs don’t make a right! Hvordan kan det være et argument for IPCC’s forskningskvalitet, at de begår og indrømmer ikke bare en men to grundlæggende fejl? Det bliver endnu værre af det – indrømmet – meget simple eksempel ovenfor, for problemet er altså ikke, at de to fejl bare æder hinanden. Det er noget mere kompliceret, og på langt sigt ser problemerne sandsynligvis værre ud for IPCC end Castles, Henderson, Tol og vi andre troede. Spørgsmålet er stadig, hvornår der kommer en smule kvalitet i FN-organisationens samfundsvidenskabelige arbejde. Så længe det ikke sker, holder man meget effektivt enhver samvittighedsfuld naturvidenskabelig forsker for nar.

24 thoughts on “Two wrongs don’t make a right!

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    jp: “Lad os lege, at et forskerteam under EU publicerede en rapport, hvor de på baggrund af modelberegninger over landbrugsudviklingen de næste 100 år, fortalte politikkerne hvad de skulle gøre her og nu. Det forekommer som et sikkert gæt, at de ville blive grinet baglæns ud af lokalet.”I wish … Faktisk tror jeg, at det kun er en let karikeret udgave af, hvad der foregår netop på det område (og så mange andre). Politikerne har bestemt intet imod den slags analyser, så længe de giver resultater, der kan bruges i andet øjemed.

    Svar
  2. scipio

    Glimrende indlæg!Men mht. spørgsmålet om man kan lave gode modeller af økonomien 100 år ud i fremtiden,har vi jo et ret godt eksempel her i Danmark: DREAM modellen for Danmarks økonomi. Denrækker faktisk 100 år frem !!! Og den model er faktisk basis for nogle temmeligt store beslutningeri Danmark …. Men målet med denne model er altså kun at få en rimeligt pålidelig model somrækker til år 2040, men de børn som bliver født i 2040 lever altså gennemsnitligt 70-80 åryderligere, derfor rækker modellen så langt.Det kunne være rigtigt morsomt at spørge nogle af klima stammerne om vi skal stole på DREAMmodellen 100 år ud i fremtiden, og så når de svarer nej, hvorfor vi så baseret på (hvad jegformoder er langt svagere funderede) modeller skal foretage ekstremt voldsomme indgrebI hele planetens økonomi …..

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    Tak til Bjørnskov for den glimrende gennemgang. At kritikerne ikke har bidt sig fast i haserne på IPCC kan jo simpelthen skyldes, at man i brede videnskabelige kredse ikke ligefrem bliver populær på at bande i Klimakirken. Kritikerne har måske været helt uforberedte på den grad af modstand, ja måske foragt, som de er blevet mødt med i den anledning. Hvad har kollegerne sagt? Det kunne være interessant, hvis du havde mulighed for at tale med dem på tomandshånd.Du har helt ret, jp. Kan det ikke tænkes, at det såkaldte “sikkerhedsprincip” spiller ind her. Du kan jo ikke afvise som umuligt, at for eksempel IPCC’s “business as usual”-scenarier om brug af fossile brændstoffer om 100 år holder stik (og de kan jo endda henvise til de seneste 100 års vækst). Tør du tage chancen?Men du har ret, business er ikke “as usual” på 100 års sigt.Mere overordnet skal man nok have in mente, at den opvarmende virkning af de sidst udledte co2-molekyler er mindst (den beskedne virkning af CO2 i atmosfæren er eksponentielt aftagende), så IPCC’s fejl på dette område har vist ikke den helt store virkning på de beregninger af den forventede antropogent inducerede “globale opvarmning” af kloden, som IPCC laver. Fejlene er interessante, men mest fordi de udstiller IPCC’s uvidenskabelighed. Eller hvad siger du, Bjørnskov?

    Svar
  4. jp

    Uanset hvem der på et teoretisk grundlag kan påberåbe sig at have den korrekte model – og det er jeg slet ikke skolet nok i økonomi til at kunne vurdere – er den virkelige komik hér så ikke, at man i ramme alvor forsøger at simulere menneskelige aktiviteter, paradigmeskifter, og teknologiske innovationer over en absurd tidshorisont? Lad os lege, at et forskerteam under EU publicerede en rapport, hvor de på baggrund af modelberegninger over landbrugsudviklingen de næste 100 år, fortalte politikkerne hvad de skulle gøre her og nu. Det forekommer som et sikkert gæt, at de ville blive grinet baglæns ud af lokalet. Men for IPCC er den slags åndssvage øvelser på fjollet gulv tilsyneladende helt i orden. Man græmmes…

    Svar
  5. Christoffer Bugge Harder

    Bjørnskov: Det er en interessant problematik, du rejser (ikke for første gang), og der er selvfølgelig ingen, der er uenige i, at meget langsigtede analyser altid er usikre, også IPCCs SRES-rapports. Men som en, der nok anskuer kontroversen fra den modsatte synsvinkel af dig, har jeg en noget andet indtryk ifht. spørgsmålet om PPP/MER og overvurdering af emissionsscenarierne. For mig at se har IPCCs forskerhold med Nakicenovic (og jeg håber ikke, at du stadig vil karakterisere ham som en “andenrangsforsker”) i spidsen hele tiden gjort meget klart rede for deres overvejelser på MER-problemet ifht. emissionsscenarierne, og har konstant betonet netop det forhold, du nu identificerer (at overvurdering af BNP og medfølgende udledninger opvejes af en reduktion i udledningsintensiteten). Derimod har Castles og Henderson svajet meget i deres kritik: Først antydede de, at IPCCs model ville have overvurderet de historiske udledninger med 3-400%. Den har de, så vidt jeg kan se, trukket tilbage – ja, faktisk har Castles selv sagt, at deres indvending mht. PPP/MER aldrig primært handlede om, at IPCCs emissionsscenarier skulle være fejlagtige. Men ikke desto mindre har du, Bjørnskov, selv fremført netop dette argument her på stedet med henvisning til C&H. Dernæst påstod C&H, at SRES-holdet helt ignorerede PPP-spørgsmålet, hvilket er endnu mere mystisk, eftersom der er talrige steder i IPCCs rapporter, der ganske udførligt adresserer forhold omkring PPP. Også denne indvending lader til at være gået i sig selv igen. Endelig ser det nu ud til, at C&Hs berettigede indvending mht. PPP begrænser sig til at påpege, at MER leder til ukorrekte sammenligninger af energiintensitet mellem udviklingslandene nu og I-landenes, dengang deres indkomst var på højde med u-landenes nuværende. Det er selvfølgelig en indvending, det er værd at få addresseret, men det er vist ikke ligefrem en bombe under hele SRES-holdets arbejde, som det har været påstået.Dette besvarer måske din undren: “Overordnet set har det undret mig i længere tid, at IPCC’s argument har fået nogle af kritikerne til enten at gå længe i tænkeboks eller at give sig”. Jeg påstår ikke at have nogen særlig forståelse for nationaløkonomiske sammenhænge, og jeg er åben overfor, at der er problemer med IPCCs samfundsvidenskabelige arbejde. Men jeg kan ikke se, at det vigtige grundlæggende samfundsvidenskabelige fundament for det naturvidenskabelige arbejde – co2-udledningsscenarierne – er grundlæggende anfægtet. Heller ikke, selvom Castles, Henderson og Richard Tol skulle have ret i det af deres kritik, de stadig fastholder. MvhChristoffer P.S Mere kan læses her:http://johnquiggin.com/index.php/archives/2006/01/27/castles-and-henderson-again/og her:http://www.iiasa.ac.at/Research/TNT/WEB/Publications/ipcc-sres-revisited/ipcc-sres-revisited.pdf Omkring manglende imødekommenhed fra IPCC kan jeg se af det sidste dokument, at SRES-holdet selv præsenterer deres opfattelse af konfrontationen med C&H således: “We…felt it necessary to clarify the situation one last time and to answer the assertions by Mr. Castles and Mr. Henderson of non-responsiveness by the IPCC to their comments. Although the IPCC normally only responds to comments within the context of thedocument review process, which was ample, and not to subsequent comments, thiscourtesy was extended to Mr. Castles and Mr. Henderson. This included inviting theirparticipation at the IPCC meeting in January in Amsterdam, where discussions withvarious SRES authors were held. We therefore believe that sufficient credence was given to the critiques of Mr. Castles and Mr. Henderson as reproduced in this journal and that their subsequent actions are outside the normal spirit of dialogue. In fact, it is they that have not responded to the discussions and dialogues afforded them, but have used this opportunity to merely repeat their points of view”.

    Svar
  6. jp

    Hahaha, ok, morsomt. Anderskov skrev “…ikke i stand til at gennemskue pointerne” og Bjørnskov skrev “…jeg er nervoes for at du ikke helt har fanget pointen”. Kan vi få hende Lise-pigen herover og foretage en postmodernistisk dekonstruktion af de to udsagn, thi for den stolte indehaver af en pølsevogn, synes forskellen at være omtrent som forskellen på en Cocio og en Mathilde. Uanset hvad, er de herre alt for venlige. Man antager nemlig at Christoffer rent faktisk har prøvet at sætte sig ind i Bjørnskovs pointer. Det har han ikke. Han er hamrende ligeglad med om der skulle være en pointe eller to begravet et eller andet sted; alt han så var en kritik af klimakonsensus – den slags kan vi nemlig ikke ha’ – og så nogle triggerord såsom ‘Castles’ og ‘Henderson’, hvorefter Christoffer var mere end klar til sin Rain Man rutine: “Uh oh Castle. Uh oh Henderson. Bad, de-definitely bad. Uh oh, it’s a sceptic! Sceptic sucks. Bad, d-d-definitely bad” Misforstå mig ikke: Det er helt sikkert flot, at han har kunne tilrette sin standartkritik på en sådan måde, at det ved første øjekast bestemt ser ud som om han har læst Bjørnskovs indlæg. Det har uden tvivl krævet en del arbejde ude i klipperummet, og det er formentlig derfor Christoffer Guldbran…undskyld, Christoffer B. Haarder, har holdt os hen i åndeløs spænding i nu næsten tre døgn. Den lille gavtyv.

    Svar
  7. jp

    Peter Kurrild; Bingo! Vi er fuldstændig enige i at majoriteten af de politikere der snakker solen sort om alskens ikke nærmere specificerede klimaproblemer, langt ude i fremtiden, mere øjner en skrotplads fuld af skatteskruer, end de for alvor føler vores civilisation truet. Men selv dette taget i betragtning, er absurditeten bestemt af historiske proportioner. IPCC burde overtage Star Treks slogan “To boldly go where no man has gone before” og den elskede formand Pachauri burde fremover insistere på at blive tituleret Kirk, Kaptain Kirk, med licens til trampe korncirkler i kaffegrums. Forskellen ville være ens. Vi ved at dette mere er et politisk spil, end ægte bekymring over en veldefineret apokalypse, der skriger på verdensomspændende ingeniørindsats med FN stangberuset foran rattet, og alverdens skatteydere hjælpeløst fastspændt på bagsædet. Vi ved det, thi hvis der virkelig var et problem, ville beslutningstagere over en bred front selvfølgelig reagere helt anderledes. Tag EU som et godt eksempel. Hvad kan man finde ud af at gå sammen om? At bygge verdens største passagerfly, eller bilen der kører længst på literen? At opretholde en fuldstændig vandvittig landbrugspolitik, eller bruge pengene til at udvikle en effektiv elbil? Og i vores egen andedam snadrer Connie rundt og rapper om at “Jamen, det kan da godt være at det skal være endnu dyrere at køre rundt i benzinslugende biler”. Nuvel, Connie, hvad med helt generelt at gøre det billigere, meget billigere, at anskaffe miljørigtige biler, nu hvor himlen angiveligt er ved at falde ned? Man har haft snart 10 år til at iværksætte den slags tiltag, men statens provenu synes fortsat vigtigere end at redde planeten og de fremtidige generationer, der angiveligt må klamre sig til Rundetårn i en knaldrød gummibåd. For 50 milliarder kroner kunne vi plastre samtlige villaer i dette land til med solpaneler. Det er ét års handelsbalanceoverskud; én Femern-Sund bro; 3% af BNP. Husk nu: jorden er i fare, vi er 10 år fra et eller andet mytisk tripping point, uoverskuelige konsekvenser for generationer frem. Og hvad sker der? Ingenting overhovedet. Ikke ét reelt tiltag, der for alvor nedbringer udslip af Co2, kan man finde ud af. Kun klassikeren med løse hensigtserklæringer, og lidt sjatskatter hist og pist, kan man mande sig op til. Joh, jeg skal sandelig love for at beslutningstagerne er bekymrede… de skjuler det bare godt. Sammenhold dette med en situation, hvor vi vidste, at der ville hamre en mediumstor meteor ind i jorden om 50 år. Er der nogen der for alvor tror, at vi ikke allerede nu ville være godt i gang med at adressere en sådan konkret, vaskeægte, og apokalyptisk hændelse? Er der nogen der tro, at man ville tøve med at kaste billioner efter at løse dette problem så godt man nu kunne? Nej, selvfølgelig ikke.Villy Søvndal har langt om længe besluttet sig for at afhænde sin osende Rover der på en god dag kører 4 km på literen, og det gør selvfølgelig hans klimaævl knapt så hyklerisk. Så mangler vi bare at Al Gore, De Caprio, og resten af den bande af halv- og helmilliardærer der flyver verden rundt i privatfly og vasker jetlagget af sig i helårsopvarmede svømmebassiner, rent faktisk begynder at opføre sig som om der var et problem. Ganske som Mr. Instapundit, så vil jeg bekymre mig den dag, dem der siger der er et problem, begynder at opfører sig som om der er et problem. I øvrigt faldt jeg over følgende vidunderlige kradse kommentar til hele CO2-kvoteriet: http://www.spiked-online.com/index.php?/site/article/3788/ . Polemisk? Ork ja, men det er Carsten Jensen også!

    Svar
  8. Christoffer Bugge Harder

    Anderskov: Har du selv nogen anelse om, hvad hele kontroversen om MER/PPP ifht. SRES-rapporten og Bjørnskovs argumenter gaar ud paa? I givet fald kan en saa velunderrettet og -formuleret debattoer som du saa sikkert forklare mig praecis hvorledes en artikel, der specifikt adresserer Castles og Hendersons kritik, og en langstrakt debat mellem oekonomerne John Quiggin og Ian Castles om netop disse problemer, er “irrelevante” i denne sammenhaeng? Jeg kan se, at du i hvert fald naaede saa langt som til John Quiggins overskrift, hvor han bekender sig som socialdemokrat – saa langt, saa godt. Saa behoever du tydeligvis ikke at laese videre – og da slet ikke ned til pointerne. Jeg er udmaerket klar over, at “flertallet holder med mig”, og hvis jeg var tilfreds med dette, kunne jeg bare laene mig tilbage. Saa naar jeg nu alligevel forsoeger at diskutere med en “hoejresnoet” oekonom som Bjørnskov, er det nok fordi, at jeg oensker at traenge lidt laengere ned i substansen end bare at konstatere de magtpolitiske realiteter, tror du ikke? Hvis det skulle have undgaaet din opmaerksomhed, begyndte Bjørnskov faktisk oprindeligt klimadebatten paa Punditokraterne med en noget ureflekteret antydning af, at den manglende PPP-korrektion ledte til overestimater af emissionerne paa 3-400% – og hvis du laeser, hvad Castles selv skriver paa Quiggins side, er det altsaa ikke det, der var hans og Hendersons konklusion. Nu har Bjørnskov saa kvalificeret sin kritik, og derfor tillader jeg mig at komme med nogle indvendinger fra fagoekonomiske kilder. For mig at se praesenterer disse kilder nogle rimelige indvendinger, som maaske kunne forklare Bjørnskovs undren sig over, at IPCCs kritikere synes at have trukket foelehornene til sig. Derfor tillader jeg mig at rejse spoergsmaalene overfor Bjørnskov, da han saa vidt jeg kan se ikke adresserer dem i sin foeste post. Er det ikke det, debat handler om?Jeg er i oevrigt aaben overfor, at disse kilder tager fejl, i hvilket fald Bjørnskov sikkert vil oplyse mig. Det kunne jo endda vaere, at Bjørnskov havde en pointe og et svar, som jeg kunne blive klogere af, ikke?

    Svar
  9. Christoffer Bugge Harder

    Og JP: Jeg forstaar ikke din pludselige galde. Har det undgaaet din opmaerksomhed, at jeg refererer temmelig udfoerligt til meget konkrete punkter i Bjørnskovs artikel? Og hvis jeg paa forhaand ville afskrive Castles og Hendersons argumenter, ville jeg naeppe foele det noedvendigt at laese og referere, hvad de selv skriver, vel? Hvis det kan goere dig glad, kan jeg da oplyse, at jeg bestemt anerkender Richard Tols kritik af f.eks Stern-rapporten. Jeg bider mig – ganske forfaengeligt – ind at vaere modtagelig overfor fornuftsargumenter, men det er sandt for dyden ikke er det fremherskende element i daekningen af klimaspoergsmaalet paa Punditokraterne. Kan vi blive enige om, at din beskrivelse af Rain Man-tilgangen til klima passer glimrende paa f.eks David Gress og Niels A. Nielsen? Og jeg forstaar ogsaa udmaerket – og deler saadan set – din aergrelse over, at mange af dem, der paastaar at vaere mest opmaerksomme paa klimaforandringer, ikke naar laengere end til nogle symbolske handlinger – eller direkte hykler. Men hvad skal man saa konkludere paa det? Jeg er 100% for at udvikle mere miljoevenlige koeretoejer, goere smaa, effektive biler billigere samt for at afvikle EUs vanvittige landbrugspolitik. Og hvis det saa skal modsvares af en saenkning af topskatten ogsaa, saa er det helt, helt fint med mig. Tro det eller ej, men for mig er klima ikke en bekvem undskyldning for at opkraeve saa mange skatter som muligt – og jeg har ingen planer om at gaa ind i politik selv…………

    Svar
  10. Anderskov

    Bjørnskov: jeg har da ikke kaldt Christoffer for dum, kun at han ikke var i stand til at gennemskue dine pointer eftersom han tydeligvis ikke reflekterede over din model, men blot forfaldt til at komme med nogle lettere overfladiske betragtninger der vist er standartsvar hver gang nogle retter kritik mod IPCC’s fremskrivninger. At være ude af stand til gennemskue pointer lider vi alle under en gang imellem, ikke mindst undertegnede. Christoffer: jeg kan læse at du er voldsomt ophidset og nu mest forfalder til en form for pissekonkurrence hvor du føler trang til at hævde dig. Det var et rasende langt indlæg du ofrede på lille mig, og det skønt jeg næppe er værdig til at være din dørmåtte. Har du generelt et problem med at blive modsagt? Du virker meget som en aggressiv lille mand, fuldstændigt blottet for overskud, men det er nok bare mig der ikke er blevet ædru endnu.Jeg skrev intet sted at jeg har nogen dybere forståelse for IPCC scenarier, men måske du i dit raseri overså dette? Jeg påpegede blot det helt åbenlyse, nemlig at du overhovedet ikke forholdt dig til Bjørnskovs model, men blot kom med nogle brede overfladiske betragtninger der slet ikke adresserede Bjørnskovs pointe. Det kan du da godt se, kan du ikke, lille ven? Prøv at læse hans indlæg igen uden raseriet. Men du kan jo tage revanche nu i stedet for at spille fornærmet, og blot fortælle os allesammen hvordan din økonomiske model ser ud (med ligninger, tak), hvordan den afviger fra Bjørnskovs, og så er jeg sikker på at du og Bjørnskov lynhurtigt kan komme frem til en mere korrekt model til stor glæde for os der elsker at se store ånder som dig krydse klinger med næsten lige så store ånder. Det er det smarte ved ligninger, Christoffer, du kan ikke gemme dig bag dem.Så kom frisk, og vis os alle sammen hvor Bjørnskovs model er forkert. Det burde du være selvstændigt i stand til uden at linke til alle mulige ligegyldige sider, og det er hvad du burde have gjort til at starte med. Tror du at du kan klare det, lille ven? Kys-Kys.

    Svar
  11. Anderskov

    Ovenstående #6 kan vist koges ned til “Jeg er ikke i stand til at gennemskue pointerne i Bjørnskovs artikel, og kan derfor ikke forholde mig direkte til den. Jeg vil derfor blot gentage at der ikke er noget at komme efter, flertallet holder med mig, og IPCC gør et fantastisk arbejde i videnskabernes tjeneste. Fik jeg sagt at der ikke er noget at komme efter? Check! Fik jeg smidt et par irrelevante links i hovedet på folk, hvoraf mindst et er til en venstresnoet økonom? Check! Og huskede jeg at tale ned til Bjørnskov sekundet efter jeg forsøgte mig med falsk smiger? Check! Godtså…tryk på ‘afsend'” Til Bjørnskov: bliv endelig ved med at smide græske bogstaver i hovedet på os. Det gør det nemmere at skære ind til benet af hvad kontroversen er, og mappe eventuelle konsekvenser.

    Svar
  12. jp

    Christoffer; ganske kort: Jeg har ingen ide om hvad din personlige motivation er for at kaste enorme mængder af energi ind i klimadebatten, og det rager mig langsomt. Hey, hvem ved? Måske du rent faktisk er bekymret over jordens sande tilstand? Mit indlæg 10 var en generel betragtning, og i øvrigt henvendt til Peter Kyrrild… så hvorfor du følte trang til at klargøre din position i relation til det indlæg kan jeg sgu ikke lige gennemskue. Jeg er i øvrigt ikke specielt ærgerlig over de vedtagne klimapolitikker eller mangel på samme; det var slet ikke pointen. Pointen var, at ikke en kæft opfører sig som om der er et væsentligt problem. Det kunne jeg godt uddybe, men det tillader tiden desværre ikke. Min Rain Man finte var jeg selv ret begejstret for! Kunne den klistres på Niels A? Formentlig. På mig? Ork ja! På David Gress? Huh? Kom igen. Hvorfor skal han blandes ind i dette? Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad Gress (hvis det er den Gress jeg tænker på) har af holdninger til Menneskeskabt Global Opvarmning Af Alvorlig Grad, og jeg er heller ikke sikker på at jeg er voldsomt interesseret. Beder jeg dig tage stilling til alt det bavl der vælter ud af kæften på det vognlæs af klimaaktivister der forpester æteren med alskens dommedagsprofetier? Ikke mig bekendt. Og det er vist hvad jeg har at bidrage med i denne tråd.

    Svar
  13. Christoffer Bugge Harder

    Bjørnskov: Din pointe er saamaend klar nok – at den manglende PPP-korrektion betyder, at man laver en raekke fejlagtige antagelser, der giver urealistiske beregninger af emissionsscenarierne. Heraf kan den simple fejl, der blot bestaar i, at man maaler vaekst plus inflation, maaske antages at opvejes af reduktionen i udledningsintensitet, men samtidigt undervurderer man, hvor effektivt u-lande allerede udnytter ressourcer samt overvurderer baade deres og I-landenes fremtidige vaekst – og muligvis mere endnu. Det kan jeg udmaerket se ud fra dine ligninger og forskellige indlaeg. Dele heraf ender Quiggin og Castles med at enes om. Men spoegsmaalet er, HVOR stor betydning, dette forhold har for emissionsscenarierne. Ifoelge de kilder, jeg kan laese, ikke ser ud til at vaere uoverensstemmelser mellem forudsigelserne af 90ernes emissioner baseret paa de angiveligt helt fejlagtige modeller – OG de faktiske emissioner? Desuden kan jeg se, at langsigtede emissionsscenarier inddrager en lang raekke andre faktorer end BNP (teknologisk omstilling, demografi, forskellige transportbehov i lande afhaengigt af stoerrelse osv. osv.) – alt sammen faktorer, der indeholder meget betydelige kilder til usikkerhed. Hvis man PPP-korrigerede sine data, maatte man vel ogsaa f.eks paa anden vis korrigere for udledningsintensitetsreduktion? Givet alle disse usikkerheder, der maaske kunne taenkes at give fejlagtige forudsigelser, staar man aabenbart med en model, der foreloebig har ramt ganske godt. Er det paa denne baggrund urimeligt at haevde det synspunkt, at der ikke umiddelbart er grund til at antage, at den skulle vaere grundlaeggende fejlagtig? Nakicenovic et al. konstaterer selv, at ting som “technology change….have a far greater impact on future emissions than does the choice of economic metric”. Er de sandsynlige fejlkilder ved den manglende PPP-korrektion af en saadan karakter, at de paakalder sig langt mere opmaerksomhed end alle de (mange) mulige oevrige fejlkilder? Det er ganske simple og oprigtige spoergsmaal, og det handler blot om, at Nakicenovic og flere andre for mig at se har leveret svar paa en raekke af dine spoergsmaal og begrundelser for deres valg i deres artikler og rapporter – svar og begrundelser, som jeg ikke kan se, at du helt adresserer. Hvis det skyldes mine manglende kundskaber udi nationaloekonomien, beklager jeg meget. Og Anderskov: Hvis jeg havde et problem med at blive modsagt, ville jeg nok ikke selv opsoege fora som Punditokraterne, tror du vel? Jeg har det aldeles glimrende med saglig kritik, og jeg kan sagtens tage fejl og goer det undertiden eftertrykkeligt. Men jeg vil ikke skjule, at jeg irriteres over underloedige og uigennemtaenkte angreb som dit ovenstaaende. Det er klart for enhver, at du ikke selv har gjort forsoeg paa at forholde dig til sagen endsige de kilder, jeg naevnte, og bare at affeje noget som “venstreorienteret” er ligesom en temmelig uinteressant, ikke? Jeg kan da godt traekke mig tilbage til et elfenbenstaarn, glaede mig over at vaere i flertal og affeje mine politiske modstandere som nogle vaemmelige, hoejreorienterede oekonomer, naar det falder mig for besvaerligt at forholde mig til en sags substans, hvis du foretraekker den indstilling. Men det ville vel vaere lidt trist i Hal Kochs faedreland, synes du ikke? Jeg er afgjort kvaerulant af natur, og jeg er frygtelig staedig – ingen tvivl om det. Det betyder ogsaa, at jeg har svaert ved bare at vaere ligeglad og lade noget, ligge, naar jeg mener at have en relevant indvending. Og for mig at se er det meste af Punditokraternes klimaskepsis altsaa soleklart funderet i misforstaaelser, foelelsesladede fordomme og uvidenskabelig hoerensagen – med Bjørnskovs oekonomiske indvendinger som en mulig undtagelse. Men jeg anser baade “hoejreorienteret” og “venstreorienteret” vroevl for lige skadeligt, og jeg er helt aaben for, at jeg har misforstaaet eller overset noget her, og jeg har naturligvis intet som helst at belaere Bjørnskov om i grundlaeggende nationaloekonomi. Jeg kan blot se, at en raekke oekonomer af forskellig politisk observans har gjort rede for en raekke af de forhold, som Bjørnskov ifoelge eget udsagn har undret sig over. Derfor tillader jeg mig at bringe dem ind i debatten. Er det ikke fair nok?

    Svar
  14. Christian Bjornskov

    Jeg vil bestemt ikke gaa saa langt som Anderskov og sige, at Christoffer Bugge er dum. Det tror jeg faktisk ikke han er. Men, Christoffer, jeg er nervoes for at du ikke helt har fanget pointen i min kommentar. Du skriver, at du ” ikke se, at det vigtige grundlæggende samfundsvidenskabelige fundament for det naturvidenskabelige arbejde – co2-udledningsscenarierne – er grundlæggende anfægtet”. Basis for at det_ikke_skulle vaere anfaegtet er, at IPCC i deres videre beregninger kun og udelukkende baerer en simpel inflationsfejl med over fra deres vaekst-forecasts. Hvis det var tilfealdet ville du have ret, naar du skriver at “overvurdering af BNP og medfølgende udledninger opvejes af en reduktion i udledningsintensiteten)”, som Nakicenovic haevder.Min pointe her er, at de af ret simple grunde kommer til at importere andre og langt stoerre fejl, der alle i sidste ende indebaerer langt stoerre drivhusgasemissioner i IPCCs modeller, end der er belaeg for at paastaa, hvis man havde gjort sit arbejde ordentligt. Dermed er grundlaget anfaegtet.

    Svar
  15. Christian Bjørnskov

    Lad mig blot tilføje to ting: For det første kunne man godt hamre sin pointe lidt pænere igennem end Anderskov gør – jeg vil ikke censurere, men synes det er lidt ærgerligt at klimadebatterne ofte udarter sig til råberi. Men for det andet opsummerer han faktisk ganske godt det ekstra bidrag, som Christoffer ikke får fat i: Den ekstra fejl er forskellen i konvergensfaktoren, som bliver båret over i emissionsberegningerne. Den bliver vel at mærke_ikke_udjævnet i disse beregninger, som den ‘rene’ inflationsfejl muligvis gør. Deri ligger altså også en potentielt vigtig bias, som gør at IPCC overvurderer fremtidens drivhusemissioner og dermed klimaændringer ganske betragteligt.

    Svar
  16. Niels A Nielsen

    Bjørnskov:Jeg for min del vil anstrenge mig for at efterkomme opfordringen, selvom det af og til er næsten umuligt at undgå en vis stramhed i betrækket, hvis du forstår, hvad jeg mener…Fra Bjørnskovs sidste kommentar “…og dermed klimaændringer ganske betragteligt.” Det skal vel kvalificeres en smule afhængig af størrelsesordenen af fejlen, som jeg ikke umiddelbart kan gennemskue?

    Svar
  17. Christian Bjørnskov

    @NANs sidste pointe: Min studentermedhjælp og jeg arbejder for tiden på en note (eller noget lignende) om forskellen på MER og PPP-beregninger på vækst. De ret foreløbige resultater peger på, at forskellene kan være endda_meget_store på både konvergensfaktoren og den bias, som brugen af MER-data inducerer i andre baggrundsfaktorer. Så fejlen man bærer over er sandsynligvis temmelig stor.

    Svar
  18. Anderskov

    Bjørnskov; Jeg noterer mig at du efterlyser en mere diplomatisk tone, men jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg – i relation til Christoffer – vil gøre mig væsentlige anstrængelser for at ændre stil, endsige forsøge. Det forekommer ikke sandsynligt. Hans endeløse rækker af bluff, opstyltet retorik, og direkte misforståelser, adresseres bedst med en forhammer, og ikke i form af små søde lyserøde sedler, serveret på et imiteret sølvfad og en sprød bund af karse. Den eneste grund til at vi ikke allerede nu er blevet spammet med flere totalt irrelevante links og ligegyldigt ordskvalder – desperat forsøgt forklædt som indsigt – er selvfølgelig, at Christoffer er travlt beskæftiget med at skrabe Internettet tyndt for et eller andet han kan kaste efter dit konvergensargument, thi selv Christoffer må på nuværende tidspunkt være klar over, at der vist var en lille detalje der smuttede ved første gennemlæsning. Hvis han ikke finder noget vil han komme tilbage – for det sidste ord må han jo ha’ – og blot ævle-bævle lidt om at være en forfulgt uskyldighed, der blot nysgerrigt afsøger nye territorier, er åben (nogen vil sige at han blot er pivåben) overfor at der KAN være et eller andet han ikke har forstået, men at vi knoslæbere i hvert fald ikke har bragt ham derhen endnu. Mon ikke også flertalsargumentet bliver luftet i en mere eller mindre forklædt version? Bortset fra deeet, glæder jeg mig bestemt til at se resultaterne af Jeres forsøg på at kvantificere effekten af MEP kontra PPP, og hvordan det propaganderer ned gennem de forskellige dele af modellen. Hvis der er noget vi mangler i hele denne debat, er det at få sat nogle tal på. PS: Generelt synes jeg nu ikke at tonen i klimadebatterne er specielt anderledes end hvad der fx. i øjeblikket foregår i de forskellige Irak/Bush/USA tråde, men hvis det skulle være tilfældet, er det egentlig ikke så mærkeligt. Den materialistiske livsstil, med alle dens bekvemmeligheder, har sejret massivt, og i et ultimativt valg mellem fladskærme og Isbjørne, vælger de fleste fladskærmen. Uden at tøve. Vi kan diskutere hvilken kapitalistisk model der på langt sigt vinder, men at fremtiden er kapitalistisk er næppe til diskussion. Det eneste der umiddelbart ser ud til, på papiret, at have kapaciteten til at true denne livsstil, er hvis det lykkes et sammensurium af forskellige interessegrupper at overbevise befolkningerne om snarlig forestående klimaapokalypse. Selv da, med denne viden, er det ikke sikkert at folk vil ændre livsstil, men det er under alle omstændigheder det sidste skud de snigskytter, der har været dejlige tavse siden muren faldt, har i bøssen. Menneskeskabt Global Opvarmning er ikke længere, udelukkende, en detaildiskussion om kulstofkredsløb, klimatisk sensitivitet, pålidelighed af klimamodeller, og andet fnidder-fnadder, men en egentlig bevægelse, og, vel og mærke, en bevægelse med visse totalitære træk. Stille og roligt har man gjort en ide, og nogle simple laboratorieforsøg, til en forkromet ikke-falsificerbar teori, der præsenteres som var det selve Newtons Principia. Det er som minimum et dogme, men spørgsmålet er om man ikke hurtigt nærmer sig egentlig religion? Uanset hvad, snakker vi om at ændre, markant, på vores livsstil, hvis visse højtråbende størrelser får magt som de har agt, og man må selvfølgelig ikke bliver overrasket over at DET kaster en voldsom og blodig debat af sig.

    Svar
  19. Anderskov

    Jamen lille pusser, jeg havde skam da læst dine links, inden jeg postede min Dunst #7 der sådan fik stakkels dig helt op i det røde felt. Det var jeg jo nødt til: Den del af dit første indlæg der skulle forestille at være dine egne ord, indeholdt jo intet materielt i forhold til Bjørnskov’s model og det væsentlige fra denne, nemlig at man – udover den gamle traver om købekraft kontra vekselkurser – også begår en fejl i konvergensfaktoren. Ifølge Bjørnskov’s model indvæver den ene ikke den anden, men er to seperate bidrag til den samlede fejl. Ikke overraskende var også dine links irrelevante i den henseende. Jeg opfordrer dig til at pege på den eller de passager i dit første indlæg (eller hvilket som helst af dine indlæg, faktisk) der adresserer problematikken og kvalificerer at det ingen relevans har. Det kan du selvfølgelig ikke. Det er jo tydeligt for selv den mest ordblinde underskoleelev, at du helt åbenlyst troede at Bjørnskov’s essay blot var en stringent og formel formulering af gamle synspunkter, og overså fuldstændigt at der var bragt nyt til festen. Da at du ikke ejer skyggen af selvstændig indsigt på området, men blot er en simpel eftersnakker, var du derfor overladt til en gab-gab gentagelse af en frontlinjebred kritik du allerede har postet ad naseum andre steder, og som ikke beskæftiger sig med at Bjørnskov – modsat dig – er kommet videre i teksten siden sidst. Det kunne du ikke tåle at høre, og hey, synd for dig. Tør øjnene, og snup en tudekiks. Der skal fortsat lyde en opfordring til at du kommer med din egen model, egne ligninger, egne ræsonnementer, i stedet for blot hovedløst at skrive af efter andre. Det bringer dig næsten altid ud i pinlige situationer, hvor du udviser en total mangel på evne til at sætte dig ind i andres synspunkter, hvis de altså blot hæver sig den mindste smule, over det rystende lave bundniveau du udviser når det kommer til en bred vifte af discipliner såsom logik, matematik og fysik. Jeg ved det er en tarvelig opfordring, eftersom du fuldstændigt er overladt til dig selv, ganske uden hjælp fra dine sædvanlige venstresnoede aktivist-hjemmesider. Muligvis har du allerede dybdeanalyseret Bjørnskovs pointer, og fundet at vi roligt kan fortsætte med at sutte på IPCC’s tommelfinger, men uheldigvis glemte du at indvie os andre dødelige i denne indsigt, og druknede blot det hele i enfoldigt lang-i-spyttet-snak vi HAR været igennem andre steder. Også Bjørnskov var mere end almindelig i tvivl om hvorvidt du overhovedet havde fattede den essentielle pointe, og måske du fremover blot skal koncentrere dig om at adressere folks pointer direkte og præcist, og for det sandsynlige tilfælde at du ikke kan det, så bare klappe kaje og høre efter? Kom frisk, rødmossede Erik. Og når du kikker forbi igen, så lad være med at gentage dit fordrukne sludder om at det ikke gør så meget at IPCC’s modeller er pivforkerte, så længe de bare rammer rigtigt. Det er så hjerteskærende dumt, at det ville være nemt at affærdige som en standartbrist i dine analytiske evner – eftersom du jo har anvendt samme forskruet logik i andre sammenhænge – men uheldigvis er det ved at blive en helt accepteret standartretorik blandt klimaforskere. Som en svampet dværgvækst er den ved at sætte sig som en K3 skade på selve videnskabernes fundamentet. Derudover: Jeg kunne aldrig finde på at mistænke dig for at slå lejr i et elfenbenstårn, på en piedestal, eller noget som helst andet der giver udsigt. Det kræver en vis form for format, og for dit vedkommende er det vist mere i den modsatte retning vi skal, nemlig ned; ned i specialesumpen. Er det efterhånden over 10 år du har været om at hive din kandidatgrad i land? Var det efterskoleopholdet der forsinkede din udvikling, eller har du bare i al almindelighed svært ved at fokusere (noget du efterhånden har givet mange prøver på)? Dine selvhøjtidelige besværgelser om at du mænger dig på Punditokraterne fordi du elsker at blive modsagt og få konstruktiv kritik, ser jo flot ud på skrift, men kan selvfølgelig ikke klare et nærmere eftersyn (ganske som 90% af alt det andet ordflom du jævnligt forsøger at drukne folk i). Jeg tog en hurtig tur gennem hovedparten af de tråde du har medvirket i, og fandt ikke eet eneste eksempel på at du har ændret holdning, været overvejende positiv overfor et indlæg, eller uforbeholdent anerkendt en moddebattørs synspunkter. Derimod var det ikke svært at finde indlæg hvor du beklikkede folks intellektuelle habitus, kulminerende med følgende svada:”I er, som James Hansen sagde, en flok komiske hofnarre og sammensværgelsesteoretikere. Jeres rolle er at levere underholdning til julefrokosterne.”Så du søger altså komiske hofnarre og sammensværgelsesteoretikeres selskab for at få konstruktiv kritik? Ha-ha, ja, sikkert. Og din far besøger ludere for at få indlevelse, varme, og kærlighed?! Riiiight. Seriøst: spar os for dit løgnagtige snot om hvordan det kilder dit intellekt, alle de frække steder, at propagandere på Punditokraterne. Du kommer sgu ikke her for at få konstruktiv kritik, men – med dine egne ord – for med stor fornøjelse at pille vores indlæg fra hinanden. Det er helt legitimt, men siger selvfølgelig også uendeligt meget om din frastødende personlighed, og at man ikke behøver at tillægge dine synspunkter nogen særlig tyngde. Overhovedet. Med hensyn til John Quiggin må du undskylde at jeg beskrev ham som venstresnoet. Det er ganske tarveligt når han nu selv siger at han “don’t object to being described as left-wing”, bliver præsenteret på australsk abc som “a left-wing economist from Queensland Uni.”, omtales på Economist.com som “left-wing academic blogger(s) John Quiggin”, og selv erkender at “the immediate ground for criticism is usually the fact that I hold ‘left-wing’ views on economic policy.”Vi kalder ham da bare for en socialakrobat, hvis det kan gøre dig glad. Jeg undskylder også for at have hevet politiske overbevisninger ind i alt dette. Det må jo være specielt frustrerende for dig, der altid har holdt stien ren, og aldrig bekymret dig om hvilke højreorienterede tænketanke diverse klimaskeptikere er tilknyttet. Den slags motivanalyse er du jo fuldstændig hævet over, ikke sandt, Inspector Obvious? Du lover, du snart skriver igen, ja?

    Svar
  20. CBH

    Bjørnskov: Jeg udtrykker mig muligvis uklart, men som jeg skrev ovenfor, anfaegter jeg slet ikke, at man “slaeber fejl med over” og at konvergensfaktoren ikke udjaevnes, som du nu for anden gang goer opmaerksom paa. Og jeg kan godt se, at det er en potentielt vigtig bias. Jeg kan blot se, at Nakicenovic og andre redegoer for, at “the choice of economic metric” er af langt mindre betydning ifht. de andre usikkerheder i emissionsberegningerne, samt at de hidtidige resultater aabenbart giver Nakicenovic ret i, at den ikke ser ud til at have vaeret en saerlig betydninsfuld bias indtil videre – hvor du argumenterer for det modsatte. Jeg har ingen nationaloekonomiske forudsaetninger for at vurdere spoergsmaalet, og derfor efterlyser jeg blot nogle forklaringer paa, hvorfor Nakicenovic tager fejl – og tro det eller ej, men det er ganske oprigtige spoergsmaal. Og Anderskov (Mr.Brian, Heisenbergs Hest, FN ubers Nobody osv osv.): Jeg er smigret over, at jeg optager en saa central plads i dit univers. Jeg kan desvaerre ikke tage folk som dig og Niels A. Nielsen alvorligt, og jeg vil naturligvis ikke paa nogen maade paastaa, at jeg anstrenger mig for at skrive venligt til jer.Jeg vil dog lige indskyde, at jeg foreloebig kun har vaeret indskrevet paa KUs Biologisk Institut i 6 aar – men hvis mit specialeforsvar gaar skidt, kan jeg maaske haabe paa, at FN vil se i naade til mig, naar organisationen har gennemfoert sit totale opgoer med den globale kapitalisme?

    Svar
  21. Christoffer Bugge Harder

    P.S Og “Anderskov”, “Mr.Brian”, “Heisenbergs Hest” osv. osv.: Omkring manglende fokus i klimadebatten kan jeg tilføje, at Bjørnskov – i nogen grad som C&H selv – er gået fra 1) først at sige, at den manglende PPP-korrektion overvurderede udledningerne i 1990erne med 3-400%, over til at påstå, at 2) Stern og IPCC “helt og aldeles ignorerede” PPP-spørgsmålet for nu blot 3) at argumentere for, at den manglende PPP-korrektion giver en “potentielt vigtig bias” pga. konvergensfaktoren. De to første påstande var forkerte. Så vidt, jeg kan se, er den tredje en mulighed, der anerkendes af Nakicenovic et al. samt Quiggin, men d´herrer fremhæver, at usikkerhedsfaktorerne ved “economic metrics” synes at være beskedne ifht. f.eks teknologianvendelse, samt at virkeligheden åbenbart hidtil har vist sig at give SRES ret i dette. Jeg synes umiddelbart, at energiøkonomen Nakicenovics begrundelser lyder gode. Jeg kan på den ene side se, at Manne og Richels har sammenlignet MER og PPP-scenarier og fundet en uoverensstemmelse på 14% for emissionsscenarierne, 7% for atmosfærens co2-indhold og 5,5% for temperaturforudsigelserne i år 2100 – ikke frygtindgydende.http://aei-brookings.org/admin/authorpdfs/redirect-safely.php?fname=../pdffiles/phpqD.pdf Jeg kan også se, at McKibbin, Pearce og Stegman (www.lowyinstitute.org) under bestemte konvergensantagelser har fundet en mulig forskel på MER/PPP på 40% for emissionerne inden 2100, men bemærker, at “impacts on cumulative emissions would be less than this and even less on temperatures” – (20% for co2-indholdet og 15% for temperaturforudsigelserne?). Det lyder mere substantielt, men stadig slet ikke som en bombe, der “holder naturvidenskaben for nar” ifht. alle mulige andre usikkerheder. Men jeg har – som du korrekt angiver – ingen særlig viden om sagen (og har heller aldrig påstået at have det). Derfor efterlyser jeg, at Bjørnskov (som han åbenbart er i gang med) kvantificerer sin kritik. Hvis han på uigendrivelig vis demonstrerer, at den manglende PPP- korrektion med alle dens implikationer overgår alle andre usikkerheder eller/og med forskellige rimelige scenarier kan forventes at overvurdere fremtidige emissioner i en grad, så “naturvidenskaben holdes for nar”, skal jeg nok lægge mig fladt ned og sige frygteligt undskyld. Jeg hæfter mig blot foreløbig ved, at Bjørnskovs generelt har haft en noget slingrende kurs i hans kritik af SRES-folkene. At blive ved med at tæske løs på et angivelig PCA-problem i Hockeystaven i indlæg efter indlæg uden nogensinde at forholde sig til, at flere har fået næsten identiske resultater helt uden at bruge PCA, virker heller ikke overbevisende, og endnu værre er det, når han med henvisning til Jeffrey Sachs forsøger at kritisere Wesley Clark for at påstå, at knappe ressourcer i Darfur har været årsag til konflikt, selvom Sachs åbenbart er helt på linje med Clarks vurdering. Alt i alt er det mit indtryk, at Bjørnskovs fokus i klimadebatten så vidt mere har været på, at der må være et eller andet lusket ved det hele, end på, hvad der er videnskabelig dækning for. Og til din oplysning omkring ad hominem-argumenter, Exxon og “højreorienterede tænketanke”: Mit argument er ikke, at “NN tager fejl, for han får penge af Exxon”, men derimod, at “NN tager fejl, fordi det, han siger, ikke stemmer overens med A,B,C,D, hvilket NN udmærket godt ved – og i den forbindelse er det da interessant, at han får penge af Exxon”. Når Patrick Michaels f.eks støtter Khilyuk og Chilingar i, at “kun 0,000072% af atmosfærisk co2 er menneskeskabt”, er det så fordi, at han (som professor i økologi) aldrig har hørt om kulstofkredsløbet? Eller er det måske, fordi han har modtaget godt 1 mio. $ fra Exxon og co. i de sidste 10 år? Vil du selv svare? Og at nævne, at stort set samtlige skeptikere er tilknyttet mere eller mindre liberalistiske tænketanke er efter min mening fuldstændig berettiget i en debat, hvor det fyger med komplet uunderbyggede anklager om, hvordan denne eller hin forsker er “ideologisk besat”, fordi han finder frem til noget, man ikke kan lide at høre. John Quiggin ER venstresnoet. Din betegnelse rammer knivskarpt hovedet på sømmet – du glippede bare ligesom at forholde dig til hans argumenter. Jeg har overhovedet ingen indvendinger mod at drage politiske motiver ind i debatten – til forskel fra dig affejer jeg blot ikke, hvad folk siger, bare ved at kalde dem “højresnoede”. Og ja, at pille vrøvl fra hinanden er da en hovedmotivation for mig for at skrive her – og alt det, David Gress, Niels A.Nielsen og du har skrevet om klima (under dine talrige dæknavne), falder efter min opfattelse ind under denne definition – ligesom visse af Bjørnskovs påstande. Og ja, jeg beklikker Niels A.Nielsens intellektuelle habitus, når han – på trods af, at han ikke havde læst Manns artikler – kommer med selvopfundne påstande om, hvad man kunne konkludere på baggrund af Hockeystaven, og ovenikøbet føler sig fri til at kalde en bedre informeret for “ubegavet”, når jeg gør opmærksom på, hvad Mann rent faktisk konkluderede på baggrund af sine data. Hvis du har flere specifikke uddybelser af mit “rystende lave bundniveau indenfor logik, matematik og fysik” som jeg henter med inspiration fra uvidende, “venstreorienterede aktivister” som James Hansen, Tim Lambert, Gavin Schmidt, Werner Äschbach-Hertig, Hans Oeschger eller Sune Olander Rasmussen, så bare kom an. Jeg synes heller ikke, at erkendelsen af selv åbenlyst groteske vildskud har været iøjenfaldende fra Punditokraternes skribenters side. Men hvis du gerne vil have nogle uforbeholdne erkendelser fra min side, så værsågod (jeg har dog, modsat af, hvad du skriver, udtrykt flere af dem i andre sammenhænge): Havde Bjørnskov og Richard Tol ret i, at Stern-rapporten var “alarmistisk” og formentlig på forhånd bestemt til at vise et scenarium, under hvilket klimaforebyggelse ville være en virkelig god forretning? Jeps. Er FN i de fleste sammenhænge en korrupt og ineffektiv organisation? Doh. Er Enhedslistens folketingsgruppes holdning til Kyoto begrundet i dybe overvejelser om co2s evne til at absorbere infrarød stråling? HAHA! Udnytter mange politikere og miljøorganisationer klimasagen til at score billige points? (Behøver jeg svare?) Er personlig frihed og markedsøkonomi altafgørende goder, er totalitarisme i enhver form noget skidt? Er kapitalisme kommunisme langt overlegen, er den danske indkomstskat kontraproduktivt høj osv. osv.? Selvfølgelig – det er “No-brainere”, som du siger. Men hvis vi skræller alt dette vrøvl og alle overdrivelserne af, er det stadig min oprigtige opfattelse, at der er overbevisende videnskabelige argumenter for MGO og for, at det bliver et problem. Hvis nogen kan komme med nogle gode løsninger på dette, der ikke bare handler om at lade stå til, er jeg lutter øren. Bare ikke mere vrøvl om, hvordan Kyoto er socialismens sidste håb om at overtage verdensherredømmet, vel? Tak. P.S Din bekymring for min person er rørende, men slap bare helt af. Jeg svarer forsinket, fordi jeg var til konference for at fremlægge mine specialeresultater samt for at få reviewernes respons på en anden videnskabelig artikel, jeg er førsteforfatter på. De gav den et glimrende skudsmål, men jeg kan skam godt sende dig den til et ekstra kritisk review for “rystende lavt bundniveau”, hvis det var noget? Det ville nok bare kræve, at du hævede dig fra din stil med en konstant sværm af skældsord, uunderbyggede anklager og dårlige anglicismer, som er så letgenkendelig, at den gør dit kinesiske æskesystem af dæknavne inderligt overflødigt. Og du må undskylde, at jeg har sløset så meget, at jeg kommer til at tage næsten 6½ år om min uddannelse (hvilket er lige under gennemsnittet for min årgang). Men medmindre du vil rette en generel anklage mod alle skribenter her, der har vaklet mellem forskellige uddannelser eller/og brugt noget lignende eller mere, skulle vi måske ikke dvæle så meget mere ved dette komplet irrelevante (og ukorrekte) ad hominem-angreb, vel? Og hvis du bekymrer dig om dine
    skattepenge, kan jeg berolig
    e dig med, at specialet er finansieret af Carlsberg.Endelig lærer man skam mange nyttige ting på efterskoler – jeg har navnlig fæstet mig ved et smukt vers fra morgensangen, der handlede om, at hvis man med en ægte ånd ville fægte ude omkring i verden, skulle man ikke dølge sit åsyn og navn. Og da slet ikke bag 117 forskellige obskure pseudonymer.

    Svar
  22. jp

    Hmm…På de par minutter jeg brugte på at google lidt rundt var jeg ikke i stand til at finde ud af i hvilken sammenhæng Pat Michaels skulle have støttet en udtalelse om at “kun 0,000072% af atmosfærisk co2 er menneskeskabt”. Jeg havde også lidt svært ved at verificere at han skulle have modtaget 1 million $ fra ‘Exoon og Co.’ over de sidste 10 år. Via http://www.exxonsecrets.org/html/personfactsheet.php?id=4 fik jeg det til små 300.000 $ i alt, hvilket jo er fuldt sammenligneligt med de 250.000 $ James Hansen fik fra Heinz…i ét hug.

    Svar
  23. Christoffer Bugge Harder

    Hej JP, du kan læse Patrick Michaels lovprisende omtale af Khilyuk og Chilingars artikel “On global forces of nature driving the Earth’s climate. Are humans involved?” på hans blog, worldclimatereport.com:http://www.worldclimatereport.com/index.php/2006/12/01/are-humans-involved-in-global-warming/ K&C sammenligner de menneskeskabte udslip med den totale mængde co2 afgasset fra jordskorpen i Jordens samlede historie (!). Ved at sammenligne de to størrelser finder de – ikke overraskende – frem til, at:”[T]he total anthropogenic carbon dioxide emission in grams of CO2, one obtains the estimate 1.003×1018 g, which constitutes less than 0.00022% of the total CO2 amount naturally degassed from the mantle during geologic history. Comparing these figures, one can conclude that anthropogenic carbon dioxide emission is negligible (indistinguishable) in any energy-matter transformation processes changing the Earth’s climate”. K&C konkluderer således: “Humans may be responsible for less than 0.01°C (of approximately 0.56°C (1°F) total average atmospheric heating during the last century)”. Vi kan vel alle godt blive enige om, at denne sammenligning kun ville være relevant, hvis alt afgasset co2 var forblevet i atmosfæren (dvs. hvis der intet kulstofkredsløb var)? Og når Michaels skriver en meget positiv og alenlang anmeldelse af denne artikel, hvor han behændigt snor sig uden om at forholde sig til denne brøler af Krakatauske dimensioner, hvad skal man så konkludere? Kender manden ikke til kulstofkredsløbet? Hmmm – i så fald var han næppe blevet phD i økologi. Eller har han ikke læst artiklen? Næppe særlig sandsynligt givet den lange anmeldelse med udførlige citater. Eller ved han udmærket godt, at argumentet er værdiløst, men håber, at læserne IKKE kan gennemskue det? Tjaaaa……. Hvorfor kommer en videnskabsmand med et argument, han godt ved er håbløst, hvis ikke for at føre naive læsere bag lyset og sprede forvirring? Og hvorfor skulle Michaels ønske at sprede forvirring? Kunne det måske have noget at gøre med, at han modtager store summer fra Exxon og andre selskaber? Kan vi ikke blive enige om, at Michaels afslører sig selv temmelig meget her? Og angående finansieringen: Du har ret, det er kun små 300.000$ – i hvert fald direkte fra Exxon og andre selskaber. Michaels har selv erklæret, at 20% af hans indtægter kommer fra olie- og kulindustrien, men jeg ved ikke, hvor meget, det i alt bliver til i tidens løb, eller om det er direkte eller gennem CATO.org, CEI eller Heartland, som også har modtaget store beløb fra Exxon (mellem 2 og 3 mio. $ siden 1998). Men uanset beløbets størrelse er det ikke det centrale, om denne eller hin får penge af Exxon, Greenpeace eller hvad ved jeg – det er, som jeg skrev, mest interessant i sammenhæng med deres øvrige udtalelser. Hvis James Hansen bevidst havde løjet, at Sydpolen ville smelte meget snart, og at kun valget af John Kerry (eller store mængder ketchup) kunne forebygge en katastrofe, ville det også være interessant, at han fik penge af Heinz (det var dog fra en fond stiftet af Heinz, uddelt af en uafhængig komité).

    Svar

Leave a Reply to scipioCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.