Kommentarer til: Tillid -– ikke et velfærdsstatfænomen! https://punditokraterne.dk/2007/09/24/tillid-%c2%96-ikke-et-velf%c3%a6rdsstatf%c3%a6nomen/ Thu, 22 Oct 2009 09:44:44 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.3 Af: Jesper Skov https://punditokraterne.dk/2007/09/24/tillid-%c2%96-ikke-et-velf%c3%a6rdsstatf%c3%a6nomen/#comment-7384 Tue, 25 Sep 2007 23:16:32 +0000 http://frihed.info/?p=2496#comment-7384 Det var lidt rodet skrevet af mig. Jeg vil ikke anfægte at uligheden faktisk har været stabil siden 60´erne når nu tallene taler deres tydelige sprog. Det var blot det med at selvom uligheden har været stabil, så betyder folks egen opfattelse at uligheden nok mere. Men det har du svaret på 🙂

]]>
Af: Christian Bjørnskov https://punditokraterne.dk/2007/09/24/tillid-%c2%96-ikke-et-velf%c3%a6rdsstatf%c3%a6nomen/#comment-7385 Tue, 25 Sep 2007 23:08:30 +0000 http://frihed.info/?p=2496#comment-7385 Jesper,du er selvfølgelig velkommen til at anfægte min påstand, men prøv selv at tage et kig på tallene i the World Income Inequality Database. Pre-transfer Gini’en faldt lidt mellem starten af 60’erne og nu, men post-transfer Gini’en har været bemærkelsesværdigt stabil. Hvis du ikke kan fidne tallene, kan jeg selvfølgelig sende dem til dig.Mht. din ide om folks perception af ulighed er det noget, vi er igang med at se på. Men det ser ikke særligt lovende ud.

]]>
Af: Jesper Skov https://punditokraterne.dk/2007/09/24/tillid-%c2%96-ikke-et-velf%c3%a6rdsstatf%c3%a6nomen/#comment-7386 Tue, 25 Sep 2007 08:27:33 +0000 http://frihed.info/?p=2496#comment-7386 Bjørnskov:Nu er jeg overhovedet ikke ekspert på dette område, jeg vil blot anfægte det du siger med at uligheden har været på et stabilt niveau siden 1963. For det er vel sådan at folks grad af tillid til hinanden ikke har noget at gøre med hvordan uligheden de facto er, men snarere hvordan befolkningen som helhed føler at uligheden er. Og, uden at vide det, vil jeg tro at folk tror uligheden er faldet siden starten af 1960´erne og på den måde kommer velfærdsstaten på spil igen. Har man nogle tal på hvordan folk tror det står til med uligheden?

]]>
Af: Christian Bjørnskov https://punditokraterne.dk/2007/09/24/tillid-%c2%96-ikke-et-velf%c3%a6rdsstatf%c3%a6nomen/#comment-7387 Tue, 25 Sep 2007 06:12:28 +0000 http://frihed.info/?p=2496#comment-7387 Jeg er selvfølgelig glad for at en så prominent forsker som Peter Nannestad tager sig tid til at besøge vores blog – også selvom jeg i forvejen vidste hvad hans holdning er. Men lad mig blot komme med en enkelt observation mht. om velfærdsstaten skaber lighed. Hvis man besøger the World Income Inequality Database og finder det sæt ulighedsmål (Gini-koefficienten), der er netto skatter, omfordeling osv. – altså ulighedsmålet efter at velfærdsstaten har været der – vil man opdage at det har ligget bemærkelsesværdigt stabilt omkring 22 siden den første observation i 1963. I og med at den ‘moderne’ velfærdsstat i høj grad startede med Socialdemokratiets nye partiprogram ‘Vejen Frem’ fra 1961, skulle man vel forvente, at uligheden havde været faldende siden da? Det har den ikke, hvilket leder mig til at stille spørgsmålstegn ved, om velfærdsstaten overhovedet er netto omfordelende. Og hvis den ikke er, falder det eneste strå dens apologeter holder sig til i tillidsdebaten, helt til jorden.

]]>
Af: Peter Nannestad https://punditokraterne.dk/2007/09/24/tillid-%c2%96-ikke-et-velf%c3%a6rdsstatf%c3%a6nomen/#comment-7388 Tue, 25 Sep 2007 00:26:42 +0000 http://frihed.info/?p=2496#comment-7388 Jeg synes, Chr. Bjørnskov er lidt hurtigt på aftrækkeren – og lidt hård ved Gert Tinggaard Svendsen – når han affærdiger sammenhængen mellem velfærdsstat og social kapital (generaliseret tillid) så bastant som han gør, bl.a. i overskriften. Han er her heller ikke i overensstemmelse med den internationale litteratur på området, ja end ikke med Eric Uslaner, hvis bog han så varmt anbefaler.Det er bredt accepteret, at indkomst(u)lighed er den stærkeste determinant for graden af generaliseret tillid i et land. Det emne har bl.a. Uslaner harpet på til ulidelighed. Jeg ved ikke, om Chr. Bjørnskov vil hævde, at den høje grad af indkomstlighed i Danmark ikke har noget med velfærdsstaten at gøre, men jeg har vanskeligt ved at forestille mig det. Men så er der altså alligevel en sammenhæng mellem velfærdsstat og graden af generaliseret tillid, og det er oven i købet en sammenhæng, som ville være “gefundenes Fressen” for LO.Det andet spørgsmål, som er knap så velbelyst, er, hvorvidt en høj grad af generaliseret tillid i samfundet også er en direkte eller indirekte forudsætning for, at omfordelingspolitikker, som de kendes fra de nordiske velfærdsstater, overhovedet kan lade sig gennemføre. Det hævder bl.a. Rothstein og Uslaner (ja, ham igen) i en artikel fra 2005. Men det behøver ikke at være det sidste ord i denne sag.

]]>