Ugens citat: Thomas om selvretfærdige, venstreorienterede lynch-mobs

 Den Ayn Rand-beundrende, Richard Epstein-citerende, Cato Institute-støttende, amerikanske højesteretsdommer Clarence Thomas har netop udgivet sine erindringer, “My Grandfather’s Son”.  Jeg har af gode grunde ikke kunnet læse dem endnu, men vil gerne da jeg har indtryk af, at Thomas’ livshistorie er ganske interessant, og at han er væsentligt mere interessant og sympatisk, end hans modstandere normalt fremstiller ham.  Jeg har dog set en del af omtalen (bl.a. i Washington Post men også–med tilføjelse af WaPo-udeladelser–her).  Her er et prægnant citat om dengang i 1991, da Thomas blev nomineret som den kun anden afrikansk-amerikanske højesteretsdommer nogensinde og fik en ganske hård medfart i medier og senat, og som fortjener at blive gengivet:

“As a child in the Deep South, I’d grown up fearing the lynch mobs of the Ku Klux Klan; as an adult, I was starting to wonder if I’d been afraid of the wrong white people all along … My worst fears had come to pass not in Georgia, but in Washington, D.C., where I was being pursued not by bigots in white robes but by left-wing zealots draped in flowing sanctimony.”

10 thoughts on “Ugens citat: Thomas om selvretfærdige, venstreorienterede lynch-mobs

  1. Lise

    Thomas kan med nogen rimelighed antage at alle deltagerne i en Ku KLux Klan lynch mob er hvide. Men her læser man med forundring at “left wing zealots” pr. definition også er hvide, da han jo konkluderer det er de forkerte hvide mennesker, han havde frygtet siden barndommen.Det er et velkendt right wing zealot strategipunkt at præsentere alle left wingers som hyklere: De prædiker energibesparelser, men flyver privat jets; de hævder at være på de fattiges side men går til dyre frisører; de går ind for lighed men er i virkeligheden større racister en Ku KLux Klan. . .Med underteksten i Thomas citatet ser man at punditokraterne denne uge har valgt at fokusere på det tredie punkt. Vi ved allerede at venstrefløjen er misundelige på enhver der har en shekel mere end dem selv, men når det ovenikøbet er en “negroe” der har den ekstra shekel, da er det hykleren afsløres med våben i hånd og fråde om munden. ]End ikke Onkel Tom kunne have sagt det bedre, så er det noget under Hr. Klitgaard finder Thomas både sympatisk og interessant?

    Svar
  2. Jon Herstad

    Gad vide hvad racefordelingen var blandt dem der var modstandere af Thomases på Capitol Hill? Den var nok ikke 50/50 (sort/hvid) så mon ikke Thomas med rette kan sige: ”I’d been afraid of the wrong white people all along”, uden at ramme helt ved siden af?

    Svar
  3. Lise

    Thomas ville med garanti have ramt helt i plet, hvis han havde nøjes med at sige “people” og undladt at præcisere hudfarven.

    Svar
  4. edofc

    Kernen i problemet er vel at Thomas kun er hvor han er i dag paa grund af de selvsamme venstreorienterede kredse: For at undgaa et ramaskrig fra borgerrettighedsgrupper og lignende, var Bush noedt til at udpege en sort ny dommer da Marshall traadte tilbage. Thomas var antagelig langt fra den bedst egnede konservative kandidat, men var formentlig den bedst egnede sorte konservative kandidat. Thomas er utvivlsomt en udmaerket jurist, men sammenligner man Thomas’ opinions med opinons fra andre konservative dommere, Scalia, Roberts, Rehnquist etc, staar hans mangler ret klar frem.Man er saaledes naeppe helt ved siden af, hvis man haevder at Thomas er hvor han er i dag alene paa grund af positiv saerbehandling. Fortaleren for affirmative action (generelt venstreorienterede), har det derfor svaert ved, at Thomas ikke er taknemmelig, hvilket netop viser svaghederne ved et saadant system. Lad det i oevrigt vaere et indspark i den hjemmelig debat om koenskvotering….

    Svar
  5. Lise

    edofc.Kan jeg få dig til at uddybe den med Thomas’ mangler i forhold til andre konservative dommere? Mener du hans opinions afviger ideologisk fra deres, eller at hans argumentation ikke er af samme kvalitet? Hvis det er det sidste, kan du give et eksempel?

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    @4″Thomas er utvivlsomt en udmaerket jurist, men sammenligner man Thomas’ opinions med opinons fra andre konservative dommere, Scalia, Roberts, Rehnquist etc, staar hans mangler ret klar frem.”Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig her–men måske er det fordi vore respektive retsfilosofier (?) leder os til forskellige vurderinger. For nok er det klart, at Scalia/Rehnquist/Thomas meget ofte har stemt sammen og derfor i praksis ofte har repræsenteret samme “fraktion”, men jeg er slet ikke så overbevist om, at de når alt kommer til alt har samme retsfilosofi. Hvor f.eks. Scalia og Rehnquist ofte har syntes at tilslutte sig en næsten retspositivistisk udgave af “original intent”, er jeg–ud fra, hvad jeg har set Thomas give udtryk for–ret overbevist om, at han snarere har en slags naturretsligt ræsonnement. Eller sagt på en anden måde: Scalia og Rehnquist vil f.eks. have henholdt sig til, at man kun har de rettigheder, der er eksplicit garanteret (eller ihvertfald fremhævet af “the founders”), mens Thomas vil være mere åben for at lægge vægt på “Bill of Rights”‘s 9. tillægs ord om, at det at en rettighed ikke er opregnet ikke er ensbetydende med, at man ikke har den. (“The enumeration in the Constitution, of certain rights, shall not be construed to deny or disparage others retained by the people.”) Derfor finder man ofte Thomas i samme retsfilosofiske båd som f.eks. Richard Epstein, Randy Barnett eller Douglas Ginsburg–og det er altså ikke helt samme båd som Scalia, Rehnquist m.fl.Det står naturligvis enhver frit at mene, at et sådant perspektiv er skidt, men jeg er ikke sikker på, at der er en helt objektiv standard, hvormed man kan sige, at Thomas’ meninger er præget af klare “mangler”.”Kernen i problemet er vel at Thomas kun er hvor han er i dag paa grund af de selvsamme venstreorienterede kredse: For at undgaa et ramaskrig fra borgerrettighedsgrupper og lignende, var Bush noedt til at udpege en sort ny dommer da Marshall traadte tilbage. Thomas var antagelig langt fra den bedst egnede konservative kandidat, men var formentlig den bedst egnede sorte konservative kandidat. … Man er saaledes naeppe helt ved siden af, hvis man haevder at Thomas er hvor han er i dag _alene_ paa grund af positiv saerbehandling. Fortaleren for affirmative action (generelt venstreorienterede), har det derfor svaert ved, at Thomas ikke er taknemmelig, hvilket netop viser svaghederne ved et saadant system.” (PKKs fremhævning)Jeg er formodentlig villig til, i en vis forstand, at være enig i første halvdel af passagen/analysen–men jeg er så til gengæld ikke helt sikker på, at jeg forstår den med _alene_. Hvis der var et ønske fra et konservativt flertal om en kandidat, der var sort og konservativ, så er det vel ikke alene hudfarven, der er afgørende og avancementet dermed _alene_ et udtryk for positiv særbehandling? I så fald er der ihvertfald god grund til at tro, at enhver minoritet (kvinder, sorte, latinoer, asiater m.v.), som klarer sig politisk i USA _alene_ gør qua positiv særbehandling. Det er ihvertfald svært at se, at Demokraterne ikke skulle kunne finde bedre og mere politisk kvalificerede præsidentkandidater end f.eks. Hillary Clinton og Barack Obama, eller at Bush ikke skulle have kunnet finde bedre udenrigsministre end Colin Powell og Condi Rice; jeg har ihvertfald svært ved at se, at udpegningen af Thomas skulle være _mere_ positiv særbehandling end f.eks. udpegningen af Ruth Bader Ginsburg eller Thurgood Marshall. Pointen er vel snarere–på godt og ondt–at der i politikernes “nyttefunktion”, når de skal vælge, indgår andet end ren og skær “objektive” kvalifikationskriterier.

    Svar
  7. edocf

    Lise PKKJeg vil medgive at min karakteristik af Thomas’ afgørelser måske var lige hurtig og friskfyragtig nok. Amerikanske højesteretsafgørelser er gennemgående af høj kvalitet, uanset hvem afgørelsen kommer fra. Jeg står dog ved at Thomas’ afgørelser ofte mangler det ”schwung”, som eksempelvis ofte karakteriserer Scalia. Skal jeg komme med et eksempel kan man sammenligne Scalia og Thomas dissenser i Hamdi v. Rumsfeldt.Jeg er også enig med PKK i at Thomas’ anlægger en lidt anden fortolkningsstil end visse andre konservative dommere. At Thomas skulle anlægge en udpræget naturretlig stil har jeg dog ikke sikker på at jeg er helt enig i det til trods for at Thomas i forbindelse med sin tiltræden faktisk forsvarede inddragelsen af naturret. Thomas er i mine øjne en af de mest udpræget originalistiske fortolkere, der nognesinde har siddet i retten, og netop viljen til at se bort fra Stare Decisis til fordel for en meget tekstnær fortolkning er i mine øjne et af Thomas særkender. Et eksempel er Gonzales v. Raich, som samtidig viser Thomas’ libertarianske tendenser (en andet punkt hvor han undertiden adskiller sig fra sine mere socialt konservative kollegaer). Med hensyn til betydningen af Thomas hudfarve er jeg lidt usikker på hvad PKK mener. Amerikanske højesteretsdommere rekrutteres normalt fra de føderal appelretter, der har i alt ca 170 dommere. Da der var et stort ønske om at udpege en sort dommer som erstatning for Marshall, og Bush(41) samtidig havde et ønske om at dommeren skulle være konservativ, var feltet ved at være snævret ind. Når jeg siger at Thomas blev udpeget alene fordi han var sort mener jeg blot, at der var en del andre kandidater, der opfyldt de to andre ”betingelser”, og som havde betydeligt mere erfaring, og at Thomas hudfarve derfor blev udslagsgivende.Jeg er også lidt usikker på, hvordan PKK mener at anvendelse af race som udvælgelseskriterium i forbindelse med udøvelse af et præsidentielt prerogativ, kan overføres til valgte politikere. Hvis Clinton, Obama eller Richardson bliver valgt som præsident, vil der vel næppe være nogen der hævder, at de er valgt på grund af køn eller etniske oprindelse. Ser man således på sammensætningen af det amerikanske senat synes de amerikanske vælgerne ikke at udøve nogen form for affirmative action.Endelig synes PKK synes at antage, at jeg mener at der er noget principielt galt med at inddrage af køn og race ved udpegelse af dommere. Det er sådan set ikke tilfældet, jeg mener derimod at en divers sammensætning er med til at give retten (tiltrængt?) demokratisk legitimitet. Pointen med mit oprindelige indlæg var derimod blot at påpege at der i visse kredse i USA er en tendens til at mene, at modtagere af positiv særbehandling bør gengælde denne ”tjeneste”, og at det i høj grad er noget der har ramt Thomas. Anlægger man imidlertid denne synsvinkel, bliver affirmative action ikke blot et spørgsmål om at sikre diversitet, demokratisk legitimitet osv., men også en måde at fremme egen dagsorden. Der er i øvrigt ikke tvivl om at Thomas selv er træt af at høre om hans udnævnelse er begrundet i race, jf han sdissens i Grutter v. Bollinger: ” When blacks take positions in the highest places of government, industry, or academia, it is an open question today whether their skin color played a part in their advancement. The question itself is the stigma–because either racial discrimination did play a role, in which case the person may be deemed “otherwise unqualified,” or it did not, in which case asking the question itself unfairly marks those blacks who would succeed without discrimination.”

    Svar
  8. edocf

    Jeg så desværre ikke interviewet med Thomas, men faktum er dog at borgerettighedsgrupper, herunder NAACP var blandt de største modstandere af Thomas’ udnævnelse (blandt andet med begrundelsen at Thomas ikke var tilstrækkeligt kvalificeret). Den modstand må vel siges at være mere begrundet i ideologi end race, eller?

    Svar
  9. Lise

    Thomas har valgt at give sit første TV interview nogensinde til Fox News’ Sean Hannity – en del af hvilket bliver sendt netop nu. Den længste del af interviewet indtil videre handlede netop om citatet givet ovenfor, som var den paragraf i Thomas’ bog der havde “ramt” den følsomme interviewer hårdest af alle.Thomas er muligvis træt af at tale om, at hans udnævnelse var begrundet i race, men han er ikke spor træt af at tale om, at modstanden til samme var racistisk motiveret. Han antydede at hans Democrat modstandere i Kongressen var mere racistiske end KKK, for KKK havde aldrig angrebet ham personligt. Sean Hannity var endnu engang så dybt “ramt”. at han ikke kunne gøre andet end synke og samstemme.Umiddelbart derefter erklærede Thomas, at han var blevet angrebet af ideologiske årsager. Så kan man selv vælge, A, B eller begge.

    Svar
  10. Lise

    edocf,Hvis jeg skal spille Thomas’ advokat (og censurere mig selv lidt samtidig) er det jo trods alt stadig sådan, at man ikke bare kan sige lige ud, hvis man synes en kandidat er for mørk i huden til at blive højesteretsdommer, så man vil naturligvis angribe ham på kompetencen. Om angrebene er specielt heftige fordi Thomas er sort skal jeg ikke kunne sige. Jeg var selv hurtig til at bruge den letkøbte “Onkel Tom(as)”, hvilket mange andre kritikere, sorte som hvide, utvivlsomt også har gjort. Det er ikke fordi jeg synes han skylder mig noget for at være blevet positivt særbehandlet, men fordi han i citatet, og også i interviewet og Hamdi v. Rumsfeld Meningen, jeg nu har fået læst i originalen, i usædvanlig grad går ærindet for en bestemt gruppe af overvejende hvide mænd med et noget anstrengt forhold til forståelse og tolerance. Sean Hannity f. eks., som næsten havde tårer i øjnene ved tanken om hvor forfulgt Thomas har været af liberals, sad i det foregående indslag med julelys samme sted, da Ann Coulter forklarede det var fint og patriotisk at kalde arabere for “camel jockeys”, fordi de havde angrebet os på 9/11/01 – alle sammen. (Coulter forklarede senere at udtalelsen var møntet specielt på Ahmadinejad, som godt nok hverken er araber eller har angrebet os på 9/11/01, men det er vel pedanteri; vi forstår hvad der menes.) Så altså, ok, et cheap shot var det at sammenligne med Onkel Tom, men helt ærligt at trivialisere KKK for at få ram på liberals…! Hvorom alting er så er der helt sikkert et pres begrundet i et, måske romantiseret, klassesyn, for at en mand som Thomas skulle gå andre ærinder end dem han har valgt, når han nu har chancen, og det klassesyn kan nok hurtigt komme til at ligne en form for racisme set med Thomas’ øjne.- Jeg ser andetsteds et lignende uheldigt udslag af venstrefløjens uudryddelige klassebevidsthed, nemlig at de. ifølge Rose, er: “in a deep crisis in Europe because of their lack of willingness to confront the racist ideology of Islamism. They somehow view the Koran as a new version of Das Kapital and are willing to ignore everything else, as long of they continue to see the Muslims of Europe as a new proletariat.”http://www.reason.com/news/show/122751.htmlDet kan godt være man kan give Hr. Rose nogen ret i det, der kommer før punktumet og efter kommaet, men midtpå kører toget vist lidt af sporet. Jeg vil hellere sige at the (elite) left er tilbøjelig til at læse Koranen på samme vis som Sean Hannity læser Onkel Toms Hytte.

    Svar

Leave a Reply to Jon HerstadCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.