Kommentarer til: Mission accomplished?

Af: trane

trane — Fri, 05 Oct 2007 09:17:37 +0000

Poul:Okay, så klapper jeg hesten. Men ellers går jeg udfra, at du under succeskristerier tæller fysisk sikkerhed. Du må gerne prøve at overbevise mig om noget andet, men min umiddelbare opfattelse er, at færre, og også færre uskyldige, var døde, hvis Saddam havde blevet siddende en tid endnu. Hvis han havde gerådet sig ud i en massakre på et udsnit af den irakiske befolkning havde han været sikker på at blive invaderet. Nu blev han det så, men på et meget tyndere grundlag og med meget voldsomme tab.

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Fri, 05 Oct 2007 06:20:17 +0000

trane: klap lige hesten, – jeg kommenterede ikke på din posting. Og jeg gør det heller ikke denne gang, – trods min meget store uenighed med dine konklusioner og flere af dine præmisser.

Af: trane

trane — Fri, 05 Oct 2007 00:17:04 +0000

Poul Højlund:Jeg anfægtede i min kommentar, at man kan kalde interventionen i Irak for en succes. Det er bemærkelsesværdigt, eller snarere; nødvendigt at bemærke, at den civile dødelighed efter alt at dømme (en voldsomt høj generel dødelighed) er meget højere end under Saddams styre. I min bemærkning ligger naturligvis hverken en ‘støtte’ til eller undsigelse af Saddam Hussein eller Al-Qaida. Det er infamt at insinuere dette, hvis det er det du gør i dit indlæg. Men, hvis du spørger mig, så nej: Der er ikke tale om en succes med invasionen, og irakerne havde været bedre stillet foruden. En, som jeg skriver, bemærkelsesværdig slutning, al den stund irakerne flest må formodes at have haft meget dårlige vilkår, særligt hvad angår politisk frihed og fysisk sikkerhed, under Saddams totalitære regime. Det kunne svært blive værre, men det blev det. Det blev meget værre, i hvert fald på kort sigt, og invasionen var medvirkende til dette.Er jeg så en af de – efterhånden mange – der mener, at vi skal trække os ud så hurtigt så muligt? Mnej. Hvis vi bliver bedt om at blive, mener jeg i princippet, at vi skal blive. I praksis kommer det an på om vi kan sikre, at de tropper, vi har sendt ud, og arbejder sammen med, øver en fornuftig og kontrolleret indsats. Det sidste mener jeg så desværre ikke gælder for de private sikkerhedsoperatører i landet. Såvidt jeg kan forstå kan disse ikke rigtigt stilles til ansvar i de, forhåbentlig få, tilfælde, hvor de handler forkert. På kort sigt er irakerne stillet i en meget dårlig situation (læs: mange døde og flygtede). Invasionen har været medvirkende til dette. Hvis invasionen ikke havde været der, havde de været bedre stillet, og vi havde ikke været værre stillet sikkerhedsmæssigt, da Saddam var inddæmmet. Jeg håber selvfølgelig inderligt, at Irak hurtigst muligt får et stabilt styre med retsstat og gryende demokrati og det hele. Det er et interessant spørgsmål at stille, hvordan irakerne vil fortælle deres egen historie om nogle år. Efter Mr. Laws mening er svaret tilsyneladende: “Først var der Saddam. Han var den ondeste i verden på den tid. Dernæst blev han væltet af en international styrke. Det kostede sværdslag og nogle ofre, men det var en forudsætning for at nå Det Nationale Kompromis, der har ført til den frihed, retstilstand og velstand, vi ser idag. Det kunne ikke nås på anden måde. Ellers havde Saddam fortsat sit rædselsregime.”Jeg tror de færreste vil anfægte, at Saddam var en ond mand, eller at et nationalt kompromis kan føre til mange gode ting for irakerne. Men at kalde det en succes? Nej.

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 04 Oct 2007 07:02:30 +0000

Hvad man om kort tid må forventes at kunne læse i sin avis / høre i sin radio: “Trods præsident Bush’s dybt uansvarlige militære opbygning gennem de seneste måneder har al Quaida med sin hurtige strategiske tilbagetrækning udvist den fornødne ansvarlighed, hvorfor en yderligere eskalering af volden er udeblevet. De pludselige og uforklarlige alliancer mellem sunnier og shiaer øger dog samtidigt risikoen for, at udviklingen i Irak vil provokere præstestyret i Iran, og dermed udløse nye blodbad i det i forvejen hårdt ramte område. Den helt uventede udvikling i Irak er kommet som en overraskelse for alle, og det demokratiske flertal i USA’s kongres igangsætter nu en høring, der skal forklare, hvad der gik galt, og hvorfor Irak fortsat eksisterer som en enhedsstat. Samtidigt forberedes et lovforslag, der skal gøre fremtidig militær indsats betinget af, at modstanderne stiller med regulære styrker, så usikkerheden om, hvorvidt dræbte er uskyldige civile eller modstandsfolk helt kan undgås.”

Af: trane

trane — Thu, 04 Oct 2007 00:24:14 +0000

Det er godt at se på det positive også. Men altså: Der er ganske mange døde i Irak som følge af invasionen, ikke. De seneste tal lyder på omkring en million mennesker. Selv hvis det reelle tal skulle være halvdelen… Dertil kommer et meget stort antal flygtninge. 1 million? 2 millioner? Hvis det er mission accomplished, bør vi nok afholde os fra lignende missioner.