Kommentarer til: Glemmer du, så husker jeg det ord for ooooord

Af: huong

huong — Thu, 02 Apr 2009 10:25:54 +0000

サイト制作秋葉原　メイドペット火葬つくばつくばペット火葬つくばペット霊園つくばペット葬儀立食パーティー用プレートでしこsoul source productionベトナムシーフード高収入アルバイト高収入アルバイトアパレル求人アパレル派遣風俗風俗デリヘル美少女ゲーム高収入求人高収入求人ソープランド出会いデリヘル

Af: huong

huong — Thu, 02 Apr 2009 10:25:25 +0000

[url=http://hr-soft.co.jp/]サイト制作[/url][url=http://www.cutierelax.com/]秋葉原　メイド[/url][url=http://www.aishinn.jp/]ペット火葬つくば[/url][url=http://www.aishinn.jp/]つくばペット火葬[/url][url=http://www.aishinn.jp/]つくばペット霊園[/url][url=http://www.aishinn.jp/]つくばペット葬儀[/url][url=http://www.motailcer.com/]立食パーティー用プレート[/url][url=http://www.deshiko.com/]でしこ[/url][url=http://www.soulsource.jp/]soul source production[/url][url=http://www.offre.cc/]ベトナムシーフード[/url][url=http://www.hanaparasite.jp/]高収入アルバイト[/url][url=http://www.hanaparasite.jp/mobile/]高収入アルバイト[/url][url=http://www.a-onemp.co.jp/]アパレル求人[/url][url=http://www.a-onemp.co.jp/]アパレル派遣[/url][url=http://www.aaa-ch.net/]風俗[/url][url=http://www.aaa-ch.net/m/]風俗[/url][url=http://www.aaa-ch.net/m/deli/]デリヘル[/url][url=http://www.akibain.com/]美少女ゲーム[/url][url=http://www.offre.cc/]高収入求人[/url][url=http://www.offre.cc/m/]高収入求人[/url][url=http://www.pure-soapland.com/i/]ソープランド[/url][url=http://chuh.jp/]出会い[/url][url=http://www.erogle.net/m/]デリヘル[/url]

Af: huong

huong — Thu, 02 Apr 2009 10:24:53 +0000

サイト制作秋葉原　メイドペット火葬つくばつくばペット火葬つくばペット霊園つくばペット葬儀立食パーティー用プレートでしこ soul source production ベトナムシーフード高収入アルバイト高収入アルバイトアパレル求人アパレル派遣風俗風俗デリヘル美少女ゲーム高収入求人高収入求人ソープランド出会いデリヘル

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Sat, 10 Nov 2007 03:08:24 +0000

Se i øvrigt denne angående den svindende havis ved Grønland. Læg mærke til årstallet.http://www.opinionist.com/2007/08/15/1922-flash-back-ap-story-arctic-ocean-getting-warm-seals-vanish-and-icebergs-melt/

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Sat, 10 Nov 2007 00:42:27 +0000

@Mr Law: Al Nobel Gore fusker også med den hockeystav, som han kalder Dr Thompsons thermometer i sin film An Inconvenient Truth. Denne afsløring bringes i det nyeste indlæg på Stephen McIntyres blog, Climate Audit. Det selvfølgelig pinligt, at y-aksens skala er vendt på hovedet, så grafen viser global afkøling, men der er langt mere grundlæggende fejl og deciderede manipulationer i forbindelse med grafen. For eksempel er hockey-grafen slet ikke Dr Thompsons! Som denne kommentator sammenfatter nogle af fejlene (punkt 8 og 9 er særligt slemme efter min mening):Is anyone surprised that this turned out this way and ended up so obfuscated? You can almost smell the desperationSo lets detail the issues:1. Seems everyone else already knew about this blatently misdirecting point.2. The graph 0 point is wrong in the film.3. The Y-Axis is inverted.4. At first, it seemed the Z-Score Average was turned, somehow, into temperature.5. The graph was supposed to be from Thompson himself so everyone was looking at Thomsons data.6. The chart says its temperature, but its temperature anomaly.7. The chart is only for half the world.8. In reality, the graph is a smoothed version of Jones measured data spliced onto Mann reconstructed data.9. MBH99 is being used to prove itself by saying its from Thompson.10. I give up.Det er ren Anders And. Gå endelig ikke glip af klimabingomanden Tim Lamberts ynkelige forsøg på damage control i begyndelsen af kommentarerene ;-)))http://www.climateaudit.org/?p=2328#comments—-Men hvorfor er egentlig klima-sensitiviteten (den stigning i jordens gennemsnitstemperatur som en fordobling af atmosfærens indhold af CO2 vil forårsage) så lav – ca. 1C, hvoraf det meste allerede er indtruffet – som blandt andet Schwartz, Lindzen, Shaviv og Motl har kalkuleret den til? Hvorfor skal man absolut ikke tro James Hansen når han uden blusel hævder, at positive feedbacks predominate, at klimaet er åhh så følsomt og at all hell will break loose. Denne artikel af den suveræne tjekkiske fysiker, Lubos Motl, redegør på en meget pædogogisk måde for, hvorfor de fleste feedbacks i naturen (og i øvrigt også i den menneskelige kapitalistiske økonomi, hvis man vil bruge ordet feedback i den sammenhæng) er negative feedbacks.http://motls.blogspot.com/2007/11/le-chateliers-principle-and-natures.html—-Her midt i den globale opvarmning er der netop (september og oktober) sat nye kulderekorder på Grønlands indlandsis. Hmm… kulderekorder? har vi ikke lige fået at vide, at virkningen af den globale opvarmning ses allertydeligst på Grønland blandt andet med den svindende havis?(Psst den svindende havis ikke skyldes den globale opvarmning men meget særlige vind- og strømforhold i området – og havisen ved Antarktis sætter modsætningsvis rekord i omfang)http://www.dmi.dk/dmi/to_kulderekoder_pa_indlandsisen

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Wed, 31 Oct 2007 10:56:03 +0000

P:S: Niels du har 100% ret i, at jeg skriver her for at fremme sagen – den sag, der går ud på, at vi skal følge vores bedst dokumenterede viden, nemlig den, som kommer til udtryk i de bedst kvalificerede videnskabsmænds publikationer i videnskabelige tidsskrifter. Det gælder i klimaspørgsmålet som i alle andre spørgsmål – i særlig grad dem af stor betydning for fremtiden. Når der en sjælden gang kommer en forkølet, skeptisk videnskabelig artikel, blæser I den op til en verdensrevolution uden tanke for konsistens: A) Der er ingen global gennemsnitstemperatur, B) Den globale gennemsnitstemperatur var højere i middelalderen end nu, C) og hvis ikke, er der alligevel ingen konsensus om, hvad der har skabt opvarmningen, og Oreskes undersøgelse er slet og ret forkert, D) og hvis den alligevel er rigtig nok, er den i væsentlig grad uinteressant, fordi sensitiviteten for resten nok er meget lav, så opvarmningen slet ikke bliver så slem. Jeg venter bare på E) …og hvis sensitiviteten alligevel er 3C, vil det nok give en hel masse positive bivirkninger, som vi desværre ikke har tid til at nævne her. Kender du til det klassiske eksempel fra Freuds drømmetydning om manden, der sagssøgte sin nabo, fordi naboen havde lånt en kedel af ham og leverede den i beskadiget tilstand tilbage? Naboen forsvarede sig med 3 påstande:Erstens habe ich den Kessel unversehrt zurückgebracht, zweitens war er schon durchlöchert, als ich ihn entlehnte, drittens habe ich nie einen Kessel vom Nachbarn entlehnt”. Aber um so besser; wenn nur eine dieser drei Verteidigungsarten als stichhältig erkannt wird, muß der Mann freigesprochen werden. Kan du se pointen (eller skal jeg stave den for dig)?Og ja, jeg vil gerne gentage, at jeg simpelthen ikke kan begribe, hvordan i alverden du og andre her , der er trænede inden for måske ikke naturvidenskab, men vel dog en slags videnskab, kan fremføre gnavne ekskanslere (“Schmidt Schnauze”), tilfældige blogs fra ikke-fagmænd og Kresten Poulsgaard-indvendinger som fuldgyldige argumenter mod videnskaben – og forvente at blive respekteret? Enhver, der har prøvet at diskutere miljøproblemer med Kresten Poulsgaard-typer ved, at det er håbløst at forsøge sig med videnskabelige argumenter, for de stoler alligevel mere på deres sunde fonuft nu har jeg brændt gamle bildæk af i baghaven i 20 år uden større problemer, så det er nok heller ikke så slemt med det der co2, og det er i øvrigt dejligt vejr i dag, ikke? Fair nok, det er svært at blive vred på Kresten Poulsgaard eller Hans Kristian Schmidt, for det er jo en ærlig sag bare at være dum, uvidende, uinteresseret eller alles zusammen. Men denne undskyldning har du, Bjørnskov og David Gress ikke. I kan formentlig godt se, når I ransager jeres sjæls inderste, at I er ude på det dybe vand i jeres virkelighedsstridige postulater og I ville aldrig nogensinde acceptere, at biologer, klimatologer eller kemikere lagde den tilgang for dagen indenfor økonomi eller historie, som I selv lægger for dagen i klima- og miljøspørgsmål. Når jeg i den forbindelse nævner, at d´herrer er begavede mennesker, er det således bestemt ikke en kompliment – tværtimod. Enhver forveksling af det ovenstående udsagn med smiger, falsk eller ægte, er aldeles misforstået, og min appel i så henseende er på heller ingen måde rettet til jeres forfængelighed, men til, at I kommer til fornuft.

Af: trane

trane — Tue, 30 Oct 2007 10:56:17 +0000

Niels:Tak for dine svar, og din opfordring til at blive lidt klogere på det der klimaværk.Jeg skal nok sige med det samme, at så vidt jeg kan se er du ikke mindre opsat på at fremme en sag end Christoffer. Tværtimod er det dig, der kaster med flest løse papirkugler indimellem argumenterne. Så hvis man skulle lade en rendyrketsofist alene afgøre sagen (altså ved at se på, hvem der havde flest egentlige argumenter i formelfilosofisk forstand, og hvem de færreste sværtende metaforer), så ville det falde ud til Christoffers fordel.Nu kan man desværre ikke afgøre sagen så let, så jeg vil prøve at gå mere ind i indholdet af det du skriver.Min baggrund er som nævnt ovenfor ikke indenfor naturvidenskab, så min viden om disse debatter kommer alene fra blogs og dagspressen. Jeg ved meget lidt om geofysiske processer osv., og min viden om statistik er også begrænset.Men altså:1) Annan/Hargreaves-artiklenDu bemærker, som Christoffer også gjorde, at Annan-artiklen ikke er en teoretisk, men en statistisk udledt opgørelse af såkaldt klimasensitivitet. Her kan jeg godt se et problem. Altså,hvis man ikke har en model for, hvad der bestemmer hvad, kan man højst lave en tillempet fremskrivning, ikke en egentlig prognose. Vi ville meget hellere have en teoretisk model, og udfra citatet virker det som om Annan også mener dette.Nu tolker du dette som en AFGØRENDE svaghed. Det har jeg så svært ved at afgøre. Manden har immervæk gjort et forsøg på at eksplicitere de parametre han lægger til grund for sin forudsigelse. Så kan man selvfølgelig mene, at disse erdårligt eller forkert udvalgt, at de er dårligt operationaliseret eller at der er fejl i udregningerne.Men jeg må jo prøve at tjekke efter i linksene, hvad den egentlige kritik går på. Den fremgår ikke af det du skriver. 2) Scwartz ift. Forster mfl.Jeg forstår ikke helt Schwartz et.al.s rolle i dit argument. Du præciserer, at Schwartz har skrevet forskellige artikler, og at kritik af den ene ikke nødvendigvis gælder for den anden. Men det er uklart for mig, hvad det er hans argument, hans model og hans materiale er ift. de andre. Du skriver også, at han har svaret på den kritik han har fået (af Annan). Men det gør det jo ikke klarere, hvad indholdet af kritikken (og replikken) er. Jeg har skimmet den artikel, du henviser til. Den er vanskelig at læse for sådan en som mig, men jeg kan forstå så meget som, at usikkerhederne på de temperaturmodeller man bruger ifølge Schwartz et.al. er større end det der angives af IPCC. De skriver: As it stands, the narrow range of modelled temperatures gives a false sense of the certainty that has been achieved.Den videre konklusion (implications) lyder som følger:The century-long lifetime of atmospheric CO2 and the anticipated future decline in atmospheric aerosols mean that greenhouse gases will inevitably emerge as the dominant forcing of climate change, and in the absence of a draconian reduction in emissions, this forcing will be large. Such dominance can be seen, for example, in estimates from the third IPCC report of projected total forcing in 2100 for various emissions scenarios2 as shown at the bottom of Fig. 1. Depending on which future emissions scenario prevails, the projected forcing is 4 to 9 W m-2. This is comparable to forcings estimated for major climatic shifts, such as that for the end of the last ice age3. Developing effective strategies, both to limit emissions of CO2 and to adapt to the inevitable changes in global climate will depend on climate sensitivity. The magnitude of forcing anticipated in 2100 thus highlights the urgency of reducing uncertainty in Earth’s climate sensitivity.Jeg har lidt svært ved at forstå præcis, hvad konklusionen er, men måske kan du hjælpe mig. Skal det læses sådan, at de modeller vi har for tiden har en indbygget dominans ift. drivhusgasser (greenhouse gases will inevitably emerge…), en dominans som altså ikke nødvendigvis er reel, men blot afspejler den måde, faktorerne samvirker på i modellerne? Eller betyder det, at Schwartz et.al. mener, at den er reel (læs: at sandsynligheden for at indvirkningen er stor er meget høj)?Under alle omstændigheder, kan jeg forstå af det du skriver, at Schwartz et.al. giver et estimat på 1,1 C (indenfor hvilken periode kunne jeg ikke lige se). Såvidt jeg kan huske er der forskel på dette og de udsagn David Gress og Christian Bjørnskov før er kommet med på denne blog. På den baggrund virker det ikke helt ude i hampen, når Christoffer beder dem om at skrive noget andet fremover.3) James Hansens 6 grader celsiusDu skriver, at du ikke kan forstå, hvordan Hansen kan tage sig selv alvorligt ved at foreslå 6 graders klimasensitivitet. Jeg kan ikke helt forstå, hvad du mener her. Det er vel ikke tallet som sådan, der er afgørende; det er metoden/modellen, hvorigennem man når frem til tallet. Nu ved jeg ikke, hvad han bygger på, så det er meget svært at afgøre, men jeg har ikke noget grundlag heller for sammen med dig at feje Hansen af bordet.I øvrigt har jeg forstået så meget af debatten, at James Hansen, så at sige, er på den anden side af konsensus; altså, han mener, at scenarier med meget omfattende klimaændringer er mere sandsynlige end IPCC.Det kunne måske være en idé, at du skriver et indlæg, hvor du med din baggrund prøver at give et overblik over klimadebatten som du ser den. Altså et indlæg, hvor det gøres klart, hvilke punkter i IPCC-rapporten, der er uenighed om, og hvad uenighederne består i mere konkret. Dette er lidt uklart, når der konsekvent henvises til tidligere debatter af, hvor X er gået sejrrig ud af diskussionen, hvilket entydigt viser, at Y tager grumme fejl, og dertil at IPCC-rapporten ingenting er værd. Venlig hilsentrane

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Tue, 30 Oct 2007 09:53:15 +0000

Trane: Omkring sensitiviteten kan du læse en indledning her:http://www.realclimate.org/index.php/archives/2004/11/climate-sensitivity/langswitch_lang/sw og en ny artikel her, der redegør for problematikken:http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/318/5850/629Problemet med frekventistisk statistik er, at du ikke sådan lige kan gå ud og lave en stikprøve af forskellige sensitiviteter eller lave realistiske forsøg i et laboratorium derfor er den bayesianske tilgang god. Jeg ikke, hvor meget man anvender den i samfundsvidenskaberne, men det korte af det lange er, at man udregner sandsynligheden for, at en hypotese er sand GIVET noget evidens OG anvender en forud kendt sandsynlighedsfordeling (en prior).http://en.wikipedia.org/wiki/Bayesian_inferenceAl brug af bayesiansk statistik står og falder naturligvis især med, om ens prior holder eller ej. Men A&Hs prior er baseret på co2/opvarmningen i det 20. århundrede – hvilket Niels lader til at finde helt ukontroversielt – så det argument duer ikke til at bortforklare, at A&H kommer med et mest_sandsynligt_bud på sensitiviteten på ca. 3C. A&Hs artikel er noget af det bedste og nyeste, men talrige andre studier er nåede frem til en mest sandsynlig sensitivitet på ca. 3C v. 2xCO2. Enhver, der påstår noget andet, viser blot, at han ikke er bekendt med den videnskabelige litteratur. Det største problem med sensitiviteten er ikke at finde det mest sandsynlige estimat, men at afgrænse den øvre ende af sandsynlighedsintervallet. A&Hs væsentligste nye (og mest kontroversielle) bidrag er, at de får sænket dette betydeligt – og det er mest ifht. dette, at andre vil “reasonably disagree to their validity” – ikke i vurderingen af det sandsynligste. Omkring Schwartz artikel i Nature (http://www.nature.com/climate/2007/0707/full/climate.2007.22.html), så handler den rigtignok om problemer med klimamodellernes forudsigelsesevne i lyset af problemer med at fastsætte SENSITIVITETEN ud fra de drivende kræfter. Den kan ifølge Schwartz være både meget høj – og meget lav alt afhængigt af kræfternes styrke.The single most important concept here is the relationship between climate forcing and the response of the system.The new report estimates total anthropogenic forcing [kølende påvirkning fra SO2, CBH] to be 0.6 to 2.4 W m-2 (595% confidence range). This factor of four range greatly limits the ability to evaluate the skill of climate models in reproducing past temperature changes and to infer climate sensitivity from observed change because a given temperature increase might result from a large forcing and low climate sensitivity or alternatively from a small forcing and high climate sensitivity.Det var det, jeg forsøgte at gøre opmærksom på. Måske skulle jeg have gjort det klarere, men jeg prøver at begrænse mine forklaringers længde.Hvad angår Schwartz og de tre kapaciteter, så har Niels vist hverken læst Schwartz oprindelige artikel, kapaciteternes svar eller Schwartz gensvar. For Schwartz´ påstand er, at IPCCs FAR-rapport vurderer klimamodellernes forudsigelsesevne efter, om de er i stand til at reproducere det 20. århundredes opvarmning, og det er IKKE rigtigt. Du kan selv se i IPCCs TAR-rapports kapitel 8, at deres evner og usikkerheder vurderes efter et væld af kriterier:http://ipcc-wg1.ucar.edu/wg1/Report/AR4WG1_Print_Ch08.pdfSimulations of climate states from the more distant past allow models to be evaluated in regimes that are significantly different from the present. Such tests complement the present climate and instrumental period climate evaluations, since 20th-century climate variations have been small compared with the anticipated future changes.….testing of 20th-century simulations against historical observations does place some constraints on future climate response (e.g., Knutti et al., 2002). These topics are discussed in detail in Chapter 9A second source of confidence comes from the ability of models to simulate important aspects of the current climate. Models are routinely and extensively assessed by comparing their simulations with observations of the atmosphere, ocean, cryosphere and land surface. Kapaciteterne svarer da også krystalklart: Uncertainty ranges are not based on the ability of the multi-model ensemble to reproduce twentieth century global mean warming.Hertil svarer Schwartz et al. blot (som Annan da også bemærker) med en gentagelse af sin forkerte påstand: Jo, de er så. Mon Niels selv synes, det er imponerende?Endelig omkring Hansen: Niels har vist heller ikke læst denne artikel, for Hansen diskuterer to vidt forskellige sensitivitetsbegreber: Den almindeligt anvendte Charney-sensitivitet over en kortere tidshorisont (30-100 år) kun med hurtige feedbacks (især vanddamp), og en langsigtet sensitivitet (over flere århundreder) vurderet ud fra palæoklimadata, hvor de langsomme feedbacks (indlandsisafsmeltning, vegetationsforandringer og methanhydrat) også medtages. Annan og Hargreaves beskæftiger sig også i essensen med Charney-sensitiviteten som Hansen også får til 3C.Trane, helt generelt er der en række begreber, det er godt at begynde med. Nu namedropper jeg bare lidt: Forcing, feedback, sensitivitet, albedo og nogle love som idealgasloven og Stefan-Boltzmann-loven. Du kan evt. komme over på http://www.klimadebat.dk og oprette en tråd der eller kigge på realclimates og DMIs begrebsforklaringer. MvhChristoffer

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Tue, 30 Oct 2007 04:24:33 +0000

Trane,Hvis du søger klimavidenskabelig ekspertise, vil jeg opfordre dig til at konsultere nogle af de mange udmærkede hjemmesider skrevet af klimaforskere f.eks http://www.realclimate.org, James Annans side eller William Connolleys blog. Hvis du vil have en blog fra én af de meget, meget få skeptikere, der faktisk har en relevant uddannelse indenfor klima, kan du kigge på Roger Pielke sr.s blog. http://climatesci.colorado.edu.Omkring min og andres baggrund: På engelsk har man forkortelsen IANACS (på linje med TANSTAAFL): I Am Not A Climate Scientist jeg har blot et godt kendskab til den videnskabelige litteratur samt en vis naturvidenskabelig baggrundsviden (som cand. scient i biologi til februar). Når det nu er sagt, vil jeg dog også tilføje, at det af en biolog kræves, at man kan kulstofkredsløbet og andre stofkredsløb med interaktioner mellem atmosfæren, havet og undergrunden; at man kender til klimahistorien og dens betydning for livsbetingelserne på Jorden samt til fysisk kemi mm., og jeg sidder i øvrigt netop nu midt i en bayesiansk analyse af et stort, genetisk datasæt.Niels har ifølge ham selv en kandidatuddannelse indenfor samfundsvidenskaberne (cand.oecon ?), så hans baggrund er ikke det fjerneste mere relevant end din eller min snarere tværtimod og som det fremgår af hans egne citater, er hans primære kilde til information om klima en blog af Lubos Motl, en teoretisk fysiker, der aldrig har forsket i noget som helst med klima. Og Motl ved udmærket, at meget af det, han citerer, er forkert eller helt håbløst, som jeg redegjorde for i post 45. Et kort eksempel:http://motls.blogspot.com/2007/01/peer-reviewed-global-cooling.html Her citerer Motl Zhen-Shan og Xian, der forudsiger en nedkøling under forudsætning af, at If CO2 concentration remains constant at present.Som du, jeg, Niels og alle andre udmærket ved, vil co2-niveauet fortsætte med at stige indtil 450 ppm uanset hvad og formodentlig indtil 550 ppm, hvis intet drastisk gøres. Det er der ingen, der benægter heller ikke Lubos Motl. Når Motl alligevel citerer den slags som en relevant, videnskabelig indvending, er det ikke fordi, han er uvidende eller ubegavet, men fordi, han ønsker at sprede forvirring og regner med, at folk som Niels eller de øvrige punditokrater vil sluge det råt uden at tjekke kilderne. Man kan simpelthen ikke citere Motls blog som et brugbart indlæg i klimadebatten og forvente at blive taget alvorligt ikke mere, end man kan citere http://www.leksikon.org som en troværdig indvending mod økonomisk forskning. Men det er efterhånden blevet nærmest umuligt at finde en serøs klimaforsker, der vil sige, at der er tvivl om den menneskeskabte opvarmning eller om, hvorvidt sensitiviteten er under 2C, så derfor er Motls blog noget af det bedste, hårdhudede benægtere kan klamre sig til. Ikke, at det er ret godt.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Mon, 29 Oct 2007 03:49:36 +0000

Undskyld, jeg kom til at skrive Burre ovenfor. Det ligger vist tæt op ad Bugge i min bevidsthed ;-)Jeg forstå i øvrigt godt, at det ikke er nemt at holde rede på “septic dross” (Annans udtryk for skeptiske artikler som Schwartz’s), når det publiceres af den samme forfatter med så kort mellemrum, og man læser og forstår som Bugge – dvs. ikke eller til nød kursorisk 😉

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Sun, 28 Oct 2007 23:17:57 +0000

Trane, den artikel af Annan, som Bugge linker til, er blot James Annans bud på klimasensitiviteten. Den er som enhver, der kan læse teksten og kender lidt til statistik, ikke en teoretisk udledning af, at den mest sandsynlige klimasensitivitet må være 3C. Annans anvendelse af Bayesiansk statistik til fastsættelse af klimasensitiviteten ville ikke give megen mening, hvis der fandtes en sådan teoretisk baseret sensitivitet. Stephen McIntyre har i øvrigt meget længe på sin blog efterlyst en teoretisk exposition af klimasensitiviteten, men naturligvis uden held. Annan ved selvfølgelig også godt, at hans bud på sensitiviteten er subjektivt. Som han selv skriver i artiklen: In forming our estimate, we have attempted to make robust and reasonable decisions, but they are necessarily subjective and some are based on a small number of quantitative estimates, so others may reasonably disagree as to their validity. However, the alternative option of excluding useful evidence when forming an estimate of climate sensitivity is equally subjective, and will inevitably result in exaggerated uncertainty in the results.Burre er overordentligt opsat på at fremme sagen, og det ærgrer ham gul og grøn at Punditokraterne ikke lader sig tryne eller besnære til enighed eller tavshed, og hans aktivitet på denne blog har for længst fået patetisk karakter. Han har vist i stort set hver eneste debat, han deltager i, at hans eneste interesse er at fremme sagen. I Bugges seneste indlæg ovenfor har han i øvrigt også misforstået indholdet af det link til Forster, Stott og Hegerl, som han har fundet hos Annan. Deres kommentar til Schwartz går ikke på hans nyeste artikel i Journal of Geophysical Research, der kalkulerer klimassensitiviteten til 1C, den går på en anden glimrende, et par måneder ældre artikel af Schwartz i Nature om klimamodellernes forudsigelsesevne eller mangel på samme (ups, ups, ups). http://www.nature.com/climate/2007/0707/full/climate.2007.22.htmlBurres læsning af de tre kapaciteter havde ellers overbevist ham om, at de meget effektivt havde tilbagevist Schwarzs kalkulation af sensitiviteten til 1C: P.S: Omkring en sensitivitet på 1C kan meget kort siges:1. Schwartz er i mine øjne meget effektivt tilbagevist af kapaciteter som Piers Forster,Peter Stott og Gabi HegerlROFLOL. I det mindste bidrager Bugge til undeholdningen af og til.Det viser sig i øvrigt, at de tre kapaciteter ikke havde forstået Schwarzs fine artikel i Nature, som han gør opmærksom på i sit svar efter kommentaren. Der nåede Bugge vist ikke til ;-)Det er i øvrigt som om Bugge er gået lidt væk fra det hårdtslående: Alle mine argumenter er solidt understøttede med henvisninger og begrundelser og fyldt med benhårde fakta. Det kan enhver, der kan læse indenad, selv konstatere. Find på en bedre undskyldning for ikke at forholde dig til 100% saglig argumentation og nu forsøger mere intensivt med den klamme falske smiger om Punditokratenes begavethed koblet med dødsyge appeller til deres forfængelighed:Jeg vil ikke holde op med at undre mig over, hvordan begavede mennesker som denne sides skribenter (Christian Bjørnskov, Niels A. Nielsen, David Gress) kan tage sig selv alvorligt, når de beskylder IPCC for forudindtagethed og alarmisme i et væk, når de samtidig direkte eller indirekte klynger sig til vurderinger af sensitiviteten, der objektivt statistisk-terminologisk kun kan karakteriseres som meget/ekstremt usandsynlige – eller utroværdige, hvis vi skal lave den korrekte skelnen mellem bayesianske troværdighedsintervaller (credible intervals) og frekventistiske konfidensintervaller.Mon Bugge heller ikke forstår, hvordan Nasas klimfader James Hansen kan tage sig selv alvorligt, når han regner med en klimasensitivitet på 6C 😉 http://www.columbia.edu/~jeh1/East-West_070925.pdf Disse var mine ord, Trane.

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Sun, 28 Oct 2007 02:38:18 +0000

Trane og evt. andre interesserede: Niels ovenstående indlæg kan udmærket illustrere, hvorfor det er en meget dårlig idé at få sin primære information om klima fra en ikke-fagmands weblog (og sluge det hele ukritisk):Niels: “Selv på et så helt centralt område som klimasensitiviteten (effekten af CO2 på jordens “temperatur”) er der intet teoretisk baseret “mest sandsynligt” tal som for eksempel 3C”. Forkert. Eller rettere: Løgn, eftersom Niels udmærket er bekendt med f.eks Annan og Hargreaves artikel fra Geophysical Research Letters:http://www.jamstec.go.jp/frcgc/research/d5/jdannan/GRL_sensitivity.pdfThe resulting distribution…..has a maximum likelihood value of 2.9_C, and, using the IPCC terminology for confidence levels, we find a likely range of 2.2-3.9_C (70% confidence) and a very likely range of 1.7-4.9_C (95%). Man kan ikke bare lige sådan gå ud og måle sensitiviteten eller lave meningsfulde eksperimenter og derefter producere en normalfordelingskurve, så A&H har brugt en bayesiansk tilgang, hvor man anvender en forhåndssandsynlighed, en prior. Her har A&H anvendt den globale opvarmning i det 20. århundrede, som er det bedst dokumenterede eksempel på co2-temperaturinteraktioner, vi har det er så veldokumenteret, at selv Niels åbenbart anser Oreskes konstatering heraf for triviel.Og A&H leverer på baggrund af dette sammenholdt med palæoklimatiske og historiske data (sidste istid, Maunder-minimum m.fl.) et teoretisk baseret mest sandsynligt tal, der er særdeles kvantitativt nemlig 2,9C, ligesom deres analyser er increasing our confidence in the models [IPCCs GCM-klimamodeller, CBH].Det er svært at beskylde A&H for alarmisme, når de viser, at temperaturstigninger på 6-10C er meget usandsynlige. Men 0,6-1C er lige så usandsynligt og jeg vil ikke holde op med at undre mig over, hvordan begavede mennesker som denne sides skribenter (Christian Bjørnskov, Niels A. Nielsen, David Gress) kan tage sig selv alvorligt, når de beskylder IPCC for forudindtagethed og alarmisme i et væk, når de samtidig direkte eller indirekte klynger sig til vurderinger af sensitiviteten, der objektivt statistisk-terminologisk kun kan karakteriseres som meget/ekstremt usandsynlige – eller utroværdige, hvis vi skal lave den korrekte skelnen mellem bayesianske troværdighedsintervaller (credible intervals) og frekventistiske konfidensintervaller.Og 3C er såmænd også slemt nok, for IPCCs vurdering af faregrænsen er på 2C. Oreskes kunne sagtens have lavet en udvidet undersøgelse og inkluderet sensitiviteten, hvor hun havde fået Richard Lindzen, Nir Shaviv og Stephen Schwartz frrem, der troede på en sensitivitet på 0,6-1C og ellers en markant konsensus om 3C som det mest sandsynlige. Så Niels indlæg er et skoleeksempel på netop det, Oreskes korrekt identificerer: skeptic chatter løsrevet fra enhver videnskabelig diskussion, hvis formål er at distrahere folk fra de ubekvemme kendsgerninger.MvhChristofferP.S: Omkring en sensitivitet på 1C kan meget kort siges:1. Schwartz er i mine øjne meget effektivt tilbagevist af kapaciteter som Piers Forster,Peter Stott og Gabi Hegerl og James Annan igen:http://julesandjames.blogspot.com/search?q=stephen+schwartzhttp://www.iac.ethz.ch/people/knuttir/papers/forster07nat.pdf2. Richard Lindzen er stort set den eneste, der har fundet evidens for negativ nettotilbagekobling fra cirrusskyer: http://earthobservatory.nasa.gov/Study/Iris/iris2.htmlhttp://ams.allenpress.com/archive/1520-0477/83/2/pdf/i1520-0477-83-2-249.pdfFor rimelighedens skyld skal det siges, at Spencer et al. har fundet tegn på let reduceret skydække i troperne i regntiden og kobler det til Iris-hypotesen, men det er endnu uklart, hvordan det skulle have betydning og hvor meget. http://www.agu.org/pubs/crossref/2007/2007GL029698.shtml3. Endelig omkring Motl, så er han helt generelt irrelevant for en videnskabelig diskussion af global opvarmning, eftersom han A) ikke er klimaforsker, B) heller ikke har lavet noget videnskabeligt omkring klimaet, og C) at mange af hans påstande er påviseligt forkerte, hvilket der er righoldig rigtig videnskabelig dokumentation for. Men til oplysning er hans teoretiske kalkulationer en let pyntet version af Lindzens: Tag den isolerede effekt af co2 sat ind i Stefan-Boltzmanns lov og tilsat nogle antagelser om, at temperaturen responderer øjeblikkeligt. Det ignorerer helt basale ting som f.eks, at det tager lang tid at varme oceanerne op, eller at den opvarmning på 0,7 grader, vi har set hidtil, på ingen måde kan tilskrives den rene effekt af co2. Det er den meget let gennemskuelige årsag til, at Motl ikke offentliggør den slags i videnskabelige artikler, men holder sig til sin blog, hvor man er fri for ubehageligt peer-review.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Fri, 26 Oct 2007 10:11:34 +0000

Trane, selv på et så helt centralt område som klimasensitiviteten (effekten af CO2 på jordens “temperatur”) er der er der intet teoretisk baseret “mest sandsynligt” tal som for eksempel 3C. Selv IPCC giver for eksempel blot en meget bred ramme på fra 1,5 til 4,5C, som mange kørsler med de kontroversielle klimamodeller falder indenfor. Forskere som Lindzen og Schwartz er med teoretiske argumenter nået frem til en klimasensitivitet på 0,5-1,5C. Hvis de såkaldte feedbackeffekter er negative, kan CO2 ske at have en afkølende virkning på jorden. Selv en sådan hypotese kan vi ikke afvise i øjeblikket. Som Lubos Motl skriver på sin blog i dag First of all, the fact that the climate sensitivity is not yet described as a number with a normal, Gaussian distribution means nothing less than the fact that this scientific discipline hasn’t yet become a fully quantitative one.Det sidste er ellers det indtryk Oreskes med sin analyse og artikel i Science vil give: Denne videnskab er basalt set afklaret, kun fnidder om detaljer resterer. Lad os derfor alle sammen gå i gang med standse den globale opvarmning ved for eksempel at holde vores bildæk pumpede! Jamen det siger hun 😉 Se hvad du ellers kan gøre for at sænke jordens temperatur i denne søde artikel af den naive Oreskes: Things we can all do to stop global warming:http://www.signonsandiego.com/uniontrib/20070713/news_lz1e13oreskes.htmlNår jeg læser Oreskes, må jeg sige: Man merkt die absicht und wird verstimmt.Fra Science-artikelen; This analysis shows that scientists publishing in the peer-reviewed literature agree with IPCC, the National Academy of Sciences, and the public statements of their professional societies. Politicians, economists, journalists, and others may have the impression of confusion, disagreement, or discord among climate scientists, but that impression is incorrect.Og nu vi er i gang et par afslørende citater fra hendes artikel Undeniable Global Warming i Washington Post, som er et indædt forsvar for den berygtede Science-artikel: Many people have the impression that there is significant scientific disagreement about global climate change. It’s time to lay that misapprehension to rest. There is a scientific consensus on the fact that Earth’s climate is heating up and human activities are part of the reason. We need to stop repeating nonsense about the uncertainty of global warming and start talking seriously about the right approach to address it.To be sure, a handful of scientists have raised questions about the details of climate models, about the accuracy of methods for evaluating past global temperatures and about the wisdom of even attempting to predict the future. But this is quibbling about the details.The chatter of skeptics is distracting us from the real issue: how best to respond to the threats that global warming presents.http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A26065-2004Dec25.htmlBudskabet er klart. Der er basalt set ikke mere at snakke om, lad os komme i gang med politisk handling.Jeg vil gerne stærkt opfordre dig til at læse Motls blogindlæg i dag, som tilfældigvis er som talt ind i vores sammenhæng. Den klargør meget fint i hvor høj grad, vi har at gøre med en settled science:http://motls.blogspot.com/2007/10/science-climate-uncertainties-cannot-go.htmlJeg kan især godt lide hans analogi med de gale køer i konklusionen :-)Motl: Ideally, climate science should become a science again. Once it is a science, it will recognize that there exist only two possibilities whether we roughly know the climate sensitivity: we either don’t know it, not even qualitatively, or we know it, at least qualitatively. In the latter case, the distribution inevitably approaches the normal distribution and further work is guaranteed to make the central value more accurate. In the former case, we shouldn’t be pretending that the science is settled and it should lead to important consequences for policymaking.There exist many possible mechanisms, potentially scary, whose character is not fully understood. For example, “cow sensitivity” measures how much more angry a photon from cell phones makes a cow. When the cattle’s grumpiness exceeds a certain value, all cows (and pigs) will stop reproducing and everyone will have to become a vegetarian. Due to some complexities of the cow brain, the “cow sensitivity” may be nonzero or high, indicating that we, meat-lovers, should abandon cell-phones. But I think that a rational attitude is not to think and talk about these relationships at all until there is some reason to think that they are nonzero or important. Thinking about every conceivable relationship has normally been referred to as “paranoia”.Climate science should avoid paranoia, it should dedicate equal efforts to study both kinds of answers to many questions, and it should do its best to make certain numbers accurate and increasingly accurate. Only when the methods to do so are found and used, its long-term predictions can be taken seriously as scientific results. Once such scientific results are available, it is still not clear whether they are going to be important for policymakers. That’s how science works: if you do it honestly, it is just not true that every result is “useful” for applications.And that’s the memo.

Af: trane

trane — Thu, 25 Oct 2007 23:45:30 +0000

Christoffer:Mange tak for dine indlæg, både de seneste og de forrige. De er sobre og oplysende, så mange tak for det. Venlig hilsentrane

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Thu, 25 Oct 2007 08:33:55 +0000

Hov, det var vist en tanketorsk, jeg fik skrevet om Lindzens foreslåede iris-effekt:den handler rigtignok om, at positiv tilbagekobling fra vanddamp vil udlignes af negativ tilbagekobling, så opvarmningen bliver den rene effekt af co2 uden komplicerende faktorer– men den negative feedback kommer ifølge Lindzens teori ikke i stand ved en øgning af kølende (lave) skyer, men ved en reduktion i antallet af opvarmende (høje) skyer. Beklager.

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Thu, 25 Oct 2007 08:24:32 +0000

Til Trane: lidt kort almindelig oplysning jvfr. dit spørgsmål (for det sandsynlige tilfælde, at du ikke gider læse alt det ovenstående 😉 Lubos Motl er ikke klimaforsker og har mig bekendt aldrig skrevet noget videnskabeligt om sagen. De fleste af hans nævnte “benægter”-artikler handler om usikkerhed om, hvor stor, opvarmningen bliver, og om hvor kraftige følger, det får – ikke om hvorvidt opvarmningen er menneskeskabt. De ganske få artikler, han har fundet, der faktisk benægter eller betvivler menneskeskabt opvarmning, er så dårlige, at Motl ikke kan være uvidende om det. Men der er mange usikkerheder, når man bevæger sig udover selve AGW (menneskeskabt global opvarmning) – især klimasensitiviteten (hvor meget opvarmning kommer der ud af en fordobling af co2-indholdet) er Motls kernepunkt. IPCC-intervallerne ligger i området knap 2 til knap 5 grader med 3 som det sandsynligste. Motl selv er ret irrelevant for debatten, men han har en del henvisninger til artikler af Richard Lindzen, der mener, at sensitiviteten kun er omkring 1C, og det bygger han på, at positiv tilbagekobling fra vanddamp (der er den kvantitativt vigtigste drivhusgas) i længden vil udlignes af negativ tilbagekobling (vanddamp, der fortættes til lavtliggende skyer, der køler, så opvarmningen bliver den rene effekt af co2 uden komplicerende faktorer – det har han kaldt iris-effekten. Du kan være vis på, at Motl vil citere hvert eneste ord til støtte for Lindzens hypotese, men Lindzen står efterhånden mere og mere alene med den. Jeg skal ikke kunne sige, om Lindzen har ret, men jeg synes, at man bør betænke, at der i den anden ende er lige så mange eller flere, der kritiserer IPCCs konsensus for at være for konservativ og underdrive problemerne. Men prøv at kigge på disse to af Motls diskussioner af “Benægterlitteratur”: http://motls.blogspot.com/2006/12/usc-geologists-humans-cause-2-of.htmlhttp://motls.blogspot.com/2007/01/peer-reviewed-global-cooling.htmlEvt. kan du kigge på fagfolks vurderinger af Motls citerede artiklerhttp://scienceblogs.com/stoat/2007/08/multiscale_analysis_of_global.phpog en diskussion af sensitiviten:http://www.forskning.no/Artikler/2004/desember/1102432515.79 God fornøjelse.MvhChristoffer

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Thu, 25 Oct 2007 00:05:41 +0000

NAN: “Hvis vi udvider Oreskes’ “undersøgelse”…… ….kan vi utvivlsomt angribe en hærskare af stråmænd, ja. Men hvis vi i stedet holder os til, hvad hendes undersøgelse rent faktisk gik ud på http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/306/5702/1686- kan vi se, at hendes formål UDELUKKENDE var at afklare, hvorvidt “……there might be substantive disagreement in the scientific community about the reality of anthropogenic climate change” – og omkring hendes konklusion kan alle, der kan læse indenad, konstatere, at enigheden med IPCC ligeledes kun henviser til dette stillede spørgsmål. Næsten al Motls omtalte peer-reviewede benægterlitteratur behandler ting som sensitivitet, vandstandsstigninger, orkanintensitet osv. – ikke Oreskes kriterium. Hun har efterfølgende om sit studium sagt: “We realized that the basic issue was settled, and we observed that scientists had moved on to discussing details of the problem, mostly tempo and mode issues: how fast, how soon, in what manner, with what impacts, etc. (See Oreskes, 2007 for further discussion). Det fremgår klart, at hun ikke forsøger at udstrække enigheden om the basic issue yderligere, og jeg har heller aldrig påstået, at der ikke var alt fra beskeden til betydelig uenighed om f.eks sensitivitet eller vandstandsstigninger. Så drop venligst stråmændene. Lad os hellere fokusere lidt på hendes faktiske konklusion: Du erklærer nu, at den “i væsentlig grad er uinteressant”, hvilket jeg kun kan tolke i retning af, at du anser den for helt ukontroversiel. Det er jeg da helt enig i. Men hvis det er korrekt forstået, kan du så ikke give Bjørnskov og Gress et praj om, at de fylder Punditokraternes læsere med løgn, når d´herrer til bevidstløshed gentager, at der ikke er konsensus om, hvad der skaber opvarmningen? Og når lignende påstande jævnligt fremkommer i aviser og i MSM, synes du så ikke, at det er vigtigt at oplyse folk om, at de ikke passer? Eller foretrækker du at lade slige ubekvemme kendsgerninger forblive i det dulgte? Desuden var det ikke ligefrem den udlægning af Oreskes, du lagde ud med. Du påstår, at jeg “dynger dig til i meningsløsheder” – det er da ellers dine helt egne citater!? http://www.punditokraterne.dk/usa-s-varmeste–r-nogensinde–1934-post107755#comments):NAN: Oreskes’ “undersøgelse” i Science […] er slet og ret forkertNAN: “Ikke bare er hendes inddeling af artikler i kategorier forkert. NAN: Oreskes fastholdt sit “resultat” på trods af fremlæggelse af uigendrivelig dokumentation i form af artikler, som falsificerede det”.Det er en hård dom, du fælder over dig selv , men jeg er – igen – helt enig i din vurdering. 😉 Hvis dine citater ved gensyn forekommer dig meningsløse, skulle du måske hellere kaste et blik i spejlet i stedet for at fråde over, at jeg bringer det frem? Bare et forslag. Hvis du er uenig i, 1. at Oreskes undersøgelse kun handler om AGW 2. at hendes inddeling i kategorier er korrekt, og 3. at hendes resultat står uantastet på de præmisser, hun opstillede (med den tilføjelse, at hun havde brugt “global climate change” som søgeord og ikke blot “climate change”), kan du nemt gøre rede for det uden at kede nogen som helst til døde. Du skal blot vise, at hendes inddeling var forkert og fremlægge din “uigendrivelige dokumentation” at dømme ud fra dine bombastiske proklamationer må det jo være dig en smal sag. Benny Peiser påstod ganske vist noget lignende og endte med at måtte trække nærmest alt tilbage, men måske ved du noget, som ingen andre ved? Det er fuldstændig rigtigt, at James Hansen er uenig med IPCC’s konsensus han mener, at IPCC er alt for FORSIGTIGE (og han er på ingen måde alene). Det er den pointe, jeg fremhævede i indlæg 35: Der er rigtignok betydelig usikkerhed omkring størrelsen af opvarmningen og konsekvenserne heraf, men den går i BEGGE retninger. IPCCs konsensus omkring sensitiviteten siger f.eks mest sandsynligt 3C temperaturstigning (ca. 1,5-5C) ved fordobling af co2-indholdet. Lindzen er uenig med IPCC (0,6-1C), men modsat kommer f.eks Andrae et al. frem til en signifikant sandsynlighed for 6C og måske helt op til 10KC. http://www.nature.com/nature/journal/v435/n7046/abs/nature03671.html Hverken jeg, Niels A. Nielsen eller andre punditokrater har noget kvalificeret selvstændigt bud på dette. Hvad skal vi lægmand så fæste lid til her? Vi skal vel ikke tro på pessimisternes og alarmisternes dystreste skrækscenarier. Skal vi så klynge os til jubeloptimistiske halmstrå helt ude i den anden ende af den klokkeformede kurve? Nej, det ville jo være at gøre som alarmisterne med modsat fortegn, and we wouldn´t want that, would we? Nooooo! Hey, måske skulle vi bare forlade os på IPCCs konsensus af det videnskabeligt bedst underbyggede omkring 3K – som det foreløbigt fornuftigste? Endelig omkring Motl, så har han mig bekendt aldrig skrevet én eneste peer-reviewet linie om noget klimarelateret, og det alene sætter unægtelig hans enormt selvstændige tankegang i perspektiv. Lad os sige, at en venstreorienteret miljøøkonom påstod, at han legende let kunne modbevise alle von Hayeks, von Mises og Friedmanns arbejder om fri markedsøkonomi, men kun publicerede dette banebrydende arbejde på en weblog og forsvarede sig med, at markedsøkonomerne desværre sad i alle tidsskrifternes review-boards og aldrig ville trykke hans kætterske artikler. Hvad siger du til denne fuldstændig isomorfe analogi?Bortset fra det ER det faktisk lykkedes Motl at finde et par artikler, der også modsiger Oreskes´ konsensus (fra efter 2003). En af dem var Khilyuk og Chilingar, der sammenlignede naturlige co2-udledninger over 4,5 mia. år med menneskelige udslip i de sidste 200 år (!) så er vi næsten helt nede, hvor David Gress kan være med næsten – og selv Motl måtte også konstatere, at det alligevel var et nummer for idiotisk.http://motls.blogspot.com/2006/12/usc-geologists-humans-cause-2-of.htmlTil gengæld havde han ros til overs for Zhen-Shan og Xian: http://motls.blogspot.com/2007/01/peer-reviewed-global-cooling.htmlDe kan fortælle, at vi er på vej mod en global NEDKØLING interessant i sig selv, og en endnu mere interessant forudsætning for denne forudsigelse var: If CO2 concentration remains constant at present……………..!!!!! Jeg kunne udmærket klare at påpege det absurde i ovenstående på Motls blog, men tror du i ramme alvor, at han pludselig ville ændre holdning og offentligt erkende, at han tog fejl, fordi jeg – eller langt bedre kvalificerede folk end jeg påpegede det indlysende? Så er du da vist mere naiv, end godt er. For jeg kan kun fortælle Motl, hvad han allerede udmærket godt ved: At hans citerede litteraur er til at pakke fisk ind i. For hvorfor citerer Lubos Motl dog den slags håbløsheder? Og hvorfor henviser Richard Lindzen og Patrick Michaels til Khilyuk og Chilingar? Er de ubegavede eller mere end almindeligt uvidende? Nej, selvfølgelig ikke. De er bare enten ligeglade med, om det, de siger, er sandt eller ej – eller også har de efterhånden malet sig op i et hjørne, hvor det er svært at foretage et ærefuldt tilbagetog.Realclimates William Connolley har taget livtag med Motl omkring Zhen-Shan og Xian:http://scienceblogs.com/stoat/2007/08/multiscale_analysis_of_global.phpNiels har tidligere udtalt, at Realclimates klimatologer i diskussioner med Lubos Motl hver gang må pakke sammen, inden diskussionen bliver for pinlig for dem. Synes du, at Motl klarer sig imponerende overfor Connolley her? Og hvis ikke, hvorfor skriver du så ikke bare en kommentar på Connolleys blog, der sætter tingene på plads? Du må jo åbenbart mene, at Motls ene fremhævede benægterartikel er af så afgørende kvalitet, at det vejer tungere end alle Oreskes 928 artikler. Hvis ikke jeg ser dig forsvare Zhen-Shan og Xian her eller på Connolleys blog, kan jeg så antage, at du i virkeligheden (som Motl) godt er klar over, at der ikke er fugls føde på dine indvendinger, men at du af politiske grunde foretrækker at sprede lidt forvirring? Jeg ser spændt frem til
dine nærmere redegørelser.

Af: trane

trane — Wed, 24 Oct 2007 01:35:34 +0000

Niels:Til almindelig oplysning:Består de ca. 50 indlæg af selvstændige bidrag i form af artikler i peer reviewede tidsskrifter? Eller refererer de forskellige debatindlæg til samme kilder? Er disse kilder få eller mange? Har du et overblik over de punkter, der særlig er uenighed om, eller hvor enigheden går i en anden retning end IPCC?Venlig hilsentrane

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Tue, 23 Oct 2007 23:39:35 +0000

This analysis shows that scientists publishing in the peer-reviewed literature agree with IPCC – Oreskes’ komplet latterlige konklusion skal sent blive glemt.Mon den lille Bugge har tænkt på, hvorfor han ikke kunne klare sig i en diskussion på Lubos Motls blog (han gjorde sig selv komplet til grin), når han nu kunne basere sig på den samlede klimavidenskab og Motl – ifølge Oreskes (og Bugge) – måtte nøjes med sådan rundt regnet, lad os nu se – nul – videnskabelig støtte. Nå nej, Bugge tænker ikke, han efterplaprer.For et tænkende væsen er det (hvis Oreskes’ konklusion var sand) også meget mærkeligt, at Motl hver uge kan diskutere en ny peer-reviewed “denier”-artikel. En søgning med ordet peer-reviewed på motls blog giver ca. 50 indlæg med diskussioner af videnskabelig “benægterlitteratur”.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Tue, 23 Oct 2007 07:45:34 +0000

Pokkers, tænker Bugge, nu tog han mig igen-igen i en løgn. Jeg kan jo ikke rationelt bestride, at min påstand er usand, så jeg gør bare som jeg plejer. Dynger manden til i læssevis af meningsløsheder, som han ikke har en kinamands chance for at rede ud uden at trætte læseren til døde. This analysis shows that scientists publishing in the peer-reviewed literature agree with IPCC, siger Oreskes. Mon ikke det var den slags “analyser”, hvor analysen er designet til at støtte den på forhånd givne konklusion, Winston Smith blev sat til at skrive i ministeriet for Sandhed. Det ministerium der i øvrigt også fjernede mennesker, der var blevet ikke-personer, fra dokumenter og fotografier. Ingen er uenige med partiet.Som et kuriosum kan jeg nævne, at James Hansen er uenig med IPCC’s konsensus, hvis vi udvider Oreskes’ “undersøgelse” bare en lille smule. IPCC lider af såkaldt “scientific reticence” ifølge Klimafader Hansen.Man kan også følge Motls henvisning til hans “videnskabelige” artikel: “Climate change and trace gases.”http://motls.blogspot.com/2007/06/earth-today-stands-in-imminent-peril.htmlVi skal således ikke udvide fokus for Oreskes’ undersøgelse ret meget, før det vrimler frem med videnskabsfolk, der er uenige med IPCC. Spørg bare Chris Landsea:http://www.lavoisier.com.au/papers/articles/landsea.htmlMen det var jo ikke formålet!