'Valgkamp' på Punditokraterne

Så blev valgkampen endelig skudt i gang, selvom tidspunktet måske er lidt overraskende. Her på punditokraterne vil vi naturligvis følge med i, hvad der sker, hvorfor, hvilke forslag der stilles og hvilke konsekvenser der er forbundet med dem. Men helt særligt har vi planlagt at gøre en ting i tiden op til 13. november.

Valgkampen – altså den uerklærede valgkamp, der har kørt de seneste måneder – har i udpræget grad handlet om hvor meget de forskellige partier vil øge de offentlige udgifter, og hvilke grupper i samfundet der skal have mere fra resten. Problemet er, at en blind økonom kan føle med sin stok at udgiftsforøgelser i en tid, hvor arbejdsløshedsprocenten sandsynligvis er under den naturlige arbejdsløshed udelukkende vil føre til øget inflation, tab af konkurrenceevne og efterfølgende højere arbejdsløshed. Vi vil derfor i de kommende uger poste en serie indlæg med forslag til, hvor man kan spare i den offentlige sektor. Vores læsere skal naturligvis være velkomne til at komme med ekstra forslag, og vi håber med denne lille serie at få skabt en smule af den pinligt nødvendige debat om størrelsen af den offentlige sektor.

14 thoughts on “'Valgkamp' på Punditokraterne

  1. Jesper Skov

    Uhh det glæder jeg mig virkelig i at følge med i. Debatten om hvem der kan øge den offentlige sektor mest er så underlig for mig, og det er ikke til at holde ud at høre på.

    Svar
  2. Fruen

    Det er tydeligt, at ingen af jer virkelig kender til arbejdet i den offentlige sektor, som I ser som bussemand for dansk velfærdsforøgning…. Kender I til en pædagogs, skolelærers, socialrådgivers, hjemmehjælper, sygeplejerskes arbejdshverdag ? Ved I, hvad det vil sige at skulle udføre den slags arbejde til peanutsbetaling ?Hvis der spares i den offentlige sektor til fordel for skattelettelser, så sker der ingen vækst i samfundet. Det har de sidste 6 år klart bevist. Folk har puget til sig og forbruget af samtalekøkkener, biler, rejser, tøj etc. er højere end aldrig før. Det har ikke skabt flere arbejdspladser. Opsparingen og overskudet i diverse virksomheder er ikke blevet indsat til at skabe flere jobs til mennesker med særlige behov, som godt kunne udfylde en plads i en given virksomhed. Der er heller ikke brugt flere penge på at uddanne den nødvendige arbejdskraft til at varetage de mange arbejdsopgaver i den offentlige sektor. Hvorfor mon ?Vær nu ærlige, kære liberalister. Vi skal have indført Minimalstaten.. det er jo det, I vil. En lille, offentlig sektor, en stor privat, med selvfinancierede ydelser, og et erhvervsliv, der puger penge til sig som aldrig før…. Det synes jeg er et skrækscenario uden sidestykke…..

    Svar
  3. Niels Westy

    “Fruen skriver”Det er tydeligt, at ingen af jer virkelig kender til arbejdet i den offentlige sektor, som I ser som bussemand for dansk velfærdsforøgning….Kender I til en pædagogs, skolelærers, socialrådgivers, hjemmehjælper, sygeplejerskes arbejdshverdag ? Ved I, hvad det vil sige at skulle udføre den slags arbejde til peanutsbetaling ?En interessant kommentar, især med tanke på, at den er skrevet INDEN der er kommet et eneste “sparetip”, og uden at “fruen” tilsyneladende kender noget til hverken til den enkelte punditokrats erhverv eller deres omgangskreds beskæftigelse.ak ja.

    Svar
  4. MS

    Man kunne spare en del på retlig forvaltningsvirksomhed , ankeinstanser indenfor velfærdssektoren i særdeleshed.. Noget af det der har undret mig mest i min tid som jurastuderende er at man som anklaget for mord kan få prøvet skyldsspørgsmålet en (1) gang og strafudmålingen to (2) gange. Et afslag på en eller anden velfærdsydelse derimod, skal remonstreres (genovervejes) og kan ankes nærmest i det uendelige. Hvis man gjorde det ville der også blive flere penge til at forgylde det alle steder højt besunge velfærdspersonale: “Pædagog, skolelærer, socialrådgiver, hjemmehjælper og sygeplejerske” amen.. ..Det er også derfor at S’s velfærdsrettigheder er totalt hul i hovedet. Der er bestemt ingen ældre der bliver renere under armene af at en jurist sidder og forbruger offentlige kroner på at fastslå, hvad man egentligt bør forstå ved “et dagligt bad”?. Og tro mig, det vil være konsekvensen… / MS

    Svar
  5. Strandrider

    Det må ligge lige for, at føje de demonstrerende offentlige ansatte, og virkeligt give dem private forhold. Hvor mange vil mon opgive betalte frokostpauser, forhøjede barselsvilkår, pension mm. i bytte for 17.000 kr/md som en butiksansat med ét års HG og to års læretid = tre års uddannelse, kan trække hjem?

    Svar
  6. TerminalFrost

    Fruen har afsløret os, folkens. Nu ved alle, at vi vil minimalstaten. Hemmeligheden er ude! Hvad skal vi nu gøre?Ved fruen, hvor mange offentligt ansatte IKKE er pædagoger, skolelærere, socialrådgivere, hjemmehjælpere eller sygeplejersker?Det undrer mig også, at Fruen ikke mener, at bedre boliger, transport, beklædning og adspredelse ikke er [en konsekvens af] vækst. Det er i sig selv forbavsende, men hvorfor mener hun dét? Fordi “det [ikke har] skabt flere arbejdspladser. Jeg tror Fruen skulle tage og kigge på arbejdsløshedsstatistikkerne! Men selvfølgelig tager hun forbehold senere. Det har ikke skabt jobs til dem med “særlige forhold”. Jeg vil for det første gerne have dette defineret. Elastiske begreber er noget af det værste for kvaliteten i et argument.

    Svar
  7. Strandrider

    Kære TerminalFrost Elastiske begreber og normative udsagn er jo netop hvad venstrefløjen holder sig kørende på. Hvor må det være nemt, bare at kræve øget offentligt forbrug UDEN at skulle tage ansvaret for den medfølgende ødelagte konkurrenceevne. Økonomisk ansvarlighed er nødvendigt, – ikke populært.

    Svar
  8. CS

    @ MS:”Noget af det der har undret mig mest i min tid som jurastuderende er at man som anklaget for mord kan få prøvet skyldsspørgsmålet en (1) gang og strafudmålingen to (2) gange.”Jeg tror du mener (0) og (1) gang? Idet skyldspoergsmaalet retteligt skal fastlaegges, foer det kan proeves 🙂

    Svar
  9. MS

    @ CS”Jeg tror du mener (0) og (1) gang? Idet skyldspoergsmaalet retteligt skal fastlaegges, foer det kan proeves :)”Sikke en navlepiller kommentar 🙂 Det er jo ikke så tit at et anklageskrift lyder “tiltalte har på et eller andet tidspunkt gjort et eller andet strafbart”. I hvert fald ikke i vores del af verdenNår jeg skrev som jeg skrev er det fordi de ikke jurister nok vil opfatte domstolens behandling af hvorvidt man skal idømmes en strafferetlig sanktion eller ej, som et spørgsmål om hvorvidt man er skyldig eller ej. Den nærmere semantik omkring anklagemyndighedens rolle i rejsning af tiltalen vs. domstolens endelige subsumption ift. tiltalen var det ikke meningen jeg ville gå nærmere ind i. Du er vel enig i at eks. en “mordsag” typisk vil forløbe som en nævningesag hvor dommeren og nævningene tager stilling til om den anklagede skal kendes skyldig i manddrab eller ej. Hvis domstolen fælder dom over tiltalte kan den anklagede -som udgangspunkt – alene få taget stilling til strafudmålingen ved anke. Ikke spørgsmålet om hvorvidt “han førte kniven”.. Derfor har jeg skrevet som jeg har.. Hvis du ikke kan tilslutte dig denne illustrative udlægning må du uddybe din kommentar. Men i grunden vil jeg hellere have en kommentar til det mit indlæg egentligt handlede om :-). /MHS

    Svar
  10. MS

    @CSKiggede lige på din kommentar igen. Du mener selvfølgelig at 1.instansen “fastslår” om personen er skyldig eller ej og ikke “prøver” skyldsspørgsmålet. Som man eksempelvis prøver en administrativ afgørelse .. OK !. I så fald er det stadig (0) og (0) idet ankeinstansen jo netop ikke “prøver” skyldsspørgsmålet. Men alene strafudmålingen :-). .. Du er stadig en navlepiller for at hænge dig i det 🙂 Nu er den her tråd da officielt afsporet :)No wonder folk hader juriser 😛

    Svar
  11. Søren Hove Ravn

    Jeg følger gerne opfordringen om at komme med forslag!Skattestoppet bør suppleres med et udgiftsstop! Regeringen burde sige: ”Kære danskere: Vi lover, at vi ikke vil hæve en eneste skat eller afgift. Til gengæld må I så have forståelse for, at ingen udgift kan stige [mere end prisudviklingen]”. Det er hvad jeg kalder kontraktpolitik!Udgiftsstoppet kunne gøres en anelse mere fleksibelt end skattestoppet, sådan at man godt kunne foretage udgiftsstigninger, hvis blot man samtidig sænkede andre udgifter tilsvarende – altså en omprioritering indenfor udgiftsstoppets rammer. Samtidig skulle udgiftsstoppet naturligvis også, som skattestoppet, gælde for kommunerne. Endelig forhindrer stoppet naturligvis ikke yderligere besparelser!(Jeg ved godt det ikke er politisk muligt, men det var vel ikke en del af øvelsen?)

    Svar
  12. Morten Sørensen

    Redaktøren og den gamle redacteur har tidligere i en sidebemærkning sagt, at de ikke vil stemme på nogen partier på valgdagen.Hvis det er tilladt at komme med opfordringer til bloggens indhold, så kunne jeg godt tænke mig lidt åndelig vejledning i, hvad jeg som liberal gør på valgdagen? Stemmer på det mindst ringe? Stemmer blankt? Bliver hjemme?

    Svar
  13. Strandrider

    Til Morten SørensenJeg står i samme dilemma, og er kommet frem til følgende: Jeg vil hellere være skuffet over en borgerlig regering som jeg har stemt til magten, end jeg vil påtage mig medansvar for – og leve med – en regering som baserer sig på SF og EL. Med konjunkturerne in mente vil det ikke være ansvarligt at sænke skatterne mere (i hvert fald ikke hvis det foregår ufinancieret) så jeg har lært mig, at tage til takke med lidt. Alternativt ville jeg være tvunget til at opføre mig jf. John Mogensens: “Erik Oluf Andersen har hængt sig i en lund. Han må ha’ haft en ganske særlig grund.”Håber det hjælper lidt på dit problem.

    Svar
  14. Morten Sørensen

    @ StrandriderAnders Fogh har længe kunnet leve højt på, at VK var det mindst ringe. Derved har han kunnet være bedøvende ligeglade med liberale personer. Hvis alle liberale afholdt sig fra at stemme på det mindst ringe på den ene eller anden måde, så ville det jo lægge pres på politikerne for at føre liberal politik også.For at undlade at stemme taler også, at hvis Venstre skal kunne diskutere liberal politik igen, og det er en forudsætning for at få liberal politik på dagsordenen, så gælder det om at få Fogh og Hjort på porten hurtigst muligt. Javel, Socialdemokraterne vil på kort sigt være værre; men erfaringen viser jo, at en socialdemokratisk regering med en benhård opposition er mindst lige så liberale som en borgerlige regering, der trækker mod midten. Endelig er der så et samvittigheds spørgsmål. Kan man forsvare at stemme på det mindst ringe, bare fordi det er det mindst ringe? Allersidst så sparer man også statskassen 25 kr. pr. år i statslig partistøtte ved at undlade at stemme på det mindst ringe ;-)Så jeg hælder til at stemme blankt/ blive hjemme.

    Svar

Leave a Reply to MSCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.