Om hvem der får min stemme

Jeg har tænkt længe og dybt over det: Hvem skal man stemme på den 13. november? For rundt regnet to tredjedele af vælgerne gælder det, at de har bestemt sig at stemme på samme parti – og måske endda samme kandidat – som sidste gang. For en tredjedel er situationen derimod, at de ikke er afklarede endnu. Jeg har på det sidste for første gang i mit liv befundet mig i den sidste gruppe, men altså ikke længere. Så for at svare på flere af vores læsere, der har spurgt mig om det, kan jeg her afsløre hvem der får min stemme. Jeg taler kun for mig selv – andre punditokrater har sikkert andre meninger.

Som borgerligt-liberal har valget ellers ikke været let, for valget mellem Thorning og Fogh har mest af alt lignet valget mellem en status-quo orienteret socialdemokrat med gavmilde valgløfter til særligt de offentligt ansatte og – let’s face it – en status-quo orienteret socialdemokrat med gavmilde valgløfter til særligt de offentligt ansatte. De konservative er løbet fra stort set alle principper og har endda givet køb på de sidste rester af fornuft ved at indvillige i forslaget om den skatteændring – en afskaffelse af mellemskatten – der har suverænt mindst effekt på arbejdsudbuddet. Og Ny Alliance vil godt nok skattelettelser, der dur, men også en lang række mere eller mindre venstredrejede ideer, der ikke just harmonerer med en opfattelse af, at Danmark behøver mindre stat og mere personlig frihed.

Så hvad er mit valg da? Jo, jeg har bestemt mig for at stemme blankt. Jeg synes et eller andet sted, at jeg har en pligt til at stemme – til at give min lillebitte del af den ’offentlige mening’ til kende. Men jeg kan simpelthen ikke få mig til at stemme på et eneste af de partier, der kommer til at stå på stemmesedlen den 13. Med undtagelse af Enhedslisten, der står og lufter deres ekstreme og udemokratiske holdninger i et isoleret hjørne af dansk politik, har partierne klumpet sig sammen på en mudret, kortsigtet og aldeles populistisk midte, der domineres af ét ønske: At vi skal bevare ’velfærdsstaten’ og lade som om en socialdemokratisk status quo er det, vælgerne ønsker.

Flere af mine venner har advaret mig mod, at det at stemme blankt er en stemme på Thorning, eller at det er at smide min stemme ud. Til det første kan jeg kun sige tja: Thorning eller Fogh, jeg er kommet til den overbevisning, at det er fløjtende ligegyldigt. Til det sidste kan jeg kun nikke ja – det er meningen med det! For som en ven fortalte mig om forleden, eksisterer der faktisk et forslag i den politologiske litteratur om, at blanke stemmer burde repræsenteres i Folketinget. De skulle, proportionalt med deres antal, have et antal tomme sæder. Så kunne resten af politikerne tage et kig på dem, hvis de en sjælden gang imellem overvejede, hvem de repræsenterer i tinget. Ikke at det sandsynligvis ville ændre noget, men vi ville være synlige i dansk politik – de af os, der ikke kan repræsenteres af de nuværende politikere.

35 thoughts on “Om hvem der får min stemme

  1. Niels Westy

    Christian skriver:Omvendt ville det vel heller ikke være rationelt at stemme på den modsatte fløj, hvis udenrigspolitik jeg bogstaveligt talt væmmes ved (cf. trane).Tjah, man kunne jo argumentere for, at det er hvad der er at stemme om, selv om det ikke fylder meget i valgkampen. Det der fylder, er paradoksalt nok det, hvor det eneste man formentlig kan være sikker på er, at vi får mere af det samme – uanset vindereren.

    Svar
  2. Niels Westy

    Christian skriver:Omvendt ville det vel heller ikke være rationelt at stemme på den modsatte fløj, hvis udenrigspolitik jeg bogstaveligt talt væmmes ved (cf. trane).Tjah, man kunne jo argumentere for, at det er hvad der er at stemme om, selv om det ikke fylder meget i valgkampen. Det der fylder, er paradoksalt nok det, hvor det eneste man formentlig kan være sikker på er, at vi får mere af det samme – uanset vindereren.

    Svar
  3. Carsten Agger

    Et alternativ kunne vel være at se bort fra partier og finde en enkeltperson, hvis holdninger du kan identificere dig med, og give vedkommende en personlig stemme.Således ville mange mennesker med stor skepsis overfor Venstres mildt sagt blakkede ry på det retspolitiske alligevel kunne stemme på Birte Rønn Hornbech, der som fagmand (-kvinde, rettere sagt) stadig ved at stå fast på nogle områder, hvor man kunne ønske sig at mange flere gjorde det samme. Måske du kunne finde et lignende “helle” for dine egne synspunkter.

    Svar
  4. Kimpo

    Princippet med tomme sæder er interessant. En super og meget demokratisk idé, der fungerer som en evig påmindelse om de eksisterende mangler.Det har mindst 2 andre tilhængere: Bloggeren “De højreorienterede svin” og mig.

    Svar
  5. Lisbet

    …og mig, Kimpo. Hvis det var tilfældet ville jeg også stemme, men lige nu hælder jeg mest til at blive hjemme.Christian, du skriver: “Jeg synes et eller andet sted, at jeg har en pligt til at stemme – til at give min lillebitte del af den ’offentlige mening’ til kende.”Personligt synes jeg også at man giver sin offentlige mening til kende ved ikke at stemme, da man da netop ikke indgår i valgdeltagelsesprocenten. Vil du ikke uddybe, hvad du mener med pligten til at stemme? PFT.

    Svar
  6. JC

    Det er forståeligt, at Bjørnskov vil stemme blankt, men det er også lidt en typisk forskerholdning.Politik er grimt, der skal indgås kompromiser og en politiker eller et parti, der gerne vil have indflydelse, er nødt til i et vist omfang at moderere sine synspunkter efter, hvad der er stemmer i. Der er ingen rolle til ideologer i et demokrati som det danske.Hvis Bjørnskov kunne finde et parti, som matchede hans liberale synspunkter helt og aldeles, ville det næppe komme over spærregrænsen, og skulle det alligevel ske, at de kom i Folketinget på et rent liberalt program, ville de ikke få vedtaget synspuntet A uden at sælge ud på synspunktet B.Så det handler om at prioritere, hvad der er vigtigst. For mig er det skatten. Det ville være rart, hvis der var andre end Ny Alliance, som ville sænke marginalskatten, men det er der ikke. Så indtil videre er en stemme på Ny Alliance den eneste mulighed for at stemme for en lavere marginalskat, medmindre man stemmer med fødderne og udvandrer. Så kan de mene hvad de vil om skolemad og ulandshjæp. Jeg er ligeglad, hvis bare de sænker skatten.

    Svar
  7. RasmusE

    Jeg vil tilslutte mig JC´s kommentar. At stemme blankt er i mine øjne udtryk for en lidt for smart Besserwisser-attitude.”Jeg ved meget bedre end alle de andre tilsammen, der bare er en flok lallende populister”. Det er muligt du ikke føler dig repræsenteret, men du er sgu nok ikke den eneste.Jeg tror ikke der er nogen, der kan finde en kandidat/parti, som vi er 100 procent enige med, men vi stemmer alligevel, fordi politik i et demokrati nu engang handler om at gå på kompromis, og derfor må man så finde den kandidat, som man er mindst uenig med.Jeg synes det er udtryk for lidt for meget ideologisk fundamentalisme, sådan at afvise alle partiers holdninger på en gang.Hvis vi alle stemte blankt, hvor pokker var vi så henne?Nej, ved du hvad, sæt dig ned og undersøg kandidaterne igen, jeg er temmelig sikker på, at du kan finde et par kandidater i Venstre, Konservative eller Ny Alliance, som slet ikke ligger så langt fra dine holdninger.

    Svar
  8. trane

    Som antydet mener jeg udenrigs- og sikkerhedspolitikken burde have en langt større vægt. Så kunne debatten handle om, hvad en værdig, fornuftig og god udenrigspolitik indebærer. Her peger mit kompas ikke i samme retning som Christians, men det kunne være rart at få lidt flere koordinater at pejle efter (klarere udmeldinger fra partierne).

    Svar
  9. Jon Herstad

    Jeg har gjort mig de same tanker – stemte blankt ved sidste valg af samme grund – men må sige, at som jeg ser det, er en stemme på Ny Alliance i høj grad en stemme på det Socialdemokratiske velfærdstyranni dog med den undtagelse, at muligheden for reelle skattelettelser opstår. Samtidigt med at førte udenrigspolitik ikke ændres nævneværdigt qua resten af det potentielle parlamentariske flertal.Ovenstående forudsætter naturligvis at NA peger på Anders Fogh, hvilket jeg finder overvejende sandsynligt og, at NA overhovedet får indflydelse på hvem der får magten, hvilket jeg også finder overvejende sandsynligt.

    Svar
  10. Auberon Herbert

    RasmusE: “At stemme blankt er i mine øjne udtryk for en lidt for smart Besserwisser-attitude.”Jeg ved meget bedre end alle de andre tilsammen, der bare er en flok lallende populister”. Er det at give udtryk for dette ikke udtryk for en lidt for smart Besserwisser-attitude?”Det er muligt du ikke føler dig repræsenteret, men du er sgu nok ikke den eneste.”Hvis nogen kan få øje på logikken i det udsagn, er de velkomne til at uddybe det.”Jeg tror ikke der er nogen, der kan finde en kandidat/parti, som vi er 100 procent enige med, men vi stemmer alligevel, fordi politik i et demokrati nu engang handler om at gå på kompromis, og derfor må man så finde den kandidat, som man er mindst uenig med.”Hvorfor? Hvis du gerne vil købe et nyt TV, men ikke kan finde en model, der passer dig, i den eneste butik i nærheden, hvorfor skulle du så være forpligtet til at købe en af dem, du ikke vil have? Påstanden giver ikke mening.”Jeg synes det er udtryk for lidt for meget ideologisk fundamentalisme, sådan at afvise alle partiers holdninger på en gang.”Tja, det er vel lidt sådan besserwissen-agtigt at afvise andres holdninger, fordi de ikke passer med ens egne, ikke sandt Rasmus?Iøvrigt: Hvad ville du have stemt i f.eks. 1985 som borger i DDR? Der var jo rent faktisk flere partier at vælge imellem end SED.”Hvis vi alle stemte blankt, hvor pokker var vi så henne?”Er der ikke én, der venligst vil forklare manden noget om dels sandsynlighedsregning og dels om moralfilosofi?

    Svar
  11. lsa

    Jeg følger din frustration, og står i samme båd, omend min frustration primært går på at ingen tør melde klart ud om at “velfærd” (i gåseøjne da ordet jo i debatten totalt er misforstået som en indikator for niveauet af offentlige investeringer) ikke pr. definition er proportionalt med skatteprovenuet. NA vil det måske lidt anderledes, men det er nu svært at have sympati for en gang kendisser der ikke kan håndværket.Hvor om alt er, kunne jeg godt tænke mig en reference til noget af den litteratur, du nævner omkring “blanke” sæder i folketinget. Lyder som lidt god underholdning i en ellers kedelig valgkamp.

    Svar
  12. LuckyLibertas

    Man kan også stemme taktisk.F.eks. på det socialnationalistiske og begrænsede Dansk Folkeparti, da ledelsen her næppe vil i regering med de socialdemokrater som har lagt dem for had, men dette kræver selvfølgelig at man ikke er for sart. Eller på de Konservative, så de kunne blive så store at skattekravene fik genlyd.Liste Y er ikke en mulighed.Ny Alliance er et meget usikkert kort på flere måder, skattelettelser med den ene hånd, og tilsvarende mere regulering og flere afgifter med den anden, er på ingen måde dynamikskabende, nærmere konkurrenceforvridende. De kalder sig selv for rigtige radikale, dvs. “Jelvedkurs under Helle” er enddog meget sandsynlig.Det er da vigtigt at holde de værste socialdemokrater borte fra magten når man er borgelig og det gør man ikke ved at forære dem en stemme ved at vælge sofaen.Hvis de rigtige socialdemokrater kommer til har vi 70-ernes afgrund i sigte.

    Svar
  13. trane

    Christian:Ja, det kan være svært at skelne partierne fra hinanden på velfærdspolitik. Men der er jo et andet væsentligt politikområde, nemlig udenrigs- og sikkerhedspolitik. Her mener jeg godt man skelne partierne fra hinanden. Det gør det lettere for mig at placere min stemme.Vhtrane

    Svar
  14. Peter Nedergaard

    Kære Christian,Jeg forstår dig ikke helt. Du har jo selv påvist i forskellige posteringer, at S-R-regeringer giver lavere marginalskat, mere finanspolitisk ansvarlighed, lavere generelt skattetryk, flere privatiseringer og flere udliciteringer end V-K-regeringer. Hvorfor tager du så ikke konsekvensen og stemmer på det mindst ringe. Er du en rationel vælger, hvad jeg formodede, at du var, burde valgsituationen jo være forholdvis let. I den forbindelse er det ikke rimeligt over for S-R-regeringerne at skælde V-K-regeringens politik ud for at være socialdemokratisk, når V-K-regeringerne på disse frihedsorienterede okonomiske områder som nævnt ovenfor er så langt mere statsinterventionistisk end de socialdemokratisk ledede regeringer. Er det en ideologisk blokering, som gør, at du ikke vælger at stemme rationelt ud fra dine præferencer? Er det bare tradition? Eller hvad? Mvh. Peter

    Svar
  15. Ole Birk Olesen

    Idéen om de tomme sæder har jeg af flere omgange leget med. Sagen er, at man kan lave det selv, det kræver hverken ændring af valglov eller grundlov, men “blot” at man opstiller et nyt parti: “Liste Å – Ingen af dem”. Listen har selvfølgelig opstillet kandidater, fordi man jo skal det, men kun for et syns skyld. Kandidaterne lover to ting i valgkampen, nemlig at de (1) ikke vil sætte deres ben på Christiansborg, hvis de bliver valgt og (2) at de vil aflevere deres vederlag i en slags fond. Fondens penge bruges til én ting: Hver år kan skatteydere indsende deres årsopgørelse til fonden, og der vil så blive trukket lod om, hvem der skal have den indbetalte skat tilbage. Man fortsætter med at trække årsopgørelser op af posen, indtil der ikke er flere penge tilbage i fonden det år. Næste år kommer der nye penge, og lodtrækningen gentages.Stem politikerne ud af Folketinget! Liste Å – Ingen af dem.

    Svar
  16. David

    Ganske godt forslag det sidste, Christian… Selv stemmer jeg Ny Alliance, da jeg godt kunne tænke mig politik hen over midten (selvom det da ikke er sikkert at det bliver udkommet…), og samtidig føler at DF har fået lidt for meget “magt som de har agt”… Endelig kan jeg godt lide, at NA faktisk “tør” lægge forslag om f.eks. flad skat frem.. De har da, alle dårligdommene til trods, nogen nye bud, som de gamle partier kunne lære lidt af. Om de så får min stemme igen næste gang (hvis der da bliver en næste gang for dem…), må tiden jo vise..

    Svar
  17. Christian Bjørnskov

    @Peter: Tja, de store udgifter er en af grundene til at jeg ikke kan få mig selv til at stemme på VK. Omvendt ville det vel heller ikke være rationelt at stemme på den modsatte fløj, hvis udenrigspolitik jeg bogstaveligt talt væmmes ved (cf. trane).

    Svar
  18. Filip

    Jeg tror du/i der ønsker at stemme blankt er alt for dovne. Der findes masser af politikere der har en LANGT mere borgerlig liberal holdning end Fogh, Hjort og Bendtsen.Mine anbefalinger er at stemme på de RIGTIGE borgerlige-liberale kandidater, for de findes rent faktisk.Jeg nævner i flæng: Søren PindEva Kjer Hansen.Lars BarfoedKristian JensenJeg kunne blive ved, men jeg tror i fatter pointen. Giv jeres stemme til den MEST borgerlige i jeres opstillingskreds. De fleste af ovennævnte kandidater har i løbet af de sidste par år skabt en del uro i V og K. Hvem kan ikke huske Eva Kjers “Ulighed skaber dynamik”, eller Pinds “liberale teser”.Giv dem jeres stemme der fortjener det. Jo flere ÆGTE borgerlige vi kan få ind på tinget, jo bedre er chancerne for at få sendt et signal til Fjogh og Bendt Betjentsen.

    Svar
  19. Ole Birk Olesen

    Filip, ja der findes masser af kandidater som er fornuftigere end Hjort og Fogh. Men hvad nytter det at stemme på dem, når de i Folketinget gør og siger, hvad Fogh og Hjort giver dem besked på at gøre og sige. Det skylder du da vist en forklaring på.

    Svar
  20. Michael Gram

    @Ole: Men hvis de fornuftige kandidater ikke vælges ind, så er vi vel alt andet lige ringere stillet. Hvis de får et fornuftigt folkeligt mandat, kan de også rykke noget – hvis de vil!

    Svar
  21. Ole Birk Olesen

    Men Michael, problemet er jo, at de ikke vil. De vil hellere være ministre, og det er Fogh og Bendtsen, der bestemmer, hvem der skal have den fornøjelse. Det giver mere mening at betragte de reelt borgerlige kandidater hos Venstre og de Konservative, som Foghs og Bendtsens repræsentanter overfor os end som vores repræsentanter overfor Fogh og Bendtsen. Det er tilstedeværelsen af disse kandidater, som kan få os til at tro, at vi har nogen i de to partier, som vi kan lade os repræsentere af, men når de først er valgt, repræsenterer de kun deres partiledelser, fordi incitamentsstrukturen er, som den er. Fogh og Bendtsen er selvfølgelig glade for den ordning, for den sikrer dem vores stemmer, uden at de behøver føre vores politik.

    Svar
  22. ML

    Jeg er meget enig med Rasmus i, at vi nok er mange, der må gøre vold på os selv, når vi skal stemme. Stemme på noget i mangel af bedre.Jeg synes også det ikke at vælge har lidt et barnligt skær over sig. Det er jo tit, man bliver sat i en situation, hvor man ikke har fristende alternativer, men må træffe et kvalificeret valg. Hvad skal vi have til aften? Jeg er ligeglad, det er jeg også. Nå. Synes man vitterligt, at man ikke kan strække sig så langt, at man kan finde et parti, man kan forsvare at stemme på (og det er jo legitimt nok), så har man jo altså den mulighed at hanke op i sin egen frakke og opstille. Og dermed stemme på sig selv.Det lyder lidt højstemt, men jeg synes, virkelig man skal se sig i spejlet, før man evt træffer beslutningen om at stemme blankt. Demokrati er ikke bare noget, man kan tillade sig at tage for givet.

    Svar
  23. Karsten Madsen Johannsen

    Kan godt forstå at Bjørnskov skriver at han ikke vil stemme på noget parti. Han er jo som sagt punditokrat, en indflydelses mand! Det her er en protest mod regeringen, men den virker kun fordi et ekko følger. Dvs folk læser denne debat og at Bjørnskov kommer med så usædvanlig en pointe, kræver eftertanke!Venstremanden Peter Christensen fra Sønderjylland skriver at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og at han stadig mener at pengene ligger bedst i borgernes lommer. Sådan! Folk som Peter fortjener en stemme. Jeg vil også mene at en blank stemme, er en stemme til “fjenden”. Som Henry Louis sagde: “any man who yields up his liberty, in however slight the measure, is bound to become a slave” Hehe det passer ikke som en puzzlebrik i sammenhængen, men demokrati tager jo udgangspunkt i frihed.

    Svar
  24. TerminalFrost

    Spørgsmål til diskussion:Bliver de borgerlige partier mere eller mindre liberale/borgerlige af at være i opposition? På den ene side, så vil de gerne have magten igen, hvilket trækker dem ind i midten. På den anden side kan de tillade sig at være borgerlige (“uansvarlige”), hvis de er opposition…I hvertfald kan vi konkludere, at man bliver mere midtsøgende ved at være i regering.Min stemme vil gå til den mest liberale enkeltpolitiker (men nu må vi først se, om jeg kan nå at stemme – jeg er i udlandet og skal brevstemme). Betragt det som en investering i fremtiden: selv om Fogh/Bendtsen holder partierne på midten nu, så er de der jo ikke evigt – og så er det vigtigt, at der er liberale til at tage over.

    Svar
  25. Michael Gram

    Lidt meget OT, men er der nogen, der ved noget om hvilke meningsmålingsinstitutter, der er mest pålidelige? Ser man eksempelvis på Politikens meningsmåleren, så varierer målingernes tendens en del.Og så synes jeg, at man skal stemme. Blankt, hvis man absolut ikke kan finde en flig af sympati for nogen kandidater. Ellers på den, som man er mindst uenig med.

    Svar
  26. Filip

    Samme test, ca. Ny Alliance 40%….hehe…Prøv hellere den på 180grader.dk, den er langt mere borgerligt orienteret. Når man laver sådanne værdibaserede tests, fortæller de mest om hvem der har lavet testen, end hvilket resultat den fremkommer med.

    Svar
  27. JC

    @ BjørnskovJeg synes ikke, der er noget barnligt i at stemme blankt. Men selv med 37,5% enighed med et borgerligt parti er du jo stadig mere enig med dem end med SF eller Enhedslisten.Selv havde jeg et tilsvarende match, men jeg var 2,5% enig med SF og minus 17,5% enig med Enhedslisten (hvordan det så skal forstås).Valget er jo ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt Venstre eller De Konservative er villige til at afmontere velfærdsstaten. Jeg ved, det burde være umuligt, men hvis Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten får magten, kommer der altså mere stat, højere skatter, mere regulering og mindre personlig frihed.Isoleret set er det ligegyldigt hvad du eller Publikum stemmer, men hver blank stemme – som ellers ville være givet til et borgerligt parti – giver de røde stemmer større vægt. Hvis en socialdemokrat stemmer blankt, er det en indirekte stemme til de borgerlige. Hvis du stemmer blankt, stemmer du indirekte på velfærdsstaten.

    Svar
  28. RasmusE

    Ja, jeg mener nu stadig ikke, man bør stemme blankt i et demokrati, og at du synes en person der sammenligner situationen i DDR med den i Danmark har fat i noget rigtigt, det ryster mig ærlig talt ret meget.Hvis du er så utilfreds med situationen, så gør noget ved det, i stedet for at dyrke politikerleden. Det er efter min mening lidt for nemt bare at stemme blankt, så kan man fraskrive sig ethvert ansvar for landets udvikling, og mageligt stå på sidelinjen og råbe af alle de “lallende amatører” (en disciplin jeg iblandt synes man dyrker lige vel meget på punditokraterne), der rent faktisk forsøger at styre landet. Hvis du ikke har tiltro til et eneste parti i folketinget, så følg en af kommentarernes opfordring: Dan et nyt parti, eller støt Liberalisterne i deres opstillingskamp. Vores folkestyre er altså ikke et supermarked, hvor man bare kan forvente at kunne vælge mellem forskellige varer. Hvis din “vare” ikke findes, så må du selv tilbyde den.P.S.: Og lad os i øvrigt for et kort øjeblik overveje den totalt uansvarlige ide, at lade blanke stemmer være repræsenteret af tomme stole. Hvad ville vi gøre, hvis 51 % af befolkningen stemte blankt?

    Svar
  29. Morten Sørensen

    Anders Fogh har længe kunnet være ligeglade med de liberale vælgere, fordi de ikke har noget alternativ. Og så længe liberale giver V, K eller Y deres stemme, så kan han fortsat blæse de liberale et stykke.Hvis alle liberale derimod sagde: Lad socialdemokrater føre socialdemokratisk politik, hvis V, K eller Y skal have vores stemme, så skal de også føre liberal politik, så kunne man da presse på for at få liberale løsninger på dagsordenen igen.Og forskellen på en SR- og en VK-regering er så lille, at man stort set ikke risikere noget ved at undlade at stemme på et såkaldt borgerligt parti. Ja faktisk tyder punditokraternes skriverier på, at en SR-regering kunne være mere liberal.Foghs socialdemokratiske har gjort befolkningen langt mere venstreorienterede. Denne udvikling stopper man ikke ved at belønne V, K eller Y med en stemme.Så når jeg stemmer blankt eller bliver hjemme, så er det et bevidst politisk valg, og jeg vil gerne have mig frabedt at blive kaldt doven eller barnlig.

    Svar
  30. Filip

    @Morten (og andre)Fra 180grader.dk:”Saxo-bank har offentliggjort en liste over folketingskandidater, der støtter en lavere skat. Hjemmesiden er en del af en skattekampagne, som kører frem mod folketingsvalget den 13. november.Alle syv konservative ministre har valgt at støtte op om skattesagen sammen med partiets folketingskandidater, men kun to ministre fra Venstre….”Er valget så svært?Hvis du vil være sikker på at du stemmer for at få en lavere skat, skal du stemme konservativt….Javel, så får du også noget andet , som du måske ikke bryder dig om, ex. Terrorpakken, men man KAN altså ikke få alt. Så må du selv stille op….Jeg forstår utroligt godt jeres frustration, og jeg mener personligt at Fogh har forrådt dem der stemte på ham. Men at lægge sig på ryggen, er, hvis jeg må være lidt frækt, ikke særligt borgerligt. Lad os bare lade Venstrefløjen være mavesur. Hvis du vil have en mere borgerlig profil, så må du stemme konservativt.

    Svar
  31. publikum

    “Don’t vote, it will only encourage them”En af de ting, der forstyrrer valgprocessen mest, er de demokratiske idealer. “At stemme er en pligt” er så indgroet i mange, at de bliver rystede eller forargede, når de finder ud af, at man ikke har tænkt sig at stemme. Det må man naturligvis bare ryste af sig. Sagen er, at man har kun en stemme ud af fire mio., og den må man altså så kynisk man kan forsøge at placere det sted, hvor man får mest udbytte af den. Hvis vi havde mantraer som “man skal aldrig stemme personligt” ville det forstyrre valgprocessen, for en af de overvejelser man skal igennem er, at man skal finde ud af, om man vil kaste stemmen på en bestemt person i valgkredsen, eller om den gør gavn nok på listen. Ja, hvis ens parti har x antal sikre mandatter i kredsen, kunne det ligefrem være, at man skulle placere stemmen på en kandidat i et andet parti for at forsøge at få indflydelse der. Man er naturligvis fri til ikke at gøre sig den slags overvejelser, når man stemmer, men hvis man vil optimere sin stemmes indflydelse er det sådan man tænker.Og et af de redskaber, der findes er altså at stemme blankt eller helt at blive hjemme. De liberale i Danmark er i en situation, hvor de ingen repræsentation har i Folketinget (og ja, jeg mener *ingen* repræsentation, ikke engang et mindste onde) og det alternative opstillingsforsøg lykkedes ikke. Hvis det liberale vælgerkorps på nogen måde skal gøre sine stemmer gældende, så må deres opførsel være en trussel for nogen. Med pligtstemmer og ingen trussel er der ingen, der vil gør noget for dig – hvorfor skulle de?Den eneste truende adfærd liberale kan udføre på nuværende tidspunkt er at blive hjemme. Vi er ikke en så marginaliseret gruppe i befolkningen, som man skulle tro udfra debatten, men uden repræsentation mangler vi naturligvis koordination. Men det eneste kort vi har at spille, hvis vi skal få indflydelse er, at VKO – der alle tre har liberale fløje i partiet – begynder at mærke et frafald indefra, hvis størrelse er af en kaliber, så det skal tages seriøst – på samme måde som marginalvælger-udsvinget er af en størrelse at tage hensyn til.Det er ikke en kortsigtet tanke, men en langsigtet. Stemmerne begyndte så småt at falde fra sidste gang, men ikke på nogen måde noget, der gjorde noget udslag nogen steder. Reaktionen er meget kraftigere den her gang – prøv at finde en liberal blog, hvor overvejelser om blanke stemmer eller ikke-stemmen ikke er et emne, der allerede er taget op. Det store spørgsmål er så, hvor langt blogosfæren rækker ud i det almindelige vælgerkorps rækker (mit bud er ikke særligt langt), og hvor stor overensstemmelse der er i reaktionen hos virkelighedens og cyberspaces liberale. Jeg tør ikke komme med noget bud.Men målet må være at få opdraget vores politikere ved på et eller andet tidspunkt (dette valg eller det næste) at vi får givet dem en lektie, der hedder, at man ikke kan bevare magten i evigheder uden på noget tidspunkt at forsøge at tilfredsstille sine kernevælgere. Svingvælgere og marginalvælgere har alt for meget magt i Danmark til skade for politikudviklingen. Og er man en af dem, hvor den effekt gang på gang placere en i et dilemma, så kan man kun ændre sin situation ved at tage nye metoder i brug.Vi risikerer at få Helle, men vi risikerer også at Fogh bliver siddende.

    Svar
  32. Filip

    @Ole BirkSå mødes vi igen…sidst snakkede vi om Hiroshima og Nagasaki.Sagen er vel at vi ÆGTE borgerlige-liberale er i mindretal. Vi er mildest talt underrepræsenteret i befolkningen, såvel som på tinget. Hvis vi nu siger at V og K kan splittes op i fløje, så har vi som borgerlige pligt til at stemme på den “rigtige” fløj i partiet. Jeg er medlem af Konservative ,og prøver ad den vej at få opstillet de “rigtige” borgerlige, til folketingsvalget. Du er liberal, og jeg håber at du er medlem af Venstre, og gør DIT, for at påvirke partiet i den rigtige retning.Når vi så har folketingsvalg, så har jeg benyttet mig af den udmærkede kandidatside på 180grader.dk, og fundet min kandidat. Og hun får så min stemme.IF YOU DONT VOTE, YOU DONT MATTER….

    Svar
  33. Christian Bjørnskov

    Flere af kommentarerne ovenfor har argumenteret for, at det er ‘barnligt’ eller på anden måde uansvarligt at stemme blankt. Men lad mig lige minde folk på, at der altid er muligheden at fravælge_alle_de muligheder et marked – økonomisk eller politisk – udbyder. Ja, man bliver altid nødt til at gå på kompromis, men hvor meget skal man gå på kompromis? Som et af indlæggene pointerede, var der jo også fire partier at vælge mellem i DDR! Så for at teste hvor langt jeg egentlig er fra partierne, tog jeg Berlingskes valgtest, og gjorde mig umage for at svare så ærligt som muligt på den. Ikke overraskende er jeg tættest på Venstre, men ikke ret tæt. Ud af en mulig score på 100% enighed, får jeg 37,5%. Så spørgsmålet er, om jeg stadig ‘bør’ gå på kompromis. Min holdning er stadig nej, partiernes holdninger er ganske enkelt så langt fra mine, at jeg ikke kan få mig selv til at stemme på dem.

    Svar

Leave a Reply to trane Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.