Af: Vivi Andersen

Vivi Andersen — Wed, 07 Nov 2007 05:00:29 +0000

Angående din slutbemærkning om valget herhjemme, der tilsyneladende mest drejer sig om at rage til sig – så er det præcist dette der for mig, og en del bekendte, gør dette valg til en opvisning i forkælethed og kræven ind.Som viser, at det for mange drejer sig om at kræve ind af hvad man som borger opfatter ens rettigheder .Hvad er der blevet at : hvad kan jeg som borger gøre for mit samfund / land ?

Af: Limagolf

Limagolf — Tue, 06 Nov 2007 08:29:41 +0000

Her er et eksempel på at MSM (her repræsenteret ved Slate) udmærket er i stand til at lave god journalistik:http://www.slate.com/id/2177250/Philip Carter har været udstationeret i Irak og har sin egen blog http://www.intel-dump.com – absolut en af de bedre af slagsen.Mht. vores løbende diskussion tror jeg bare vi bliver nødt til at være enige om at være uenige og så se tiden an./Limagolf

Af: Mr Law

Mr Law — Mon, 05 Nov 2007 23:41:05 +0000

Jep, det er en af de bedre, allerede fordi den ikke er defensivt ensidig, som mange andre indlæg har været det for nyligt, selvom den – typisk for MSM – også er varsom med at lyde for positiv. Dels er der stadig meget, som kan gå galt, dels og navnlig skulle man nødigt støde læserne, der for Slates vedkommende næppe vil juble, hvis Irak virkelig er på vej ind i stabilitet.Jeg er i øvrigt ikke enig med Carter i, at der er et paradoks her. Men det skyldes nok, at jeg ikke tror, at The Surge er hovedforklaringen på den positive udvikling. Den har bidraget til at skabe ro, hovedsageligt i Bagdad. Men den egentlige nye positive udvikling har næppe meget med det at gøre.Jeg hælder mere til, at de afgørende forandringer ligger hos Sunni og til en vis grad hos Shia. Det er især Sunni, der så småt har indset, at de har tabt kampen om dominans af Irak, og at deres venner i al-Qaeda er for splitter ravende skøre til at have hængende omkring sig. Men også Shia synes i stigende grad at indse, at militser ikke er vejen frem. Al-Sadr, der jo betragtes som en opkomling i det religiøse hierarki og dermed også politisk, prøvede før at skyde (helt bogstaveligt) genvej til magten som militsleder. At han har skiftet bane, i hvert fald indtil videre, er også et tegn på forandring hos Shia.Så jeg er enig med Carter i, at vores tilstedeværelse ikke er den afgørende faktor, og netop derfor ser jeg det ikke som et paradoks, at vi skal have vores soldater ud igen i takt med, at stabiliteten indfinder sig. Vores tilstedeværelse var nødvendig for at fjerne Saddam og for at hindre et blodbad, når de 80 pct. af befolkningen vendte sig imod deres gamle undertrykkere. Men det kan ikke løse det egentlige problem, for projektet handler om at indføre demokrati, og det kan kun lade sig gøre, hvis irakerne vil det. Og det vil de; det er terroristerne der har søgt at hindre det, og det er dybt usmageligt, når vi her til lands afskriver irakerne som en bande vilde, fordi vi slår dem i hartkorn med disse forbrydere.Jeg tror, det var Hitchens, der meget rigtigt pegede på det kurdiske nord som eksempel på, hvordan det øvrige Irak ville udvikle sig. Kurderne fik også deres befrielse leveret ved vores våbenhjælp efter Kuwaitkrigen (den 2. Golfkrig), og i begyndelsen opførte politikerne sig rædsomt. De myrdede løs på hinanden, og brugte de politiske embeder som tag-selv-butikker. Men efterhånden fik de lært demokratiets spilleregler at kende, og området fungerer nu langt bedre end de fleste lande i Mellemøsten, og økonomien klarer sig endnu bedre. Det tog små ti år for dem at lære; man må håbe, at det går lidt hurtigere for centralregeringen i Irak.Men det går klart fremad, så lederen i The Times har ret. Irak er ikke en sump, hvor alt er dømt til at gå galt. Det tyder tværtimod på, at vi er lykkedes med opgaven.

Kommentarer til: Erkendelsen breder sig II

Af: Vivi Andersen

Af: Limagolf

Af: Mr Law