Er liberal politik forbundet med mere ulighed?

Et af de måske underligste forhold i dansk politik de senere år har været Venstre og Konservatives insisteren på økonomisk udligning, eller i en infamøs beskrivelse af regeringens position: ”Vi arbejder kun for mere lighed”. Det har længe virket som om man på den nominelle højrefløj har accepteret venstrefløjens implicitte diktum om, at liberal økonomisk politik fører til mere ’ulighed’. Og ulighed kan vi da ikke lide i Danmark, kan vi? Ulighed er jo fattigdom, ikke, og LO har jo lige vist at der er blevet mere fattigdom i Danmark, har de ikke?

Der er to gode indvendinger mod regeringens position, og mod LO’s nye hvidbog, hvor det hævdes at Danmark er blevet mere ulige og har fået flere fattige. Først og fremmest har vores med-punditokrat Jørgen Møller forleden haft en kronik i Berlingske Tidende, hvor han imødegår LO. For LO’s påstand om at der er blevet mere fattigdom i Danmark er ren nonsens. Som mål for fattigdom bruger de andelen af danskere, der i et givet år har mindre en 60 procent af den typiske danskers indkomst. Så i en situation hvor alle danskere bliver rigere, men hvor nogle af ’middelklassens’ gennemsnitsindkomster stiger hurtigere end de relativt fattigeres, vil medianindkomsten rykke opad. Dermed kommer flere danskere til at ligge under den på trods af at de også er blevet rigere, men LO’s fattigdomsmål er blevet forværret. Og det er lige præcist det, der er sket. Fattigdommen i Danmark (hvis man overhovedet kan tale om fattige danskere) er blevet markant formindsket, men i rent relative termer ser tallet ud til at være blevet større. LO drager altså deres konklusion på præmisser, der ingen mening giver.

Jørgen Møller peger også på et andet, og ofte overset, problem i debatten om ulighed, nemlig at der er grundlæggende forskel på lighed i muligheder – hvilke vi alle kan bifalde – og lighed i resultater. Hvis man ønsker det sidste, vil man i modsætning til det første nødvendigvis kræve ulighed i muligheder. Folk er nemlig forskellige, mens et drive mod lige resultater kræver at man behandler folk som om de er ens. Som Jørgen Møller konkluderer:

”LO er givetvis drevet af et oprigtigt ønske om at fremme ligheden. Men der er god grund til at være på vagt over deres redefinition af begrebet »lige muligheder« eller »ulighed« generelt. For hvor lige resultater bliver gjort til et synonym for retfærdighed, der må forskellighed, der jo følger af lige muligheder, nødvendigvis være uretfærdig. I en sådan situation er ensretning den eneste farbare kurs, moralsk set. Den sti bør vi altid vare os for at betræde. Sammenhængen er nemlig meget enkel. Lægger vi vægt på lige muligheder, så kan vi ikke opnå lige resultater, og ønsker vi lige resultater, så kan vi ikke opretholde lige muligheder. Eller for at sige det på en anden måde: vi kan enten ligestille (stille alle lige i mødet med statsmagten) eller udligne (gøre alle ens ved hjælp af statsmagten). Den pointe er vigtig at holde sig for øje under en valgkamp, der – i hvert fald indtil videre – synes mere optaget af at fremme ensartethed end mangfoldighed.”

Hele kronikken kan læses her.

Og så kommer vi til det sidste element i dagens diskussion: Giver en mere liberal politik mere ulighed? Punditokraternes svenske ven og kollega Niclas Berggren viste for nogle år siden, at når man ser på tværs af verdens lande, er ulighed negativt forbundet med Fraser Instituttets Economic Freedom index. Indekset bruges ofte som et mål for økonomisk frihed, og dermed et mål for hvor ’liberal’ den overordnede politik er. Korrelationen er typisk omkring -0,25, men som alle der har bedrevet empirisk cross-country forskning ved, kunne en hel række forhold invalidere sådanne konklusioner. Nathan Ashby og Russell Sobel har derfor i et af de kommende numre af Public Choice en artikel, hvor de ser på forholdet mellem økonomisk frihed og ulighed på tværs af de 50 amerikanske stater. Og deres konklusion er klar: Forbedringer af den økonomiske frihed – altså ændringer i retning af en mere liberal økonomisk politik – er forbundet med mindre fundamental ulighed.

Forskningen peger altså mod en konklusion der er, at en liberal politik i det længere løb fører til mindre ulighed. Præmisserne i en stor del af den danske diskussion, at liberal politik ville medføre mere ulighed og at ulighed er fattigdom, er derfor grundlæggende forkerte. Og med 3F’s propagandakampagne for at bilde danskerne ind, at der er massiv ulighed i samfundet, ville det nok klæde et par danske politikere at tale imod. Mangelen på økonomisk frihed, i særlig grad frihed fra statslige interventioner og massivt offentligt forbrug, er nemlig en af de faktorer, der begrænser de relativt fattigere danskeres muligheder for at arbejde sig op i samfundet. Men den slags tale er fuldstændigt tabu i dansk politik, og særligt i danske valgkampe!

5 thoughts on “Er liberal politik forbundet med mere ulighed?

  1. Martin Rannje

    God og tiltrængt post. Ulighedshysteriet er til at brække sig over, bl.a. fordi at lighedsidealet ikke i praksis er til at skelne fra et “uniformitetsideal” – alle forskelle kan før eller siden tolkes som værende et spørgsmål om god og dårlig, og dermed blive ofre for lighedsmageriet. Specielt i disse dage synes de forskellige interessebevægelser at søge med lys og lygte efter nye områder at underlægge ligheds-perspektivet (fedme, uddannelse mv. – som om at meget uddannelse i sig selv er en god ting…)Jeg kørte for sjov et par regressionsanalyser med Heritages Index of Economic freedom overfor ginikoefficienten fra FNs index, og fandt at der ingen sammenhæng var iblandt i-lande, mens at frihed og lighed var positivt korreleret (signifikant) for udviklingslande. Det var blot bivariate korrelationer, så der er muligvis tale spuriøse sammenhænge. Men noget af det som jeg studsede over var at både Heritages Index of Economic Freedom og Fraser Institutes ditto har en tendens til at vægte skattetrykket og omfordelingsgraden relativt lavt i forhold til hvor meget det betyder (hvorfor at DK scorer ret højt på begge index) – og jeg mener at jeg lavede en bivariat regression imellem lighed og skattetryk (fordi jeg antog at det betød høj omfordelingsgrad) og fandt en positiv sammenhæng? Kunne det ikke passe at mange “socialdemokratiske” tiltag som regulering, arbejdsmarkedspolitik osv. kunne have ingen eller negativ indflydelse på lighed, men at ren omfordeling v. progressiv beskatning, målrettede ydelser mm. kunne have en positiv?Mvh

    Svar
  2. Martin Rannje

    Apropos diskussionen om hvad ulighed er der i denne uge på modkraft.dk et interessant interview m. Rune Lykkeberg. http://www.modkraft.dk/spip.php?page=kontradoxa-artikel&id_article=6577Han siger efter min mening mange interessante ting om ulighed og venstrefløjen – men understreger også samtidig hvor meningsløst det er konstant at søge efter alle mulige former for undertrykkelse, udover de åbenlyst manifeste former såsom decideret vold.Mvh

    Svar
  3. Daniel Kierkegaard

    Apropos fattigdom og SF, som vedvarende postulerer, at fattigdommen er eksploderet under den “borgerlige” regering:Hvordan kan Socialistisk Folkeparti stå til at få 24 mandater i det kommende folketing? Jeg ved ikke, om nogen så partilederdebatten på DR i aftes, men pludselig er asylpolitikken tilsyneladende afgørende for Danmarks fremtid. For kort tid siden tænkte ingen på asyllejre, hvad er der sket? Er det mediernes fokus? Hvad vej blæser vinden i morgen?

    Svar
  4. Publikum

    Jeg elsker punditokraterne. Hvis jeg måtte komme med et forbedringsønske, så var det dog, at man undgik sætninger som “korrelationen er typisk omkring -0,25, men som alle der har bedrevet empirisk cross-country forskning ved, kunne en hel række forhold invalidere sådanne konklusioner”. Det er sikkert ganske indlysende, hvad der står, men jeg er sikker på, at det kunne formuleres på en måde, så de af os, der ikke har læst statistik på universitetet, ikke står af. Noget i retning af “sammenfaldet mellem de to (ser tilfældigt ud/er påfaldende) …” skulle vel kunne gøre det.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    @Publikum: Din kommentar er taget ad notam, og jeg skal nok gøre mig mere umage med at være pædagogisk næste gang. Er ikke engang sikker på at mine studerende vile fange pointen i dén sætning.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.