Danske tilstande

Ofte hører man danske politikere skamrose, hvor godt det går i Danmark, og hævde, at de høje skatter og megen regulering bare er som sød sukker for omverdenen og bestemt ikke skræmmer nogen væk.  Fra tid til anden er der sågar nogle forskere, der hævder det samme–ganske vist uden endnu nogensinde at have fremlagt nogle undersøgelser til støtte for deres påstande.

Denne punditokrat håber, at bare nogle af dem læste onsdagens udgave af International Herald Tribune, der som datter-publikation/international udgave af New York Times næppe kan siges at tilhøre den amerikanske højrefløj.  Her havde man artiklen “High income taxes in Denmark worsen a labor shortage“, som–udover omtalte af Saxo Bank, Ny Alliance og meget andet–indeholdt et portræt af en dansker i udlandet.  en Man skal naturligvis passe på med anekdotiske eksempler og journalistisk behandling af samme–selv man godt kan lide dem–men her er ihvertfald noget at fordøje:

“As a self-employed software engineer, Thomas Sorensen broadcasts his qualifications to potential employers across Europe and the Middle East. But to the ones in his native Denmark, he is simply unavailable.

Settled in Frankfurt, where he handles computer security for a major Swiss corporation, Sorensen, 34, has no plans to return to the days of paying sky-high Danish taxes. Still, an unknowing headhunter does occasionally pass his name to Danish companies.

“When I get an e-mail from them, I either respond negatively but politely,” Sorensen said. “Or I don’t respond at all.”

Born and trained at Denmark’s expense, but working – and paying lower taxes – elsewhere in Europe, Sorensen is the stuff of nightmares for Danish companies and politicians searching for solutions to an increasingly desperate labor shortage.

People like Sorensen, and there are many, epitomize the challenges facing the small Nordic country, long viewed across Europe as an example of how to keep an economy thriving and a society equal.

Young Danes, often schooled abroad and inevitably fluent in English, are primed to quit Denmark for greener pastures. One reason is the income tax rate, which can reach 63 percent.

“Our young people are by nature international,” said Poul Arne Jensen, chief executive of Dantherm, a maker of climate-control technology. “They are used to traveling and have studied abroad.”

“They are no longer ‘Danes’ in that sense – they are global people who have possibilities around the world,” he said.

… [Success] has given rise to an anxious search for talent among Danish companies, and focused attention on émigrés like Sorensen. The Organization for Economic Cooperation and Development, which is based in Paris, projects that Denmark’s growth rate will fall to an annual rate of slightly more than 1 percent for the five years beginning in 2009, reflecting a dwindling supply of a vital input for any economy: labor.

The problem, employers and economists believe, has a lot to do with the 63 percent marginal tax rate paid by top earners in Denmark – a level that hits anyone making more than 360,000 Danish kroner, or about $70,000. That same tax rate underpins such effective income redistribution that Denmark is the most nearly equal society in the world, in that wealth is more evenly spread than anywhere else.

The movement toward lower taxes passed Denmark by, even as it took root in much of Europe.

Small East European countries, notably Estonia and Slovakia, started the trend by imposing low, flax taxes on income and corporate profits about five years ago. Those moves helped prod Austria, and eventually, Germany, to slash high marginal rates as well.

Danish taxes also contrast sharply with those in nearby London, often jokingly referred to among Danes as a Danish town, because so many of them live there. Lower taxes on high earners have been a centerpiece of the policy mix that has fed the rise of London as a global financial center since the 1980s.

But today young Danes can easily choose not to pay for the system’s upkeep, once they have siphoned off what they need. For starters, as citizens of the European Union they are entitled to work in any of the 27 EU countries.

Sorensen, who graduated from business school in Copenhagen, found himself earning the equivalent of more than $100,000 before he was 30 – and paying 63 percent of it in taxes. His work as a computer consultant for Deloitte also took him to Brussels, where he met the Spanish woman he would eventually marry.

But the high taxes, mixed with his wife’s discomfort in Denmark, meant that a job offer in Qatar three years ago was all it took to pry him away from Copenhagen. Now, he is ensconced in Frankfurt, setting up a new business on the side and planning to pay no more than 25 percent of his income to the German state.

“When you are at 63 percent tax, you don’t look forward to the evaluation with the boss to get a raise,” Sorensen said. “You look for more vacation or a training course in the tropics – something that you get the full benefit of.”

There are many more Sorensens out there in a work force that is culled from a country of just 5.5 million people.

The Confederation of Danish Industries estimated in August that the Danish labor force had shrunk by about 19,000 people through the end of 2005, because Danes and others had moved elsewhere. Other studies suggest that about 1,000 people leave the country each year, a figure that masks an outflow of qualified Danes and an inflow of less skilled foreign workers who help, at least partially, to offset the losses.

… “Denmark is a country of consensus,” [Prime Minister Anders Fogh] Rasmussen said recently. “Occasionally that fact tends to lower the speed of reforms, but in exchange we are efficient in our implementation.”

But young Danes may simply move faster.

Sorensen is settling into life in Frankfurt. He recently passed through Copenhagen to discuss a business proposition with a potential partner, but anything they do will be based outside Germany, he said.

His wife recently gave birth to their second daughter, and barely a word of Danish passes Sorensen’s lips when he speaks with his children.

They are growing up with English, an amalgam of the British and American idioms, as their first language, and the world as their horizon.

“If I could,” he said, “I’d have a European passport, not a Danish one.”

Læs den fulde, hele artikel her.  Lad os håbe, at Claus Hjort Frederiksen, Pia Kjærsgaard og Mette Frederiksen har tid og overskud til dét.

12 thoughts on “Danske tilstande

  1. Christoffer Bugge Harder

    Blot for en ordens skyld: Jeg er ikke spor i tvivl om, at indkomstskatten i Danmark er kontraproduktivt høj, og jeg er helt med på en generel sænkning. Men hvis vi skal forholde os til det anekdotiske eksempel som en repræsentant for mange af de kvalificerede, kosmopolitisk indstillede udlandsdanskere, tror jeg, at Danmark under alle omstændigheder ville have svært ved at fastholde folk som Thomas Sørensen. Som jeg forstår Sørensen, er det meget tydeligt, at han heller ikke ville komme tilbage til Danmark selv med en indkomstskat på f.eks 25-30%. Hans udenlandske kone trivedes ikke i Danmark, han opfatter sig tydeligvis slet ikke som dansker, og han har endda åbenbart bevidst ønsket, at hans børn ikke skal lære hans (eller hans kones?) modersmål – navnlig det sidste er i min optik et meget drastisk skridt, som vanskeligt kan forklares med modvilje mod høje skatter. Hvis jeg ellers forstår udsagnet “anything they do will be based outside Germany” rigtigt, lader det heller ikke til, at Sørensen vil opholde sig længere tid end højst nødvendigt i Tyskland trods de kun 25% skat. Så det er vel også i høj grad et spørgsmål om, i hvor høj grad man har “rykket sig selv op med rode”. Ikke noget negativt ment dermed, men hvis man er velkvalificeret og føler sig lige godt hjemme uanset hvor, man er i verden, kan man lige så godt flytte efter det, man nu finder mest spændende – og så kan man nævne hundrede objektivt gode grunde til at bosætte sig alle mulige andre steder end i Danmark. København er ikke så kunsterisk som Berlin og ikke så kosmopolitisk som New York, Den midtjyske Højderyg er ikke Alperne og solen skinner ikke som i Qatar osv. osv. Jeg er en stor tilhænger af bedre forhold for forskere og forskning i Danmark, og jeg ville ved Gud også ønske, at det blev lettere at være udlænding i Danmark, men KU eller AU bliver aldrig som Harvard eller Max Planck-Institutterne uanset, hvad der pumpes i af midler. Så det er vel også et spørgsmål om at erkende, hvem og hvor mange vi realistisk set kan lokke til selv med betydelige skattesænkninger? Der er måske ligefrem noget politologisk-økonomisk forskning, der kan give et fingerpeg?

    Svar
  2. Jakob Saugbjerg Kristensen

    Jeg har ikke tænkt mig at blive i Danmark, hvis skatten ikke er kommet under 50%, når jeg er færdig med min uddannelse.Ganske enkelt.

    Svar
  3. JR

    “…men KU eller AU bliver aldrig som Harvard eller Max Planck-Institutterne uanset, hvad der pumpes i af midler. Så det er vel også et spørgsmål om at erkende, hvem og hvor mange vi realistisk set kan lokke til selv med betydelige skattesænkninger?”Nu lå KU jo rent faktisk over alle tyske universiteter i Times Higher Education Survey i 2006:http://www.topuniversities.com/worlduniversityrankings/results/2006/top_200_universities/(I 2007 har KU taget en ordentlig rutsjetur nedad)Så helt umuligt er det vel ikke. Danmark er i øvrigt et af de lande som sin størrelse taget i betragtning har modtaget flest nobelpriser, kun overgået af Island, Sverige, Luxemborg og Svejts. Så der er ingen grund til din lilleputmentalitet;-) Det kræver dog, at vi lader være med at brandbeskatte de dygtigste borgere i dette land – det vil en relativt stor procentdel af dem ganske enkelt ikke finde sig i (og USA kan altid bruge endnu en Sergey Brin).

    Svar
  4. JR

    Og man kan tilføje, at en dansk forsker bliver belønnet med en løn som købekraftskorrigeret ligger lidt under en indisk forsker (side 23):http://ec.europa.eu/eracareers/pdf/final_report.pdfSpecielt for Danmark gælder dog, at unge forskere har en relativ høj løn, mens ældre forskere har en relativ lav løn. Når unge forskere vælger om de vil blive i Danmark eller søge lykken i udlandet skal de altså ikke kun se på den løn de vil få nu – men også hvilken løn de kan forvente i fremtiden (det bliver jo ikke nemmere at flytte til udlandet jo ældre man bliver). Når man gør det vil enhver ædruelig person nå til den konklusion, at det kun kan gå for langsomt med at få pakket kufferten.

    Svar
  5. Michael C. S.

    Hvis Jakob Saugbjerg Kristensen forlader landet med sin kommende uddannelse i bagagen, så burde samfundet udskrive en regning.Egoisme mødt med retfærdighed!

    Svar
  6. Martin Rannje

    @6: Så en slags genindførelse af stavnsbåndet skal være prisen for at have en universel velfærdsstat? Så er vi vidst hurtigere på vej ned ad vejen til trældom end det umiddelbart skulle se ud til.Jakob el. Thomas i artiklen har ikke bedt om eller krævet at få den uddannelse gratis – de har simpelthen blot spillet efter de regler som samfundet har dikteret for dem. Om de så har lyst til at snuppe hvad de kan få og så “råbe *** og skride”, det er vel 100% op til dem.Mvh

    Svar
  7. LuckyLibertas

    Vi er allerede stavnsbundne.De fleste plus 40 med børn er allerede stavnsbundne til Danmark, idet Staten har stjålet 70 % af det vi frembragte og prakket os “goder” på vi ikke valgte, og vi derfor ikke har opsparing nok til at vælge velfærden et andet sted, hvor langt hovedparten af den samlede økonomi er privat, dvs. der hvor der er større frihed til den enkelte at selv vælge hvad velfærd er. Hvordan skulle vi nå at spare op til universitetsstudier til vores børn, man kan kun rejse hvis man er ung eller ikke har børn, medmindre man er ekstremt heldig med et job, men langt de fleste er stavnsbundne.

    Svar
  8. JR

    Michael C. S.: “Som skatteborger kræver jeg faktisk valuta for pengene i alle andre henseender og hvorfor skulle jeg ikke kræve det samme af de folk hvis uddannelser jeg er med til at financiere?”Helt enig. Lad os da bare få indført brugerbetaling på alle videregående uddannelser. Men lad da være med at give dem der bliver her i landet rabat. Fjern i stedet topskatten og lad folk betale af på deres uddannelser (hvis de ikke har betalt dem mens de læste).Og lad så være med at klynke over, at dem som allerede har fået en samfundsbetalt uddannelse søger lykken i udlandet. Det kan vi alene takke vores 3/4-socialistiske samfundsmodel for.

    Svar
  9. Michael C. S.

    Jeg kunne forestille mig, at som eksportchauffør og en niende klasses udvidet som eneste intellektuelle ballast, så har jeg vel ikke lige det som “learned people” ville betragte som tilstrækkelig indsigt i højere uddannelser, globaliseringen og dens indflydelse på folk.Men tillad mig alligevel at komme med et par betragtninger hernede fra gulvet.Når jeg læser indlæg fra folk som vil begå “faneflugt” inden blækket overhovedet er tørt på deres eksamensbevis, så mindes jeg nogle hylende piloter i forsvaret, som havde fået den fikse ide at bryde kontrakten fordi de ville bytte bomberne ud med passagerer i SAS.De blev præsenteret for en regning og en af grundene var, at de jo netop ikke havde arbejdet de 5 millioner af, som samfundet havde ofret på deres pilottræning.Og det var pointen i mit andet indlæg.Som skatteborger kræver jeg faktisk valuta for pengene i alle andre henseender og hvorfor skulle jeg ikke kræve det samme af de folk hvis uddannelser jeg er med til at financiere?

    Svar
  10. LuckyLibertas

    Ovenstående viser meget godt hvad der sker når staten tager for meget fra borgerne, så vil de have tilbage, og dette viser at samfundskontrakten idag er syg.

    Svar
  11. Jakob Saugbjerg Kristensen

    @ Michael C.S.1) Mine forældre har igennem deres arbejdsliv betalt nok topskat, til at betale for den uddannelse og andre ydelser jeg har modtaget indtil nu. Mao. så skylder jeg ikke nogen noget, bortset fra mine forældre.2) Mht. sammenligningen mellem SAS/forsvars-piloterne og danske velfærdsklienter, så er der den afgørende forskel at forsvarets ansatte _selv_ har indgået en _frivillig_ aftale med forsvaret, og skal derfor kompensere for forsvarets tab, hvis de bryder aftalen. Velfærdsklienten/skatteborgeren har ikke indgået nogen frivillig aftale, og er derfor – i mine øjne – ikke forpligtet på noget.Mvh

    Svar

Leave a Reply to LuckyLibertas Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.