Forslag til boggaver I : "Køl af"

Her i de sidste dages hektiske juleindkøb vil vi komme med en par forslag til jule-boggaver, som vi synes burde ligge under ethvert juletræ – eller være årets mandelgave.

Den første anbefaling er Bjørn Lomborgs “Køl af” – en effektiv medicin mod den om sig gribende “klimalitis”.

Mange har en mening om Lomborg og de fleste har vist misforstået ham, mens de færreste har læst noget af ham, og det er unægtelig en skam.

Et godt eksempel på misforståelsen af Lomborgs ideer er, da FN’s klimapanel udsendte første del af deres seneste rapport i begyndelsen af året, óg Lomborg efterfølgende blev interviewet i TV-avisen, på DR 1. Der gik flere minutter før det gik op for journalisten, at Lomborg hverken tog afstand fra rapportens resultater eller benægtede at vores udledning af CO2 er medvirkende til den globale opvarmning, der sandsynligvis finder sted.

Det er også blevet hævdet, at der skulle være tale om, at Bjørn Lomborg skulle have ændret holdning i forhold til tidligere (hævdet bl.a. af Svend Auken), hvilket også er forkert. Også i ”Verdens sande tilstand” fra 1998, hvor Lomborg bruger et kapitel på det globale klima, referer han loyalt til FN’s klimapanel og dets resultater,

På den måde kan Lomborgs seneste bog ”køl af” ses som en udbygning og fortsættelse af kapitlet om klimaforandringer fra hans første bog, opdateret med de seneste resultater fra FN’s klimapanel.

Bogen anbefales varmt som gave, ikke mindst til familiemedlemmer der har købt MSMs, politikere og klimareligiøse dommedagsfremstillinger. Ja, klimaforandringer udgør en udfordring til jordens befolkning som skal og kan løses. Her er måske en af bogens stærkeste pointe. Det virker unægtelig tåbeligt at satse på meget dyre klimaaftaler, der kun har en yderst marginal effekt (Kyotoaftalen vil, hvis den bliver opfyldt gennem hele dette århundrede, udskyde den globale opvarmning med 5 år til en pris af 180 mia. dollars om året!), mens der ifølge bogen investeres mindre i forskning og udvikling af nye alternative teknologier end for 25 år siden.

Men læs selv bogen eller måske endnu bedre: giv den i gave til en af de mange (de fleste?), der tror de ved hvad Lomborg står for uden at have læst hvad han skriver.

16 thoughts on “Forslag til boggaver I : "Køl af"

  1. Mikkel Kruse

    Forvirringen skyldes muligvis, at Lomborg lod en af sine studerende, Ulrik Larsen, skrive den sidste af hans fire Politiken-kroniker, i hvilken Larsen netop kritiserede teorien om de menneskeskabte klilmaændringer.

    Svar
  2. Christoffer Bugge Harder

    Jeg har faktisk læst “Verdens sande tilstand”, og jeg bilder mig ind at have en ganske god idé om, hvad Lomborg stod og står for. Jeg har i den forbindelse et par spørgsmål til den store Lomborg-kender Niels Westy, som vi kan forstå både har læst Lomborg og ved, hvad han står for:Hvad mener han f.eks om Lomborgs udmelding fra januar 1998?:”Drivhuseffekten er yderst tvivlsom”! Den er endda optrykt i et Libertas-nummer(http://www.libertas.dk/indhold/pdf/libertas27_28.pdf) Tænk, jeg synes ellers, at IPCC plejer at sige noget med, at drivhuseffekten ikke bare er årsag til, at Jorden overhovedet er beboelig, men også, at mennesket bidrager kraftigt til at styrke selvsamme effekt? Lomborgs påstand forekommer mig at være endog særdeles illoyal mod IPCC (og mod enhver grundbog i geografi, for den sags skyld)? Og det forekommer mig også at være noget af en holdningsændring fra dette til nu at anerkende det meste af, hvad IPCC siger (omend han dog konsekvent færdes i de mest optimistiske sandsynlighedslejer)? Men det har jeg måske bare misforstået altsammen? 🙂 Hvad synes Westy i øvrigt om Lomborgs påstand om, at verdens skove dybest set “slet ikke er truede”, i forhold til FAOs seneste assessment-rapport fra 2000, der kan fortælle om en tropisk nettoafskovningsrate på 8,7% i løbet af kun 10 år fra 1990-2000? Og hvis han godt kan lide at gøre nar af vildt overdrevne profetier, hvad synes han så om Lomborgs profeti (fra “The skeptical environmentalist”) “Det kan forventes, at olieprisen igen vil falde fra 27$ til omkring 20$ i 2020”? 🙂 Måske kunne Westy ligefrem selv have gavn af at genlæse et par passager af Lomborg til at begynde med? Jeg vil anbefale de af læserne, der er reelt interesserede i at finde ud af, hvorvidt der er hold i Lomborgs påstande (f.eks om han “refererede loyalt til IPCC og dets resultater” i 2001), at læse både “Køl Af”, “Verdens sande tilstand/The skeptical environmentalist” og et modsvar fra nogle rigtige klima- og miljøforskere, “Fremtidens pris”, eller kontrollere på http://www.lomborg-errors.dk/ – en glimrende side med meget solid dokumentation.

    Svar
  3. Niels Westy

    Til Christoffer Bugge Harder der skriver:”Tænk, jeg synes ellers, at IPCC plejer at sige noget med, at drivhuseffekten ikke bare er årsag til, at Jorden overhovedet er beboelig, men også, at mennesket bidrager kraftigt til at styrke selvsamme effekt?” Hvis ovenstående er hvad du får ud af IPCCs rapporter tror jeg nok det i sig selv forklarer forskellene på din og min holdning. Idet vi er til stede – både du og jeg og 6 mia. andre kan vi vist roligt konkludere, at jorden er beboelig på nuværende tidspunkt.Angående om vores udledning af CO2 påvirker eller ej kan jeg kun gentage, at “køl af” er skrevet på baggrund af IPCCs egne officielle tal, samt at Lomborg i kapitlet “Drivhuseffekten” i “Verdens sande tilstand” referer og bruger det daværende talmateriale fra IPCC.Hvad angår diskussionen om skov så trænger har Christoffer Bugge Harder vist itil at læse hvad Lomborg faktisk skriver igen. Således skriver han at der overordnet set ikke er grund til at frygte for jordens skove, men påpeger at der foregår lokal afskovning der er temmelig kortsigtet.Heldigvis er der dog ingen grund til global bekymring for regnskovene (så længe vi ikke får den dumme ide at al landbrug skal være økologisk, for så skulle vi udvide landbrugsarealerne med svarende til et areal på størrelse med den europæiske del af Rusland) – men derfor kan der godt være lokal bekymring.En af de ting man har fundet ud af er, at man bl.a. i Brasilien igennem en årrække har overvurderet afskovningen af den simple grund, at det viste sig at man talte de samme arealer med flere gange, fordi de flere gange havde været brændt af for herefter at vokse op igen.Hvad angår de sider om fejl og mangler der henvises til, så er det da glimrende at der er nogle der vil efterprøver de data Lomborg kommer med – men en del af sidens såaldte fejl går ud på at skrive at Lomborg plagierer, når han med fodnote henviser til en kilde,hvor man så kan finde en tekst der sprogligt er tæt på lomborgs, – ikke seriøst.Endelig er der den med olien – jamen det er da ganske realistisk at oliepriserne falder igen. hvorfor skulle det ikke kunne ske? Olieprisernes himmelflugt for øjeblikket er efterspørgsdrevet – hvor den manglende medfølgning i ud buddet primært skyldes at der blev investeret meget lidt i sektoren i 1990erne – og et meget højt statsligt ejerskab i oliesektoren – 16 ud af verdens 20 største olieselskaber målt på reserver er statslige.

    Svar
  4. Christoffer Bugge Harder

    Til Niels Westy:Det, jeg får ud af IPCC-rapporterne, er, at opvarmningen er menneskeskabt; at den primært skyldes co2; at den vil fortsætte og formentlig nå 3-4 grader i dette århundrede, hvis intet gøres; og at dette vil give en række alvorlige miljøproblemer. Det må vist kaldes et loyalt referat af IPCC, og det var også ret klart for snart 6-10 år siden. Jeg tror selvfølgelig ikke, at Lomborg betvivler den naturlige drivhuseffekt (selvom hans formulering vist lidt venligt kan kaldes “klodset”), men vil du i ramme alvor forsøge at bortforklare, at Lomborgs sammenfatning “Drivhuseffekten er yderst tvivlsom” selv i den venligste fortolkning må siges at være overordentlig fjernt fra noget, der minder om et loyalt referat af IPCCs konklusioner? Jeg genlæste lige et par passager af “Verdens sande tilstand” – her skriver Lomborg: Globalt set har skovarealet været stort set uændret siden 1950″. Men Lomborg viser til støtte herfor en graf over både skove OG “Wooded land”, dvs. arealer, der IKKE opfylder FAOs definition på skov, ligesom han ikke opgør afskovningsprocenten i procent af totalt skovareal, men af det totale landareal. Hmmm – så hvis en oprindelig skov fældes, men der stadig står nogle enkelte træer tilbage, så mener du slet ikke, at der er tale om skovrydning? Og hvordan skal man vurdere udsagnet: “Globalt anslås det, at vi totalt set har mistet 20% af den oprindelige skov, siden landbruget begyndte. Dette tal er langt lavere, end hvad man ofte hører fra de forskellige organisationer” – i forhold til WRIs ret utvetydige og veldokumenterede konklusioner om, at tallet snarere er 40-45%, og at vi har en årlig nettoafskovningstakt på 0,2-0,3% og har haft det længe? Og mht. tropiske regnskove, så ville jeg ønske, at jeg kunne tilslutte mig din begejstrede optimisme – du finder ikke, at en årlig afskovningstakt på 0,8-2% (som selv Lomborg henviser til) er grund til “global bekymring” for disse skove? Jeg er bange for, at din optimisme ikke har meget bund i kendsgerningerne. Skattetrykket i Danmark er kun steget med 0,8% om året siden velfærdsstatens indførelse omkring 1960 og er kun på omkring 63% og endda stagnerende, så det er heller ikke noget at bekymre sig om. Eller hvad?Men jeg er helt enig i, at økologisk “fundamentalisme” i landbrugsmetoderne absolut ville være af det onde, og at der i allerhøjeste grad er brug for effektive dyrkningsmetoder i u-landene for at stoppe afskovning. Og der er små tegn på bedring visse steder i troperne. Men for alvor at stoppe eller rettere kontrollere tropisk afskovning (hvilket ville have mange positive konsekvenser både for klima, for den langsigtede økonomiske udvikling i u-landene og for biodiversiteten) kræver altså en indsats på mange fronter og kommer altså ikke i stand på rene markedsvilkår – hvilket nok er på sin plads at minde om her.

    Svar
  5. Klaus Flemløse

    Niels Westly skriver:”Det virker unægtelig tåbeligt at satse på meget dyre klimaaftaler, der kun har en yderst marginal effekt (Kyotoaftalen vil, hvis den bliver opfyldt gennem hele dette århundrede, udskyde den globale opvarmning med 5 år til en pris af 180 mia. dollars om året!), mens der ifølge bogen investeres mindre i forskning og udvikling af nye alternative teknologier end for 25 år siden.”Jeg vil lige gøre opmærksom på at Kyoto-protokollen hviler på 3 ben, nemlig 1) et loft over CO2 udledninger2) handel med CO2 kvoter3) en opfordring til forskning i besparelser og i alternative energikilderSamlet set vil Kyoto-protokollen, hvis den efterleves have en stor effekt. Bjørn Lomborg hævder på den ene side, at Kyoto-protokollen kun har en marginal effekt og samtidig med at man ved en omfattende forskning vedr. alternative energikilder og besparelser vil kunne løse verdens energi-problemer og CO2 forurening. Dette hænger naturligvis ikke sammen.Han siger i virkeligheden: ” Kyoto-protokollen virker ikke og Kyoto-protokollen virker”.Forklaringen ligger i at Bjørn Lomborg ikke gengiver Kyoto-protokollen på en fair måde, og at han i virkelighenden mener, at Kyoto-protokollen er et effektivt redskab, som han i virkelighende bakker op omkring. Han vil blot ikke erkende det.

    Svar
  6. Niels Westy

    “Og mht. tropiske regnskove, så ville jeg ønske, at jeg kunne tilslutte mig din begejstrede optimisme – du finder ikke, at en årlig afskovningstakt på 0,8-2% (som selv Lomborg henviser til) er grund til “global bekymring” for disse skove? Jeg er bange for, at din optimisme ikke har meget bund i kendsgerningerne.”Nej jeg er ikke bekymret (globalt) og ja der kan være grund til bekymring lokalt.Jeg skal erkende, at jeg i min ungdom troede på alle de dommedagsprofetier om at jorden var ved at gå til i overbefolkning og rydning af skov osv. osv. (hvilket Lomborg for øvrigt også gjorde) Lige indtil jeg rejste til Sydamerika og blev overvældet af den fantastiske natur – ikke mindst udbredelse og omfang af regnskoven. Der var ganske enkelt noget helt galt med det jeg oplevede (1000vis af km med regnskov) og den information jeg var blevet fodret med i MSM og skolesystemet i Danmark.For at sige det ligeud, så tror jeg at det der mangler i debatten er proportioner. 1/3 af verdens regnskov befinder sig i Amazonas i Sydamerika – et tyndt befolket kontinent (hvis befolkningstætheden var den samme i Brasilien, som i Danmark, er der plads til 1,3 mia. mennesker – der bor ca. 200 mio.).

    Svar
  7. Peter Holm

    Problemet med klimafanatikerne – inkl. de danske politikere er (bl.a.), at de argumenterer ud fra et moralsk synspunkt. Dermed er alle der ikke er enige med dem pr. definition umoralske.Enten er du med os eller imod os…På Politikens hjemmeside kan man eksempelvis i faktaboksen om klimadebatten læse udsagn som “ingen seriøse videnskabsmænd bestrider idag…” Det tror jeg nu nok, at der er nogle videnskabsmænd rundt omkring, der vil blive kede af at høre; men det er meget typisk for debatformen, når det handler om klimaet.

    Svar
  8. Christoffer Bugge Harder

    “Jeg skal erkende, at jeg i min ungdom troede på alle de dommedagsprofetier om at jorden var ved at gå til i overbefolkning og rydning af skov osv. osv. (hvilket Lomborg for øvrigt også gjorde)”. Jeg tror ikke, at nogen med blot minimal viden om sagen vil blive overrasket over, at der stadig er millioner af kvadratkilometer regnskov i Amazonas – jeg kan endda oplyse dig om, at Amazonlandet snarere omfatter 50% af verdens tilbageværende regnskove. Men mht. værdien af dit anekdotiske eksempel “Jeg har været i Amazonas en gang, og jeg synes, skoven så meget stor ud” leverer du næsten et klassisk eksempel på det almindelige menneskelige fænomen med at generalisere ud fra beskedne erfaringer, som Lomborgs bog hævder at være et frontalt opgør med. Jeg vil næsten foreslå dig at genlæse Lomborgs indledning fra “Verdens sande tilstand” om, hvordan statistik handler om at gøre op med fejlslutninger a la: “Min bedstefar røg 40 cigaretter om dagen og døde som 97-årig”, som han vist bruger som illustrativt eksempel på, at man for at få et overblik over den samlede tobaksproblematik hellere skal kigge på statistikken, der fortæller, at der er 99 andre bedstefædre, der røg 40 cigaretter om dagen og døde som 47-årige – og mht. Amazonskoven nok hellere skal kigge på f.eks denne statistikhttp://en.wikipedia.org/wiki/Amazon_Rainforest#Measured_rates_of_deforestation_in_the_Amazonder fortæller, at der i de seneste 10 år er røget et stykke på størrelse med Jylland hvert år. Man skulle ellers tro, at det var en overflødig anbefaling at bede en økonom, tilmed en Lomborg-fan, om at kigge på statistikken? Hvis du endelig skulle bruge dit anekdotiske eksempel til at udvikle en fornemmelse af proportionerne, skulle du nok have afmærket det sted, hvor du stod for år tilbage, og prøve at vende tilbage 5-10 år efter og se, om du kunne få øje på et eneste træ, så langt øjet rakte. Det ville være højst tvivlsomt. Jeg har selv har rejst meget i Mellemamerika og havde hørt meget om afskovning i Nicaragua på forhånd – og det, jeg selv så, levede til fulde op til, hvad MSM og skolesystemet havde fodret os med. Bare på 6 år fra 1998 til 2004 var de tidligere skovklædte bredder langs Rio San Juan blevet tydeligt ribbet – og Nicaragua ser desværre ud til at få meget lidt økonomisk ud af disse planløse ødelæggelser. I 1998 ødelagde orkanen “Mitch” det meste af det træplantningsarbejde, vi havde udført tidligere på året, og det kunne let dokumenteres, at en stor del af de altødelæggende mudderskred, der skete, kunne ledes direkte tilbage til planløs skovrydning. Jeg har udover mine egne erfaringer haft min daglige gang på biologistudiet samt mit arbejde på Zoologisk Museum blandt adskillige af Danmarks mest berejste fagfolk og kendere af tropiske forhold – bla. den verdensanerkendte ekspert i sydamerikanske fugle, Jon Fjeldså – og de fortæller alle sammen de ganske samme historier om tropisk afskovning, som holder endog ganske præcist stik med FAOs og forstfolkenes “dommedagsprofetier”. Desværre. Og omkring proportionssans kan vi ved et par hurtige proportionale udregninger se, at hvis Brasilien fik samme befolkningstæthed som Danmark, ville det betyde, at Amazonas svandt ind med mere end 350 mio. hektarer – så ville du måske finde grund til en smule panderynken for dens fremtid………..?Når mange “dommedagsprofetier” har vist sig ikke at holde stik, skyldes det netop, at folk tog advarslerne alvorligt og traf modforanstaltninger – hvilket netop er hele formålet. “Dommedagsprofetier” handler om at anskueliggøre for folk, hvad der kan ske, hvis en negativ udvikling får lov til fortsætte – og opmuntre folk til at arbejde for, at den ikke gør det. Men det kræver, at vi begynder med at se kendsgerningerne i øjnene. Så der er sandt nok brug for proportioner i debatten, men det handler vist med al respekt for dit vedkommende snarere om at få et mindre eskapistisk forhold til kendsgerningerne. Må jeg anbefale din familie at lægge nogle lidt bedre faktuelt understøttede bøger end Lomborgs – f.eks den nævnte “Fremtidens pris” – under træet hos dig om føje tid? P.S: Og mht. din hovedtese om, at Lomborg skam hele tiden har ment det samme, og det bare er uvidende venstreorienteredes og de foragtede MSM-journalisters smædekampagner, der påstår noget andet: Når han for 10 år siden udtalte, at “Drivhuseffekten er yderst tvivlsom” og skrev en hel del i “Verdens sande tilstand” om, hvordan solpletteorien var i stand til at forklare massevis af ting meget bedre end IPCC — synes du så, at jeg og MSM-journalisten gør manden uret, når vi konkluderer, at han har skiftet holdning og det endog temmelig markant, når han nu – mumlende – har annammet hele IPCCs (i hvert fald den naturvidenskabelige) argumentation? Det smøg du dig vist nogenledes udenom at svare på?

    Svar
  9. JC

    Jeg har længe været skeptisk over for al den klimafurore og har således ofte befundet mig alene i diskussion med et rasende selskab, hvis trumfkort typisk har været “så er du måske også enig med ham Bjørn Lomborg” eller “Den samlede videnskab siger..” eller “så tror du måske heller ikke på darwinismen?”. Og så sidder man ellers der som en ondskabsfuld freak, og må forsvare sine synspunkter og de utvivlsomt egoistiske motiver, der ligger bag. Og det hjælper ikke meget, at jeg cykler på arbejde fra min 2-værelses lejlighed, mens de klimahellige, gloende 68’ere, som forarges over min uvidenhed, selv pendler 20 km på arbejde i egen bil fra fra en pivutæt og oliefyrs-opvarmet patricervilla.Jeg må tilstå, at jeg først for nylig har læst Lomborgs bøger. Efter den dæmonisering, der er sket af Lomborg i den hjemlige prese, har det været overraskende for mig, hvor uprætentiøst og sagligt, Lomborg faktisk skriver. Så jeg kan slutte op om anbefalingen af Cool It 🙂

    Svar
  10. Christoffer Bugge Harder

    “At forholdene er anderledes i det mere tætbefolkede mellemamerika er der vist ingen der er uenige i – men så var der jo lige det med det anekdotiske. Må jeg foreslå at Christoffer tager en tur til f.eks. Brasilien, så kan han med egne øjne se, at størstedelen af regnskoven er der endnu”. Ser du, Niels, der er der ingen, der benægter. Hverken jeg, WWF eller nogen af de berejste eksperter. Min indvending gik udelukkende på, at der forsvinder en 20-30.000 km2 om året – og med den hast er størstedelen af skoven der ikke om ret lang tid. På Borneo og i resten af Sydøstasien forsvinder der en lignende bid – og her er størstedelen af skovene forlængst forsvundet. Mht. det anekdotiske er vi da helt enige om, at man skal være varsom med det, men det var jo dig selv, der bragte det på bane, ikke? Så lad os endelig begrave anekdoterne og kigge på statistikkerne. Her kan vi lynhurtigt konstatere, at MSM, WWF, de biologiske skoveksperter OG enhver FAO/WRI-statistik enstemmigt fortæller, at tropiske skove på globalt plan svinder ind med noget, der ligner 100-130.000 km2 om året. Hvis du oprigtigt er interesseret i disse skoves fremtid, er det så ikke noget, der bekymrer dig? Derfor vil jeg igen foreslå, at du ihukommende Lomborgs formaninger fra Verdens sande tilstand” side 1-10 tager et kik på disse statistikker. Jeg er udmærket bekendt med den afdøde Julian Simons “The ultimate resource”, hvor han fortæller noget andet, men desværre har Simon ikke meget med den virkelige verden at gøre. Jeg ville også ønske, at jeg var i stand til at lulle mig selv ind i en verden, hvor man i ramme alvor kan overbevise sig om, at verden generelt er ved at springe mere i skov, at der kun forsvinder få arter og at luft- og vandforurening er aftaget, fordi levealderen er steget. Men det er simpelthen ikke sandt. Desværre. Et kig på de relevante statistikker og at lytte til folk med tilstrækkelig personlig erfaring og ekspertise for den sags skyld kan meget let modbevise alle disse påstande. Ligesom med global opvarmning har Lomborg også i stilhed erkendt, at faglitteraturen omkring artsuddøen var for svær at blive ved med at tale udenom. Men det har du tilsyneladende heller ikke opdaget endnu? Derfor min anbefaling om at læse nogle flere faktabaserede bøger fra eksperterne på de relevante områder. Jeg kan i øvrigt oplyse dig om – at befolkningstætheden i Nicaragua kun er 42/km2 – en tredjedel af Danmarks – og næsten 90% af befolkningen bor (ligesom i Brasilien) ikke i regnskovsområderne på østkysten, som udgør størstedelen af landet, og hvor tætheden er omkring 5-10 km2, – og at den drivende kraft bag afskovning i Amazonas ikke er befolkningspres til selvforsyningslandbrug, men store kvægfarme.P.S Jeg vil for øvrigt stadig meget gerne høre dig forklare din hovedtese “Lomborg har hele tiden ment det samme” nærmere? Det forekommer mig nemlig stadig, at MSM og hans kritikere har fat i den lange ende, når de siger, at hans holdning til klima er temmelig markant anderledes nu i forhold til for 10 år siden?

    Svar
  11. Niels Westy

    Christoffer Bugge Harder skriver P.S Jeg vil for øvrigt stadig meget gerne høre dig forklare din hovedtese “Lomborg har hele tiden ment det samme” nærmere? Det forekommer mig nemlig stadig, at MSM og hans kritikere har fat i den lange ende, når de siger, at hans holdning til klima er temmelig markant anderledes nu i forhold til for 10 år siden?Svar: Læs side 223 til 246 i “Verdens sande tilstand”. at give pointere at der er stor usikkerhed omkring klimamodeller er kun rimeligt, der er ikke tale om en eksakt videnskab.Og nej, jeg er fortsat ikke bekymret for, at verdens regnskove skal forsvinde. Igen, har man opført sig tåbeligt lokalt – ja, men et globalt problem er det ikke. Med mindre man mener, at det er en katastrofe overhovedet at fælde træer – men det er måske kernen i de forskellige opfattelser – Jeg anser ikke at naturen har en værdi i sig selv (det er en umulighed), den har den værdi vi mennesker tillægger den. Og netop det sidste indebærer at størstedelen af verdens regnskov også eksisterer om 100 og 200 og……år. der er i hvert fald ingen fare for, at man i Sydamerika nogensinde vil komme i nærheden af den afskovning som fandt sted i Vest Europa.Hvad angår bemærkninger som “Et kig på de relevante statistikker og at lytte til folk med tilstrækkelig personlig erfaring og ekspertise for den sags skyld kan meget let modbevise alle disse påstande” – så er det jo samme metode, som klimapræsten Al Gore bruger – erklærer du dig enig er du klog (og frelst), erklærer du dig uenig er forevigt dømt. Den enighed der igen og igen postuleres eksisterer ganske enkelt ikke – ja selv blandt de videnskabsfolk der har leveret materiale til FNs klimapanel er der stor uenighed – både til den ene og til den anden side. Det er endt i ren (symbol)politik (og religiøsitet) – og mon ikke vi skal stoppe her og blot erkende at vi forbliver uenige.

    Svar
  12. Christoffer Bugge Harder

    Jeg tror, at du har helt ret i, at vi ikke bliver enige om bekymring eller ej – og det er vel fair nok. Jeg vil derfor ikke tærske langhalm på mine allerede fremlagte indvendinger mht. regnskove. Jeg vil i øvrigt gerne erklære mig enig i, at al snak om, hvad naturen har af værdi, naturligvis dybest set bygger på, hvad vi tillægger den af værdi – det gælder også for mere ekstreme naturromantikere, hvis man borer lidt i deres argumenter (selvom de vil påstå noget andet). Men nu handler mine indvendinger ikke kun om, hvad du og jeg kan være enige og uenige om – det handler om det rent faktuelle grundlag. Når Lomborg i 1998 sagde, at drivhuseffekten er yderst tvivlsom, og nu siger, at han køber hele IPCCs naturvidenskabelige pakke, er det en ændring af samme kaliber som Aksel Larsens holdning til Sovjetunionen i årene 1945 til 1956. Og uanset hvad kan man på dette grundlag kun vanskeligt fortænke folk i at få den opfattelse, at der er sket et par ting med Lomborgs holdning på de 10 år, ikke? Du skriver edvidere:”…..så er det jo samme metode, som klimapræsten Al Gore bruger – erklærer du dig enig er du klog (og frelst), erklærer du dig uenig er forevigt dømt”.Vrøvl. Den metode, jeg bruger, hedder “henvisninger til det faktuelle grundlag” – det er det modsatte af religion. Jeg troede ellers netop, at Lomborgs budskab var, at vi skulle kigge lidt på de faktuelle realiteter? Men det er åbenbart for svært for dig at forholde dig til fakta, når du straks tyr til religionsmetaforik? Mht. enighed, så lad os holde klimaet udenfor – jeg henviste til artsuddøen. Vi kan endda bare tage udgangspunkt i Lomborgs første kronik fra 26/1 1998, hvor han nævner det meget forsigtige estimat 0,7% (fra IUCN) af alle arter uddør over 50 år. Det giver ved 10 mio. arter 1400 arter om året i gennemsnit. Eftersom baggrundsraten er mellem 1 og 2 arter om året er vi selv i følge Lomborgs forsigtige estimat en faktor 500-1000 over den naturlige rate. Det forekommer derfor lidt paradoksalt, at Lomborg i “Verdens sande tilstand” bruger meget krudt på at så tvivl om, hvorvidt der foregår masseuddøen. Det kan man så være ligeglad med eller ej, men at det foregår, er ikke et spørgsmål, som du og jeg kan sidde og være enige eller uenige i. Vi kan se helt bort fra religion og frelse, men ja, det at erklære sig enig i en tonstung videnskabeligt underbygget konklusion er efter min mening ret klogt. At fremture lodret imod kendsgerningerne og bedre vidende handler efter min mening heller ikke om fortabelse; det er bare ret dumt.Men det er altså religion i dine øjne? Hvad kalder du så dit eget standpunkt mht. skat, der tager udgangspunkt i den mig bekendt ganske solide konsensus om, at høje indkomstskatter er kontraproduktivt for arbejdsviljen? Ren religion?Hvis du kan producere en – bare én (1) – nyere videnskabelig artikel, der vil påstå, at vi ikke netop nu oplever en stærkt forøget og menneskeforårsaget artsuddøen, så giver jeg en bajer.

    Svar
  13. Niels Westy

    Christoffer Bugge Harder skrev:”Men mht. værdien af dit anekdotiske eksempel “Jeg har været i Amazonas en gang, og jeg synes, skoven så meget stor ud” leverer du næsten et klassisk eksempel på det almindelige menneskelige fænomen med at generalisere ud fra beskedne erfaringer, som Lomborgs bog hævder at være et frontalt opgør med.” Jeg er ganske enig, hvis det var sådan at en enkelt chartertur determinerede min holdning – og den anekdotiske form er jo desværre kernen i rigtig meget information som MSM leverer. Men efter at have rejst 1000vis af km i Sydamerika, først og fremmest Brasilien, hvor jeg har opholdt mig en del igennem de sidste 20 år, mener jeg nok at det anekdotiske præg i en hvis udstrækning er lagt bag mig.For mig var det starten på en erkendelsesmæssig rejse der år senere, efter at have opdaget den amerikanske økonom Julian Simon, og senere Bjorn Lomborg og Martin Ågerup førte til den erkendelse, at det ikke var det jeg havde set, men de historier jeg var blevet fortalt (i uddannelsessystem og MSM) der var galt på den.Interessant nok beskriver Christoffer Bugge Harder i samme kommentar sin egen baggrund der bl.a. er:”Jeg selv har rejst meget i Mellemamerika og havde hørt meget om afskovning i Nicaragua på forhånd – og det, jeg selv så, levede til fulde op til, hvad MSM og skolesystemet havde fodret os med”At forholdene er anderledes i det mere tætbefolkede mellemamerika er der vist ingen der er uenige i – men så var der jo lige det med det anekdotiske. Må jeg foreslå at Christoffer tager en tur til f.eks. Brasilien, så kan han med egne øjne se, at størstedelen af regnskoven er der endnu.Lokale problemer – ja – globale – nej.

    Svar
  14. RasmusE

    Jeg synes Christoffer Bugge Harder altid gør et gævt forsøg på at gendrive alt det konspirationsteoretiske og ofte usaglige vås man hører om klima på punditokraterne, noget af et sisyfos-arbejde, men det er sgu flot han gider blive ved 🙂

    Svar
  15. Cogito

    Du er jo totalt til grin Niels Westy? Jeg har ikke læst Cool it eller Verdens sande tilstand og ved i øvrigt sådan cirka røv og nøgler om klima og Lomborg, men det behøver man vist heller ikke for at lægge mærke til at Christopher tørrer gulv med dig? Det er nærmest skræmmende at læse dine svage svar hvor du viger uden om substandsen hver gang. Det er jo det samme som med Arzrounis klumme om overbefolkning i 180 grader fornylig. Han fik massevis af gode faktuelle indvendinger og snakkede hvergang udenom. Som liberal er jeg simpelthen SÅ træt af at sidde og diskutere med mine venner og bekendte der hver gang slår mig i hovedet med at vi har en elendig miljø/resursepolitik, men når man så læser noget som dette her, så er det ligesom lidt svært for mig at sige andet end at de nok har en pointe. Jeg fatter ikke hvorfor det er så umuligt for nogen af os borgerlige bare at erkende, at der da vist er noget med det der miljø der ikke er helt så godt som vi kunne ønske?

    Svar
  16. Jesper

    Jeg må erklære mig enig med RasmusE, og kan kun sige: Godt arbejde Christoffer! Det er bestemt beundringsværdigt og godt at få noget saglighed ind i de her klimadiskussioner på punditokraterne.

    Svar

Leave a Reply to Christoffer Bugge HarderCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.