Årets globaliseringsindeks

En af Punditokraternes særlige udenlandske venner, økonomen Axel Dreher fra det tekniske universitet i Zürich, er i de seneste år blevet internationalt kendt for sit globaliseringsindeks. Mens der er flere af den slags derude, er det specielle ved Drehers indeks, der officielt kaldes KOF indekset(læs her), at det kan splittes op i tre klare underkomponenter: Økonomisk globalisering, der måles ved handels- og investeringsstrømme, social globalisering, der mere måler informationsstrømme og andre mellemmenneskelige kontakter over grænserne, og politisk globalisering, der måles ved hvor meget landet deltager i internationale politiske organisationer som f.eks. FN. Drehers indeks kan derfor i højere grad end andre bruges til at skille skidt og kanel.

I dag blev KOF-indekset anno 2008 så offentliggjort, og det første spørgsmål er som altid, hvor Danmark befinder sig. For de globaliseringsinteresserede læsere kan jeg betrygge dem med, at Danmark i år (på basis af 2005-tallene, da nationalindkomsttal altid er et par år bagefter) er nummer seks på det overordnede indeks, ud af de 120 lande, der er med. Det er samme placering vi havde i 1995 og én dårligere end i 1985. Men den hellige grav er ikke helt så velforvaret, som det kunne se ud. Som sagt kan indekset splittes op i tre komponenter, der ikke behøver at have så frygteligt meget med hinanden at gøre. Det giver naturligvis et mere nuanceret billede.

På det sociale indeks er vi nummer seks, én bedre end i 1995 og samme placering som i 1985. Indekset bekræfter altså, at vi er et af de folkefærd i verden, der har størst interesse og mest kontakt med andre lande og kulturer. Placeringen på det politiske indeks er nummer 15, ned fra nummer 12 i 1995 og nummer ni i 1985. Det skred skal dog tages med en hel del gran salt, da vi ikke er blevet mindre globale, men blot overhalet af en række lande, der deltager endnu mere i internationale organisationer. Ingen bekymring der.

Grunden til kvalificeret bekymring skal findes på placeringen som nummer 11 på det økonomiske indeks, der er skredet fra nummer syv i 1995 (og nummer 13 i kriseårene omkring 1985). Nu kan man selvfølgelig indvende, at nummer 11 da ikke er så dårligt, men én ting skal huskes når man fortolker placeringen: Små lande er næsten automatisk altid mere integrerede i den internationale økonomi, da deres hjemmemarkeder er mindre og de har færre ting, de selv producerer. I Danmarks tilfælde kan man også overveje, om vi ikke er mere globaliserede fra starten på grund af vores særlige geografi har ekstra let adgang til søtransport. og når man tager den type overvejelser i betragtning og korrigerer statistisk for dem, ligger Danmark og roder rundt omkring en placering i 30’erne.

For et land, en regering og en befolkning med så stor fokus på globalisering, må en reel placering lidt udenfor den gode fjerdedel siges at være en stor skuffelse. Så hvad gør vi forkert? Tja, man kan jo overveje om ’velfærdsstaten’ med dens eksorbitante skattetryk på særligt de højere indkomster ikke skræmmer nogle af de udenlandske investorer væk, og særligt dem med højteknologisk virksomhed, der har brug for højtuddannet arbejdskraft. Man kan tænke på, om det politisk højt besungne uddannelsessystem producerer nok uddannelse – for Danmarks generelle uddannelsesniveau er i den henseende ikke noget at prale af, givet hvor rigt landet er. Og man kan sidst, men ikke mindst, vælge at betragte det politiske skred mod et næsten samlet socialdemokratisk Folketing som et varsel om en mere interventionistisk politisk kurs, ikke mindst i det øjeblik nogen siger ordet ’klima’. Under alle omstændigheder handler det ikke bare om at gøre det lidt bedre. Det er for dårligt af en nation med en 1000-årig handelstradition.

3 thoughts on “Årets globaliseringsindeks

  1. Superman

    Interessant. Jeg spørger af ren og skær uvidenhed, da jeg ikke selv har kendskab til indekset, og således ikke ved præcist hvilke variabler det måler på.Men er det pr. automatik givet at jo højere en placering på listen desto bedre ?Du skriver jo f.eks.”Men den hellige grav er ikke helt så velforvaret, som det kunne se ud.” Jeg tænker f.eks. på vores skred i det politiske indeks. Er det nødvendigvist udtryk for noget skidt, og er det en målsætning at opnå en højere placering. Hvis nu nationen ikke ønsker at deltage mere i de internationale organisationer, hvis vi ikke mener at de pågældende internationale organisationer arbejder efter de principper og mod de mål som vi deler.Er der f.eks. noget som helst problematisk ved Norges manglende Eu-medlemskab – de har jo selv besluttet at det er til deres eget bedste ikke at være med – hvilket vel trækker ned i deres score i dette indeks.Uden yderligere sammenligninger, så var der for nylig en vældigt omdiskuteret britisk undersøgelse der konkluderede at DK var dårlige til at integrere. Reelt kunne undersøgelsen jo imidlertid ikke bruges til andet end at konstatere i hvilket omfang dansk lovgivning var i overensstemmelse med den britiske organisations idealer på integrationsområdet.Men den “dårlige” placering heri, var jo kun problematisk hvis man deler den britiske organisations holdninger på dette punkt f.eks. angående familiesammenføringsregler, modersmålsundervisning osv., og de danske vælgere har jo netop for tredje gang i træk valgt en regering med en grundlæggende anderledes holdning til integration, og kan jo sådan set være ligeglade med hvad nogle politisk korrekte briter så måtte mene herom.Og det samme med dette indeks. Umiddelbart forekommer en indekset for både økonomi og social globalisering at være positive, men hvorfor er det i sig selv positivt at rykke højere op på det politiske indeks ?

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Superman: Man kan have mange indvendinger mod forskellige indeks og den slags, og de fleste er tæt på rent nonsens. Axels indeks er anderledes, idet det i så høj grad som overhovedet muligt er baseret på objektive data – handelsstrømme, udenlandsk investeringsvolumen, internetadgang osv. Så Danmarks relativt skuffende placering på det økonomiske indeks er ikke bare en konsekvens af måden, det er sat sammen på.Mht. om det er positivt at rykke op på det politiske indeks: Nej, du har helt ret. Om noget kan det vise sig at være negativt, da f.eks. FN jo ikke just har en strålende track record.

    Svar
  3. Peter Buch

    “…vi er et af de folkefærd i verden, der har størst interesse og mest kontakt med andre lande og kulturer…” -“…størst interesse for samt mest kontakt med…” foreslås i stedet for det skrevne.Bortset fra det er det vigtigste ikke om samfund er i stand til opretholdelse eller potientel kvalitetsmæssig forbedring mere sigende end deres eventuelle placering på de nævnte lister? Så længe jeg ikke ser eller hører om særligt mange hungerramte lokalt og Danmark ligger nær toppen på lykkeindeks´er går det vel alt andet lige- nogenlunde.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.