Kommentarer til: Hvorfor underviser danske gymnasielærere så lidt?

Af: Bjarne Sørensen

Bjarne Sørensen — Tue, 24 Mar 2020 12:05:20 +0000

Som svar til Ole Sanvig. Alt andet lige er gymnasie-lærer en rigtig god stilling, når man vurderer løn, pension og reelt lagte timer. Max. løn og pension med beskeden indsats.

Af: Ole Sanvig

Ole Sanvig — Sat, 26 Jan 2008 07:31:19 +0000

Nejnej. Hun sidefagssupplerer (og har fagdidaktik and what have we not) hvilket fx indebærer, at hun i de næste syv uger skal til Århus Uni hver mandag og onsdag. Og så i øvrigt følge sit skema tirsdag, torsdag og fredag. Fordi et eller andet geni i UVM har fundet ud af, at der lige skal proppes et ekstra kursus på 5 ETC ind i det hele, og det kan så kun gøres sådan – til næste år bliver det nemlig lagt ind i undervisningen over et helt semester, og det er jo totalt umuligt, når man som sagt bor 200 km. fra universitetet.Her vil jeg så sige, at når man bor knap 3 timers togkørsel fra AU, så synes jeg absolut, at det er rimeligt at medregne den ekstra transporttid, i forhold til hvad man ellers skulle have brugt normal,t som en slags arbejdstid – det er ud af døren kl. 4.30 og hjemme igen cirka 20.30, hvis alt går vel. Som sagt, det går over igen, men indtil da … er det, skulle jeg hilse og sige, mere end træls at høre på idioter gå og bræge op om, at man i øvrigt ikke laver noget, og når man så laver noget, bare pøler kaffe til en alt for høj løn.Det med timefaktorerne kan vi ikke blive uenige om, de er totalt tåbeligt fordelt – oprindeligt var det bare en sur bøvs i forhold til, at jeg ikke lige havde en Dolph ved hånden, der kunne give Erik bank med kølle 😉

Af: Niels Westy

Niels Westy — Sat, 26 Jan 2008 03:01:57 +0000

til Ole Sandvig:Med andre ord hun er ikke færdiguddannet og læser ved siden af (eller hur?). At medregne transporttid virker ikke rimeligt.Som jeg skrev i mit indlæg vil jeg ikke udtage mig om lærernes samlede arbejdstid – som det fremgår af Rambøll rapporten er en stor del ikke-kontrolabel (hvilket ikke er det samme som jeg ikke har en formodning, men den er lidet anvendelig, da der ikke er noget datamateriale at hægte det op på, men kun mine egne og en del kollegaer/medarbejderes udsagn uden for rererat). Dog vil jeg mene, at hvis der er et stort misforhold (at der arbejdes mere end man får løn for), så vil jeg anbefale at man finder et andet arbejde, eller forbedrer sine evner til at planlægge og strukturere. Men som sagt opfatter jeg de fastsatte timefaktorer som mere eller mindre tilfældige resultater af overenskomstforhandlinger.- Og det udnyttes selvfølgelig af begge parter.

Af: Ole Sanvig

Ole Sanvig — Sat, 26 Jan 2008 02:41:10 +0000

Niels – hun er i en undervisningskandidatstilling (UKS) . Pædagogikum i gamle dage. 90 procent af lønnen på skalaens trin 2 det første år, 100 procent det andet år. Intet pædagogikumtillæg, nada.Mht til arbejdstiden – jamen, i perioder er hun til dels dobbeltbooket med studier i forbindelse med sidefagssuppleringen plus den daglige dont, i andre perioder er det “bare” arbejde, hvor timebelastningen så da er en anelse lavere. Men der er uomtvisteligt mere end 37 timer om ugen i en UKS. Og når hun som lige p.t. fiser og farer rundt til Århus, Odense og Roskilde universiteter til kurser, så tillader jeg mig i den forbindelse at regne ekstra rejsetid med som arbejdstid. Det går væk, en gang – joda. Men det er sejt at løbe det i gang.Og jo, det er altså er gymnasium. Helt almindeligt, alment:http://www.gl.org/GL-Sites/WWW/Forside/Loen_og_ansaettelse/Regulering/LoenJeg skrev vist 19.200 plus pension. Det er 19.600 plus pension.

Af: Niels Westy

Niels Westy — Sat, 26 Jan 2008 01:10:17 +0000

Overså et par kommentarer, derfor følgende svar til to indlæg:Til Erik Kofoed:Det er vist ganske tydeligt, at du ikke kender forholdene på gymnasierne ano 2007. Hvis det skitserede arbejdsmønster inkl. kaffehentning og kopiering i undervisningstiden finder sted og accepteres, er det et ledelsesproblem, da der ret beset er tale om tjenesteforsømmelse. Til Ole Sandvig:Hvis din kone er nød til at arbejde 80-100 timer om ugen, vil jeg anbefale hende at finde et andet arbejde, der må være et eller andet helt galt med hendes evner til forberedelse – med mindre det skyldes, at hun har overarbejde.Til begge:Hvad angår lønninger tjener medarbejdere på sluttrin lidt over ½ mio. om året inkl. pension under gammel løn.Under ny løn tjener man mere på det første skalatrin, men mindre på sluttrin. til gengæld har man mulighed for tillæg.Den løn Ole Sandvig nævner får mig til at tro, at hans kone ikke arbejder på et gymnasie. Den angivne løn er flere 1000 kroner under startlønnen for en nyudklægget kandidat.

Af: Niels Westy

Niels Westy — Fri, 25 Jan 2008 08:31:39 +0000

Jacob Sølling skriver:Jeg antager at centralt fastsat pensum vil blive genstand for politisering: Venstrefløjen vil kræve at miljø og arbejderklassens historie skal være fremtrædende, Anders Fogh vil have kritisk indhold om samarbejdspolitikken, andre nationalistisk indhold et.c. Fristelsen vil være for stor.Sådan er det på mange måder i dag i karikeret form, naturligvis. Der er allerede krav til områder osv. der skal dækkes – og dermed fravælges naturligvis andet.Hvis vi ser bort fra det økonomiske, ville en fordel ved 50% centralt fastsat i de “følsomme” fag være, at man meget passende kunne gøre det offentligt tilgængelig via internettet – så kunne også alle de der ikke går i gymnasiet få lidt for pengene, og der ville være mulighed for en åben debat og en noget større mulighed for, at eleverne nu også møder den nyeste viden. Samtidig vil det være langt nemmere at sikre, at eleverne har mulighed for at stifte bekendtskab med divergerende opfattelser – har nem adgang til mere viden om et emne osv. osv..Det vil sige bedre kvalitet til en lavere pris – det synes jeg selv er et rigtigt godt tilbud.

Af: Jacob Sølling

Jacob Sølling — Fri, 25 Jan 2008 06:25:13 +0000

Kære Niels.Tak for dit svar. Du har ikke uret i at decentral undervisningsplanlægning ikke er ensbetydende med valgfrihed (man er tvunget til at være medfinansierende af gymnasieskolen uafhængigt af om man benytter dem). Ligeledes er det rigtig at der sikkert er holdningsmæssig slagside hvis man lavede statistik over undervisningen. Jeg er dog mere tryg ved dette system end et hvor det til enhver tid siddende folketing var bestemmende for f.eks. historiepensum (valg af tekster).Er det ikke bedre at have et system, hvor forskellige gymnasieklasser bliver udsat for varieret indoktrinering – der hvor undervisningen kan karakteriseres således – end at alle bliver udsat for identisk propaganda. Jeg antager at centralt fastsat pensum vil blive genstand for politisering: Venstrefløjen vil kræve at miljø og arbejderklassens historie skal være fremtrædende, Anders Fogh vil have kritisk indhold om samarbejdspolitikken, andre nationalistisk indhold et.c. Fristelsen vil være for stor.

Af: Ole Sanvig

Ole Sanvig — Tue, 22 Jan 2008 23:45:53 +0000

JR – jo, der kommer pension oven i, men det er så også det. Undervisningsstilling = ingen tillæg i øvrigt.Oprigtigt talt, så er det den slags hjernedøde kommentarer som Erik præsterer, der får en dygtig og engageret cand. scient., der fandemig gerne vil begejstre ungdommen, der faktisk VIL være lærer og ikke bare er lærer, fordi hun ikke kunne finde andet, til at seriøst overveje at skride fra det hele, før hun egentlig er begyndt.På et eller andet tidspunkt gider man altså ikke høre mere pis om, at man som sagt er dum, doven, får alt for meget i løn og i øvrigt også er dum og doven.Under alle omstændigheder – 7 år på uni til den startløn. Så er det ikke for pengenes skyld, at man vælger den vej.

Af: JR

JR — Tue, 22 Jan 2008 23:30:31 +0000

Ole Sandvig: “Ja, for kære Erik. Når min kone i en undervisningsstilling arbejder et sted mellem 80 og 100 timer om ugen til 19.200 om måneden, så er det bare noget, jeg finder på.”Glemmer du ikke pensionen? Arbejder hun helt uden tillæg? Når det er sagt, er jeg sådan set enig i, at vi slet ikke belønner dygtige og arbejdsomme lærere nok. Fagbevægelsen har fået trumfet en ordning igennem hvor vi belønner de dovne og umotiverede – samt dem med mange årringe.

Af: Ole Sanvig

Ole Sanvig — Tue, 22 Jan 2008 06:50:56 +0000

Ja, for kære Erik. Når min kone i en undervisningsstilling arbejder et sted mellem 80 og 100 timer om ugen til 19.200 om måneden, så er det bare noget, jeg finder på.Og 400.000 om året. Det er så der, lige knap og vel, man når op med fuld anciennitet og inklusive pension. Hvorefter du har fuldstændig ret: Til den tid skal hun bare sidde og fise den og lave ingenting resten af sit arbejdsliv.Det er fuldstændig ligesom de ingeniører, jeg kender. Når de har læt deres programmer at kende, så sidder de sq bare og pøler guana-drikke og spiller smarte med deres kuglepenne. De laver aldrig en skid.Kan vi ikke godt snart finde nogen andre at hakke på en de (altid dovne, altid dumme, altid alt for højt lønnede) offentligt ansatte? For nu at sige det uden alt for mange omsvøb: Idiot – og så må værterne have mig mit sprog undskyldt.

Af: Mikkel Kruse

Mikkel Kruse — Tue, 22 Jan 2008 04:02:36 +0000

Jeg forstår godt Oles indsigelser. For ganske vist har de dovne ansatte gavn af, at der er monopol, og at “kunderne” ikke kan gå andre steder hen. Men de dygtige ansatte lider under, at der er monopol, og at de ikke kan true med at gå til en konkurrerende arbejdsgiver. Samtidig må de trækkes med politikere, der for at komme de dovne til livs indfører kontrol og bureaukrati.Det ville være bedre for både borgere og offentligt ansatte, hvis monopolet blev brudt og de offentlige instanser privatiseret.

Af: Jacob Sølling

Jacob Sølling — Mon, 21 Jan 2008 10:16:22 +0000

Udmærket og interessant analyse. Ganske rigtigt vil der være stordriftsfordele ved central undervisningsplanlægning. Ulempen (ikke i økonomisk forstand) er til gengæld, at pensum (hvis det er det du mener skal planlægges centralt) bliver genstand for politisering og dermed statslig propaganda (særligt inden for historie, samfundsfag og litteratur). Den enkelte lærer kan naturligvis politisere tilsvarende, men med decentral planlægning bliver budskabet (!) alt andet lige mere differentieret (og valgfriheden for forældre og unge større).

Af: Niels Westy

Niels Westy — Mon, 21 Jan 2008 09:38:07 +0000

Jacob Sølling skriver:”Ulempen (ikke i økonomisk forstand) er til gengæld, at pensum (hvis det er det du mener skal planlægges centralt) bliver genstand for politisering og dermed statslig propaganda (særligt inden for historie, samfundsfag og litteratur). Den enkelte lærer kan naturligvis politisere tilsvarende, men med decentral planlægning bliver budskabet (!) alt andet lige mere differentieret (og valgfriheden for forældre og unge større)”Jeg har fuld forståelse for dine betænkligheder, men den valgfrihed du taler om mener jeg kræver et reelt marked, der ikke findes.Jeg er enig med dig i, at de fag du nævner er oplagte til at bruge til indoktrinering – og blevet anvendt til det. Men at det skulle være bedre, at bestemte årgange (lærernes alder) og særlige synspunkter og holdninger der præger cand. mag. skulle være at foretrække frem for centralt fastsat pensum har jeg svært ved at se – tværtimod. Hvis centralt fastsat pensum f.eks. var tilgængelig på internettet ville der være rig mulighed for en debat af undervisningen, i dag holdes kortene tæt ind til kroppen.

Af: Erik Kofoed

Erik Kofoed — Sun, 20 Jan 2008 01:23:02 +0000

Fra de 18 pct. skal du saa ogsaa fratraekke den tid, der gaar med at hente kaffe, lave kopier, foere protokol, holde smaapauser og endeligt at lave ingenting. Og det faar man 400k om aaret for…

Af: Per N

Per N — Fri, 18 Jan 2008 10:22:19 +0000

Da jeg så overskriften, tænkte jeg, og hvad så? vi(mig) ved at undervisning er masivt styret af socialisk tænkning og overbevisning det er der ski ikke noget nyt i.Men så læste jeg aligevel det hele, og det var skønt at få det serveret, og det var aligevel en øjen åbner.Jeg har aldrig i mit fag fået den luksus at få op til 25% til forberedelse, waw, men jeg har altid skulle udføre mit arbejde optimalt med et, måske 2% forberelse, det kan variere, men aldrig i de % som der er skrevet om i stykket, og jeg vil mene at jeg for det meste har udført et ekselent job.