Kommentarer til: Mangel på brændstof

Af: Mr Law

Mr Law — Sun, 03 Feb 2008 23:04:39 +0000

@ TraneTja, jeg mener nu stadig, at kritikken fra IBC var ganske ødelæggende for The Lancets undersøgelse, og jeg har ikke stor tillid til en politiker, som Lykketoft, der vælger at bruge en sådan undersøgelse uden at forholde sig til netop den kritik. Men hvis han næste gang henviser til WHO-undersøgelsen i stedet for, så vil jeg da tage det som et tegn på, at han ikke er så anti-amerikansk, som jeg opfatter ham som.@ Jørgen DamgaardMange tak, og jeg synes da også, at det er utroligt med dig.Jeg har i indlæg efter indlæg argumenteret for mine holdninger, herunder navnlig:AT Irak er bedre i dag end under Saddam,AT de demokratiske institutioner har overlevet,AT de også synes at ville overleve i fremtiden,AT Irak dermed udgør en positiv indflydelse i regionen,AT den styrkelse, som Iran har fået af Irakkrigen, er mindre end den svækkelse, som samme krig har medført ved yderligere at isolere landet og samle dets fjender,AT terrorismen bedst kan bekæmpes ved at gøre op med de autoritære regimer og indføre demokrati, uanset at demokratiske valg utvivlsomt vil føre til nye autoritære regimer nogle steder, hvilke vi så må fortsætte med at bekæmpe, ogAT den såkaldte realistiske skole er dybt urealistisk og naiv, udover at være moralsk korrupt, og derfor ikke kan give os sikkerhed.Ved at komme med en sådan opfordring risikerer du bare, at jeg begynder at gentage mig selv for alvor. Uha.Jeg har også noteret mig,AT der selv blandt krigskritiske analytikere ikke længere tales om Irak som en fiasko, men at man i stedet er begyndt at tale dystert om, at det bliver en meget blodig sejr, jf. i øvrigt Lancet-diskussionen ovf.AT der i MSM tales stadig mindre om Irak,AT Irak næsten er forsvundet som emne i den amerikanske valgkamp, ogAT der ikke længere er nogle af de seriøse demokratiske kandidater, der taler om en fuldstændig tilbagetrækning, og det endda i en sårbar del af valgkampen, hvor de er nødt til at tale de mere hysteriske kernevælgeres (kossaks) sprog.Måske skulle du selv overveje at revurdere dine positioner, så du undgår den gamle venstrefløjs skæbne efter Den Kolde Krig, hvor de heller ikke kunne vælge rigtigt mellem demokrati og diktatur?@ SkovgaardNå ja, tilfreds og tilfreds. Jeg kunne da godt tænke mig, at tingene var anderledes, se t.eks. min posting fra i dag om muligheden for at bruge NA som et borgerligt protestparti.Min pointe er nærmere, at jeg – i hvert fald for tiden – har andet at tage mig til, og ikke føler mig helt så kaldet til at blogge, som jeg har gjort, hvilket jeg tilskriver en vis tilfredshed med tingene, som de er.Du må gerne opfatte mig som beskeden; det ville da være rart, hvis nogen gjorde det for en gangs skyld. Men der er nu nok mere tale om en realistisk (eller desillusioneret) opfattelse af, hvad vi kan opnå på den korte bane.

Af: Skovgaard

Skovgaard — Wed, 30 Jan 2008 03:23:05 +0000

Marginalskat på 63% + moms + afgifter, men manden er tilfreds!?? Ja, så er ambitionsniveauet nok ikke så stort.

Af: Jørgen Damgaard

Jørgen Damgaard — Tue, 29 Jan 2008 01:00:34 +0000

@Mr. LawDet er da utroligt med dig.Jeg kender ingen i den offentlige debat, der har så svært ved at erkende, at han har taget fejl. Indrøm eller tilstå nu Mr. Law, bare en enkelt gang, at Irak-strategien er slået helt fejl. I stedet for at komme med alle dine forudsigelser, som synes grebet ud af den blå luft.

Af: trane

trane — Tue, 29 Jan 2008 00:26:54 +0000

Mr. Law:Tak for din tilbagemelding. Nogle få, hurtige input. Tja, jeg tror, at vi er enige om, at Iraqi Body Count (IBC), som tæller tab oplyst i de irakiske medier, helt uundgåeligt når et for lavt tal, fordi ikke alle tab bliver omtalt i medierne, men at man ikke af den grund kan mistænke dem for at nære særligt varme følelser for Bush, tværtimod. IBCs tal er helt sikkert for lave, men der er også en vis overgrænse for, hvor meget for lave, de realistisk kan være — herom senere.Jep, helt og aldeles enig.Og vi er nok også enige om, at sandheden om de irakiske tab aldrig bliver helt afklaret.Mjo mon ikke det kommer for dagen om nogle år? Sådan når røgen har lagt sig og sådan. Men jeg har noget vanskeligere ved at tro på, at tallene kan bruges så vilkårligt, som du gerne vil give indtryk af.Min pointe var ikke, at man kan bruge dem vilkårligt. Pointen var, at McArdle, der tidligere har udtalt sig voldsomt kritisk om Lancet-studierne, nu kun strækker sig så langt som til at sige sådan. Det er bemærkelsesværdigt. Hun er gået fra at sige, at Lancet-folkene var nogle uduelige, politiserende klamphuggere til at sige, at “derom kan siges meget, både for og imod… (men jeg støtter krigen)”. Jeg har navnlig svært ved at tro, at WHO skulle have valgt en opgørelsesmåde, som var positiv for krigsindsatsen og dermed for USA. Det ligner ikke rigtig et FN organ (I husker FN, ikke sandt, og dets “moral authority”, som Clare Short en gang højstemt talte om. Og hvor Sikkerhedsrådet lige for tiden ledes af Libyen, der før det har ledet deres menneskerettighedsorgan).Jeg tror m.a.o. ikke, at springet fra WHOs skøn på 150.000 til the Lancet med 600.000 bare er udtryk for et tilfældigt greb i posen.Tjo, det kan godt være WHOs tal er bedre. Men det skal man jo så gå ind i en metodisk diskussion af. Hvad kan forskellene skyldes? Er de to studier usammenlignelige, eller kan man indenfor de statistiske parametre godt få mening ud af de forskellige tal?Det interessante er, så vidt jeg har forstået kritikken, dels opgørelsen af tiden under Saddam, hvor data notorisk var manipulerede, dels den meget begrænsede indsamling af data pga krigen og terroren, som ligger bag Lancet-undersøgelserne. Ser man på de tidlige undersøgelser i 2004, brugte de 47 clustere til 1.849 interviews, hvorimod UN’ Development Program UNDP brugte 2.200 clustere til 21.688 interviews. Lancet nåede på den baggrund til et skøn mellem 69.000 og 155.000. Et tal, gennemsnittet på de ca. 100.000, der blev brugt ikke mindst i den hjemlige debat af diverse ophidsede kunstnere og andre skønånder. UNDP nåede derimod med sin indsamling af data “kun” til 18.000 til 29.000, hvilket ikke fik nær den samme interesse. Det rigtig interessante er imidlertid, at UNDPs tal lå langt tættere på IBC. Wikipedia har en meget god sammenfatning af kritik og mod-kritik, herunder debatten om clustere. Igen, vi får aldrig den fulde sandhed at vide.Hvad angår kilder har jeg, som du, mest henholdt mig til Wikipedia samt til diskussioner på hhv. Deltoid, Crooked Timber og David Kanes egen blog. Såvidt jeg begriber statistikernes diskussion, er det ikke så interessant, at stikprøven i Lancetstudiet er mindre end UNDP-studiet. Stikprøvens størrelse, som fx ved opinionsundersøgelser i Danmark, betyder utrolig meget op til et vist punkt. Efter det punkt betyder den meget lidt. Størrelsen på befolkningen betyder sådan cirka ingenting, hvis man når over det accepterede niveau for stikprøven. Her var Lancet-folkene, så vidt jeg kan læse mig til, på fast grund (set ift. hvor vanskeligt det er at gennemføre undersøgelser af den type i et krigshærget land). På Wikipedia er der en omtale af forskellen på Lancet-studiet og UNDP. (Bemærk: Denne føres alene ift. metodiske spørgsmål; stikprøveudvælgelse, spørgemetodik, arbejdstid, personalets faglighed mv.). En af Lancet-forfatterne bemærker, at UNDP kan have undervurderet antallet af døde, fordi de har skullet stille ganske mange spørgsmål i hver husstand (de måtte efter første runde sende et hold tilbage og geninterviewe en række husstand). Lancet-studiet undersøgte kun dødelighed. Såvidt jeg har forstået Lancet-undersøgelsen, adspurgte forskerne folk (i tilfældigt udvalgte husstande) om fødsler, dødsfald, og tilvandring til og udvandring fra familien over de seneste år. Derefter har man sammenlignet dødelighed i samme tidsperiode før og efter invasionen. I de 1.849 tilfældigt udvalgte husstande svarede de adspurgte familier, at 300 familiemedlemmer var omkommet ved vold i perioden efter invasionen mod 2 (to!) i samme tidsperiode før invasionen. På landsplan svarer dette resultat til, at merdødeligheden generelt ligger på mellem ca. 392.000 og 940.000 personer i perioden efter (altså i Lancet II). Det er, som forfatterne også selv bemærkede, svært at komme med en præcis angivelse af, hvilket tal, der er det reelle, og de opfordrede derfor til at yderligere studier gennemføres. Du må gerne tro på the Lancet, personligt tror jeg mere på WHO.Min præference skyldes ikke så meget statistiske betragtninger, for dem har jeg ærlig talt ikke forstand på, men en mere common sense betragtning. Da the Lancet bragte tallet på 600.000 var det så afsindigt højt, at IBC følte sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse (se link ndf), hvor de tog afstand fra resultatet ud fra den simple betragtning, at hvis tallet var bare tilnærmelsesvis rigtigt, kunne det ikke undgå at blive bemærket i medierne og dermed have påvirket IBCs tal. WHO ligger også højere end IBC, der lige p.t. ligger på godt 88.000, men langt fra så højt som the Lancet. Der er noget af et spring fra 150.000 til 600.000.Det er svært at sige, hvad min præference er. Men efter det jeg har læst, finder jeg fortsat grund til at fæste lid til Lancet-studiet. Langt størstedelen af den kritik, der har været fremført, har været enten ad hominem-angreb eller til lejligheden opfundne metodeproblemer, pointeret af folk, der ikke har læst studierne. Men det er jo ikke ensbetydende med, at de er rigtige. Der er, som forfatterne også selv har bemærket, en række kilder til usikkerhed og fejl. Såvidt jeg kan bedømme har (havde) Lancet (dvs. Johns Hopkins)-folkene gjort et mere omhyggeligt arbejde end andre (hidtil) med at begrænse fejlene. Det spring var Lykketoft klar til at tage.Igen, Lykketoft havde sit på det tørre i denne sag. Anderledes med Gitte Lillelund Bech. Hun skrev i et indlæg i WA, at undersøgelsen var ekstremt ubekvem læsning for alle, der vægter videnskabelig hæderlighed. Herefter argumenterede hun netop som du udfra stikprøvens størrelse. Her baserede hun sig fejlagtigt – på Steven E. Moores kritik (se herom på Wikipedia http://en.wikipedia.org/wiki/Lancet_surveys_of_Iraq_War_casualties ). Min fornemmer, da jeg læste hendes indlæg (jeg skrev en lille note om det dengang) var, at hun godt hun godt vidste, at hun var på gyngende grund. Hun fandt i hvert fald grund til at skrive, sådan temmelig alvorligt knudret, at man altid kan diskutere hvad standard er. Hvilket ikke afholdt hende fra at jage en pæl gennem studiets konklusioner, kalde folk navne mv. Hun kunne faktisk have fundet egentlige kritikpunkter. Men på det tidspunkt dog ingen, så vidt jeg kan se, der havde bedre grundlag end Lancetstudiets forfattere. Det, jeg bliver fortørnet over her, er ikke så meget om det er det ene eller det andet tal, vi lægger til grund. Problemet er, at Lillelund Bech var ligeglad med om hendes kritik passede eller ej. Hun kunne have tjekket, eller fået nogen til at tjekke det. Det gjorde hun ikke. Så kan jeg være enig eller uenig med hende om, hvorvidt og hvornår vi skal gå i krig. Men jeg brø’s mig altså ikke om at blive løjet for. Interesserede kan læse hendes indlæg her: http://www.gittelillelundbech.venstre.dk/index.php?id=61Men altså, summa summarum: Jeg vil glæde mig over to ting. Det ene er, at et studie gennemført med samme type videnskabelige metode som Lancet-studie
rne giver grund til at tro
, at tabene ikke er så store som man skal tro udfra Lancet-studiernes resultater. Det andet er, at diskussionen, i hvert fald for så vidt dit indlæg angår, nu kan føres på en mindre skinger, mere ærlig og sådan i det hele taget bedre måde. Tak for det.

Af: Mr Law

Mr Law — Mon, 28 Jan 2008 08:52:20 +0000

En kort udflugt fra korkegen for at svare på kommentarer:@ JRBeklager, du var advaret.@ ScipioJa, der vil være behov for udenlandske tropper i mange år frem over. Spørgsmålet er, hvor mange? Jeg er, som du rigtig påpeger, optimist og tror, at det bliver relativt få. Min vurdering støtter jeg på den stærke nationalisme, som irakerne har. De har en – i mange andre sammenhænge – rimeligt usympatisk tro på at være særligt udvalgte i deres region. Det er de i øvrigt ikke alene om. Og nej, her tænkte jeg ikke på en lille udsat stat med et stærkt demokrati og fri presse, men os selv. Men denne irakiske nationalisme er også grunden til at tro, at landet og dets nye forfatning kan og vil stå på egne ben og overlever overgangen fra Baath-regimentet fascisme (nej, det er ikke en forkert betegnelse, men historisk begrundet) til demokrati.Min optisme bygger også på, at selv de førende demokratiske kandidater i USA har tilkendegivet, at de vil beholde tropper i landet noget tid endnu. Ganske vist har de trukket i land på det punkt efterhånden som primærvalgkampen har gjort dem sårbare over for de mere fanatiske “kernevælgere”, men her spiller det positivt ind, at MSM (næsten) er holdt op med at rapportere om Irak. Desto mindre NYT, WaPo og LAT skriver, og desto mindre CNN og CBS viser fra Irak, desto mindre ophidsede bliver de, og desto større mulighed får Clinton og Obama til at komme væk fra den defaitistiske linje. Man siger, at ingen nyheder er gode nyheder; men i MSM gælder helt åbenbart, at gode nyheder er ingen nyheder. Det skyldes ikke nødvendigvis kun en venstresnoet grundholdning hos MSM, men også nyhedsbranchens natur: ganske få gider at høre om gode nyheder. Min posting ovf. er skrevet over samme læst; når der ikke er noget at være negativ over, kniber det med motivationen.Her er et link til en nylig opgørelse over fordelingen af gode og dårlige nyheder fra Irak i den seneste, mere positive, tid:http://pajamasmedia.com/2008/01/good_news_from_iraq_more_than.php(Hat tip – as ever: Instapundit)@ TraneTja, jeg tror, at vi er enige om, at Iraqi Body Count (IBC), som tæller tab oplyst i de irakiske medier, helt uundgåeligt når et for lavt tal, fordi ikke alle tab bliver omtalt i medierne, men at man ikke af den grund kan mistænke dem for at nære særligt varme følelser for Bush, tværtimod. IBCs tal er helt sikkert for lave, men der er også en vis overgrænse for, hvor meget for lave, de realistisk kan være — herom senere.Og vi er nok også enige om, at sandheden om de irakiske tab aldrig bliver helt afklaret.Men jeg har noget vanskeligere ved at tro på, at tallene kan bruges så vilkårligt, som du gerne vil give indtryk af.Jeg har navnlig svært ved at tro, at WHO skulle have valgt en opgørelsesmåde, som var positiv for krigsindsatsen og dermed for USA. Det ligner ikke rigtig et FN organ (I husker FN, ikke sandt, og dets “moral authority”, som Clare Short en gang højstemt talte om. Og hvor Sikkerhedsrådet lige for tiden ledes af Libyen, der før det har ledet deres menneskerettighedsorgan).Jeg tror m.a.o. ikke, at springet fra WHOs skøn på 150.000 til the Lancet med 600.000 bare er udtryk for et tilfældigt greb i posen.Det interessante er, så vidt jeg har forstået kritikken, dels opgørelsen af tiden under Saddam, hvor data notorisk var manipulerede, dels den meget begrænsede indsamling af data pga krigen og terroren, som ligger bag Lancet-undersøgelserne. Ser man på de tidlige undersøgelser i 2004, brugte de 47 clustere til 1.849 interviews, hvorimod UN’ Development Program UNDP brugte 2.200 clustere til 21.688 interviews. Lancet nåede på den baggrund til et skøn mellem 69.000 og 155.000. Et tal, gennemsnittet på de ca. 100.000, der blev brugt ikke mindst i den hjemlige debat af diverse ophidsede kunstnere og andre skønånder. UNDP nåede derimod med sin indsamling af data “kun” til 18.000 til 29.000, hvilket ikke fik nær den samme interesse. Det rigtig interessante er imidlertid, at UNDPs tal lå langt tættere på IBC. Wikipedia har en meget god sammenfatning af kritik og mod-kritik, herunder debatten om clustere. Igen, vi får aldrig den fulde sandhed at vide.Du må gerne tro på the Lancet, personligt tror jeg mere på WHO.Min præference skyldes ikke så meget statistiske betragtninger, for dem har jeg ærlig talt ikke forstand på, men en mere common sense betragtning. Da the Lancet bragte tallet på 600.000 var det så afsindigt højt, at IBC følte sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse (se link ndf), hvor de tog afstand fra resultatet ud fra den simple betragtning, at hvis tallet var bare tilnærmelsesvis rigtigt, kunne det ikke undgå at blive bemærket i medierne og dermed have påvirket IBCs tal. WHO ligger også højere end IBC, der lige p.t. ligger på godt 88.000, men langt fra så højt som the Lancet. Der er noget af et spring fra 150.000 til 600.000.Det spring var Lykketoft klar til at tage.Det er — i det mindste for mig — en påmindelse om, hvor vigtigt det er at undgå en socialdemokratisk regering i hvert fald nogle år endnu, indtil den slags socialdemokrater er historie, og der er kommet mere fornuftige folk som kredsen omkring Helle Thorning-Schmidt, der endnu er alt for snæver. Det er vigtigt, også selvom det kan være svært at se forskellen til den siddende regering. Forskellen er der, vi har bare glemt, hvor galt det kan være og blive. Det er et sølle argument for at støtte en regering, og et godt argument for forlade korkegen en gang i mellem for at ændre tingenes tilstand, men dog et argument alligevel.Her er pressemeddelelsen fra IBC, hvor de tager afstand fra the Lancet-undersøgelsen:http://www.iraqbodycount.org/analysis/beyond/reality-checks/@ omnesDer var de sædvanlige småfejl. Taleban staves fortrinsvis med e og ikke med i på dansk, hvorimod Anita faktisk hedder Bundegaard med et e, som hun blev snydt for. Der er sikkert flere, men de her faldt særligt i øjnene.Og nu, tilbage til korkegen.

Af: trane

trane — Wed, 23 Jan 2008 07:57:29 +0000

En note om Lancet:Det er interessant at se, hvad Megan McArdle siger om Lancet på Bloggingheads: http://bloggingheads.tv/diavlogs/8223?in=00:53:56&out=01:08:59Det, hun kan svinge sig op til at sige, er:1) En af forskerne fra Johns Hopkins søgte at fremskynde review-processen2) Redaktøren for Lancet er imod krigen i Irak3) Lafta, en af forfatterne, er ikke ‘establishment epidemiolog’4) Der er en masse studier om dødsfald i Irak, og man kan vælge det tal, man vil, lidt efter politisk ståsted. 5) Men hun vil ikke anklage nogen for nogetDa Lancet-studierne kom frem var hun meget hurtigere ude med riven. Den har hun klogeligt trukket noget tilbage. Klogeligt; ikke fordi tallet som Johns Hopkins-folkene kom frem til nødvendigvis må være rigtige. Men fordi få har kunnet fremkomme med sober og saglig kritik af dem. Jeg har ikke kunnet finde nogen, i hvert fald. Spagat prøvede og fejlede. Stephen Moore prøvede og fejlede. David Kane prøvede og fejlede grufuldt. Det er glædeligt, at senere studier giver grund til mere optimisme end Johns Hopkins-folkenes. Men den ‘kritik’ som studiet blev mødt med er nu stadig en skændsel, uanset hvad man ellers mener om krigen. Derfor er Lykketofts troværdighed, i hvert fald forsåvidt denne sag angår, intakt. Anderledes med Gitte Lillelund Bech, der fulgte anti-Lancet-bølgen og uden at blinke kopierede særligt Moores pointer. Sjuskeriet lå i dette tilfælde hos Lillelund Bech.

Af: JR

JR — Tue, 22 Jan 2008 07:31:51 +0000

…og jeg som troede, at du ville kommentere den alarmistiske analyse fra ECO Consult for nogle måneder siden og viderebragt af adskillige landsdækkende medier om, at benzinen nemt kunne komme op at koste i nærheden af 15 kroner per liter her til januar. Sidst jeg tankede kostede den lidt under 9 kroner.http://bilmagasinet.benjamin.dk/article/18481http://information.dk/97421http://www.oliebranchen.dk/Priser/Benzinpriser%20i%20Danmark%20og%20r%C3%A5olieprisen.aspxNu er Klaus Illum fra ECO Consult (eller er han ECO Consult?) civilingeniør og tydeligvis fortaler for planøkonomi: “At gøre os fri af olien er en gigantisk planlægningsopgave, som markedet ikke kan løfte – derfor er det grotesk, at energisektoren er blevet liberaliseret og energiplanlægning opgivet.” Måske skulle han ikke have begivet sig ud i økonomiske betragtninger, men holdt sig til sit fagområde.

Af: scipio

scipio — Tue, 22 Jan 2008 02:03:15 +0000

Igen et glimrende indlæg fra Mr. Law.Det er jo rigtigt at det på mange måder går rigtigt rigtigt godt, i Danmark,Europa og verden som helhed, men vi vil typisk læse artikler om mangemange forskellige former for problemer … og fokusere på de ting somvitterligt ikke går for godt, f.eks. punkter hvor den nuværende regeringskuffer. Samtidig glemmer vi ofte at store forandringer tager tid!Mht. de ting Mr. Law skriver om, så har jeg to konkrete kommentarer:- mht. Irak er jeg nok lidt mere bekymret end Mr. Law. Jeg er bekymret for hvad der sker når USA begynder at trække flere soldater hjem … der er jo nok ikke meget kærlighed mellem de forskellige befolkningsgrupper, så hvad sker der når der ikke længere er en slagkraftig og upartisk militær styrke til at forhindre dem i at fare i flæskt på hinanden … forsoning efter krige kan tage generationer ….- desuden undre det mig at Mr. Law undlader at nævne den økonomiske udvikling i Kina og Indien som bare buldre fremad for tiden. På een og samme tid sker der en fantastisk reduktion af fattigdommen i verden, vist den største reduktion nogensinde, dels viser det en bedre vej for andre ulande end diverse støtteordninger …

Af: trane

trane — Mon, 21 Jan 2008 09:30:12 +0000

Tjuren Ferdnand, det var vel han… ja “han bara lukta på blommorna!”Godt nytår til dig.Vhtrane