Mig og SCOTUS

Vi har tidligere her på stedet drøftet retten til at eje og bære–og evt. anvende–våben, og det gav så voldsom en debat, at jeg tænkte, at det kunne interessere læserne at høre lidt om mine våbenrelaterede fritidssysler.  Jeg tænker her ikke på min forkærlighed for at gå på jagt, men derimod at jeg snart skal stå–sådan lidt på afstand–foran den ærværdige institution Supreme Court of the United States.  Jeg er nemlig blevet medunderskriver af et såkaldt “Amicus brief” i forbindelse med en sag, der er blevet appelleret hele vejen til SCOTUS, fordi det er en spørgsmål, der knytter an Bill of Rights’ 2. tillæg, d.v.s. “Second Amendment” (1791).  Konkret drejer det sig om sagen District of Columbia versus Heller (også her), som i al sin uenkelhed handler om, hvorvidt District of Columbia på lovformelig vis kan begrænse indbyggernes muligheder for at eje/bære våben i radikalt omfang.  Det mente United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit (den “fineste” af appeldomstolene) ikke, og det er den afgørelse, der nu kommer for SCOTUS.  Det hele står og falder med fortolkningen af “Second Amendment”‘s ord:

“A well regulated Militia, being necessary to the security of a free State, the right of the people to keep and bear Arms, shall not be infringed.”

Så det er altså noget om, hvorvidt det hele går på organiserede militser eller på borgerne som enkeltpersoner, og hvorvidt det går på alle våben eller kun nogle typer våben, og hvad formålet egentlig er.  Blandt andet.  SCOTUS har selv formuleret dét spørgsmål, man skal vurdere, som sådan:

“The petition for a writ of certiorari is granted limited to the following question: Whether the following provisions, D.C. Code §§ 7-2502.02(a)(4), 22-4504(a), and 7-2507.02, violate the Second Amendment rights of individuals who are not affiliated with any state-regulated militia, but who wish to keep handguns and other firearms for private use in their homes?”

Afgørelsen fra US Court of Appeals, som  SCOTUS, skal revurdere, var denne:

“To summarize, we conclude that the Second Amendment protects an individual right to keep and bear arms. That right existed prior to the formation of the new government under the Constitution and was premised on the private use of arms for activities such as hunting and self-defense, the latter being understood as resistance to either private lawlessness or the depredations of a tyrannical government (or a threat from abroad). In addition, the right to keep and bear arms had the important and salutary civic purpose of helping to preserve the citizen militia. The civic purpose was also a political expedient for the Federalists in the First Congress as it served, in part, to placate their Antifederalist opponents. The individual right facilitated militia service by ensuring that citizens would not be barred from keeping the arms they would need when called forth for militia duty. Despite the importance of the Second Amendment’s civic purpose, however, the activities it protects are not limited to militia service, nor is an individual’s enjoyment of the right contingent upon his or her continued or intermittent enrollment in the militia.”

Det er første gang siden 1939, at SCOTUS for alvor skal fortolke meningen med “Second Amendment”.  Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at alene det, at SCOTUS har taget sagen, er historisk, og at udfaldet–næsten uanset hvad det måtte blive–vil være en af årtiets vigtigste forfatningsfortolkninger.

Min egen rolle er aldeles beskeden og mestendels symbolsk (men Eat your heart out, Mchangama! ;-).  Specifikt er jeg medunderskriver af det såkaldte Amici Curiae “brief” på vegne af gruppen “International Scholars”.  Vi er ikke de eneste. Andre “briefs” til fordel for respondenten (Heller) er f.eks. et fra en række amerikanske akademikere, et (selvfølgelig) fra fra National Rifle Association og et tredje “brief” underskrevet af Dick Cheney, et flertal af Senatet og et flertal af Repræsentanternes Hus (som vel at mærke begge har et Demokratisk flertal), ligesom der er et “brief” fra organisationen med det interessante navn Pink Pistols og slogans som Armed gays don’t get bashed! og Pick on someone your own caliber! Som man siger: Politics make strange bedfellows!

Den fulde liste af “briefs” kan findes her.

18 thoughts on “Mig og SCOTUS

  1. JC

    Det er nemlig et interessant emne :-)Hvad er det lige, vi ville opnå ved en fri eller friere adgang til skydevåben? Herhjemme har de seneste to oprør mod den slemme stat været de autonomes ballade over ungdomshuset og nogle nydanskeres ballade over regeringens håndtering af Muhammedhalløjet. Jeg er godt tilfreds med, at der i disse miljøer ikke er adgang til andre våben end brosten og benzin.Jeres notat citerer Mark Twains forbehold over for statistik, et citat som ofte bruges, når statistikkerne antyder noget andet end det, man gerne vil vise. Men faktum er, at i jurisdiktioner med liberale våbenlovgivninger er der flere voldelige forbrydelser end i områder hvor adgangen til våben er besværliggjort. Så noget tyder på, at skydevåben mindsker borgernes sikkerhed over for hinanden. Man kunne måske også sige, at skydevåben nødvendiggør selvforsvar.Det andet hensyn – individets beskyttelse over for statens overgreb – bliver heller ikke fremmet synderligt af den frie adgang til håndvåben. Da den amerikanske forfatning blev skrevet, kunne geværer give borgerne en vis adgang til at forsvare sig over for det statslige militær, eller fremmede staters militær, men i dag ville noget tilsvarende kræve automatvåben, panserværnsraketter, landminer, håndgranater, kamphelikoptere, jagerfly, og i sidste ende atomvåben. Og der er vel en grænse for, hvor meget tosserne skal have lov at armere sig…

    Svar
  2. Nikolaj

    En lille kringle på spørgsmålet om den anden vedhæftelses rækkevidde opstår når man indtænker den i sin historiske sammenhæng: At the Framers ikke mente, at det var en føderal opgave at forsvarer Unionen men derimod et opgave for delstatsmilitserne. Synspunktet er blevet noget udvandet gennem tiden, så det bliver spændende at se hvad der sker, når sagen på et tidspunkt kommer til behandling.

    Svar
  3. Peter Kurrild-Klitgaard

    @1: JC: “Men faktum er, at i jurisdiktioner med liberale våbenlovgivninger er der flere voldelige forbrydelser end i områder hvor adgangen til våben er besværliggjort.”Det er vist efterhånden et spørgsmål, hvor meget et faktum det egentlig er; jeg har tidligere her på stedet henvist til videnskabelige artikler, der med udgangspunkt i data fra en række lande, tilsyneladende finder, at en sådan sammenhlæng langt fra er så robust. Desuden kommer det tilsyneladende også an på, hvordan man afgrænser/definerer “voldelige forbrydelser”; hvis der menes dødsfald involverende skydevåben, er det tilsyneladende _ikke_ tilfældet, jf. denne artikel som de meget interesserede kan se nærmere på:”Would banning firearms reduce murder and suicide? A review of international and some domestic evidence.”Publication: Harvard Journal of Law & Public PolicyPublication Date: 22-MAR-07Author: Kates, Don B. ; Mauser, Gary(Jeg har den selv i hard-copy, men der er tilsyneladende ikke elektroniske udgaver af tidsskriftet.)

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    @1, JC: “… nogle nydanskeres ballade over regeringens håndtering af Muhammedhalløjet …”Er det nu også virkelig kausaliteten? De første par nætters optøjer på Nørrebro kom da vist kronologisk _før_ Muhammed-sagen dukkede op igen og efterfølgende blev taget i anvendelse som begrundelse. Så med mindre der er tale om en _meget_ forsinket ballade, var det da vist snarere end begrundelse, der blev brugt som ideologisk efterrationalisering og “call to arms”–iøvrigt på velkendt revolutionær maner.

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    @5: “Men er tillægget ikke mest for at det var muligt i post-koloni tiden at have milita rundt omkring i landet til forsvar mod de indfødte (oprindelige) eller englænderne, da den føderale regering var rimelig svag ?”Nej, det er faktisk–selvom det ikke lyder sådan–en fortolkning, som ser bort fra den historiske kontekst, nemlig at man lige havde gjort oprør mod, hvad man opfattede som en tyrannisk regering og én, der forud helt bevidst havde forsøgt at afvæbne kolonisterne. “The Founding Fathers” byggede direkte videre på den engelske “Bill of Rights”‘s bestemmelse om retten til at besidde våben som et middel til (bl.a.) at forsvare sig overfor en tyrannisk statsmagt. Prøv evt. at læse de uddybende argumenter i flere af de “briefs”, jeg linkede til.

    Svar
  6. Mikkel Lanzky

    Lidt off topic:Uagtet hvad man måtte mene om sagen, er det så ikke et habilitetsproblem, at Kongressen, som lovgivende kamre, tager stilling til en konkret retstvist?Hvad hvis den måde, hvorpå Kongressen mener forfatningen bør fortolkes, er i strid med SCOTUS?Jeg kender ikke detaljerne i USA’s magtfordeling – og der er givetvis forskellige, med bl.a. politisk udpegede dommere – men umiddelbart stejler jeg lidt over at politikere kommenterer pågående retssager.

    Svar
  7. Pelle Kristian Lauritsen

    @6: “Nej, det er faktisk–selvom det ikke lyder sådan–en fortolkning, som ser bort fra den historiske kontekst, nemlig at man lige havde gjort oprør mod, hvad man opfattede som en tyrannisk regering og én, der forud helt bevidst havde forsøgt at afvæbne kolonisterne. “The Founding Fathers” byggede direkte videre på den engelske “Bill of Rights”‘s bestemmelse om retten til at besidde våben som et middel til (bl.a.) at forsvare sig overfor en tyrannisk statsmagt. Prøv evt. at læse de uddybende argumenter i flere af de “briefs”, jeg linkede til.”Ja, det var jo meget fint i 1780’erne. Men idag, har man ikke netop retsystemet til dette idag ?Tænk hvis alle os, som synes states skatte inddrivelse var tyranisk, skal vi så bare tage ud og skyde nogle politikere, politifolk og andre som er ansat af staten ? For hvis man ikke er villig til at bruge sine våben, hvad er de så værd ?

    Svar
  8. søren madsen

    amerikanerne eller usa er jo et historieløst samfund der holder fast i en forfatning fra 1700-tallet for ikke at nå til den konklusion at de er født igår.strikse eller ikke strikse distriksregler bliver der over en bred kam bare dræbt og begået vold i et langt større omfang end det amerikanske samfund kan være tjent med.det har intet med våbelov at gøre men mere med et studendikost teenagesamfund og verdenssyn at gøre.det har aldrig været meningen med et liberalt kapitalistisk samfundsorden at lave noget som helst om, hverken i forhold til værdier eller økonomi.USA ER ET SLAVESAMFUND. ikke i gammel sort/hvid forstand.illegale indvandrere arbejder under slavelignende forhold , middelklassens økonomi undergraves. Eliten gennemfører en underminering af befolkningens midler for at opnå et økonomisk kolaps for derefter at indføre ny valuta og nyt økonomisk system så de kan beholde magten på sigt og sætte folk i endnu større ave.mærk mine ord – i løbet af næste årti er dollaren væk som valuta.Nedlæg arbejdet – fang jeres egen mad.prøv jer at forstille denne finanskrise uden billige kinesiske varer pumpet ud i de vestlige markeder.Så skulle der virkelig arbejdes.

    Svar
  9. Peter Kurrild-Klitgaard

    Siden i går ruller DC vs. Heller sagen nu for SCOTUS. Her er links til nogle forskellige avisartikler om emnet, som meget godt antyder, hvor historisk dommen vil være (næsten uanset udfaldet):http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2008/03/15/AR2008031502358_pf.htmlhttp://www.iht.com/articles/2008/03/19/america/scotus.phpIHT synes–mellem linierne–at mene, at det ud fra dommernes udsagn at dømme ikke er usandsynligt, at DC taber sagen.Eugene Volokh er åbenbart enig:http://volokh.com/archives/archive_2008_03_16-2008_03_22.shtml#1205861582Min ven gennem nu 21 år, den formidable retsfilosof Randy Barnett, har ovre hos Volokh Conspiracy en “lægmands-præsentation” af hele retssagen:http://volokh.com/archives/archive_2008_03_16-2008_03_22.shtml#1205935463

    Svar
  10. Peter Kurrild-Klitgaard

    @14: “Nå, nu flytter Iran vel sin atomvåbenforsking til D.C., siden retten til at bære våben nu er ultimativ… :-)”Hø, hø. Jeg kan godt se “grine-tegnet” til slut, men bemærk dog for en ordens skyld, at Scalias flertalsudtalelse på _ingen_ måde gør retten til at bære & eje våben “ultimativ”, hvis der hermed menes en absolut og ukrænkelig ret til at bære ethvert tænkeligt våben, på enhver måde, på ethvert tidspunkt, o.s.v.

    Svar
  11. Peter Kurrild-Klitgaard

    PS. Min ven & helt Randy Barnett har en klumme i WSJ med en lynhurtig kommentar til dommen, “News Flash: The Constitution Means What It Says”:http://online.wsj.com/article/SB121452412614009067.html?mod=opinion_main_commentaries“Justice Scalia’s opinion is exemplary for the way it was reasoned. It will be studied by law professors and students for years to come. It is the clearest, most careful interpretation of the meaning of the Constitution ever to be adopted by a majority of the Supreme Court. Justice Scalia begins with the text, and carefully parses the grammatical relationship of the “operative clause” identifying “the right to keep and bear arms” to the “prefatory clause” about the importance of a “well-regulated militia.” Only then does he consider the extensive evidence of original meaning that has been uncovered by scholars over the past 20 years – evidence that was presented to the Court in numerous “friends of the court” briefs.”Jeps, det er (også) mig …”Justice Scalia’s opinion is the finest example of what is now called “original public meaning” jurisprudence ever adopted by the Supreme Court. This approach stands in sharp contrast to Justice John Paul Stevens’s dissenting opinion that largely focused on “original intent” – the method that many historians employ to explain away the text of the Second Amendment by placing its words in what they call a “larger context.” Although original-intent jurisprudence was discredited years ago among constitutional law professors, that has not stopped nonoriginalists from using “original intent” – or the original principles “underlying” the text – to negate its original public meaning.Of course, the originalism of both Justices Scalia’s and Stevens’s opinions are in stark contrast with Justice Breyer’s dissenting opinion, in which he advocates balancing an enumerated constitutional right against what some consider a pressing need to prohibit its exercise. Guess which wins out in the balancing? As Justice Scalia notes, this is not how we normally protect individual rights, and was certainly not how Justice Breyer protected the individual right of habeas corpus in the military tribunals case decided just two weeks ago.”Og :”So what larger lessons does Heller teach? First, the differing methods of interpretation employed by the majority and the dissent demonstrate why appointments to the Supreme Court are so important. In the future, we should be vetting Supreme Court nominees to see if they understand how Justice Scalia reasoned in Heller and if they are committed to doing the same.We should also seek to get a majority of the Supreme Court to reconsider its previous decisions or “precedents” that are inconsistent with the original public meaning of the text. This shows why elections matter – especially presidential elections – and why we should vet our politicians to see if they appreciate how the Constitution ought to be interpreted.Good legal scholarship was absolutely crucial to this outcome. No justice is capable of producing the historical research and analysis upon which Justice Scalia relied. Brilliant as it was in its execution, his opinion rested on the work of many scholars of the Second Amendment, as I am sure he would be the first to acknowledge. … Believe it or not, Heller was a case of nearly first impression, uninhibited by any prior decisions misinterpreting the Second Amendment.”PKK(som endnu ikke helt har fattet, at han var medunderskriver på et amicus brief i en sag, der kom for SCOTUS, og hvor man fik medhold på en måde, der reelt finder en mængde særdeles vigtig lovgivning fra de sidste ca. 50 år grundlovsstridig … Det er sgu’ da lidt sjovt.)

    Svar
  12. Limagolf

    Judicial activism vandt igen!;-PHer er en udmærket analyse af hvorfor Heller er en dårlig dom (uanset resultatet, som jeg ikke har det helt store imod):http://obsidianwings.blogs.com/obsidian_wings/2008/06/hellers-indictm.html#comments“In Heller, the opinion itself illustrates how unclear the record is. Both sides present historical examples that, taken alone, support their point well. But the evidence doesn’t compel a conclusion either way – particularly from institutionally incompetent judges. It can retroactively justify the decision, but it’s not determining the outcome.”Nå, nu flytter Iran vel sin atomvåbenforsking til D.C., siden retten til at bære våben nu er ultimativ… :-)Eller rettere Heller kommer til at føre til hundredevis af slagsmål i retssale over hele USA. Tillykke til de Amerikanske sagførere med det!/Limagolf

    Svar
  13. Limagolf

    @ PKK – “Hø, hø. Jeg kan godt se “grine-tegnet” til slut, men bemærk dog for en ordens skyld, at Scalias flertalsudtalelse på _ingen_ måde gør retten til at bære & eje våben “ultimativ”, hvis der hermed menes en absolut og ukrænkelig ret til at bære ethvert tænkeligt våben, på enhver måde, på ethvert tidspunkt, o.s.v.”Nu indrømmer jeg gerne at jeg ikke har fået læst dommen endnu, men hvis der er en grundlovssikret individuel ret til at bære våben, hvordan afgrænses denne ret så?Eftersom vi nok kan blive enige om at miltbrand og A-våben IKKE er lovlige i USA, hvor sættes grænsen? Ved Kampvogne? Missiler? Masseødelæggelsesvåben?Og hvis ikke de er beskyttet af 2. amendment, hvad er så egentligt?Hvorfor er det at man ikke kan bære netop disse våben, men ikke andre typer? Den anden tilføjelse sætter ikke selv nogen grænser (the right to keep and bear arms shall not be infringed!). Hvis politikerne alligevel kan regulere våbenbesiddelse, men dog ikke helt forbyde det, så er dommen jo nærmest meningsløs! Så kan de jo bare regulere sig til et de facto forbud. Og hvis ikke de kan det, skal dommerne så sidde og lovgive i domstolene? ;-)Ikke fordi jeg ikke mener at 2. amendment ikke er en individuel ret (den er samtidig en kollektiv ret, og i øvrigt uklart formuleret, med en rodet omgang præcedens bag sig).Men dommen kan hurtigt åbne en dåse orm, for nu at bruge en dårlig anglicisme.Spørgsmålene er mange og folket er bange!/Limagolf

    Svar
  14. Limagolf

    Nu har jeg så fået læst Scalias flertalsbetænkning. Og det er klart at Khamenei nok bliver nødt til at vente lidt med sit DC atomprogram :-)Jeg har såmænd aldrig været uenig i at der er en stor grad af individuel ret i den anden tilføjelse til den Amerikanske Grundlov.Men jeg synes nu at Scalia skaber en masse problemer for sig selv, hvilket han også delvis indrømmer:pp. 63″JUSTICE BREYER chides us for leaving so many applications of the right to keep and bear arms in doubt, and for not providing extensive historical justification for those regulations of the right that we describe as permissible. See post, at 42–43. But since this case represents this Court’s first in-depth examination of the Second Amendment, one should not expect it to clarify the entire field,…”Problemet opstår fordi Scalia næsten udelukkende fokuserer på den individuelle ret, uden at bruge så meget tid på konsekvenserne af hans tankegang på den første del af 2. amendement.Selvom retten til at bære våben er individuel, er den i 2. amendment også indskrevet i en diskussion om muligheden for misbrug af stående hære og særlige militser (se eg. Irak ;-P ) og folkets mulighed for at modstå tyranni gennem folkemilitser. Denne forståelse er også en del af historien om 2. amendment, og Scalia citerer selv et par kilder:pp. 45“[The purpose of the Second Amendment is] to secure a well-armed militia. . . . But a militia would be useless unless the citizens were enabled to exercise themselves in the use of warlike weapons. To preserve this privilege, and to secure to the people the ability to oppose themselves in military force against the usurpations of government, as well as against enemies from without, that government is forbidden by any law or proceeding to invade or destroy the right to keep and bear arms. . . .”pp. 46“Some general knowledge of firearms is important to the public welfare; because it would be impossible, in case of war, to organize promptly an efficient force ofvolunteers unless the people had some familiarity with weapons of war.”Derefter knæsætter han regeringers ret til at regulere den individuelle ret (hvilket er en rimelig læsning af præcedens og historien), men samtidigt slagter han den kollektive ret, den 2. tilføjelse giver det amerikanske folk!pp. 54″Although we do not undertake an exhaustive historical analysis today of the full scope of the Second Amendment, nothing in our opinion should betaken to cast doubt on longstanding prohibitions on the possession of firearms by felons and the mentally ill, or laws forbidding the carrying of firearms in sensitive places such as schools and government buildings, or laws imposing conditions and qualifications on the commercial sale of arms.26 We also recognize another important limitation on the right to keep and carry arms. Miller said, as we haveexplained, that the sorts of weapons protected were those “in common use at the time.” 307 U. S., at 179. We think that limitation is fairly supported by the historical tradition of prohibiting the carrying of “dangerous and unusual weapons.””pp. 55″It may be objected that if weapons that are most useful in military service—M-16 rifles and the like—may be banned, then the Second Amendment right is completelydetached from the prefatory clause. But as we have said, the conception of the militia at the time of the Second Amendment’s ratification was the body of all citizens capable of military service, who would bring the sorts of lawful weapons that they possessed at home to militia duty. It may well be true today that a militia, to be as effective as militias in the 18th century, would require sophisticated arms that are highly unusual in society at large. Indeed, it may be true that no amount of small arms could be useful against modern-day bombers and tanks. But the fact that modern developments have limited the degree of fit between the prefatory clause and the protected right cannot change our interpretation of the right.”Så mens han rimeligt konkluderer at der er en individuel ret, men også en statslig ret til regulering i et vist omfang, fjerner han med et pennestrøg to århundreders Amerikansk forståelse at folkets ret til bevæbning som et værn mod tyranni!Hvis folkets bevæbning ikke matcher regeringernes, bortfalder deres evne til modstand mod tyranni, som Scalia selv skriver ret klart!I virkeligheden afskaffer Scalia den anden tilføjelse og går tilbage til en forståelse af retten til at bære våben som går tilbage til Engelsk common law!Den anden tilføjelse efter Scalia ser nu sådan ud: “The right of the people to keep and bear Arms for self defense, shall not be unreasonably infringed.” Det stinker langt væk af at Scalia er bange for konsevensen af en “ren” læsning af 2. amendment og derfor springer i målet, ved nonchelant at mindske Amerikanernes ret til at træne med egentlige militærvåben, som der klart var forudsat i den oprindelige anden tilføjelse!Scalia gør grin med dem der mener at det kun er musketter der er dækket af tilføjelsen:pp. 8″Some have made the argument, bordering on the frivolous, that only those arms in existence in the 18th century are protected by the Second Amendment.”Samtidigt accepterer han uden at kny at “…modern developments have limited the degree of fit between the prefatory clause and the protected right…”. Men det bliver jo ikke oppebåret af nogen logisk følgeslutning baseret på det tekstlige grundlag! Udelukkende at Scalia tilsyneladende ikke tør gå linen ud med sin originalisme og give Amerikanerne ret til at bære moderne militsvåben!Tyndt Scalia, tyndt…Originalisme er og bliver en joke, et skalkeskjul for at opnå særlige juridiskpolitiske resultater, hvilket gang på gang bliver understreget af at originalisterne ikke tør stå ved de smalede konsekvenser af en “loyal” læsning af de oprindelige skrifter./Limagolf

    Svar

Leave a Reply to LimagolfCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.