Kommentarer til: Et slag for retssikkerheden III

Af: Per N

Per N — Sat, 01 Mar 2008 05:49:12 +0000

Denne sag er nu en rigtig farse, B.R.H. har udtalt, at i følge meneskeretskonvektionen, en vi underskrev i 1992 tror jeg, kan vi ikke udvise? det er amnesty`s mantra nu, så ifølge J.M og P.K.K og meningsfælder er vi nu reddet fra et sort meneskesyn, vi kan ikke selv bestemme, det skal humanisterne, alm. borger og især dem der er spesialister i jura nok sørge for, for dem er deres livssyn så hellig at intet kan gribes anderledes an.Det ville være befriendene at disse lærde ville argumentere for en anden forståelse af den aftale (som jo i sidste ende kan aflyses,det er kun en aftale, ikke en hellig skrift) i stedet for at stædigt at bide fast i at sådan er det og det skal det blive ved med, i mine øjne er det et uangeseret (skrevet rigtigt?) syn på samfundetets problemer som er meget vital nu og vil blive ved med i lang tid.

Af: Peter Buch

Peter Buch — Fri, 29 Feb 2008 23:00:07 +0000

Ingen muslimer vil kunne sendes tilbage til deres oprindelseslande da de risikerer noget i stil med det nogle muslimer ønsker at udøve her. Løsningen er for mig at se afskærmede områder hvor danske kan leve eventuelt med andre, der godt kan sendes ad Pommern til hvis tilfældet er ude…

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Fri, 29 Feb 2008 10:06:12 +0000

ad. 41Nej trane, Grundloven har altså særlig taget stilling til udlændinges status i forhold til den personlige frihed og det anerkender Jacob jo også. Vi har her en direkte grundlovshjemlet endelighedsbestemmelse, modsat mange andre som dog også kan have hjemmel, selvom der efter min mening er for mange. Vi danske statsborgere kan da også kun få prøvet de forhold som lovgiver har valgt at give den dømende magt og i dette tilfælde taler vi om Grundloven, som er mere gennemtænkt end mange love, se blot terrorloven. Og om jeg fatter hvorfor folk som taler om retsstat vil kompromittere domstolenes uafhængighed med vilkårlige skøn over rigets sikkerhed.

Af: Per N

Per N — Fri, 29 Feb 2008 04:34:22 +0000

Vivi:Et rigtig godt spørgsmål, men forvent ikke et godt svar fra de ponditokrater der har deltaget i denne diskurs, eller slet intet svar, det er som du skriver. højt skum.

Af: Vivi Andersen

Vivi Andersen — Thu, 28 Feb 2008 23:36:23 +0000

Højt skum, denne debat !Men må jeg , Maren i Kæret , spørge hvordan kan det være Tunis betragtes som farlig for dets egne borgere at rejse tilbage til, når samme land fra 2010, altså om 22 mdr., er at regne for Partnerland til EU ? ÆrbødigstVivi

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 28 Feb 2008 08:13:15 +0000

Jakob, tak for tålmodigheden med os ulærde. Som jeg har skrevet et par gange er jeg ikke jurist og jeg taber selvsagt diskussionen, hvis den føres på din banehalvdel; indrømmet, jeg citerede Ross først. Nu har jeg genlæst dine indlæg, og naturligvis fået flere nuancer med, men jeg er fortsat i tvivl om dit synspunkt, eventuelt uenig med dig. Jeg er ikke helt klar på, om det er det ene eller det andet, for jeg kan ikke helt følge konsekvensen i dine synspunkter.Derfor et par overordnede synspunkter her for konkludere og for at runde af fra min side. Mit udgangspunkt er, at loven skrives af lovgiverne som et principielt udtryk for deres vilje om samfundets indretning. Den må ikke opstå blandt jurister i internationale organer udenfor lovgivernes sfære, og efter vores tradition heller ikke alene som en domstolspraksis. Blandt andet derfor er det væsentligt at fastholde den enkelte og juridisk uskolede borgers ret og nærmest pligt til at diskutere de grundlæggende principper. Det er det, jeg og andre forsøger.Min opfattelse af både Grundlov og folkeret er vist klar: der eksisterer på visse retlige områder en klar forskel på statsborgere og ikke-statsborgere. I forlængelse heraf kan de to tunesere udvises administrativt, hvilket jeg altså mener både er gældende lov og på ingen måde i strid med Grundloven eller folkerettens praksis. Tilsyneladende deler du denne opfattelse (?), men hævder så samme principielle synspunkt som Peter K-K, nemlig at gældende praksis siden seneste Grundlov faktisk ikke stemmer overens med menneskerettighederne (teoretisk abstrakt eller som formuleret af FN i 1948). Har jeg ret i det?Hvis min antagelse holder, altså at du finder udvisningerne er o.k. efter gældende lov, men at lov og praksis til gengæld halter i forhold til menneskerettighederne, er du så ikke ude i samme ærinde som Peter, nemlig at ændre på hidtidig praksis? Og i givet fald: det ville være lettere at diskutere dette ønske rent i stedet for at skulle betvivle nugældende praksis – og så slap du helt for at kalde os, der uden problemer støtter gældende praksis, for national-konservative / national-liberale?

Af: Poul Højlund

Poul Højlund — Thu, 28 Feb 2008 08:08:32 +0000

Peter, jeg blev forbløffet over dit indlæg og dets personlige karakter, og jeg genlæste straks min kommentar til din oprindelige klumme fra Berlingske for at se, om jeg havde gjort mig fortjent til en sådan skideballeJeg kan ikke med min bedste vilje se nogen argumentationsmæssig skraldespand eller andre af de ukvemsord, du hælder over mit syndige hoved. Derimod får du svar som du råber i skoven. Du og ikke jeg talte om kafkaske tilstande, og du drog en i mine øjne fornærmende sammenligning til 30ernes Tyskland og til Sovjettidens Rusland i forhold til os, der betragter udvisningen som en administrativ ret for den udøvende magt.Jeg kan nu af de seneste indlæg se, at du ikke mener, at der i forhold til gældende lov og ret er noget at komme efter, men at dit synspunkt i mere abstrakt forstand vedrører en liberal menneskeretstradition, som du ikke mener er dækket af gældende praksis. Det er selvsagt en ærlig sag, men der er i så fald tale om, at du ønsker at ændre praksis, også en ærlig sag; men derfra og så til den utvivlsomt dybtfølte men ikke desto mindre fornærmende sammenligning til nazismens og kommunismens nyttige idioter er der altså et stykke vej.Min oprindelige pointe, – at den pludselige interesse for de terrormistænktes retssikkerhed var et udtryk for en besynderlig vægtning af forholdene, – vil jeg fastholde til hver en tid. Det havde klædt de mange indlæg i denne debat og altså også dit, hvis de var fremkommet, da loven blev vedtaget, eller eventuelt langt tidligere i de mange årtier, hvor administrativ udvisning har været fast praksis.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Thu, 28 Feb 2008 07:52:07 +0000

Tør øjnene, Jacob og Peter. Den en “uafhængige domstolskontrol” er allerede de facto en realitet…Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Tunesere kan ikke udviseshttp://www.berlingske.dk/article/20080228/danmark/80228158/Nå, men så må de jo sættes på fri fod ligesom den “danske” kammerat… Anderledes kan det da ikke være…. De risikerer tortur, siger domstolen, ligesom vel alle tunesere…. Vi forstår…. særlig da Kurt Westergaard og hans familie…. I min øjeblikkelige tilstand af retfærdig harme skal menneskerettighederne og deres “domstole” få en Villy S af mig: Til helvede med dem! Men jeg mener det også med normal puls!

Af: trane

trane — Thu, 28 Feb 2008 07:46:24 +0000

Niels:Læs lige din formulering een gang til:Del 1: “En ting er, at det begrebsligt er rent vås at kalde en _konstatering_, en proklamation af en “selvindlysende sandhed”, for et _ideal_. Nej, det er ikke vås at kalde et ideal for et ideal. Del 2:”Men det er for alvor skuffende, synes jeg, at Jacob vil lade denne menneskeretsideologiens abstrakte, selvmodsigende og ahistoriske forståelse af rettigheder som gud-/natur-givne, umistelige, omfattende alle mennesker uafhængigt af tid og sted udgøre et af “kerneprincipperne i det liberale demokrati”. “Hvis du mener, der er noget selvmodsigende i at have dette som ideal, så er det en god idé at vise fremfor blot at påstå det. Note 1: At gentage påstanden er ikke det samme som at underbygge eller vise den. Note 2: Endnu en gratis omgang “uha-ahistorie”, gør det heller ikke. “Problemet for Jacob og dig er, præcis som Sørlander har set det, at I kun nødtvungent vil skelne imellem statsborgere og udlændinge, og at I ikke vil anerkende, at forskellige principper og hensyn støder imod hinanden her”Jacobs sondring mellem statsborgere og udlændinge er da, med Ross’ formulering, meget klar. Statsborgere kan tilskrives flere økonomiske rettigheder eksempelvis, der sagtens kan nægtes udlændinge (også udfra universelle principper, fx om hvor meget man har bidraget til fælleskassen, altså optjent sig en rettighed). Men de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder domstolsprøvelse af væsentlige afgørelser om den enkeltes ret til ophold i landet, gælder alle.

Af: Christian

Christian — Wed, 27 Feb 2008 10:31:11 +0000

@ JacobLad mig starte med at sige, at jeg deler dine grundlæggende pointer rent filosofisk, men både her og på 180grader overser du, så vidt jeg kan se, den vigtigste og mest relevante bestemmelsen i vor Grundlov i denne situation: Paragraf 71, stk, 6, som jo NETOP “diskriminerer” udlændinge og begrænser deres ret til netop domstolsprøvese. Og her mister udlændingen ikke “blot” retten til at få prøvet en udvisning, men noget meget mere fundamentalt set med “frihedsbrillerne” på, frihedsberøvelse.Så ikke blot er udvisninger grundlovsmæssige (som du jo også siger), de ligger rent faktisk i naturlig forlængelse af vores Grundlov. Herom kan man synes hvad man vil, men det er den juridiske realitet. Derfor mener jeg, at vores angreb på udvisningerne uden domstolsprøvelse skal være politiske snarere end juridisk. Og jeg er med dig hele vejen.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Wed, 27 Feb 2008 09:38:26 +0000

Ja, det er underligt at bevidne Jacobs anerkendelse af Grundlovens mulighed også for adm. udvisning af rigets gæster, men ikke få at se hans klare forståelse af at Grundloven i § 71 har taget særskilt stilling til rigets gæster.Når et emne så tekstklart er gjort rede for i forfatningen skal man ikke med fortolkningsbidrag fra andre bestemmelser prøve at fortolke sig ud.Gældende ret er tydelig nok, og en fin konklusion kunne være at emnet for denne diskussion primært er politisk og de fleste stadig og heldigvis for dem, i øvrigt synes at rigets sikkerhed afgøres bedst af den magt i tredelingen, som befolkningen kan afsætte ved næste valg.Endelig skal forslag til grundlovsændringer gå den rigtige vej, nemlig gennem folket, tænk hvis jurister havde det sidste ord.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Wed, 27 Feb 2008 04:30:20 +0000

@P K_K Det første citat er brødtekst, ok. Men så lad os tage dette: “Man behøver ikke at sympatisere med hverken de tiltalte eller deres angivelige planer for at mene, at der er tale om en næsten kafkask parodi på et retssamfund. Hele pointen med, at tiltalte skal stilles for en dommer før, at noget, der minder om en straf, kan eksekveres, er ikke, at et samfund skal være blødsødent, eftergivende eller ligeglad. Pointen er, at de tiltalte, uanset tiltalens karakter, indtil de er _dømt_ [NAN], netop kun er tiltalte – der er endnu ikke ført bevis for, at de faktisk har gjort noget kriminelt.”Læg mærke til, at i Jacobs model ville udlændingene også blive “straffet” uden at være dømt – eller blot tiltalt. P K_K: “Men hvad nu hvis bare én af dem ikke er skyldig?” Det ved vi stadig ikke med Jacobs model. Er det ikke blot endnu mere kafkask at lade en domstol medvirke til den slags ;-)Problemet for Jacob og dig er, præcis som Sørlander har set det, at I kun nødtvungent vil skelne imellem statsborgere og udlændinge, og at I ikke vil anerkende, at forskellige principper og hensyn støder imod hinanden her. Vi er nogen, der foretrækker, at regeringen pålægges det fulde ansvar i slige sager. Overvej i øvrigt om ikke politiske beslutninger meget, meget nemt kan få juridiske krykstokker i Jacobs model…Skal politikerne på den måde kunne fraskrive sig deres ansvar for rigets og dets borgeres sikkerhed? Det mener jeg ikke. Og jeg mener faktisk heller ikke, at jeg med min holdning er fortaler for autoritær og arbitrær magtudøvelse.At dine modstanderes synspunkt skulle være “dybt, dybt, dybt skammeligt og foruroligende” kunne jeg godt tænke mig at få præciseret. Så vidt jeg kan se, er du allerede med Jacob gået mindst halvvejen hen imod præcis det skammelige og foruroligende, som du selv har udpeget. Tag Sørlanders kronik og redegør med rationelle argumenter for det skammelige og foruroligende i den. Dit ideal om retsstaten kan vist ikke være af denne, faldne verden, P K-K.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Wed, 27 Feb 2008 02:37:38 +0000

P K-KHvis ikke rigets sikkerhed holdes udenfor domstolenes afgørelse, vil eksistensgrundlaget for demokratiet og tredelingen af magten med de uafhængige domstole være truet, fordi vi vil kunne mistænke vores domstole for vilkårlighed og hvor er så tiltroen til den afgørende uafhængighed og retsstaten.Det er heller ikke uden betydning hvilken magt der har de bedste forudsætninger for at afgøre rigets sikkerhed.Domstolene skal lige netop være uangribelige. Den udøvende magt skal derimod hele tiden være i spil af hensyn til demokratiet og tredelingen af magten.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Wed, 27 Feb 2008 02:00:37 +0000

@35:”Det samme og mere til kan man sige om dommeres endelige og hemmelige vurderinger af hemmelige forhold vedrørende rigets sikkerhed, …”Jeps–og det der dét, man har magtdeling til at minimere de negative konsekvenser af.”… og dommere kan folket ikke afsætte, …”Heldigvis–det er hele pointen.”… hvad vi kan med regeringen ved et nyvalg, og det er det sidste som afgør at al usikkerhed og spørgsmål om tillid vedrørende rigets sikkerhed ligger bedst hos den udøvende magt.”Men hvorfor så ikke bare afskaffe domstolene og afskaffe regeringen, og så lade det hele udgå fra parlamentet? Hvis det altid er de direkte valgte, der er bedst til at udtrykke folkeviljen, og hvis dette i sig selv er uproblematisk (–undskyld James Madison, Kenneth Arrow, William Riker, James Buchanan og alle de andre, jeg spilder mine studerende tid med), så må det vel være den eneste løsning? Det har jo også været venstrefløjens credo, fra Hørup til nutidens socialdemokrater i alle partier.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Wed, 27 Feb 2008 01:18:30 +0000

P K-K, Det samme og mere til kan man sige om dommeres endelige og hemmelige vurderinger af hemmelige forhold vedrørende rigets sikkerhed, og dommere kan folket ikke afsætte, hvad vi kan med regeringen ved et nyvalg, og det er det sidste som afgør at al usikkerhed og spørgsmål om tillid vedrørende rigets sikkerhed ligger bedst hos den udøvende magt.

Af: Peter Kurrild-Klitgaard

Peter Kurrild-Klitgaard — Wed, 27 Feb 2008 01:03:25 +0000

@NAN: “P K-K vil have en regulær dom over de terrormistænkte, før han kan godkende udvisning: “Man behøver ikke være blødsøden pladderhumanist for at mene, at udvisninger uden dom er noget skidt.” ; “Men hvad nu hvis bare én af dem ikke er skyldig?””Nu var lige dén formulering faktisk fra debatindlæggets “overligger” og ikke fra selve brødteksten. For at undgå misforståelser, vil jeg gerne præcisere (i et logisk fremadskridende abstraktionsniveau):1) At jeg _ikke_ er af den holdning, at de administrative udvisninger (nødvendigvis) er _juridisk_ problematiske. Det har jeg aldrig sagt eller skrevet (selvom Poul Høilund og andre åbenbart gerne vil tillægge mig det), og det af den simple grund, at jeg simpelthen ikke er fagjuridisk kompetent til at vurdere det.2) At jeg _ikke_ er af den holdning, at der (nødvendigvis) skal en (endelig) domsfældelse til for tiltalen, for at de pågældende kan udvises (men omvendt naturligvis er åben for, at de pågældende udvises efter en dom og evt. afsoning).3) At jeg _er_ af den holdning, at der bestemt fortsat bør være en domstolsprøvelse af grundlaget for at gå til så drastisk et skridt som at ophæve en persons lovligt erhvervede opholdstilladelse i et land.4) At jeg _er_ af den holdning, at det at den udøvende magt, alene på hemmelige anklager, uden forelæggelse af disse for en dommer, er i stand til administrativt at ophæve en persons lovligt erhvervede opholdstilladelse, er et helt fundamentalt brud på den menneskeret, som et krav på “due process” i mit verdensbillede er, og som det juridisk burde være et krav på at få opretholdt. Jeg kan ikke se, at noget sådant på nogen måde er foreneligt med det, der igennem +300 år har været selve indbegret af liberalismens opgør med autoritær og arbitrær magtudøvelse fra statens side.Jeg er faktisk oprigtigt rystet over, hvor mange af af denne blogs læsere, som jeg ellers i flere tilfælde havde et indtryk af var liberale i en eller anden forstand, åbenlyst og helt uden hverken forbehold eller blusel gør sig til talsmænd for politikker og anvender argumenter, som jeg er aldeles sikker på, at de forarget ville have kritiseret synder og sammen, hvis fundamentalt lignende beslutninger var blevet indført af en Poul Nyrup Rasmussen, en Tony Blair, en Hugo Chavez eller en Fidel Castro. Det kunne lyde hysterisk at sige, at de pågældende i praksis er tilhængere af en politistat, når blot det tjener de “rette” formål, men det er dog ikke desto mindre præcis, hvad der er tale om. Det er dybt, dybt, dybt skammeligt og foruroligende.

Af: Niels A Nielsen

Niels A Nielsen — Tue, 26 Feb 2008 09:40:59 +0000

P K-K vil have en regulær dom over de terrormistænkte, før han kan godkende udvisning: “Man behøver ikke være blødsøden pladderhumanist for at mene, at udvisninger uden dom er noget skidt.” ; “Men hvad nu hvis bare én af dem ikke er skyldig?”Det kan Jacob M godt se ikke holder, så han kan godkende administrative udvisninger, hvis man lader “et uafhængigt organ, hvis medlemmer er sikkerhedsclearede tage stilling til PETs beviser”.Jeg kan, lige som Kaj Sørlander i JP’s kronik forleden, ikke se fordelen ved hemmelige domstolsprøvninger i spørgsmål, der angår rigets sikkerhed. Jeg er absolut mere tryg ved at lade en regering, der er på valg, tage ansvaret for de afgørelser.Som Sørlander så rammende konkluderer om sagen:”Der er tale om et spørgsmål, hvor enhver må tage stilling efter sin egen politiske samvittighed. Så langt bør vi alle være enige. Eller rettere: så langt bør vi tillade hinanden at være uenige. Men det er her, at Ammitzbøll og de menneskeretsjurister, der argumenterer som ham, går fejl. Deres påstand om, at det er en rent principiel nødvendighed, at man bør kræve en særlig juridisk prøvelse af udvisningen, er simpelt hen ikke holdbar. De overser, at deres princip kun er et blandt flere andre principper, som ikke er mindre vigtige, og at afvejningen af disse principper bør gøres politisk, og derfor ikke – i en demokratisk orden – bør overlades til jurister.Hermed har jeg kun sagt, at den principielle argumentation, som Ammitzbøll og menneskeretsjuristerne bygger på, ikke er tvingende. Min argumentation indebærer derfor heller ikke, at det nødvendigvis er forkert at indføre en juridisk prøvelse af sådanne udvisningssager. Den indebærer kun, at det er et politisk valg, om man skal gøre det, og ikke en sag, som kræves af selve principperne for en demokratisk retsorden. Tværtimod, hvis man opfatter valget således, så er man fanget i en politisk illusion. Og for mig at se er det farligt, at så mange er fanget i denne illusion.” (http://jp.dk/meninger/kronik/article1273028.ece)PSDen amerikanske uafhængighedserklærings højtidelige proklamation af, at alle mennesker er skabt lige, og af at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, kalder Jacob M i sin klumme på 180 Grader for “Dette frihedsideal om lighed for loven”??En ting er, at det begrebsligt er rent vås at kalde en _konstatering_, en proklamation af en “selvindlysende sandhed”, for et _ideal_. Men det er for alvor skuffende, synes jeg, at Jacob vil lade denne menneskeretsideologiens abstrakte, selvmodsigende og ahistoriske forståelse af rettigheder som gud-/natur-givne, umistelige, omfattende alle mennesker uafhængigt af tid og sted udgøre et af “kerneprincipperne i det liberale demokrati”.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Tue, 26 Feb 2008 08:23:16 +0000

Jacob, Du accepterer at der er hjemmel til udvisning både i Grundloven og efter menneskerettighederne.Er du så ikke enig i, at de andre friheder er underordnede set fra udlandet, hvorfra den udviste ikke kan komme tilbage til Danmark og udøve sine friheder. De forskellige bidragsydere til Grundloven har med vilje gjort det sådan.Det her er en diskussion som er yderst relevant for alle borgere, ikke kun for jurister.

Af: Jacob Mchangama

Jacob Mchangama — Tue, 26 Feb 2008 07:27:30 +0000

Ad Lucky Libertas:Du kender ikke din forfatningsretshistorie ser jeg, ligesom din juridiske fortolkningsevner – med al respekt – i dette tilfælde lader en del tilbage. § 71, stk 1 er ALENE andvendelig for så vidt angår fortabelse af rettigheder på begrrundet i afstamning eller politiske eller religiøse overbevisning. Den blev indsat i 1953 og indgik altså ikke i Grundloven på det tidspunkt, hvor Matzen fortolkede den personlige frihed som omfattende udlændinge. Den blev indsat som følge af jødeforfølgelserne (og vel også interneringen af kommunisterne) under 2. verdenskrig, hvilket man ville sikre sig mod kunne overgå danske borgere i fremtiden. Som Ross skriver er “Fobudet [betinget] af, at frihedsberøvelsen er begrundet i de nævnte forhold [altså religiøs eller politisk overbevisning og afstamning] og rammer derfor ikke frihedsberøvelser, der er begrundet i andre omstændigheder [..] Som den specielle bestemmelse må grdl § 71 (I) gå forud for grundsætningen i grdl.§ 70, hvilket altså betyder at udlændinge ikke med støtte i grld § 70 (der gælder for enhver) kan hævde at en frihedsberøvelse på grund af trosbekendelse eller afstamning er ulovlig. Om 71(I) hedder det i øvrigt at “På grund af spørgsmålets ringe praktiske betydning skal det ikke uddybbes nærmere”.Men lad os starte mere overordnet i Ross´værk. Nemlig i indledningen til kapitlet om frihedsrettigheder. Her hedder det:”Forinden de enkelte frihedsrettigheder fremstilles forudskikkes en bemærkning om, hvorvidt de kan påberåbes også af udlændinge. Der kan i så henseende ikke lægges vægt på at grundloven i nogle bestemmelser benytter udtrykket “borgerne” i andre udtrykket “enhver” eller “ingen” som betegnelse for hvem friheden tilkommer. Det er nemlig umuligt på dette grundlag at nå til en fornuftig sondring. Især måtte det undre, at at den religiøse foreningsfrihed, som dog fremfor nogen har karakter af en menneskeret, skulle være forbeholdt borgerne, grdl § 67, samtidig med at de øvrige bestemmelser om religionsfriheden i grdl § §§ 68 og 70 skulle gælde for enhver. Iøvrigt ville det være urigtigt at identificere “borgerne” med “personer med dansk indfødsret” fordi udtrykket “borgerne” ved grundlovens givelse i 1849 omfattede alle i landet fast bosatte personer, også dem uden dansk indfødsret. Ud fra disse forudsætninger har det været den almindelige opfattelse i litteraturen at samtlige frihedsrettigheder må gælde også til fordel for udlændinge, medmindre der i den enkelte bestemmelses indhold er positivt holdepunkt for en vis begrænsning [med henvisning til Berling, Matzen og Holck]. Denne opfattelse kan jeg tiltæde. Den forekommer idag yderligere velbegrundet fordi det i overerensstemmelse med almindelige fortolkningsprincipper er rimeligt at forstå grundloven i lys af den folkeretlige ide, at staten er pligtig at respektere menneskerettighederne, en ide som den dansle stat i et vist omfang har givet positiv gyldighed ved at tiltræde [EMRK]. Jeg synes på denne baggrund efterhånden at din stædige fortolkning der ikke finder støtte i den brede litteratur (eller grundlovens ordlyd for den sags skyld) bliver krampagtig.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Tue, 26 Feb 2008 06:43:48 +0000

Sagt så almindeligt som muligtNår den personlige frihed, som Jacob kalder en undtagelse, men samtidigt erkender at kun gælde danske borgere, gør at gæster kan miste muligheden for at udøve de andre friheder i Danmark, så er det mindre interessant, at man ud fra almindeligt oplyst arvegods har accepteret at gæster kan have de andre rettigheder, så længe de altså ikke falder udenfor Danmark pga. bestemmelsen om den personlige frihed.Denne undtagelse er faktisk den hovedregel som gør at Danmark ikke uden videre er alles.