Er der monopol på folkeoplysning i Danmark?

Jeg er forleden blevet medlem af programudvalget hos Folkeuniversitetet i Århus, og når man bliver insider i den slags organisation får man naturligvis også en del informationer, som man ellers ikke får eller i det mindste overser i mylderet af ligegyldigheder i MSM. En af disse informationer har virkeligt undret mig, stødt mod alle mine liberale synspunkter og bekræftet mig i hvor absurd virkeligheden kan være.

Sagen er, at efter at en række universitetsorganisationer blev tvangsfusioneret med Aarhus Universitet i januar sidste år, har universitetet effektivt haft en afdeling i Emdrup umiddelbart udenfor København, nemlig Danmarks Pædagogiske Universitet. Folkeuniversitetet i Århus har derfor ment at det var logisk, at man begyndte at udbyde kurser i Emdrup som en måde at ekspandere forretningen. Men det mente Folkeuniversitetet i København ikke!

Konkurrenten har derimod kaldt arrangementsrækken en ”ulovlig ekspansion fra provinsen” (læs her) og krævet at århusianerne stopper al annoncering. Mens man i Århus mener, at det er helt indenfor folkeoplysningslovens rammer, at man opererer i Københavnsområdet når man har en afdeling der, mener man i København at Århus er i modstrid med lovens krav om at folkeuniversiteterne er ’regionale’. Men der stikker selvfølgelig mere under.

For det første er det helt indlysende, at man i enhver region har et incitament til at holde konkurrenterne ude og agere som et helt almindeligt monopol. Problemet her er, at folkeoplysning ikke er anderledes end et hvilket som helst andet marked, og måske endda lettere at operere på end almindeligvis – man kan jo i en vis forstand sige, at forskningen, dvs. den grundlæggende viden, allerede er ’produceret’ og oplysningsarbejdet blot er en ekstra bonus. At opretholde et monopol fører dermed som altid til et mindre udbud, end man ellers ville have haft, og mindre end køberne ville ønske.

Et andet, og lidt mere tricky forhold, er effekten af monopoler på kvaliteten og diversiteten af varerne i markedet. Et af argumenterne for at opretholde et monopol i hovedstaden er nemlig, at København-afdelingen traditionelt har satset på længere forelæsningsrækker, mens man i Århus har udviklet en tradition for kortere rækker og enkeltforedrag. I København opfatter man derfor – i det mindste officielt – Århus-kurserne som lavere kvalitet da man argumenterer for at længde er lig kvalitet. Hvorfor står mig aldeles uvist, men det bør være helt klart, at ikke alle er interesserede i at købe en lang forelæsningsrække, og at et mere diverst udbud af lange og korte rækker plus enkeltstående foredrag vil give langt bedre muligheder for folk til at finde det rigtige tilbud på et frit folkeoplysningsmarked.

Lad mig understrege her til sidst, at dette indlæg ikke er udtryk for muggen over ’københavneri’ eller noget lignende. Havde regeringens absurde tvingen universiteterne til at fusionere ført til, at Københavns Universitet havde fået en afdeling i Århus, er det sandsynligt at det modsatte ville være sket, dvs. at man fik københavnerkurser i Århus. Det havde været godt for det århusianske marked for folkeoplysning, ligesom det nu sker i København.

Den foreløbige afklaring på sagen – hvis man da kan kalde det det – er at undervisningsministeriet har tilladt Folkeuniversitetet i Århus at køre forårets arrangementsrække til ende, men forbudt at starte nye arrangementer før man har nået en juridisk afgørelse på sagen. Den danske befolkning må derfor stadig vente på et svar på, om man på folkeoplysningsområdet vil opretholde strenge, regionale monopoler og dermed risikere at udbuddet ikke når meget mere end DSB-kvalitet. Så i en vis forstand er sagen en test for, hvor stærk indflydelse markedsfjendtlige interesser har på lovgivningen i Danmark, blot i et anderledes marked.

4 thoughts on “Er der monopol på folkeoplysning i Danmark?

  1. Peter Buch

    Er de eksisterende strukturer ikke noget der passer mennesker kan de vist skabe nogle nye. Der er vel ikke nogen der tvinger andre til at skulle fortsætte i specielle strukturer såfremt disse strukturer bedømmes som værende upraktiske.

    Svar
  2. scipio

    Udemærket kommentarJeg har selv undervist på folkeuniversitetet i Kbh. og jeg har hørt om problemtmed det Århusianske folkeuniversitet … og synes det er ret idiotisk at KøbenhavnsUniversitet (KU) brokker sig over det. Efter min overbevisning er folkeuniversitetetikke engang særligt vigtigt … men konflikten skal nok ses i en generel “terrorie-kamp”mellem universiteterne …Man kan helt sikkert diskutere universitets sammenlægningerne, men jeg synes at dengamle opdeling med 12 universiteter i Danmark bare var for meget. Men hvis vi i stedetfår 7-8 vildtvoksende (geografisk og emnemæssigt) universiteter, mener jeg det er et problem.Der burde fokuseres på kvalitet i forskningen, men de fleste universiteter opretter nyecampusser via fusioner i andre byer, og opfinder interessante nye studie-retninger, primærtfor at tiltrække studerende … og så er vi måske ikke bedre stillet end med de 12 universiteter.

    Svar
  3. JC

    Folkeuniversitetet er en offentlig enhed, ligesom universiteterne. Folkeuniversitetet har sin egen lov, lov om Folkeuniversitetet, og Folkeuniversitetet er på finansloven. Folkeuniversitetet er også omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og andre love, der finder anvendelse på offentlige myndigheder. I sidste ende er det undervisningsministeren, der er øverste ansvarlige for Folkeuniversitetet.Situationen svarer altså til, hvis Københavns Kommune protesterer over at Frederiksberg Kommune tilbyder københavnske familier daginstitutionspladser mod ekstra betaling. Det giver måske nok en vis konkurrence, at myndighederne vil ind på hinandens geografiske områder, men det er stadig to planøkonomiske virksomheder, der pseudokonkurrerer.En konkurrence mellem to offentlige forvaltninger, der har samme “ejer”, og som hver især overlever på massiv støtte, som hver især er ledet af offentligt ansatte personer, hvis privatøkonomi ikke er afhængig af Folkeuniversitetets overlevelse, kan aldrig rigtigt sammenlignes med ægte konkurrence mellem private virksomheder. Sådan er det.Et liberalt synspunkt taler for at lukke eller privatisere Folkeuniversiteterne, således at vi kan spare de ca. 14 millioner kr. årligt, som Folkeuniversitetet koster danske skatteydere.Næste logiske liberale synspunkt er at mene, at tilstedeværelsen af offentlige aktører, forringer mulighederne for at frie, private aktører kan drive virksomhed ved udbud af kurser til forbrugere. Private aktører, der virkelig kunne konkurrere på kvalitet og pris, er forudsætningen for bedre (og måske billigere) undervisning.Folkeoplysning kan indtil videre stadig fås på WWW, hvor der endnu hersker en vis konkurrence, som er relativt uforstyrret af offentligt subsidierede aktører.

    Svar

Leave a Reply to Peter Buch Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.