Kanon?

Så kom den såkaldte “Demokratikanon” dd. fra regeringens udvalg til udarbejdelse af samme.  Hvad skal man så mene om dén?  Tja, hvad skal man i særdeleshed sige, når man selv har været med til at lægge navn til den? Og hvis man endog ikke nødvendigvis er ubetinget varmt forelsket i selve kanon-ideen men måske snarere sådan lidt ikke-afvisende smålunken?

Well, slut-produktet kunne nok godt have været meget bedre, set fra et ideologisk, klassisk-liberalt eller konservativt udgangspunkt.  Den kunne nu også nok have været meget værre, set fra samme perspektiver.   Men for både fans og alle kritikerne (fra den ene og den anden side [her og her]) er det altid en god begyndelse at indlede med at læse udvalgets kommisorium.  (Måske særligt til venstre i det politiske spektrum kan evt. kritikere have godt af at hæfte sig ved, at formålet er at afdække hvilke tænkere, strømninger og begivenheder har påvirket vores opfattelse af “frihedsrettigheder og folkestyre” snarere end at ukritisk hylde et ubegrænset flertalsprincip.)  Man kan selvfølgelig også notere sig, at det ikke har været en slags Pareto-princip, der er blevet lagt til grund ved beslutningerne.

Jeg ville selv have lavet kanonen ganske anderledes, hvis jeg havde skullet og kunnet bestemme alene og enerådigt, men omvendt er der også–på godt og ondt–ting, som man givet opgavens karakter ikke kan komme udenom at bruge plads & kræfter på, selv hvis det ikke er ens egne mest foretrukne standpunkter, der derved nyder fremme.  Og nu er den altså så, som den er.

Jeg vil herunder med løbende opdateringer referere til og evt. kommentere kritiske betragtninger om kanonen.

  • Ikke alle er kritiske180Grader siger venlige ting–men det gør Tøger Seidenfaden også!  Hvordan kan det nu passe?
  • Tim Knudsen (min kollega og kontor-nabo): Tja, hvad skal man sige til noget som dette her for slet ikke at tale om her?  Men hér og her modsiger han så til gengæld sig selv.
  • Mogens Herman Hansen: Denne er en vidende og sympatisk demokrati-tænker, og han har en generelt fair og afbalanceret kritik her.  Han har bl.a. ret i, at Benjamin Constant kunne have været medtaget–men det ville heller ikke have været noget, som jeg ville have modsat mig …  Til gengæld mener jeg, at hans kritik af udeladelsen af “… at alle mennesker er skabt lige …” er skudt ved siden af, om ikke andet så fordi den passus er irrelevant for pointen, og fordi den iøvrigt alene går på, at der ikke naturligt er nogle mennesker, der skal have en privilegeret retsstatus i.f.t. andre men intet har med social/økonomisk lighed at gøre.
  • Dagbladet Arbejderen, udgivet af den stalinistiske del af den ekstreme venstrefløj.  De synes, der mangler noget om de frivillige i den spanske borgerkrigI’m not kidding!
  • Vores kære eks-punditokrat Mikael Jalving har en fin blog-post på Berlingske.  Jeg kan kun erklære mig enig i grundsynspunktet og kritikken, omend jeg–uden naturligvis at kunne uddybe det yderligere–kan sige, at ikke alle spekulationerne er helt “on target”.
  • En anden af vores kære med-punditokrater, Jørgen Møller, har et rigtigt godt (kritisk) indlæg i dagens Weekendavisen–som man desværre ikke kan hyperlinke til, men som Jørgen forhåbentlig selv smækker på denne blog (selvom den er lang).
  • I Berlingske har Edith Thingstrup en kronik med skarp kritik af kanon’en for at være for socialdemokratisk.

16 thoughts on “Kanon?

  1. LuckyLibertas

    Kanon KanonDet er mig en gåde, hvordan man alvorligt kan argumentere imod et simpelt forslag til idekatalog, der fremover vil være åbent for tilføjelser og revision, i et land med udstrakt undervisningsfrihed, men med tydelige præg af svækket dannelsesgrad.Forslag til diskussion kan vel ikke være udemokratiske, mere end i den forstand at alle ikke er lige kloge:)

    Svar
  2. Niels

    Jeg syntes såmænd at det er en hæderlig kanon, hvor det er lykkedes at dele sol og vind ganske ligeligt. Jeg havde i hvertfald frygtet langt værre. Egentligt er jeg ikke så vild med hele kanon ideen, men den skæbne der har ramt de andre kanons gør mig ret fortrøstningsfuld – jeg tror også demokratikanonen er dømt til at blive gennemført ignoreret af de fleste danskere, og så er skaden vel til at overse.Men som historisk kilde er demokratikanonen spændende – den siger ikke en meter hvad der egentligt førte til demokratiseringen af Danmark, men blot hvad en samling regeringssanktionerede akademikere her i 2008 i retroperspektiv syntes bedst om.mvhNiels

    Svar
  3. Christian Bentsen

    Hola,du har en henvisning til en kronik af Tim Knudsen som er dateret til 24. august 2007. Når en dansk professor kalder Robert Dahl for verdens førende nulevende demokrati-forsker i det herrens år 2007 så er den altså VIRKELIG gal med den akademiske faglighed i det danske universitetsmiljø. Ikke blot fordi Tim Knudsen siger hvad han siger men mere fordi det sker relativt uimodsagt. Det er crazy shit. Du spørger selv hvad man skal sige til det… Og svaret er selvfølgelig at det er Tims kollegaer der skal sparke ham i rumpetten. Og altså… vi er 10 kokke der arbejder på restaurant ‘Befri Dine Drifter’ og den ottende kok laver konsekvent skodmad mens os andre lefler for det perfekte. Hvad skal “man” sige til det??? “Man” skal ikke sige noget – Det skal køkkenchefen selvfølgelig. Godt at KU ikke er børsnoteret…. 😉

    Svar
  4. Christian Bentsen

    Holy shit…Citat fra din anden henvisning til Tim Knudsen: Men friheden som grundlag for demokratiet er bare én demokratiopfattelse ud af mange, mener professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Tim Knudsen.Well Spoken!!!! Friheden som grundlag er blot én ud mange demokratiopfattelser… Naturligvis ikke en altafgørende i sig selv nødvendig (omend utilstrækkelig) betingelse… Driller I aldrig ham Tim???Jeg tør ikke at læse flere links. Jeg håber dog at Magnum DK bliver velmodtaget for hvad det er!

    Svar
  5. RasmusE

    Ja, jeg synes sådan set ikke det er så alvorligt at klandre TK for at skrive sin holdning i en avis. Det er meget mere alvorligt, at regeringen gør diskussionen om demokrati til en politisk sag.Vi skal nu i Danmark til at lære børn ikke hvad demokrati er, men hvad regeringen synes det er. Der står jo rent faktisk til sidst i kanonen, hvordan børn i de danske skoler skal indoktrineres med disse eviggyldige sandheder om den lange vej til det perfekte danske demokrati af i dag, det er jo ren statspropaganda.Der er da helt sikkert nogle ting i kanonen man kan være enige i, men der er virkelig også ting der får hårene til at rejse sig på en. Hvad fanden laver al det religion f. eks. i kanonen, Paulus(ham med bøsserne), reformationen og den westfalske fred, det er vel det der kommer ud af det, når man sætter Lilleør og David Gress til at definere demokrati for os andre. Nå, videre.Opgaven for kommisoriet var:”Regeringen finder det væsentligt at styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som det danske samfund bygger på.”Som du skriver, Kurrild-Klitgaard, så har sigtet for dig tydeligvis været, at gøre dette ud fra et klassisk-liberalt ideologisk udgangspunkt, og det skinner da også temmelig tydeligt igennem, for hvad Magna Carta og meget af det andet angelsaksiske umiddelbart har med dansk demokratiudvikling at gøre, det har jeg lidt svært ved at se. Danmark blev indtil for ikke så forfærdelig mange år siden påvirket af især Tyskland, men John Locke, Alexis de Toqueville, John Stuart Mill og Bill of Rights blev åbenbart studeret mere i Danmark, end hvad der foregik syd for grænsen? Hvad er der blevet af revolutionerne i Europa 1848/1849???Og så det afsnit om faren for mellemkrigstidens demokrati er da den værste omgang historieskrivning jeg længe har set. Så misbruger man socialdemokraten Hartvig Frischs ord til at påstå, at faren for demokratiet udelukkende kom fra arbejderklassen. Der var da sikkert nogle kommunister i Danmark, men den totalitære fare fra middel- og overklassens heilende ku´ere var sgu da også til at tage og føle på.”Arbejderklassen rundt om i Europa blev ifølge Frisch lokket af den kommunistiske teori om proletariatets diktatur som en nødvendig vej frem mod et mere retfærdigt samfund og af den radikale nationalismes kritik af det parlamentariske demokrati.” Hmmmmm…det var vel ikke kun visse elementer i arbejderklassen, der var skeptiske over for det parlamentariske demokrati. Læs lidt Ole Bjørn Kraft fra de konservative.Hele ideen om denne kanon er virkelig frastødende for min demokratiopfattelse. Mon ikke man i DDR også lavede demokratikanoner, så børnene rigtig kunne lære, hvad demokrati var?Ingen er uenige i at demokrati er godt, men man er uenige om, hvad det er. Nu har regeringen så defineret demokratiet tilsat deres egen ideologiske vinkel.Som der var en der skrev et sted. Demokratikanonen skal i hvert fald ikke med i demokratikanonen :-)mvh

    Svar
  6. RasmusE

    Til Christian Bentsen:”Men friheden som grundlag for demokratiet er bare én demokratiopfattelse ud af mange”Ja, præcis. Lighed er sådan set også et vigtigt grundlag. Hvad man vægter højest og hvordan man gør det, er selvfølgelig problemet. Her hos punditokraterne er der ingen tvivl om prioriteringen, men der findes faktisk også andre kloge mennesker, der har en holdning, så lad dog være med at latterliggøre TK.Hvis regeringen havde været af en anden slags end den i dag, og den regering så havde fundet på den tossede ide at definere demokrati for alle os andre ud fra deres politiske ståsted (hvad jeg dog ikke tror/håber de ville have gjort), så ville TK måske have siddet med de vise sten nu.

    Svar
  7. Bielefeld

    Nu plejer man jo at sige om kanon’er og kanondebatter, at de opstår, når kanon forsvinder, skal forsvares eller er truet. Og at den er truet, når den institution, der opretholder den, svækkes. I sig selv ganske tankevækkende, at der nu er brug for en demokratikanon. Jeg kunne ikke være enig med Mogens Herman Hansen i dennes opfattelse af Benjamin Constant, som kunne fungere som et liberalt korrektiv til særligt Jean-Jacques Rousseau. Constant kritiserede i ‘Politiske principper’ Rousseau for at forveksle magtens våben med magtens arm. Rousseau ville tage den absolutte magt fra kongen og give den til almenviljen eller folkets fælles vilje. Men love er ikke ret, sagde Constant. De er snarere ADMINISTRATION. Hvad Rousseau i stedet skulle have gjort var at definere, hvad magt er og hvor dens grænser bør gå. Hvis almenviljen er alles vilje om alt, kan den selvfølgelig ikke repræsenteres. Den skal derimod indskrænkes i rækkevidde og formål. Og hvis almenviljen ikke kan repræsenteres, kan den heller ikke udøves. Der findes mange intelligente mennesker, som demokratikanonen vidner om, men kun ganske få kloge. Constant hører til de sidste, og bør afgjort få plads i anden udgave, som Hansen også plæderer for.

    Svar
  8. Martin Rannje

    Først og fremmest er jeg grundlæggende imod den her kanon-tanke, i hvert fald i den form at staten nedsætter et udvalg af eksperter der skal udpege hvad der er vigtigt for demokratiet.Men bortset fra det er jeg da sådan set enig i det 180grader skriver – jeg synes at det er en fin kanon, omend jeg synes at den er for lang. Det lugter lidt af at det en kommission hvor alle har insisteret på at få deres besyv med. Den er naturligvis ikke optimal i sin sammensætning, som jeg ville have foretrukket den, men det er jo utænkeligt. Men mht. om den er borgerlig/liberal synes jeg egentlig at den er langt mere borgerlig og liberal end jeg havde forestillet mig den ville være – først og fremmest har den, i en dansk kontekst, efter min mening fået et massivt borgerligt stempel i og med at der i indledningen skelnes imellem direkte, repræsentativt og BESKYTTENDE demokrati. Sidstnævnte er bestemt ikke noget vi lærte om i gymnasiet f.eks. (vi lærte om retsstaten men ikke direkte associeret med demokrati). Derudover er De Tocqueville inkluderet men der står så vidt jeg kan se ikke et ord om Marx (som jeg ellers kunne forestille mig ville have været ønskelig for mange – men Rousseau er med så den kollektivistiske demokrati-tankegang er måske repræsenteret rigeligt). Derudover er der et afsnit der hedder “Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden” – igen relativt borgerligt, for mange venstreorienterede var “totalitarisme”, så vidt jeg ved, blot et begreb som onde borgerlige havde fundet på for at stigmatisere dem. Et ideologisk våben om man så må sige, nu er det blevet kanon-materiale.Der er dog nogle ting jeg ikke forstår hvorfor er med: Spinoza? Måske er jeg filosofisk uoplyst, men til trods for at han er en af de vigtigste oplysningstænkere har jeg svært ved at se hans direkte relevans for en demokratikanon? Derudover Kanslergadeforliget – en vigtig begivenhed i dansk politik, men er det virkelig noget der skal med i en demokratikanon?Sidst mener jeg at der er nogle problemer med vægten af begivenheder/personer, hvor man med fordel kunne fjerne en masse for at gøre den mere koncis: f.eks. alt halløjet om EU og Salman Rushdie sagen – det er vigtige begivenheder i dag, men i forhold til de andre begivenheder i kanonen og det store historiske perspektiv tror jeg egentlig at det er små ligegyldigheder.Mvh

    Svar
  9. Christian Bentsen

    Hehehe… det er entemmelig fin afslutning du har der. Svær at hugge. Raffineret. MEN…Kom nu ind i kampen mand. RasmusE…. Når folk, altså dig, mig og måske i alt 700 andre hoveder kigger i tallene så er der jo ikke tale om et “statsfinansieret indoktrineringskomplot” – Det forhold at du A, antyder det og B rent faktisk føler dig krænket over over ideen til den Kanon vidner jo om at du ikke længere begriber hvad der sker omkring dig! Pas på at Fogh ikke spiser dine børn. Skriv “bordel – billige kvinder” på din hoveddør… Så overlever de måske… Eller græd dig selv i søvn over at dine børnebørn vil blive infdoktrneret med Foghs spin

    Svar
  10. RasmusE

    Jeg havde ikke noget mod kulturkanonen, for den var forholdsvis apolitisk.Men når man laver en demokrati-kanon bliver det en anden sag. Man har taget nogle folk med en klar angelsaksisk liberalistisk profil, og bedt dem definere det danske demokrati. Der er også begivenheder med, som PKK helt sikkert ikke selv har valgt, men på det mere filosofiske område skinner det klart igennem, at vi har med en demokratiopfattelse at gøre, der vægter frihed langt højere end lighed. Og det er altså en politisk diskussion, hvad man finder vigtigst.Når man siger, at den er et oplæg til debat, så er det jo direkte usandt. Jo tak, vi kan debattere det nu, men der foreligger jo et færdigt resultat, og om ti år vil kun kanonen stå tilbage og debatten være glemt.Så der er efter min mening tale om et “statsfinansieret indoktrineringskomplot”. Hvordan ville du have det med at leve i et land, hvor en demokratikanon udpegede lighed som grundforudsætningen for demokrati, og lærte dine børn det i skolen?Anders Fogh siger i forordet:”I Danmark har vi gennem generationer betragtet friheden som en selvfølge.” Joda, men hvad med at sige “friheden OG ligheden”.

    Svar
  11. Carsten Agger

    Det havde nok klædt Arbejderen en del, hvis de ikke havde nævnt “slaveoprøret i Spartakus” …Men ellers må jeg, som ikke bryder mig meget om ideen med en sådan demokratikanon, indrømme, at udvalget indtil det 19. århundrede er glimrende, et fint katalog over folk og begivenheder, man bør have med, hvis man vil tale om demokratiets og frihedsidealernes opståen.Foghs fortale er decideret pinlig, men det er jo ikke udvalgets fejl.Det 20. århundrede mener jeg muligvis mere om, når jeg er kommet til det … men det er ikke utænkeligt, at også jeg gerne så den spanske republik nævnt.

    Svar
  12. Nanna Jerikow

    @ 5At der er fundet plads til Rousseau er ikke kontroversielt på nogen måde. I Rousseaus Samfundspagten er der tråde tilbage til Antikken. Han betragtede den spartanske helt Lykurgos som forbillede for den nutidige lovgiver, der en gang for alle skulle sætte vilkårene for en moderne opdragende republik. Rousseau anså Antikken for at være verdens skole. Hensigten med den moralske oprustning var netop at undergrave det udemokratiske kongedømme, hvis “ret” byggede på Guds nåde og nedarvet gennem blod.Også set i det lys har Rousseaus tanker bidraget gevaldigt til den demokratiske udvikling af de vestlige samfund, det kan man ikke komme udenom.Jeg mener heller ikke, at han er så kollektivistisk, som der antydes i et andet indlæg.Constant kender jeg ikke så godt, men hvis han virkelig var værd at beskæftige sig med, ville folk vel kende til ham og hans værker??Venligst,

    Svar
  13. Auberon Herbert

    Ga’ da vide, om den Søvndal- og Mette Frederiksen-beundrende Professor Tim Knudsen monstro er fx . . . . . SFer?http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/280929:Danmark–Soevndal-boelgen-er-ikke-nogen-boble?rsshttp://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/278906:Danmark–Soevndals-scoopDet er i hvert fald velkendt, at manden er psykisk syg og derfor er på en slags deltidspension. Så måske man bare skal lade ham vrøvle videre og tage en lille pille extra . . . . . . .

    Svar

Leave a Reply to Carsten AggerCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.