Politisk ideologi og offentligt forbrug i Skandinavien

Det offentlige forbrug har ikke just været under kontrol under den nuværende regering, og hvis de offentlige arbejdsgivere ender med at bøje sig for bl.a. pædagoger og sygeplejerskers ublu lønkrav, bliver det heller ikke i år, de får udviklingen bare nogenlunde bremset. Nogle vil måske sige, at det er Fogh-regeringen, der føre socialdemokratisk politik, men billedet rækker længere tilbage end som så. Vi har tidligere skrevet om fænomenet (læs her), og understreget, at ”vi ikke så meget interesserer os for, om politikere har prædikatet ’venstrefløj’ eller ’højrefløj’, men om den politik de anbefaler og fører er effektiv og frihedsorientere”. Dengang spurgte vi, om ”danske politikere i K og V [er] forbrugsgejle i en grad, så man må søge til en fransk venstrefløj for at finde sammenligning?” I den forbindelse lovede jeg nogle læsere, at når jeg en dag fik taget mig sammen til at se grundigere på problemet, ville jeg skrive om det igen.

Og den tid er kommet nu. For halvanden uge siden præsenterede jeg mit lille konferencepapir ” On political ideology and the structure of national accounts in the Nordic countries, 1950-2004” på den årlige europæiske public choice conference i Jena. I papiret har jeg gjort som jeg lovede – set nærmere på sammenhængen mellem regeringens ideologi og den relative størrelse af det offentlige forbrug (minus overførsler), det private forbrug, og investeringsraten, i de politisk fragmenterede, men stærkt konsensusorienterede nordiske samfund. Resultatet bekræfter de værste forventninger.

I de fem nordiske lande er et regeringsskifte mod højre generelt forbundet med et større offentligt forbrug. Så mens man i for eksempel Storbritannien og USA finder den almindeligt accepterede sammenhæng at venstrefløjen er mere tilbøjelig til at øge de offentlige udgifter, er det faktisk omvendt hos os. Resultaterne peger på, at særligt de senere års højreorienterede regeringer har øget den offentlige byrde. Punktestimatet peger på, at siden midten af halvfjerdserne har en moderat højreorienteret regering (tænk på en typisk konservativt ledet regering) øget de offentlige udgifter med cirka et halvt procentpoint mere om året end en socialdemokratisk regering.

Dvs. hvis regeringen sidder i tre år, koster den relativt set hver dansker (baby, ansat eller pensionist) omkring 4000 kroner mere det sidste år end med en socialdemokratisk regering. Man kan naturligvis komme med en række bortforklaringer og halvdårlige undskyldninger – vi har en tradition for konsensus og brede forlig som vi skal bevare, de fleste regeringer har jo været i mindretal, der skal holdes ro på arbejdsmarkedet osv. – men vi må når dagen er omme som liberale spørge os selv, hvordan vi kan tillade ’vores’ side i Folketinget, Riksdagen og hvad de ellers hedder, at opføre sig som om de var venstrefløjen. Det er tid til lidt ideologisk hovedrengøring, og vi burde have haft den for længst.

11 thoughts on “Politisk ideologi og offentligt forbrug i Skandinavien

  1. Filip

    Måske er det tid til at den “borgerlige” presse fik taget sig sammen, og ikke blot hoppe på konsensus-vognen, men simpelt hen udstille de “borgerlige” partier for det de er: Nogle lyserøde lejesvende!

    Svar
  2. Auberon Herbert

    @3: Det bliver ikke mere eller mindre rationelt, idet sandsynligheden for at en stemme vil betyde noget ved et folketingsvalg naturligvis fortsat –> 0 …

    Svar
  3. Rationalisten

    @ 4: Hvad mener du? Hvis alle tænker som dig er det lige pludselig hamrende rationelt at stemme?!Vi må ud i en Nash-ligevægt, hvor det rationelle for dig afhænger af dine forventninger til, hvordan andre handler.

    Svar
  4. Martin Millard

    Interessant! Det bekræfter blot hvad jeg længe har tænkt om denne regering! Vi mangler en klar borgerlig stemme i den danske presse og i dansk politik, og jo flere borgerlige der kan mobiliseres til at realisere dette, jo bedre og jo hurtigere vil det gå. Tilsynladende er vi mange der mener at der er noget galt i Danmark, men hvordan kan det så være at det er SF der scorer point på frustrationen? Hvad er det det borgerlige Danmark gør galt?

    Svar
  5. AK

    @Rationalisten:Jeg tror at den bedste antagelse ville være en stemmeprocent godt oppe i 80’erne. Når de afgivne stemmer er i et antal mellem 3 og 4 millioner, har han (Hr. Herbert) jo ret i at den ene stemme ikke rykker ved noget.Ligeledes vil hans beslutning næppe påvirke de resterende stemmeberettigedes præferencer. Så der har du din ligevægt 🙂

    Svar
  6. MJ

    I forhold til pointen – “hvorfor stemme – borgerlige bruger alligevel flere penge”. For det første kan det rationelt vel aldrig betale sig at stemme, det siger teorien i hvert fald. Med fare for så at lyde dobbelt moralsk – der er der forskel! Se dog på Sverige og Norge for tiden. Selvom det måske bliver lidt subjektivt, så har jeg famlie begge steder, og i Sverige mærker man der er en ny regering (skatten er bl.a. nu lavere end i DK) og i Norge har man også mærket S-SV regeringen (Her bliver der brugt at oliemilliaderne til skole, ældre og ulandsbistand, indført kønskvoter, regulering osv.). Bjørnskovs tal går kun til 2004 – men vil man iøvrigt nogen sinde kunne forvente, at det offentlige forbrug vil falde, når nu det private hvert eneste år stiger. Det tror jeg ikke! At det så har været borgerlige regeringen der har fået det offentlige forbrug til at stige mest – det er jo ikke så konstitent med ideologien…

    Svar
  7. Jacob

    Hvis nu liberalisterne kunne få mast sig ind i Folketinget, og evt. få mandater nok til at kunne vælte en borgerlig regering, så kunne der måske ske et skred!

    Svar
  8. frihed

    måske man skulle tage med i sin betragtning af et stigende offentligt forbrug, at de opgaver den offentlige sektor stilles overfor i vores socialdemokratisk stat ekspanderer i kraft af det demografiske problem, og forventningsklemmen velfærdsstaten befinder sig i, fremfor bare at konkludere at det er fordi den “borgerlige regering” er velfærdsvenlig i den socialdemokratiske betydning.Afhængig af statistik og opgørelsesmetode har der været en vækst i den offentlige beskæftigelse på mellem 6.100 og 15.600 personer fra 2001 til 2007, og alligevel har sousou assistenterne etc. så dårlige arbejdsvilkår at de finder det nødvendigt at strejke.

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    @frihed: To pointer: 1) først og fremmest burde en ‘forventningsklemme’ ikke virke anderledes på en venstre-regering end en socialdemokratisk, nærmere tværtimod. Og 2) studiet som indlægget omhandler, går helt tilbage til 1950. Så når jeg finder, at højreorienterede regeringer i Danmark og andre nordiske lande typisk har stået for højere offentlige udgifter, er Fogh-regeringens adfærd simpelthen ikke andet end et – omen noget tydeligt – eksempel på en underligt omvendt-ideologisk adfærd, der har årtier på bagen. Man kan derfor heller ikke undskylde den med den nuværende politisk-økonomiske situation.

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.