Holdånd: Vikingerne og den nordiske tillid

Politiken i søndags bragte som sædvanlig en analyse, denne gang skrevet af undertegnede. Den baserer sig på et nyt forskningsprojekt, som vi er ved at starte ved Aarhus Universitet og pt. søger både midler og deltagere til. Hvis emnet skulle have interesse for Punditokraternes læsere, er analysen nedenunder – og hvis nogle af læserne med en historisk/arkæologisk baggrund skulle være interesserede i projektet, eller kende nogen der er, modtager vi meget gerne henvendelser!

Tillid er blevet et stort emne i samfundsvidenskaberne de senere år. Efter at politologen Robert Putnam i 1993 sandsynliggjorde, at forskelle i ’social kapital’ – komplekset af tillid, normer og netværk der muliggør kollektiv handlen– er ansvarlige for at regeringsførelsen og levestandarden er så meget lavere i Syditalien end i Norditalien, eksploderede interessen for konceptet. En række studier har efterfølgende vist at mens beviserne for de gode virkninger af netværksaktivitet og normdannelser er svage og modstridende, har tillid, og i særdeleshed den sociale tillid til folk man ikke kender, en væsentlig indvirkning på så forskellige forhold som uddannelse, korruption, regeringsførelse, økonomisk vækst og personlig lykke. Danskerne kommer sammen med nordmænd og svenskere som oftest ud i undersøgelser som de mest tillidsfulde folk i verden. Med andre ord er tilliden sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor en gruppe lande i en kold og relativt ufrugtbar udkant af Europa er blevet blandt verdens rigeste og lykkeligste.

Målt på andelen af en befolkning, der tilkendegiver at ”man kan generelt set stole på de fleste mennesker”, ligger de nordiske lande for i top med en score på 66 procent, skarpt fulgt af Finland, Holland, den engelsk-talende del af Canada og New Zealand. I Europa er bundskraberne at finde i Frankrig, Portugal og de tidligere kommunistiske lande, mens lande som Filippinerne, Peru og Brasilien kun har cirka fem procent, der lader forstå, at de stoler på andre mennesker de ikke kender.

En del af tillidsforskningen har derfor interesseret sig for, hvorfor nogle lande har tillidsfulde befolkninger mens andres næsten ingen tillid har til hinanden. Tidlig forskning mente, at social tillid kunne skabes gennem politik, men en række førende forskere er i de seneste år kommet til den erkendelse, at tilliden også har dybe, historiske rødder. Dette er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt der deles mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet med det mål at undersøge, hvor langt tilbage i tiden, man konkret kan spore en særligt nordisk tillid.

Umiddelbart tyder meget på, at de nordiske lande og den nordiske kultur har været karakteriseret af en høj grad af tillid siden vikingetiden. For eksempel stammer ordsproget ’et ord er et ord’ efter alt at dømme fra vikingetiden, og en læsning af de nordiske sagaer afslører også, at man på den tid lagde stor vægt på aftaler og satte en ære i at holde løfter. En anden indikation er de mange ting, vikingerne var i stand til. Det har for eksempel været almindeligt anerkendt i tillidsforskningen siden Nobelpristageren Kenneth Arrows arbejde i starten af 1970erne, at langdistancehandel ikke kan foregå uden en vis beskyttelse fra enten et moderne retsvæsen eller noget, der virker tilsvarende. At danske og norske vikinger uden problemer kunne handle med England, Færøerne og Island, og svenske vikinger handlede fra Gotland og langt ned ad Volgafloden – som oftest uden at kende deres handelspartnere personligt – er derfor en anden indikation på de nordiske tillids- og ærlighedsnormer for tusinde år siden.

En tredje indikation kan findes i den aktivitet, vikingerne blev mest berømte – og berygtede – for: De store angreb over Nordsøen. Fra angrebet på klosteret i Lindisfarne i 793 til danskerne endeligt forlod England i 1100-tallet formåede danske og norske vikinger gang på gang at koordinere store angreb på mål langt fra deres hjem. Angrebet på London i 985 er et særligt eksempel på omfanget af disse aktiviteter, hvor danske vikinger sejlede op ad Themsen med ikke mindre end 93 langskibe, men allerede de tidligste overfald omfattede 40-50 større skibe. Ingen centralmagt formåede før renæssancen at organisere flåder af den størrelse, hvilket i stedet krævede at mange særinteresser kunne samarbejde om en både stor og risikabel aktivitet, og disse flåder repræsenterede dermed ikke blot massive investeringer, men også en bogstaveligt talt drabelig evne til at samarbejde mellem mange skibsejere og lokale høvdinge. En af de centrale indsigter fra tillidsforskningen er netop, at den slags samarbejde er langt mere sandsynligt og stabilt, jo større tilliden er mellem mennesker, der ikke er bundet af familiebånd og lokaltilhør. Sagt på en nutidig måde, er to århundreders konstant og omfattende flådeaktivitet og samhandel derfor et sandsynligt vidnesbyrd om sammenhængskraften i de nordiske vikingesamfund.

Det nye forskningsprojekts grundlæggende tese er således, at særlige vikingenormer, som man ikke finder andre steder end muligvis blandt den lille og lukkede gruppe Marghribi-jøder omkring Middelhavet, har overlevet op gennem tiden og er endt i den specielle ’Nordiske excellence’ som det skandinaviske tillidsoverskud kendes som. I nyere tid er det for eksempel sigende, at mens de store skandinaviske udvandringsbølger til Amerika foregik i midten af 1800-tallet, er danskeres, nordmænds og svenskeres efterkommere i USA i dag de klart mest tillidsfulde amerikanere, og de nordlige stater, de typisk bor i, er blandt de mest trygge og korruptionsfri områder i landet. De nordiske udvandreres efterkommeres tillid er derfor et vidnesbyrd om tilliden hos os for 150 år siden. Sådan er det også blevet i Norden, hvor retsvæsnet er i top, korruptionen i bund, den personlige lykke er tårnhøj, og hvor den nordiske tillid til andre menneskers ærlighed sandsynligvis forhindrer velfærdsstaten i at bukke under for sin egen vægt. Det hele se ud til at være grundlagt for århundreder siden.

23 thoughts on “Holdånd: Vikingerne og den nordiske tillid

  1. Jesper Skov

    Som historiestuderende synes jeg teorien lyder lige lovlig flyvsk. Vikingesamfundet var radikalt anderledes end vore dages samfund og 1000-1300 år er overordentlig lang tid for, at en så uhåndgribelig størrelse som tillid skulle have overlevet i en eller anden moderne form. Samtidig er kildematerialet fra vikingeperioden meget tynd og meget må basere sig på usikre antagelser.Til gengæld kan jeg vamt anbefale Knud J.V. Jespersens: “Historien om danskerne 1500-2000” hvor især afsnittene omkring absolutismen kunne interessere jer. Især afsnittet omkring Danske Lov fra 1683 er virkelig interessant. Der står bla. at en aftale er en aftale hvad enten den er indgået mundtligt eller skriftligt.

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Kære Jesper: Du har helt ret, materialet er tyndt, men ideen er dukket op da det altid er de gamle vikingelande, der stikker ud i tillidsundersøgelserne. det gælder også efterkommerne af de skandinaviske indvandrere, der idag 150 år efter deres forfædre tog turen over Atlanten stadig er de mest tillidsfulde i USA. Så vi har ret konkret evidens for at ‘en så uhåndgribelig størrelse’ som tillid kan overleve endda meget lange tid. Og tak for hintet.

    Svar
  3. JR

    Hej Christian,Jeg mener at have set dig argumentere for, at den høje nordiske tillid skyldes samhandelen i vikingetiden. Kan man ikke forestille sig andre faktorer som har forårsaget fremkomsten af denne tillid?Har I andre hypoteser som f.eks. klimaet? I et samfund på vores breddegrader har der måske været større behov for samarbejde for at overleve de hårde klimamæssige forhold (Niels og Christoffer kan lige vove på at gribe denne chance til at diskutere klimaændringer i denne tråd;-)Eller måske er det en tilfældig genetisk variation som giver fordele i de fleste samfund, men som endnu ikke har bredt sig til hele Verden. Altså at fremkomsten ikke har noget med specielle nordiske forhold at gøre.

    Svar
  4. Vivi Andersen

    Hamrende interessant teori !Jeg håber, I får vind i sejlene – og løbende lader os andre vide hvad I får bragt frem.Er det muligt at oprette en blog om emnet ?

    Svar
  5. JR

    NAN: “De kulturelle normer og regler, som er fremmende for succefulde samfund, har større chance for at blive videreført, både fordi samfund, der har indoptaget disse normer og regler klarer sig bedre i konkurrencen med samfund, der ikke følger normerne, og fordi succesfulde regler vil have tendens til at brede sig via omgivende, mindre konkurrencedygtige samfunds imitation og indoptagelse af de succesfremmende normer og regler.”Man skal så bare huske på, at et evolutionært succesfuldt samfund ikke kræver de samme egenskaber i dag som for 1000 år siden. Man kan derfor sagtens forestille sig, at andre egenskaber end tillid i dag er en evolutionær fordel. Jeg tænker på f.eks. religiøsitet og kvindeundertrykkelse (eventuel i skøn kombination) som i dag er en evolutionær/demografisk fordel.Årsagen er ret enkel. Befolkningstilvæksten er groft sagt bestemt af to ting: Fertilitet (F) og dødeligheden inden man når at sætte afkom i Verden (D). I gamle dage var D en vigtig faktor i denne sammenhæng. I dag er dødeligheden de fleste steder i Verden så lav, at det reelt kun er F som har betydning. I denne situation er det de religiøse og kvindeundertrykkende samfund som har den største succes (i Darwinistisk forstand). Jeg vil tro, at tillid har haft en positiv effekt på D, men formentlig ingen eller negativ effekt på F.

    Svar
  6. JR

    NAN: “De kulturelle normer og regler, som er fremmende for succefulde samfund, har større chance for at blive videreført, både fordi samfund, der har indoptaget disse normer og regler klarer sig bedre i konkurrencen med samfund, der ikke følger normerne, og fordi succesfulde regler vil have tendens til at brede sig via omgivende, mindre konkurrencedygtige samfunds imitation og indoptagelse af de succesfremmende normer og regler.”Man skal så bare huske på, at et evolutionært succesfuldt samfund ikke kræver de samme egenskaber i dag som for 1000 år siden. Man kan derfor sagtens forestille sig, at andre egenskaber end tillid i dag er en evolutionær fordel. Jeg tænker på f.eks. religiøsitet og kvindeundertrykkelse (eventuel i skøn kombination) som i dag er en evolutionær/demografisk fordel.Årsagen er ret enkel. Befolkningstilvæksten er groft sagt bestemt af to ting: Fertilitet (F) og dødeligheden inden man når at sætte afkom i Verden (D). I gamle dage var D en vigtig faktor i denne sammenhæng. I dag er dødeligheden de fleste steder i Verden så lav, at det reelt kun er F som har betydning. I denne situation er det de religiøse og kvindeundertrykkende samfund som har den største succes (i Darwinistisk forstand). Jeg vil tro, at tillid har haft en positiv effekt på D, men formentlig ingen eller negativ effekt på F.

    Svar
  7. Niels A Nielsen

    Jamen JR, skal vi da ikke bare tage det projekt sammen, det kan vi godt få noget ud af, tror jeg 😉

    Svar
  8. Kasper J.

    NAN: “…. og fordi succesfulde regler vil have tendens til at brede sig via omgivende, mindre konkurrencedygtige samfunds imitation og indoptagelse af de succesfremmende normer og regler….”JR: “Man skal så bare huske på, at et evolutionært succesfuldt samfund ikke kræver de samme egenskaber i dag som for 1000 år siden. Man kan derfor sagtens forestille sig, at andre egenskaber end tillid i dag er en evolutionær fordel. Jeg tænker på f.eks. religiøsitet og kvindeundertrykkelse (eventuel i skøn kombination) som i dag er en evolutionær/demografisk fordel.”Fuldstændigt enig med JR. Og med den mærkværdige multikulti ideologi der er opstået i Vesten, har vi den stik modsatte tendens af den som NAN præsentere (som jeg eller er enig historisk set). Med udgangspunkt i multikulti / indvandring er det således de dårligt fungerende normer/regler der vil brede sig, og være det succesfulde samfund der optager (eller ligefrem dyrker) disse normer/regler som en del af deres samfund, og med en gradvis erstatning af de eksisterende normer/regler til følge. Det er således de mest konkurrencedygtige samfund der i dag modtager massiv indvandring, uden at disse indvandrere skal indoptage de succesfremmende normer/regler. Det er ganske bizart, og vel første gang i verdenshistorien at succesfulde samfund bevidst og frivilligt har valgt en sådan indoptagelse af mindre heldige normer/regler.Men dette må jo nødvendigvis være konsekvensen af massiv indvandring kombineret med multikulti ideologi. De dårligt samfund med ikke succesfremmende regler og normer vil “eksportere” deres borgere til de samfund med succesfremmende regler og normer, men uden at disse borgere skal (vil og kan) indoptage disse, og derved ændres det succesfulde samfunds fremtidsudsigter jo betragtligt – på den dårlige måde.Succesfulde normer og regler virker altså som en magnet på de mindre succesfulde normer og regler, og med multikulti/kulturrelativisme ideologi vil disse da svække de succesfulde normer og regler, med de uheldige følger dette pr. definition så må have.

    Svar
  9. Niels A Nielsen

    Helt enig med Kasper J. Jeg har tænkt i præcis samme baner. Multikulti-ideologien forråder den arv, som vi er givet og stiller dermed også fremtidige generationer dårligere – fo nu at sge det mildt.

    Svar
  10. John

    # 1: helt enig!I kan da ikke bare sige, at fordi det er de nordiske lande der stikker ud i tillids undersøgelser, så BAM, skulle vikingerne have noget med sagen at gøre.Gad vide om der ikke også er en overvægt at lyshårede? Eller en overvægt af folk der spiser kartofler? Eller en overvægt af folk som lever primært af svinekød? Gad vide om det ikke også er emner der skal nedsættes et forskningsteam for at undersøge?Kære Christian. Hvis du virkelig har så meget imod skattetrykket, så er her et forslag: Enten lav noget ordentlig forskning, eller start med en personlig indsats; nedlæg jeres stillinger.

    Svar
  11. Christian Bjørnskov

    @John: Har du overhovedet læst indlægget? Vi finder, lige meget hvad vi gør, en overvægt af tillid i de nordiske lande, og ikke andre steder i verden. Vi ved også, at den samme overvægt gør sig gældende i de amerikanske data, hvor skandinavernes efterkommere er mere tillidsfulde end andre amerikanere. Så er det vel rimeligt at begynde at kigge efter historiske faktorer, ikke? Og da vi ved, at vikingerne kunne ting for 1000 år siden som kræver en stor grad af tillid ,særligt når moderne kontraktlige institutioner er fraværende, virker det rimeligt for os at argumentere for, at vikingerne levede i en tillidskultur. Om andre på det tidspunkt også gjorde det, og om tillidskulturen overlevede de 1000 år eller er bukket under og derefter dukket op igen senere, er stadig åbne spørgsmål. Og et spørgsmål til dig: Hvad f… har det med skattetrykket at gøre?

    Svar
  12. Niels A Nielsen

    Kunne man ikke også se denne interessante hypotese i lyset af Hayeks idéer om kulturel evolution? De kulturelle normer og regler, som er fremmende for succefulde samfund, har større chance for at blive videreført, både fordi samfund, der har indoptaget disse normer og regler klarer sig bedre i konkurrencen med samfund, der ikke følger normerne, og fordi succesfulde regler vil have tendens til at brede sig via omgivende, mindre konkurrencedygtige samfunds imitation og indoptagelse af de succesfremmende normer og regler. Bare en lille velment idé til et kommende forskningsteam 😉

    Svar
  13. LuckyLibertas

    Kai Sørlanders bog “Forsvar for rationaliteten” kunne med fordel studeres, og forklares til de som fortsat benægter at islam er et problem for de oplyste og åbne samfund.

    Svar
  14. Mikkel

    Interessant projekt, uanset om udgangspunktet virker en smule søgt eller ej. Lige én ting: Jeg undrer mig over formuleringen, at de nordiske lande kommer før Finland. Ifølge min barnelærdom er Finland (ligesom Island) et nordisk land. Det er derimod (igen ligesom Island) ikke et skandinavisk land. Det er en detalje, men når nu ‘Norden’ udgør så central en del af hypotesen, så er det vel ikke helt uvæsentligt.

    Svar
  15. Torben

    JR: “Man skal så bare huske på, at et evolutionært succesfuldt samfund ikke kræver de samme egenskaber i dag som for 1000 år siden. Man kan derfor sagtens forestille sig, at andre egenskaber end tillid i dag er en evolutionær fordel. Jeg tænker på f.eks. religiøsitet og kvindeundertrykkelse (eventuel i skøn kombination) som i dag er en evolutionær/demografisk fordel.”Der er et par problemer med denne synsvinkel1) Der er ikke nødvendigvis tale om en evolutionær-demografisk fordel, men en samfundsøkonomisk. Ingen argumenterer vel for at en eventuel vikingetillid skulle have gjort os særligt mangfoldige, snarere rige. Eller?2) Ligeledes er det heller ikke i dag indlysende en fordel at være i stand til at forplante sig. Spørg fx i Etiopien.3) At tillid er en kæmpe (økonomisk) fordel i dag er ikke ensbetydende med at det var en fordel i stenalderen, vikingetiden, middelalderen, renæssancen osv. I store perioder af historien har Danmark vel næppe kunnet karakteriseres som et specielt succesrigt land?

    Svar
  16. JR

    NAN: “Jamen JR, skal vi da ikke bare tage det projekt sammen, det kan vi godt få noget ud af, tror jeg ;-)”Uden tvivl;-) Det spørgsmål jeg finder mest interessant at få et videnskabeligt funderet svar på (en statistisk analyse) er dog:Hvilke kulturelle og politiske normer og regler kan Vesten arbejde hen mod for at blive demografisk succesfuld eller blot levedygtig uden at vi sætter vores grundlæggende værdier over styr?Det er f.eks. oplagt for enhver, at velfærdsstaterne har en langt lavere fertilitet end mere liberale stater. EU har f.eks. en total fertilitet på 1,5, mens USA har 2,1 og New Zealand 2,11, Men hvor stor en del af denne forskel skyldes økonomiske forhold og hvor stor en del skyldes (delvis genetisk betinget) religiøsitet? De industrialiserede lande i Asien har forresten endnu lavere fertilitet.https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2127rank.htmlEt korollar til ovenstående spørgsmål er: Hvordan hæmmer vi den demografiske succes af kulturelle normer og regler som er fjendtligt indstillede overfor vores grundlæggende værdier? Jeg tænker naturligvis kun på handlemuligheder som er i tråd med vores grundlæggende værdier.Man kunne f.eks. forestille sig, at indstilling af bistandshjælpen til f.eks. Gaza og andre områder hvor Vesten de facto finansierer muligheden for at opretholde en høj fertilitet ved denne hjælp.Mit mål er i al beskedenhed et videnskabeligt svar på hvordan vi sikrer, at de vestlige frihedsværdier overlever set på længere sigt. Nu er jeg naturvidenskabelig forsker, så jeg overlader trygt emnet til andre interesserede;-)

    Svar
  17. Christoph

    En dristig hypotese:Kunne tilliden skyldes de veludbyggede, universelle velfærdsstater skabt på sociale kampe, der mundende ud i konsensus?En mindre dristig hypotese: Kunne en masse historiske forhold, vi dybest set ikke ved ret meget om givet et kildemateriale, der stritter i mange retninger, henover 1000 år på trods af en række radikale samfundsmæssige forandringer være fuldstændigt bestemmende for tilliden (her arbejder vi altså med et stærkt deterministisk og stabilt kulturbegreb).En lille metodisk note: Hvad betyder “tillid” og kan det sammenlignes på tværs af lande

    Svar
  18. Christian Bjørnskov

    Et par svar. Først til Christoph: Velfærdsstaten har intet med det at gøre. For det første finder de empiriske studier ikke, at de ting som velfærdsstaten gør, er forbundet med tillid. For det andet ved vi, at tilliden allerede var høj i Norden midt i 1800-tallet, da den store udvandringsbølge foregik – og efterkommerne af de nordiske udvandrere i USA er stadig de klart mest tillidsfulde amerikanere.Til Torbens sidste kommentar: Nej, der er ingen grund til at tro, at tillid er godt under alle omstændigheder. Men der er indikationer på, at tillid bliver vigtigere, jo mere komplekst samfundet og omgivelserne bliver, lidt a la Luhmans argumenter om tillid som en kompleksitetsreducerende størrelse. Og der er faktisk en del indikationer i data på, at tilliden f.eks. spiller en større rolle i uddannelsessystemet, jo mere komplekst det omkringliggende samfund bliver.

    Svar
  19. trane

    Christian:Kunne du ikke forklare lidt mere om det med statens ikke-rolle ift. tillid. Rent metodisk må det være svært at skille dem fra hinanden, til trods for dit eksempel (som Putnam vist også har brugt) om amerikanske stater med skandinaviske mindretal. Margaret Levi mener jeg har skrevet noget om dette i et review om Putnams bøger (Social and Unsocial Capital, hedder den vist). Jeg er tilbøjelig til at købe formodningen om, at tillidsniveauet har været højt i Norden før velfærdsstaternes udbygning efter 2. Verdenskrig. Men det forekommer tåget, jvf. Christoph partout at føre forklaringen tilbage til vikingerne. Som støtte for den formodning nævner du en talemåde om ‘et ord er et ord’. Det tror jeg nu snildt man kan finde andre steder i verden. Ligesom man kan finde jantelov og mange andre ‘urnordiske’ ting. Ligeledes med vikingernes samarbejdsprojekter (togter). Var der ikke andre, der kunne finde ud af dette, eller som faktisk var bedre til det? Nu kan du selvfølgelig sige, at normannerne og Vilhelm Erobreren var efterkommere af nordboerne, og at DET forklarer deres succes ved Slaget ved Hastings og sådan. Men så skulle man vel mene, at Vilhelm tog ’tillidsgenerne’ med sig til England, eller hvad? Det forekommer mig, at der skal lovlig mange hjælpehypoteser til, på så lang afstand.

    Svar
  20. Carl-Johan Dalgaard

    Jeg har med stor interesse fulgt behandlingen af ”Vikinge-hypotesen” i medierne, såvel som diskussionen herom på dette sted. For løsagtigt at citere Niels Bohr, så vil de fleste nok umiddelbart mene at hypotesen er vanvittig; men spørgsmålet er om den er vanvittig nok til at være rigtig. 🙂 Spøg til side; jeg synes det er en vældig interessant hypotese. Samtidig må jeg nok erkende, at jeg p.t. deler det synspunkt der luftes i flere af de ovenstående indlæg: Hypotesen ”smager” en anelse af omvendt ingeniør-kunst … teorien synes (lidt for direkte) at være udledt af det ønskede resultat.At vikingerne praktiserede langdistance handel er en interessant observation. Men de har jo også handlet med nogen (… langdistance) … som vel dermed også udviser tillid. (For så vidt som at handlen ikke var frembragt af en argumentation a la: ”enten tager du det hersens ravsmykke i bytte for perlekæden eller også futter jeg fanme din hytte af!) Eller hvordan fungerer argumentet mere præcist? At vikingerne kunne koordinere store angreb gør dem vel heller ikke historisk unikke. Hvad med andre (og ældre) civilisationer der formåede det samme? Er det maritime element vigtigt? Hvorfor?Her er en anden problemstilling der velsagtens bør adresseres. Lad os sige, at langdistance handlen vidner om tillid mellem vikingerne. Lad os også godskrive, at de maritime krigsbedrifter vidner om det samme (og at udtrykket “et ord er et ord” afspejler tillid, og er unik ”vikingsk”). Men hvorfor opstod tilliden blandt vikingerne? Hvilke unikke karakteristika ved vikingesamfundet gjorde, at tilliden mellem mennesker udvikledes til at begynde med? Og altså derpå manifesterede sig i langdistance handel, krigstogter og ordsprog uden udløbsdato? Der må være noget dybere der driver værket? I modsat fald summer det hele vel til den observation, at samfund hvor folk altid har stolet på hinanden fortsat gør det. Det er interessant, men vel næppe en forklaring på tillidens oprindelse? Nuvel, det er velsagtens det spørgsmål projektet ultimativt skal besvare. Men har I p.t. ideer herom, der således driver jeres forskning på området?Den mest interessante korrelation du nævner Christian, er det forhold, at amerikanske stater med stor indvandring fra (vikinge-) Skandinaven i dag er de meste tillidsfulde stater i USA. Det kunne jo tyde på en sammenhæng. Men der er vel andre karakteristika ved disse stater der “rimer” på moderlandende. Fx er disse stater karakteriseret ved relativ lav indkomst ulighed, og etnisk homogenitet. Sammenhængen mellem (selvrapporteret) tillid og nævnte faktorer er, mig bekendt, forholdsvis veldokumenteret på tværs af lande, såvel som ved brug af ”mikro” data for USA (fx Zak og Knack, 2001, Economic Journal; Alsina og La Ferrea, 2000, Quarterly Journal of Economics; Alesina og La Ferrea, 2002, Journal of Public Economics). Nu er social kapital ikke mit felt, så måske er jeg ikke helt opdateret på litteraturen. Men er der noget statistisk krudt tilbage i ”viking dummyen”, når I betinger på disse ting (ulighed, etnisk og lingvistisk heterogenitet), såvel som på per capita indkomst?En sidste ting, vedrørende målingen af tillid. Sædvanligvis måles denne ved en variable der siger hvor stor en andel af et samfund der svarer bekræftende på udsagn a la ”generelt kan man stole på andre mennesker”. Et problem med dette mål er, min bekendt, at det kan være svært at vide hvordan folk fortolker udsagnet. Et interessant studie af Glaeser, Laibson, Scheinkman, og Soutter (2000; Quarterly Journal of Economics), som du sikkert kender, rejste denne problemstilling. De gennemførte indledningsvist en spørgeskemaundersøgelse, hvor individer blev konfronteret med ovennævnte udsagn. Herefter blev der udført en række eksperimenter for at afdække om de personer der udtrykker at man kan stole på andre mennesker nu også udviser tillid til andre mennesker. Det gør de tilsyneladende ikke. Til gengæld udviser de en adfærd i eksperimenterne der karakteriserer individer, der er andre menneskers tillid værdig. Men tillidsfulde er de altså åbenbart ikke.Har I planer om at generere nye tværsnitsdata for “tillid”, eller er planen at anvende World Value Survey’s data (el. tilsvarende) som mål for “tillidsgraden” i forskellige samfund? (Og dermed en variabel der udtrykker hvor stor andel af en populationsstikprøve der svarer bekræftende på, at “man kan stole på de fleste mennesker”.)

    Svar
  21. JR

    Ad Torben (beklager det sene svar):”1) Der er ikke nødvendigvis tale om en evolutionær-demografisk fordel, men en samfundsøkonomisk. Ingen argumenterer vel for at en eventuel vikingetillid skulle have gjort os særligt mangfoldige, snarere rige. Eller?”Det vil jeg da gerne argumentere for;-) Der er evidens for, at før den industrielle revolution levede Verdens befolkning i en såkaldt Malthusian Trap – enhver forbedring i levestandarden blev spist op ad en forøget befolkning (og dermed transient også en forøget befolkningstilvækst). Årsagen var, at disse forbedringer skete i et tempo som ikke kunne følge med befolkningsoverskuddet (folk sultede ikke helt så meget når de blev rigere). Så ja, tilliden har måske nok i første omgang ført til rigdom – på længere sigt har den ført til en højere befolkningstæthed (og en fordel frem for lokalbefolkningerne i de lande hvor vikingerne bosatte sig – hvilket givetvis har medført, at vikingerne langsomt har udkonkurreret disse – med mindre de blev etnisk udrenset som det f.eks. skete i dele af England).Se f.eks.http://www.nytimes.com/2007/08/07/science/07indu.html?_r=1&bl&ex=1186804800&en=fbe25403514c47d5&ei=5087&oref=sloginDer er også evidens for, at kulturen modsat hvad man tidligere troede i England (hvor studiet blev foretaget) er vandret fra toppen af samfundet mod bunden. Det er konsistent med (men naturligvis ikke et bevis for), at den sociale mobilitet først og fremmest har været nedad som følge af et befolkningsoverskud i de højere sociale lag.”2) Ligeledes er det heller ikke i dag indlysende en fordel at være i stand til at forplante sig. Spørg fx i Etiopien.”Jeg skal ikke påstå, at det giver et behageligere liv. Mit ærinde er da også at skabe en bevisthed om, at vores kultur som demonstrativt er i stand til at skabe frihed og velstand ikke overlever i fremtiden hvis ikke kulturen _ud over_ at være økonomisk succesfuld også er demografisk konkurrencedygtig. Det er den ikke i dag.”3) At tillid er en kæmpe (økonomisk) fordel i dag er ikke ensbetydende med at det var en fordel i stenalderen, vikingetiden, middelalderen, renæssancen osv. I store perioder af historien har Danmark vel næppe kunnet karakteriseres som et specielt succesrigt land?”Jeg tror ikke, at nogen vil argumentere for at tillid er den eneste faktor som gør et land økonomisk succesrigt – endsige at det er en fordel i alle sammenhænge.

    Svar
  22. Christian Bjørnskov

    Nogle hurtige svar, mest til Carl-Johan, der som sædvanligt stiller skarpe og gode spørgsmål. Først og fremmest stiller du i forbindelse med argumentet om, at store, koordinerede angreb er udtryk for basal tillid, spørgsmålet ”Er det maritime element vigtigt? Hvorfor?” Svaret er, ja, det tror vi. Endnu ældre kulturer formåede helt klart også at koordinere massive angreb, men de danske og norske angreb over Nordsøen var anderledes på to punkter. For det første var det fra relativt små samfund uden den stærke centralmagt, der gjorde angrebskrig mulig for magter som Rom, Sparta eller det persiske imperium. For det andet kan man anskue vikingernes angreb som særlig ‘high tech warfare’: Mens landangreb kun kræver en masse soldater, var vikingernes type – med et økonomisk begreb – særdeles kapitalintensive. Et langskib var en særdeles stor og teknologisk krævende investering, hvilket derfor stillede helt anderledes krav til den type krigsførsel. C-J er også interesseret i tilliden hos de amerikanske efterkommere af nordiske immigranter. Og ja, det er rigtigt at stater som f.eks. Minnesota har lidt lignende karakteristika som de nordiske lande, men det gælder også efterkommere af skandinaver, der bor i Florida osv. Hvorend de bor ser det ud til, at de er mere tillidsfulde end andre i staten!Han stiller også spørgsmålet om vikinge-dummyen er robust – ” Men er der noget statistisk krudt tilbage i ”viking dummyen”, når I betinger på disse ting (ulighed, etnisk og lingvistisk heterogenitet)?”. Svaret er ja, den er ekstremt robust! Det er netop grunden til at vi begynder at grave langt tilbage i historien. Hvis ikke den var robust, ville jeg aldrig være gået ind i projektet.Sidst, men ikke mindst, med hensyn til data: Vi håber i et andet projekt at få penge til at indsamle nye data på tværs af europæiske regioner, men som C-J og andre læsere måske ved, er spørgeskemaer frygteligt dyre. Et andet data issue er, hvad man måler. Så her er en advarsel: Glaeser et al. studiet fra QJE er ubrugeligt! Man har nok spurgt folk om det rigtige osv., men de efterfølgende eksperimenter, som hele studiet bygger på, var_ikke_anonyme. Så det er ikke social tillid, der måles, og dermed er de underlige fund heller ikke underlige.Til de mange andre kommentarer: Masser af gode tanker og en understregning af, at en stor del af denne litteratur påstår for meget – og derfor bliver selv grundige studier nogle gange kritiseret per proxy.

    Svar

Leave a Reply to Jesper Skov Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.