Vi har brug for en historiekanon for politikere – helst uden for mange fremmedord

I forbindelse med det seneste kapitel i debatten om tørklæder, multi- vs. monokulturelt Danmark, rejser spørgsmålet sig om der ikke burde laves en særlig kanon for politikere – i første omgang en historiekanon.

Således udtaler Henriette Kjær fra de konservative til Ritzaus, at »Vi mener ikke, at Danmark er et flerkulturelt land. Så ville landet se anderledes ud. Vi ville have moskeer og synagoger, og folk ville have ferier og helligdage på forskellige tidspunkter«

Hun er tilsyneladende ikke klar over, at Danmarks første synagoge blev grundlagt i 1714. Men med denne oplysning, vil hun måske ændre holdning og herefter mene, at Danmark har været et flerkulturelt land siden 1714?

Og hvis hendes udsagn om officielle helligdage skal tages alvorligt mener hun åbenbart at det er magthaverne privilegium at diktere et lands kultur? – og så ikke et ord om, at julen oprindeligt slet ikke var en kristen højtid, hvilket en lang række af vores traditioner bærer vidnesbyrd om.

Henriette Kjær har da også tidligere udvist en meget fri omgang med historiske fakta. Således har hun udtalt, at de olympiske lege i Berlin medførte, at verden fik øjnene op for farerne ved ved det nazistiske styre i Tyskland!!

Henriette Kjær er bestemt ikke den eneste politiker der i tide og utide pinligt demonstrerer mildt sagt alternative udgaver af simple historiske fakta. De er rigt repræsenteret i alle politiske partier, og må vist ofte prise sig lykkelige over, at journalisters fakturelle viden ofte befinder sig på samme lave stadie som politikernes.

Helt galt gik det for en anden borgerlig politiker sidste år, nemlig daværende medlem af folketinget for Venstre, Charlotte Antonsen, da hun i et interview i 180grader advarede mod de frie markeders stormende konkurrence, dette blev bl.a. begrundet med, at man jo ikke kunne have fri konkurrence som på Adam Smiths tid. Hermed afslørede hun en – ikke mindst for en venstrepolitiker og tidligere økonomistuderende – bemærkelsesværdig mangel på viden både om Adam Smith, økonomi og liberalisme.

Således formåede hun både at placere Adam Smith i et forkert århundrede (det 19. i stedet for det 18. hvor han retteligt hører hjemme), lige som hun demonstrerede en opsigtvækkende uvidenhed om forholdene i Europa og Danmark på daværende tidspunkt – hvor hun beskriver de pågældende lande som præget af frie markeder – blot det havde været så vel. Både Europa og Danmark var – og til dels fortsat er – præget af merkantilistisk tankegang og kraftig regulering modsat frie markeder, som Adam Smith plæderede for.

Måske det var en ide, at lave en hel serie af “kanon for politikere”. Hvis ikke det var for faren for at blive kaldt udansk, kunne man fristes til at kalde serien “kanon for dummies”

Vi kunne jo lægge ud med en om Danmarks historie, nok helst med store bogstaver, masser af billeder og uden for mange fremmedord.

8 thoughts on “Vi har brug for en historiekanon for politikere – helst uden for mange fremmedord

  1. Superman

    helene;”Det er ikke staten, men folk, der skaber et multikulturelt samfund”Det afhænger jo så i den grad af hvad man forstår ved multikulturelt.Hvis man som du blot mener at de mennesker der bor i et givent samfund har forskellige kulturelle karakteristika, tja så er DK og vel snart sagt ethvert andet samfund jo multikulturelt, og har vel nærmest altid været det. Men når sagen drejer sig om en formulering fra undervisningsministeriet, så er det vel rimeligt at antage at det handler om statens udganspunkt og dennes værdigrundlag m.m. – og så har vi heldigvis stadigt ikke nogen officiel politik om multikulti idioti her til lands.

    Svar
  2. Superman

    Enig i din grundlæggende pointe om politikeres manglende historiske indsigt.Men;”hvis hendes udsagn om officielle helligdage skal tages alvorligt mener hun åbenbart at det er muligt politisk eller religiøst at diktere et lands kultur “Mener du da ikke at vi har officielle helligdage her til lands ? Jeg forstår ikke hvorfor det ikke skal tages alvorligt – de fremgår da ganske tydeligt af min kalender, og mig bekendt følger hele den offentlige sektor og som regel også den private da disse helligdage. Og det er da i den grad muligt politisk og religiøst at diktere et lands kultur. Hvad planet lever du på siden du kan sige andet ?Det er muligt at man ikke helt ned i mindste detalje kan diktere alle aspekter af “kulturen” men en ret stor del kan man da påvirke, og det er da ihvertfald politisk muligt at diktere en klar retning og ændre ved store dele af kulturen.Og hvad angår den mere generelle debat om flerkulturel vs. monokulturel, bunder den så ikke bare for 117. gang i at vi ikke har klare definitioner af hvad folk mener når de bruger begreberne, ligesom når folk diskuterer integration vs. assimilering eller aktuelt “antimuslim” – hvad betyder begrebet.Mchangama har f.eks. på et tidspunkt haft en glimrende post herinde om to slags multikulturalisme – og for de fleste af os afhænger vores holdning til multikultur/flerkulturelt ganske meget af hvad der forstås ved ordet. Og i forlængelse af denne uenighed om hvad begrebet dækker over, mon vi så ikke også skal undlade at gøre Kjær dummere end hun er. Jeg er ret overbevidst om at hun er fuldt ud klar over at der findes både Moskeer og meget andet her til lands. Men det ændrer ikke på at der er en kernekultur som har været altdominerende siden ruder konge var knægt…..

    Svar
  3. Niels Westy

    superman skrev:”Mener du da ikke at vi har officielle helligdage her til lands ?Jeg forstår ikke hvorfor det ikke skal tages alvorligt – de fremgår da ganske tydeligt af min kalender, og mig bekendt følger hele den offentlige sektor og som regel også den private da disse helligdage.Og det er da i den grad muligt politisk og religiøst at diktere et lands kultur.Hvad planet lever du på siden du kan sige andet ?Det er muligt at man ikke helt ned i mindste detalje kan diktere alle aspekter af “kulturen” men en ret stor del kan man da påvirke, og det er da ihvertfald politisk muligt at diktere en klar retning og ændre ved store dele af kulturen.”Jo, vi har officielle helligdage. Hvad jeg skriver er, at man ikke kan diktere en kultur, men selvfølgelig kan man påvirke den – men ikke i en på forhånd predefineret retning med et givent resultat.Et godt eksempel er jo det tidligere Sovjetunion, hvor man indførte sicialistiske helligdage, og afskaffede de religiøse af slagsen. De 70 år med kommunisme kan bestemt ikke siges at være gået sporløst hen over borgerne. Således har bl.a. en anden punditokrat, Christian Bjørnskov, påvist at der er en klar sammenhæng mellem f.eks. tillid og tilfredshed og hvorvidt man har haft et socialistisk styre, det er en af de mest ødelæggende regimer for tillid og tilfredshed i en befolkning.Men det er jo ikke helligdagene der har formet dansk kultur. Der er næppe heller mange der i dag ser helligdagene som meget andet end fridage og en undskyldning til lidt festlig samvær og god mad.Men fordi man afskaffede eller aldrig havde indført officielle helligdage, havde det næppe ændret hvordan Danmark ser u i dag eller i morgen.Derudover er jeg fuldstændig enig med dig i at der er tale om en af disse håbløse diskussioner, hvor man til tider betvivler hvad de enkelte debatører egentlig mener med ordene multikulturel og monokulturel. Som jeg læser Henriette Kjær definerer hun det ud fra ydre religiøse symboler.Hvad angår hvorvidt jeg gør Henriette Kjær eller Charlotte Antonsen for den sags skyld dummere end de er, så vil jeg blot indskyde, at uvidenhed vel ikke er det samme som at være dum. Jeg skal ikke udtale mig om de to damers intelligens, men gør det gerne om deres mangel på viden. Selv om deres udtalelser selvfølgelig kan dække over, at de blot siger det der kan bruges i øjeblikkets debat – det er jo ikke helt usandsynligt. Men det synes jeg i så tilfælde er væsentligt værre. Det indebærer enten at de taler mod bedrevidende (lyver) eller reelt er revnende ligeglade med historiske fakta – og det finder jeg egentlig er lige så slemt, men nok ikke usædvanligt i politik, uanset politisk tilhørsforhold.

    Svar
  4. Niclas

    Punditokraterne må vel til at lave deres egen politikerwiki til at vejlede folk inden for politikernes vildfarelser.Hep!

    Svar
  5. Helene

    #4 Fortrolige med dansk kultur og forståelse for andre kulturer. Skulle denne forskel virkelig være udslagsgivende? Så er vi vidst nede i petitesser!Det er ikke staten, men folk, der skaber et multikulturelt samfund!

    Svar
  6. Bielefeld

    Det er kun staten, der kan fastslå, om et land er, eller bør være, flerkulturelt, i dette tilfælde den danske. Og den danske stat har besluttet, at Danmark _ikke_ er et flerkulturelt land. Således fremgår det af folkeskolelovens § 1 stk. 3 at “[f]olkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur…”. Hvis staten vitterlig havde ønsket, at Danmark skulle være flerkulturelt, havde der stået i denne paragraf, at eleverne skulle gøres fortrolige med multikultur. “Andre kulturer”, står der endvidere, skal eleverne blot udvise “forståelse for”. Og det er jo en ganske anden snak. Det danske samfund bliver med andre ord ikke flerkulturelt af, at der findes danske statsborgere med anden kulturel eller religiøs baggrund. Når De Radikale og andre progressive derfor påstår, at de går fuldt og helt ind for, at Danmark skal være multikulturelt, så tro dem ikke på deres ord, thi de var arkitekterne bag folkeskolens formålsparagraf. Konklusion? Henriette Kjær har for en gangs skyld ret.

    Svar
  7. Niels Christensen

    Måske en af de begavede punditokrater ved lejlighed kan hjælpe med at definere hvad der bestemmer om et samfund er multukulturelt.Begrebet bliver utrolig ofte anvendt, men nogle gange bliver man i tvivl om man har gjort sig klart hvad der ligger bag.

    Svar

Leave a Reply to CCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.