Obama – dårligt nyt for verden

I de danske MSM såvel som ud over Europa hyldes Barack Obama nærmest dagligt. Og ja, han er inspirerende – måske mest hvis man falder for den særligt følelsesladede amerikanske stil, som godt kan støde nordeuropæere lidt fra sig – men hvis man skal vurdere ham som fremtidig amerikansk præsident, kan man vel næppe undgå at se på hans konkrete politik. Når man sidder i jobbet er fine taler knap så vigtige, eller som amerikanerne siger: Actions speak louder than words!

På dén front er der knap så meget at begejstres over, som min med-punditokrat Niels Westy har skrevet om tidligere (læs her). I særlig grad burde Obamas holdninger på det handelspolitiske område få alarmklokkerne til at ringe hos de fleste danskere. Han har de seneste måneder for eksempel bragt den påstand til torvs, at NAFTA – det amerikanske frihandelsområde mellem Canada, USA og Mexico – har kostet amerikanske arbejdspladser og altså hævet USA’s arbejdsløshed, og at man burde genforhandle aftalen. Hilary Clinton er trukket i samme populistiske retning og mener åbenbart det samme som Obama, nemlig at man burde lægge de internationale handelsforhandlinger i f.eks. WTO på is. Og selvom man skal passe på med at lægge for meget i det, kan udtalelser fra Obama som ” Folk vil ikke ha en billigere t-shirt, hvis de samtidig mister deres job” næppe misforstås, ligesom de meget væsentlige forskelle på kandidaterne heller ikke kan (læs f.eks. Keith Poole og kollegers analyse her).

Min gode kollega, professor Philipp Schröder, udtalte således til Nyhedsavisen forleden, at ” Hvis Hillary og Obama følger deres udtalelser til punkt og prikke, så er det relativt farligt for verdensøkonomien. Hvis USA først begynder at indføre handelsbarrierer, kan det brede sig til resten af verden. Og hvis verden generelt begynder at bremse frihandelen vil det være katastrofalt.” Jeg kunne ikke være mere enig, og helt særligt på nuværende tidspunkt.

Siden efteråret 2001 har 150 af verdens lande forhandlet i WTO om at nedbringe toldbarrierer og andre forhindringer for international handel, såsom subsidier og i helt særlig grad landbrugsstøtte.  I de forhandlinger har USA været en langt større hjælp for verdens fattige lande, der i udpræget grad ønsker mere frihandel – ikke underligt med tanke på at lettere adgang til verdens rige markeder er nærmest uendeligt mere effektivt i at bekæmpe fattigdom en alverdens ulandshjælp eller regeringsprogrammer – mens EU har været en skræmmende effektiv stopklods for forhandlingerne (læs f.eks. her). WTO-forhandlingerne har haltet lige siden, og mens selv traditionelt protektionistiske lande som Brasilien og Indien har foreslået store indrømmelser fra egen side for at få bragt OECD-landenes handelsbarrierer og landbrugsstøtte ned, har EU i historisk grad fedtspillet og forsøgt at bringe forslag med en reel nuleffekt til bords.

Hvis man får en amerikansk præsident med tilsvarende protektionistiske ideer, vil USA’s forhandlingsposition, der allerede nu er under angreb fra amerikansk landbrugs særinteresser, støttet af et demokratisk parti der skrider mod venstre, svækkes yderligere. Og dermed bliver udsigterne til at få et friere internationalt handelssystem, og dermed mere fart på den globale fattigdomsbekæmpelse, endnu ringere. Er man for en friere verdenshandel, bekymret for de fattige landes tilstand, eller blot nervøs for hvad en stærkt populistisk præsident kan gøre af skade i det Hvide Hus, er der kun en ting at gøre: Root for McCain.

11 thoughts on “Obama – dårligt nyt for verden

  1. Nina

    Liberale værdier handler også om andet end handelsbarrierer! Det er simpelthen imod min religiøse og politiske overbevisning at støtte en mand, der er modstander af fri abort…

    Svar
  2. Thomas

    Alle kandidaterne er kommet med nogle tossede idéer. I det mindste var Obama smart nok til at forstå konsekvenserne af højere skat på olievirksomheder.

    Svar
  3. Niels

    Til Nina:3 spørgsmål:Hvilken religion dikterer fri abort? har du overhovedet læst Christians indlæg? og mener du at amerikanske kvinders afgang til abort er vigtigere for resten af verden end bekæmpelsen af verdens fattigdom?Både Vi, men ikke mindst verdens fattige, kan kun håbe, at Obamas forhold til handelsrestriktioner og mulighed for at fremme det han siger er på niveau med de seneste 3 republikanske præsidenters forhold til abort og mulighed for at ændre på status quo.

    Svar
  4. The Citizen

    Nej, så hellere 4-8 års yderligere uhæmmet amerikansk militarisme uden hverken økonomisk eller demografisk dækning derhjemme, skattelettelser til de absolut allerrigeste samt et fortsat buldrende ude af kontrol underskud på statsfinanserne.Det ved man da, hvad er, og det har *host* hidtil været rigtig godt for USA. Om det så er godt for verden er nok diskutabelt.Derudover vil jeg såmænd godt tilslutte mig kritikken af Obamas NAFTA-stunt. Idet jeg ærlig talt ikke kan forestille mig andet, end at det er varm luft og spil for galleriet.

    Svar
  5. C

    @ Bjørnskov og MaritnDu kan ikke på den ene side skrive: “Og dermed bliver udsigterne til at få et friere internationalt handelssystem, og dermed mere fart på den globale fattigdomsbekæmpelse, endnu ringere. Er man for en friere verdenshandel, bekymret for de fattige landes tilstand, eller blot nervøs for hvad en stærkt populistisk præsident kan gøre af skade i det Hvide Hus, er der kun en ting at gøre: Root for McCain.”Og så samtidig anføre det forhold at Obama vil skabe gode arbejdsforhold i fattige lande som et problem. Nu kan man faktisk godt have frihandel OG gode arbejdsforhold på samme tid! Jovist, skal frihandel bruges til at skabe vækst, men det skal jo ikke være på bekostning af – som du selv skrev – “de fattige landes tilstand”, hvorunder naturligvis må henregnes bare humane arbejdsforhold. At fagforeningerne er glade for hans forslag, kan jo også være fordi de – med rette – er trætte af at skulle konkurere på ulige vilkår. Hvis du tvivler herpå, kan jeg anbefale en lille rundrejse i Ohio og Pennsylvania’s “Rust Belt”. Dér skriger de ikke på protektionisme, men snarer på “A fair shake”.Så joh, man kan godt læse Obamas program på en anden måde. F.eks. loyalt.

    Svar
  6. JR

    C: “Så joh, man kan godt læse Obamas program på en anden måde. F.eks. loyalt.”…eller man kan se på hvordan han rent faktisk har stemt:http://nj.nationaljournal.com/voteratings/For nu at løfte sløret en smule kan jeg sige, at ovenstående link er en artikel om resultaterne af en statistisk analyse (principal komponent analyse) af senatorernes stemmeafgivelse i 2007 (der er et link til metoden). Resultatet er, at Obama er den mest venstreorienterede af alle senatorer.

    Svar
  7. Martin Rannje

    Ææh C, måske har jeg misforstået dit indlæg, men så vidt jeg kan se kritiserer du først Bjørnskovs analyse og derpå fremdrager du et langt citat der understreger hans pointe? Hele retorikken i netop den del af Obamas valgprogram stinker jo langt væk af anti-free-trade. Ret skal være ret, der er kun tale om et valgprogram (som Bjørnskov også skriver), og når alt kommer til alt er der grænser for hvor langt Obama kan gå i den retning (han har eksempelvis en del økonomiske rådgivere som vil protestere, som andre kommentatorer også har pointeret). Men det er jo desværre ens valgprogram som man bliver valgt på, i højere grad end det er folks evner til at gætte på hvad man “i virkeligheden” vil gøre, og ret beset kunne man jo bare sige det samme om meget af den McCain national sikkerheds-retorik, som ellers også er ret upopulær blandt venstrefløjsvælgere. Desuden betyder retorik noget – hvis en populær ledertype som Obama låner troværdighed til nationalistiske anti-frihandels-synspunkter, er det også en slags blåstempling af dem blandt hans vælgere.Mvh

    Svar
  8. Christian Bjørnskov

    @C: Jeg er helt enig med Martin Rannje i at dit pluk fra Obamas kampagneside faktisk understreger min pointe. Det noteres at “He will use trade agreements to spread good labor and environmental standards around the world and stand firm against agreements like the Central American Free Trade Agreement that fail to live up to those important benchmarks.” Med andre ord – og jeg kan ikke se hvordan man kan læse det på andre måder – er Obamas mål at få arbejds- og miljøstandarder ind som kvalificerende mål. Ulandene er_kraftigt_imod det i WTO-forhandlinger, ligesom de er det i regionale aftaler. De ved udmærket, at det betyder en overvæltning af omkostninger på deres producenter. Og det er som bekendt helt ligegyldigt om man sænker tolden, hvis man samtidigt hæver produktionsomkostningerne med samme margin! Det er præcist det der vil ske med Obamas forslag, hvilket er grunden til at de traditionelle fagforeninger i manufacturing er så glade for hans forslag – de ved godt at det er skjult protektionisme.

    Svar
  9. C

    Det er sjovt at læse Bjørnskovs forsøg på at gøre sig klog på amerikansk politik.Frihandel blev lige som så mange andre ting berørt under en meget hed valgkamp – hvilket den i Ohio og Pennsylvania mellem Obama og Hillary var (to stater, der uden det mindste tvivl har tabt på frihandel), og hvor udtalelserne om NAFTA faldt. Som The Citizen også korrekt noterer var disse udtalelser helt klart mere politisk posering end reel policy. Og endelig sagde Obama kun, at han ville genforhandle aftalerne, hvilket kun hvis man har en specifik anti-Obama dagsorden, kan ses som en forkastelse af frihandel som koncept. Men denne pointe blev jo allerede refereret i den artikel fra Nyhedsavisen du selv citerer, men det er jo sjovere helt at se bort fra data, der underminerer ens forudfattede holdninger ikk´? :)Så om igen Bjørnskov. Næste gang du vil lege politisk ekspert, så prøv at grave lidt dybere. Må jeg anbefale et sving forbi kandidatens hjemmeside (http://www.barackobama.com/issues/economy/#trade), hvor du finde de mest fantastiske oplysninger herunder:TradeObama believes that trade with foreign nations should strengthen the American economy and create more American jobs. He will stand firm against agreements that undermine our economic security. * Fight for Fair Trade: Obama will fight for a trade policy that opens up foreign markets to support good American jobs. He will use trade agreements to spread good labor and environmental standards around the world and stand firm against agreements like the Central American Free Trade Agreement that fail to live up to those important benchmarks. Obama will also pressure the World Trade Organization to enforce trade agreements and stop countries from continuing unfair government subsidies to foreign exporters and nontariff barriers on U.S. exports. * Amend the North American Free Trade Agreement: Obama believes that NAFTA and its potential were oversold to the American people. Obama will work with the leaders of Canada and Mexico to fix NAFTA so that it works for American workers. * Improve Transition Assistance: To help all workers adapt to a rapidly changing economy, Obama would update the existing system of Trade Adjustment Assistance by extending it to service industries, creating flexible education accounts to help workers retrain, and providing retraining assistance for workers in sectors of the economy vulnerable to dislocation before they lose their jobs.

    Svar
  10. Nina

    @ Niels’ 3 spørgsmål:1. Min2. Ja3. Ja, jeg mener retten til at bestemme over ens egen krop hører til meget højt oppe på ranglisten

    Svar

Leave a Reply to NielsCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.