Den socialistiske barnepigestat

Nogle gange støder begivenheder sammen i særlige mønstre. Det skete for mig denne weekend, ovenpå den begivenhed det var at høre sundhedsministerens mildt sagt uliberale forslag om at lægge ekstra afgifter på tobak og alkohol, med udsigt til at vi også får ekstra skat på sukker- og fedtrige fødevarer. Begivenhed nummer to, hvis man kan kalde det en begivenhed, var at jeg blev færdig med at forberede mig til denne uges Liberty Fund workshop, som min ven og kollega Niclas Berggren står for på Ratio Instituttet i Stockholm. Forberedelsen bestod som altid hos denne fond i at læse og tænke over cirka 300 sider videnskabelige tekster omkring et bestemt emne. Og til denne gang omfattede de Nobelprisvinderen James Buchanans højaktuelle ’Afraid to be Free: Dependency as Desideratum”, som blev publiceret i Public Choice i 2005. Begivenhed nummer tre var søndagens interview med standup-komikeren Anders Matthesen – også kaldet Anden – i Berlingske Tidende.

Buchanan beskæftiger sig i artiklen med socialisme i bred forstand, og hvorfor i det mindste nogle af dens manifestationer synes at have overlevet østblokkens fald i bedste velgående. Han introducerer tre former for socialisme: ’Managerial socialism’, dvs. statslig planlægning af produktion osv., ’distributionist socialism’, hvilket er snigende tæt på velfærdsstatens grundidé om at man må imødegå den indkomstfordeling som et frit marked genererer, og en sidste manifestation, som han kalder ’parental socialism’. Som jeg skal komme tilbage til nedenfor, er det netop dén type socialisme som sundhedsministeren er stærk fortaler for, og som Anders Matthesen er så voldsomt imod.

Men først og fremmest må man understrege, at selvom Buchanan ligesom en række amerikanske kommentatorer (f.eks. Radley Balko fra the Cato Institute her) vurderer, at den traditionelle socialisme – managerial socialism – i form af statslig planlægning af økonomi og andet, er stendød, gælder dette ikke i Danmark. Som jeg f.eks. understregede for næsten tre år siden i en kronik i Berlingske (læs her), er regeringens forskningspolitik næsten skræmmende perfekt sovjet-kommunistisk i sin idé og udførsel.

For det andet lever omfordelingssocialisme i bedste velgående, ikke mindst i Danmark hvor en nominelt borgerligt-liberal regering forsvarer et gigantisk omfordelingssystem, og slår hårdt ned på dissidenter i egne rækker – spørg bare Eva Kjær Hansen eller Kristian Jensen. At omfordelingen stadig eksisterer, er måske mindre underligt. Directors Lov siger f.eks. at ethvert forslag, der omfordeler til den midterste vælger og hendes nærmeste, til enhver tid vil vinde en demokratisk afstemning, og at man derfor vil se stigende omfordeling til middelklassen i takt med en økonomisk-demokratisk udvikling. Dét billede passer i skræmmende grad på den danske virkelighed de sidste 40 år. Buchanan understøtter sådan set blot dette billede ved at pege på, at dette system i bemærkelsesværdig grad er blevet overtaget af tidligere socialister og kommunister. Som han skriver. ”the advocates of centrally managed economies moved with surprising alacrity to align themselves with the welfare state – social democrats”.Men det nye er den anderledes form for socialisme, der i forklædning af ’omsorg’ og ’fornuftig opførsel’ sniger sig ind i mange rige samfund i disse år. Argumentet bag ideen er ikke, at markedet laver store fejl og man ikke kan stole på det som i ’almindelig’ socialisme, men at folk ikke kan styre sig og ryger mere, spiser mere og mindre sundt, og dyrker mindre motion end de egentlig har lyst til. Som Buchanan foreslår er liberalismens marketingsproblem. ”They have failed to emphasize sufficiently, and to examine the implications of, the fact that liberty carries with it responsibility. And it seems evident that many persons do not want to shoulder the final responsibility for their own actions. Many are, indeed, afraid to be free”.

Om det vitterligt er sådan, skal jeg ikke gore mig klog på, men selve grundideen virker som en Ganske god forklaring på mange danske politikeres forslag om stærke begrænsninger i folks personlige frihed. Om tilstrækkeligt mange mennesker er decideret bange for at få det ansvar, der følger med liberal frihed, er jeg ikke overbevist om. Som en kommentar på the Political Scientists indlæg foreslår, er det ikke indlysende, at befolkningen søger den type indskrænkninger – men hvis politikerne ligefrem tilbyder at en barnepigestat overtager det besværlige, personlige ansvar, er det vel rationelt nok for mange mennesker at sige ja tak? En anden forklaringsmodel, der også kunne give mening, er at de fleste mennesker ønsker udbredt frihed for dem selv – men ikke for andre mennesker med andre vaner og laster.

Hvis det er en rimeligt præcis beskrivelse, vil det på samme måde forklare den snigende indskrænkning af danskernes frihed, når staten begynder at blande sig i, hvad vi spiser, ryger, hvor meget vi løber eller svømmer, eller hvad vi i øvrigt gør i vores egne, helt private liv. Og hvis der er én ting, der er soleklar i de seneste års lykkeforskning er, at folk rent faktisk lægger væsentlig vægt på en udbredt personlig frihed – den barnepigestatens socialisme gør små indhug i hver dag. Det er den samlede effekt af de sidste mange års indhug, der får Anders Matthesen til at konkludere, at ”Det er som at leve i et åbent fængsel. Man må gå ned ad gaden, og man må gå hjem, og man må passe sit arbejde – og så må man i øvrigt ikke stille sin cykel op ad nogen som helst vinduer nogen steder”.

24 thoughts on “Den socialistiske barnepigestat

  1. nai

    @nexø/BjørnskovJeg har købt præcist samme argument, og har faktisk jævnligt brugt denne pointe som argumentation for hvorfor borgerlige/liberale har brug for en Foucaultsk mistænksomhed overfor netop sociale teknologier, som udadtil synes fornuftige.Uanset om Ove K Pedersen er gammel marxist er det da en korrekt observation at man fra politisk hold ikke længere kun bruger argumentet om at begrænse træk på det offentlige sygehusvæsen men i stedet opgør hvor mange mio. kr. tabt velfærd den danske stat går glip af pga. stress, rygning osv.osv.Jeg tror også at Nexøs argument om at koblingen mellem kollektivisme og økonomisk effektivitet et øjeblik har lukket munden på mange borgerlige, som ikke har anerkendt rækkevidden at de begrænsninger i friheden som den kooperatistisk model medfører.Det er så meget muligt at det på sigt fører til faldende produktion, men sådan er der så meget der på kort sigt fører til forøget produktion med deraf følgende succes men på lang sigt udhuler produktionsgrundlaget. I 50erne var der vel heller ikke mange som troede på dem der forudsagde østblokken økonomiske undergang…/Nicolai

    Svar
  2. nexø

    @BjørnskovJeg tror nu ikke, Ove K. Pedersen er begejstret for statslig indblanding. Han undersøger dens rationaler, det er noget andet. Og så kan jeg ikke se, hvad hans tidligere holdninger har at gøre her. Medmindre du nyder ad hominem argumenter?Man kan jo altid mene, at velfærdsstaten undergraver “folks moral” og ønske sig et samfund, hvor der er mere pisk og mindre gulerod. Og så i øvrigt påstå, at al vores velfærd engang i fremtiden vil give os problemer. Det sagde Henning Fonsmark også i 1990: Den økonomiske katastrofe lurer lige om hjørnet. Sådan gik det som bekendt ikke, bl. a. fordi velfærdsstaten ændrede sig.Er det øvrigt din påstand, at vi IKKE har haft 15 gode økonomiske år? At vi ikke har klaret os bedre end gennemsnittet i Europa – og gjort det uden at ødelægge de statslige finanser, sådan som man har gjort i USA? Set fra en lægmands perspektiv giver den påstand ikke meget mening; hvad angår fremtiden, så er den som bekendt svær at spå om.Under alle omstændigheder så er det mærkeligt og sigende, at du straks vender tilbage til spørgsmålet om velstand. Det er som om, det er meget vigtigt at vise, at frihed SELVFØLGELIG fører til velstand. Min pointe var en anden, nemlig følgende: hvis argumentet for individuel frihed er, at den gør os rige, så står man overordentligt dårligt, det øjeblik man er blevet rig, mens sociale adfærdsregler i stigende grad underlægges statslig kontrol (sådan som det i mine øjne er sket i Danmark de sidste femten år). Især når kontrollen legitimeres gennem henvisninger til økonomisk produktivitet.Hvis individuel frihed er et politisk mål, så argumenter for dét, uanset hvilke nationaløkonomiske konsekvenser, det så har. Eller vær ærlig og sig, at det politiske mål er velstand og produktivitet, og frihed ikke er andet end et middel. Sådan tror jeg det er for nutidens socialteknologer (VKS). Desværre er der alt for få borgerlige, der siger fra overfor dem.

    Svar
  3. LuckyLibertas

    Det er lige netop DET, at så mange, præcis som lemmingerne, styrter afsted, uden individuel analytisk evne, som er det uhyggelige problem. Det kollektive selvmord er efterhånden en realitet; hvor mange lever intenst, selvstændigt og med respekt for andres valg idag. “Det med pengene – statens tyveri -” er efterhånden sekundært, og symbolet på ufriheden, som nu er cementeret, som selvfølgelighed, i stort set alle forhold. Dagens forældre er i stor stil opdragede i statsanstalter, med enorm mangel på den fornødne tidlige accept og kærlighed. Mange har følgeligen ikke det selvværd der skal til for at turde vælge og tage ansvar.Frihed og angst er dybt forbundne. Frihed er eksplosion. Mennesker som er berøvet sin individualitet de første 3 år er overmandede af angsten fra start.Vi burde forbyde vuggestuer lige på stedet.

    Svar
  4. The Citizen

    Men hvis vores personlige frihed bliver indskrænket voldsomt, fordi den store gode stat tilbyder, at vi til gengæld vil blive fri for at blive slået ihjel af de væmmelige tæoister, så er det okay, eller??Det er i hvert fald den konklusion, man forbavsende hurtigt kan nå, når man ser, hvad danske borgerlige skriver om i denne boldgade – kritikken af diverse total-Orwellske tiltag eksisterer i det store og hele ikke udover blandt de erklærede liberailster, som er så få, at ingen gider lytte til dem endsige tage dem alvorligt.Hvorfor?

    Svar
  5. JC

    @ Jakob og BjørnskovHvis det afgørende er, at forbuddet mod rygning er en regulering af, hvad der foretages på privat ejet område, så kunne man med samme argument hævde, at- erstatningregler ikke skal gælde på privat grund (man må sgu tåle risikoen for at rutsjebanen går i stykker, hvis man vil i Tivoli),- arbejdsmiljøregler ikke skal gælde i private virksomheder (hvis man ikke kan lide chlordampe kan man jo bare lade være med at arbejde på en kemisk fabrik),- færdselsloven ikke skal gælde på private veje (når du går på min vej er det dit eget problem, hvis jeg kommer til at køre dig ned i en spiritusbrandert),- og vel egentlig også, at en del bestemmelser i straffeloven ikke skulle gælde i folks private hjem (eksempelvis forbuddet mod simpel vold – man kan bare holde sig væk, hvis man ikke kan tåle risikoen for at få et par flade af værten).Min pointe er, at selv i de mest liberale samfund, har man til alle tider accepteret mange indskrænkninger i ejendomsretten, og der er ikke noget principielt ved forbuddet mod rygning, som gør det værre eller mere indgribende end de tusinder af andre forbud og reguleringer, vi lever med.Ideen om ejeren som enerådende “konge” på sin 700 kvm parcel er en illusion.

    Svar
  6. Superman

    I dagens (tirsdag 12/8) udgave af Politiken er der et læserindlæg fra Kjeld Koplev (altså ham den store forfatter og journalist) hvor han er ude med riven efter alle de fæle liberalister og det forfærdelige samfund de ønsker.Det er fabelagtigt morsomt – på den ikke frivillige måde – men samtidig vel et meget godt udtryk på hvor langt ud vi er kommet når veluddannede mennesker kan skrive den slags og organet for den højeste oplysning har den slags som et fremtrædende indlæg på opinionssiderne.Det er svært ikke at betragte det som en konsekvens af de små daglige indhug fra barnepigestatens socialisme.

    Svar
  7. The Citizen

    Nexø … det giver til en hvis grad mening, men også kun til en hvis grad.Derudover har vi kun cikadernes sang tilbage at lune os ved.Igen, hvorfor er det så horribelt, at man forbyder rygning på barer, at man overvejer at sænke momsen på æbler og hæve den (og afgifter) på slik, smøger og sprut, at det kan trække det ene forargede blogindlæg efter det andet … mens alle åbenbart finder det helt i orden, at USA med EUs velvilje kan konfiskere penge, der bliver overført fra her til der, sådan uden videre. Med henvisning til, skulle nogen finde på at spørge, hvor pengene blev af, at man bekæmper tæoister, og så i øvrigt uden nogen forklaring overhovedet, uden nogen som helst form for traditionelle retssikkerhedsgarantier for de implicerede?Jeg forstår det simpelthen ikke …

    Svar
  8. Karl

    Jeg har nu læst indlægget tre gange, og de skræmmende indskrænkninger i den private frihed synes at bestå i at øge prisen på det, man i øvrigt har sin private frihed til at købe og indtage, hvis man vil betale for det. Dette giver så på den ene side anledning til med væmmelse at dissikere det ny hoved, den socialistiske hydra har groet: “Argumentet er at folk ikke kan styre sig og ryger mere, spiser mere og mindre sundt, og dyrker mindre motion end de egentlig har lyst til.” Men på den anden side fortvivler man over de barnlige vælgere, der er bange for ansvar og frihed og derfor forledes til at stemme mod bedre vidende:”men hvis politikerne ligefrem tilbyder at en barnepigestat overtager det besværlige, personlige ansvar, er det vel rationelt nok for mange mennesker at sige ja tak?”Og igen:”At omfordelingen stadig eksisterer, er måske mindre underligt. Directors Lov siger f.eks. at ethvert forslag, der omfordeler til den midterste vælger og hendes nærmeste, til enhver tid vil vinde en demokratisk afstemning”. De rationelle vælgere valger altså på demokratisk vis barnepigestaten. Har de ikke deres frihed til det? Hvad er Hr. Bjørnskovs løsning på dette dilemma, at den personlige frihed til at vælge bærer kimen i sig til personlig ufrihed? Skal vi afskaffe demokratiet og indføre et system, der bedre lærer borgerne værdien af personlig frihed, hvorfor så ikke ikke begynde med at afvænne borgerne alle de fysiske laster, som gør dem bløde, afhængige, ufri? Er dette ikke argumentet, vi bruger, når vi lærer vores børn om forbudte stoffer, at de er vanedannende, slavebindene?Som Hr. Citizen siger, man vælger at forarges over det, man synes er forargeligt, men andet system findes der ikke i forargelsen.

    Svar
  9. niels westy

    Tak til Christian for et godt og tiltrængt indlæg – er helt enig.Et glimrende eksempel på anscvarsforflygtigelse findes i dagens TV-avis kl. 18.30, hvor forbrugerrådet vil give netfirmaer ansvaret for at børn bruger overtakserede sms’er til at betale til hjemmesider. En mor udtaler, at hun var meget overrasket og forarget over at hendes barn kunne købe virtuelle møbler på et onlinespil – hvad havde hun forestillet sig? Personligt ville jeg nok skamme mig over at være så lidt optaget af mit eget barns laden og gøren, men nej, det var nogle andres ansvar. Og den slags eksempler kan der nævnes et hav af, som den overvægtige bedstemor, der mente at det var for dårligt at hverken Bakken eller Tivoli ville indrette deres rutchebane, så hun kunne prøve det sammen med sit barnebarn. det ville måske være lidt mere rimeligt at hun tabte sig?Man kan jo overveje om der bliver færre eller flere af ovennævnte typer i takt med at staten overtager mere og mere af det, der vel retteligt er vores eget ansvar.Man kan også overveje hvad der sker med antallet af ægtepar der synes de har brug for parterapi, hvis det vanvittige forsøg som den borgerlige regering har gennemført, hvor ægtepar i krise for 300 kroner kunne få en omgang terapi, der normalt koster 10-15.000 (gæt selv hvem der betalte differencen).Ovenstående skrevet af en overvægtig ryger, der uden dårlig samvittighed sætter pris på rødvin til maden, men til gengæld heller ikke har tænkt sig at skyde skylden for evt. medfølgende livsstilssygdomme på andre. Til gengæld – at man her i landet har indrettet sig således, at der ingen sammenhæng er mellem forbrug og betaling til sundhedsvæsnet tager jeg ikke ansvaret for – det var ikke min ide.

    Svar
  10. nexø

    @CitizenMit indtryk er, at en række borgerlige – selvfølgelig ikke alle – først og fremmest forstår frihed som økonomisk frihed. Og derudover ønsker økonomisk frihed, fordi de ser den som en betingelse for økonomisk velstand. Det er i al fald et argument, man ofte møder her på bloggen.Men den nye børnehavestat er faktisk økonomisk effektiv. De fleste af dens indgreb er jo motiveret i ønsket om at gøre befolkningen mere produktiv. Uanset, hvem der så skal betale for behandlingen, så er man ikke produktiv, hvis man f. eks. har lungekræft, fordi man har røget. Helt galt er det selvfølgelig, hvis fælleskassen så også skal betale for operationerne.Personligt køber jeg det argument, som bl. a. Ove K. Pedersen (professor på CBS) er kommet med, nemlig at den danske velfærdsstat har omdannet sig til en konkurrencestat, hvor staten ser det som sin opgave at optimere befolkningens produktivitet – og dermed nationens globale konkurrenceevne. De nye socialteknologer – og det er både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative -føler så, at det er legitimt at gribe ret langt ind i vores privatliv for at optimere os. Det indgreb går ganske vist direkte imod en bestemt, borgerlig grundantagelse, nemlig at individuel frihed og økonomisk velstand går hånd i hånd, men viser måske især, at samme antagelse er forkert.Det er en ny form for kooperatisme; siden halvfemserne har den sikret Danmark en bemærkelsesværdig økonomisk succes. Hvilket på sin side forklarer en række borgerliges – igen, ikke alles – mærkværdige tavshed.Giver det menig?

    Svar
  11. US

    Det mest paradoksale er i mine øjne det forhold, at der for mange synes netop at være noget lidt barnligt over det at være liberalist. Vi brokker os, ligesom forurettede børn, over hvordan vores frihed indskrænkes, selvom det da står klart for de fleste andre, når velmenende offentligt ansatte giver udtryk for, at ‘vi’ bare ikke kan håndtere friheden. En del af det skyldes vel nok den måde de ‘økonomisk liberale’ kommunikerer og brokker sig over skatterne, men det kan ikke være hele forklaringen. At man er tilfreds med stadig at gå i børnehave som midaldrende, gør da ikke én mere voksen end en liberalist, der lufter sin utilfredshed med, at hun stadig ikke har fået lov til at starte i 1. klasse – det må også den tilfredse midaldrende da kunne se, eller?—Karl spørger:”Skal vi afskaffe demokratiet og indføre et system, der bedre lærer borgerne værdien af personlig frihed, hvorfor så ikke ikke begynde med at afvænne borgerne alle de fysiske laster, som gør dem bløde, afhængige, ufri?”Det lader sig ikke gøre, og paradoksalt nok lader folk ikke til at blive mere frie af, at man forbyder dem at gøre bestemte ting. Der vil altid være nye ‘laster’ at finde. Frivilligt arbejde i ældreplejen som besøgsven? Ægteskab? Børn? Alle disse ting gør folk ‘bløde, afhængige, ufri’. Skal de også forbydes?Mht. at afskaffe demokratiet, så er det nok ikke løsningen, og mig bekendt er ingen af punditokraterne i øvrigt anarkokapitalister. Prøv igen. Derimod tror jeg godt du kan finde en del liberalister, som ville støtte op om en _begrænsning_ af demokratiet, eksempelvis vha. en stærkere forfatning, der er lidt klarere på, hvad staten skal holde nallerne fra. At begrænse den ‘frihed’ nogle individer har til at diktere, hvordan andre mennesker skal leve deres liv, konstituerer ikke så vidt jeg kan se et nettotab for friheden. Tværtimod.

    Svar
  12. The Citizen

    US: Jo, vi er helt enige. En forfatning skal holdes så snæver som muligt, og den skal i så høj grad som muligt værne borgerne for overgreb fra staten. Ikke sådan at forfatning skal definere, hvad staten IKKE må og alt andet derfor er tilladt, tværtimod.Forfatningen skal meget, meget tydeligt afgrænse statens opgaver, og alt andet skal staten bare holde snitterne fra.Og forklar mig så igen, hvorfor der endnu ikke er nogen, der har kunne give en rimelig forklaring på, hvorfor den samlede forsamling af borgerlige liberalister overhovedet ikke protesterer over, at den moderne borgerlighed i den grad er ved at definere en stat, der kan tillade sig så godt som alt, der kan reducere os til statister i en genindspilning af 1984?Der lyder ikke et pip, ikke et eneste. Mere overvågning, mere kontrol, mere stat, der blander sig i alting.

    Svar
  13. Christian Bjørnskov

    @nexø: jeg køber ikke dit argument om at den danske model er økonomisk effektiv. Svenskeren Assar Lindbeck har netop argumenteret for, at den skandinaviske velfærdsstatsmodel rummer kimen til sin egen ødelæggelse, fordi den langsomt, men systematisk, undergraver befolkningens arbejdsnormer. Og det synes konsistent med hvor lidt, danskerne rent faktisk arbejder i forhold til de fleste andre folk, der måtte menes at have en form for weberiansk/protestantisk arbejdsmoral. Den statslige indblanding, som den tidligere marxist Ove K. Pedersen er så begejstret for, er også på langt sigt ganske undergravende – se blot kronikken der linkes til ovenfor og hold udkig efter næste uges Weekendavis. Sidst, mht. din påstand om Danmarks ‘succes’ er det vel værd at tage et kig åp det nye notat fra Cepos om dén sag: http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Velstand_i_OECD_-_DK_paa_vej_mod_midterplacering.pdfVi klarer os_ikke_særligt godt, og slet ikke specielt godt ifht. hvad vores resourcer iøvrigt burde indikere.

    Svar
  14. JC

    Hvad er det, som gør visse liberalister så sure på rygeloven?Der er forskel på at ryge og på at tygge skrå. Tygger du skrå, så er det primært dig selv, du generer. Ryger du, er det forbundet med massive eksternaliteter:- Omgivelsernes bliver generet af røgen- Omgivelserne bliver syge af den passive rygning- Omgivelserne skal betale behandlingen af de passive rygeres sygdomme- Omgivelserne skal bekoste behandlingen af rygernes selvpåførte sygdommeFor min skyld må folk gøre, hvad de vil, når blot det ikke generer andre væsentligt, men det gør rygning i den grad.

    Svar
  15. Jakob

    @ JCArgumenterne har været oppe og vende på denne blog mange gange før, men lad os da tage dem igen:Hvis “omgivelserne” er din ejendom, er det også dit valg hvorvidt du vil have rygning der. Barer, Caféer, Restauranter, you-name-it er privat ejendom og derfor må det også være ejerens valg hvorvidt han/hun vil tillade rygning. Årsagen til at mange glemmer dette er vel at begrebet offentligt område er blevet udvidet til at omfatte snart-sagt alt.Din sidste indvending ang. omgivelsernes økonomiske omkostninger ved rygerens selvpåførte skade er heller ikke gangbar blandt liberale. Blot fordi staten har pålagt ansvaret for din opførsel på skatteyderne, bliver statens indskrænkning af din frihed ikke retfærdiggjort, da du ikke selv har “tegnet kontrakt” med skatteyderne. – Derfor er _rigtige_ liberalister sure på rygeloven.

    Svar
  16. Christian Bjørnskov

    @JC: Det, der gør ‘os’ sure, er at den ikke blot lovgiver for offentlige steder, men også for private steder. Cafeer, restauranter osv. er_ikke_offentlige, men private forretninger, der udbyder bestemte varer. Derfor ser jeg rygeloven som et brud på den almindelige private ejendomsret – nok rører den ikke ved retten til ejendommen, men den regulerer ganske hårdhændet, hvad man må gøre med den. Og den ser jo ikke ud til at stoppe der. Flere politikere har været ude med forslag om at forbyde rygning_udenfor_cafeer osv.Se iøvrigt også vores ven Niclas Berggrens indlæg om samme emne og samme artikel her: http://nonicoclolasos.wordpress.com/2008/08/12/manniskors-radsla-for-frihet/

    Svar
  17. Karl

    USJeg gør det lidt kortere, så du kan følge med. Ingen snakkede om at forbyde noget.vi snakkede om problemet med, at vælgerne er bange for friheden og derfor stemmer på ting, der gør dem ufri. Hvad kan der gøres ved det? er din løsning at skrive en forfatning som gør dette umuligt?Så er vi tilbage ved Hr. Citizen’s pointe. Det er landet med den mest roste forfatning i verdenshistorien, hvis regering har fundet på det her med, at vi skal alle være meget bange og opgive den ene forfatningsmæssige garanti efter den anden, for ellers kommer dem der tror på ufrihed og slår os allesammen ihjel eller, endnu mere paradoksalt, konverterer os fra frihedselskere til elskere af en slavereligion. Det er ikke mere end et par dage siden Hr. Westy priste sig lykkelig ved den kendsgerning, at Danmark kom ind under det imperialistiske amerikas interessesfære. Hvilken slags stolthed er det? Hvilken slags frihed for barnepiger er det?

    Svar
  18. Ole Birk Olesen

    Nexø spørger Bjørnskov: “Er det øvrigt din påstand, at vi IKKE har haft 15 gode økonomiske år? At vi ikke har klaret os bedre end gennemsnittet i Europa”?Og det vil jeg da gerne blande mig i med et svar, som kan beses her:http://www.180grader.dk/nyheder/Danmark_taber_terr_n_p_velstandsbarometer.phpCitat fra artiklen:”På trods af faldende ledighed og flere penge mellem hænderne til privatforbrug, dumper Danmark ned af listen over velstand i OECD-landene, målt på BNP pr. indbygger korrigeret for købekraft. Hvor vi på 1996-listen indtog en 7.plads, kan det kun blive til en placering som nummer 11 på listen fa 2006.”Så Nexø, du kan mene, at vi har haft det godt de seneste år, men vi har ikke haft en bedre udvikling end de øvrige OECD-lande. Den har faktisk været dårligere. Og det vil fortsætte, for frem til 2012 vil Danmark have den allerlaveste økonomiske vækst af alle OECD-lande, forudses det.Myten om, at vi lever i den bedste af alle verdener, trives i Danmark og promoveres gennem medierne, så selv belæste folk som du bringes til at tro på den. Men den er altså en myte.

    Svar
  19. The Citizen

    US, fair nok :-)Jeg undrer mig som sagt bare, for ærlig talt; hvis jeg skulle vælge, så tager jeg rygeforbuddet til hver en tid, hvis jeg dermed kan få lov til at handle med kjolefabrikanter i Pakistan, uden at en eller anden anonym bureaukrat i USA skal have lov til at afgøre, om den handel skal gennemføres eller ej.Hvilket så bringer mig videre til et andet i mine øjne underligt synspunkt, nemlig at McCain er så meget bedre end Obama, fordi McCain har sagt, at han går ind for frihandel. Til gengæld vil McCain være garant for, at den slags totalt arbitrær “justits”, som ramte kjolehandlersken fra Maribo, vedblivende vil ramme handlende verden over, og som dermed reelt vil afskrække den vestlige verdens mindre handlende fra at handle med den 3. verdens mindre fabrikanter. Altså vil afskrække den frihandel, der rykker nede på det plan, hvor det er rigtige mennesker, der har glæde af den.Til gengæld vil den tilbageværende frihandel tilgodese frihandel mellem store juridiske enheder, der har personale ansat i bundter til at forhindre, at de bliver ramt. Men McCain er god, Obama er ond, sådan pr. definition.Jeg forstår det ikke, og jeg forlanger ikke, at du skal kunne svare … :-)Og nu vil jeg så lade cikadernes sang tage over. Good night, and good luck.

    Svar
  20. LuckyLibertas

    Det er da utroligt, at ingen herinde forholder sig til det mest grundlæggende af alt, nemlig forudsætningen for frit tænkende; et frit sind!Børn skal opdrages i familierne, hvor den for selvværdet fornødne, accept, respekt og kærlighed, så suverænt bedst gives.0-3 årige, som det meste af de vågne timer, opdrages i statsanstalter, får fra starten af et svækket sind, som ofte vil lade angsten vinde; man skal have et selvværd til at vælge med, ellers bliver man et nemt offer. Selv genetisk set stærke børn knækkes nemt i vores infantilanstalter. Hvor mange “roser” knækker vi ikke hver eneste dag?Man behøver ikke at være økonom, jurist og klinisk psykolog for at forstå dette.Kan I da ikke se, at vi har skabt “Offerfabrikker”, hvor børnene bliver grydeklare til “Taberfabrikken”.

    Svar
  21. US

    @The Citizen:Spørgsmålet, hvorfor ikke flere brokker sig over Fogh m.fl.’s linje, kender jeg ikke svaret på, jeg synes der er rigeligt at brokke sig over, og jeg kan næppe heller siges at være en af de ‘borgerlige liberalister’ (et udtryk jeg nu om dage nærmest kun kan opfatte som et oxymoron, i dag er man enten ‘borgerlig’ og støtter op om regeringen, eller også er man liberal) der ikke brokker sig. Den simple forklaring er, at velfærdsstaten er betydeligt mere populær i befolkningen, end liberalister vil være ved, og frihedstab af den ene eller anden art derfor spiller en betydeligt mindre rolle, end vi synes de ‘burde’ i den offentlige diskurs. Hvis du søger et svar på tavsheden, er det bedste forslag jeg kan give dig vel nok at at spørge dem, der holder vejret i den larmende tavshed vi har i dag, ikke at spørge dem, som råber op. Sidstnævntes gæt vil næppe være meget bedre end dine egne. @Karl:Jeg så en stråmand, og jeg hader stråmænd, derfor min lidt hårde tone, det var på ingen måde min mening at forurene debatmiljøet. ‘Hvad der kan gøres ved det’ er et spørgsmål, som efter min opfattelse som minimum kræver en bog at besvare på fornuftig vis. Selvfølgelig kan forfatningsændringer ikke stå alene, men de vil være et skridt i den rigtige retning, og jeg er desværre af den opfattelse, at uden dem vil der ikke ske nogen ændringer af betydning på langt sigt.Mht. dit sidste afsnit: I sin tid var alternativet til at være under den amerikanske indflydelsessfære at være under den sovjetiske indflydelsessfære. Begge supermagter var ‘imperialistiske’ (begge lande er det stadig, jf. Irak/Afghanistan og Georgien/S.O.) og det var ikke muligt for et land af Danmarks størrelse og beliggenhed at melde sig ud af dette magtspil. Niels Westy’s tilfredshed med, at vi under den kolde krig tilhørte den amerikanske indflydelsessfære, tager jeg som et udtryk for, hvilken af de to blokke han foretrak som den primære interessehaver, givet at man var nødt til at vælge. Det er sjovere at have forældre som giver dig frihed, end det er at have forældre som låser dig inde i en mørk kælder.

    Svar
  22. Jakob

    Beklager at køre en parallele diskussion med resten af kommentarene, men vil lige svare alligevel.@ JCJC skrev:”- erstatningregler ikke skal gælde på privat grund (man må sgu tåle risikoen for at rutsjebanen går i stykker, hvis man vil i Tivoli),- arbejdsmiljøregler ikke skal gælde i private virksomheder (hvis man ikke kan lide chlordampe kan man jo bare lade være med at arbejde på en kemisk fabrik),- færdselsloven ikke skal gælde på private veje (når du går på min vej er det dit eget problem, hvis jeg kommer til at køre dig ned i en spiritusbrandert),- og vel egentlig også, at en del bestemmelser i straffeloven ikke skulle gælde i folks private hjem (eksempelvis forbuddet mod simpel vold – man kan bare holde sig væk, hvis man ikke kan tåle risikoen for at få et par flade af værten).”Lyder fint med mig 😉

    Svar
  23. nimu

    Bjørnskov har et vigtigt point: “At gå efter den midterste vælger”.Det er jo det de “borgerlige” partier og flere af de, der ikke definerer sig som borgerlige, gør.Det er den velstrukturerede middelklasseborger der således sætter dagsordenen.Hun ryger ikke, misbruger ikke alkohol. Hun har sit sociale netværk på plads og i orden. Hun klarer sin hverdag og sender sine børn i privatskole. Eller bor i det mindste et sted hvor Folkeskolen stadig har en acceptabel standard. – Og så “tager hun på job”.Til gengæld for sin civile lydighed overfor den accelererende statslige konfiskation og indblanding, bliver lige præcis hun, hendes familie og dens ligesindede stærkt begunstigede på en række områder. Børnepasning og uddannelse, først og fremmest. Det er skruet sammen så det næsten enestående godt svarer til den selvsikre og ambitiøse (nye) middelklasses behov.Man kunne frists til den tanke, at vi med sindsro ser på Folkeskolens degeneration og manglende evne til at indgive kundskaber, fordi det jo ikke rammer VORE børn? Men vi har en forbavsende blindhed for at de sidste, som Fanden tager, i al fremtid skal underholdes af os og vore.Gymnasiets nivellering kan diskuteres, men de fleste af VORE børn overlever det og fortsætter til et, generøst offentligt financieret, højere uddannelsessystem, hvor de befinder sig som fisk i Bergen.Når VORE begavede unge mennesker så, i mageligt tempo, er kommet igennem møllen, vil de jo helst offentligt ansættes. Og de træder også direkte ind i forældregenerationens offentligt subsidierede forbrug af børnepasning, undervisning, sundhedsvæsen og kulturgoder etc. Særligt kulturlivets muligheder og tilbud er skruet sammen så det på nær 100% svarer til den halvdannede middelklasses ønsker, og evne til at absorbere stoffet. -Og der tilbydes selvfølgeligt i rigt mål “Oplevelser”.Men ud over den egoisme der fra “den midterste vælger”s side, har påvirket disse områder igennem mange år, breder sig yderligere en tendens til, at alt hvad VI ikke finder acceptabelt skal bekæmpes eller undertrykkes. Med fiskale midler, med regulerende (offentlig) propagandaindsats og med lovgivning (forbud). Og dertil en voksende tendens til at anlægge specifikke middelklassesynspunkter på sundhedsvæsenets prioriteringer. VI er ikke overvægtige. VI ryger ikke. VI motionerer. Og VI spiser sundt. Derfor er de sygdomme som “forkert” livsstil medføre, ikke vort anliggende og da vi jo er solide bidragsydere til fællesskabet må VOR stemme høres. De dårligdomme som ANDRE pådrager sig må nedprioriteres fordi det er selvforskyldt og ikke rammer OS. Jo, vist er der er jo visse kræftsygdomme og andre dårligdomme, der ikke kan henføres til livsstil eller forbindes med socialklasse, så dér skal vi selvfølgelig alle være i samme båd!I hele spillet er der også en artig tilbøjelighed til at overse den økonomiske byrde som indvandringen fra eksotiske kulturer indebærer, selvom den gør sig gældende på alle samfundsområder: Børneforsorg, undervisning, socialforsorg, sundhed, kriminalitet etc. Og så de særlige besværligheder, som medbragt religiøst inspireret lovgivning fører med sig.Men hvad værre er: Der er en endnu mærkeligere uvilje mod at se og forstå hvad der sker med den laveste “hvide” socialklasse, hvor det i dagens Danmark står helt galt til på de fleste tilsvarende områder.Noget af det helt skræmmende, udover vor manglende evne eller vilje til reproduktion, når det gælder landets oprindelige befolkning er, at et faldende antal drenge og unge mænd får en blot videregående uddannelse, mens pigerne artigt uddanner sig på højere og højere niveau. Men disse vel- og højtuddannede piger vil ikke giftes med uuddannede eller lavere uddannede mænd. Så vi vil se flere og flere ugifte, utilpassede unge mænd, der nærmest er prædestinerede til at blive sociale- misbrugs- og kriminelle tilfælde.nimu længes ikke efter “De gode gamle dage” Men savner det dannede, oplyste borgerskab, der udover at sørge for sig og sine, var med til, udfra tanke på samfundets sammenhæng og udfra social omhu, blandt andet, at opbygge en folkeskole der dengang, formentlig var blandt de bedste.Den folkeskole er sandet til og er blevet til et omsorgsprojet i stedet for at sigte imod at indgive børnene grundlæggende færdigheder i stavning, skrivning, regning etc. Og så, selvfølgelig, en forståelse for, hvad det er for et samfund vi lever i. Det samfund,der er baseret på en geografi, en historie og en kristen, Luthersk kultur.Lad mig minde om, at den sociale udjævning gik i stå for ca. 20 år siden! Skulle vi tale om Rundkredspædagogik? -Eller om faglighed i Folkeskolen?Forældrenes holdninger skal vi ved denne lejlighed kun kort berøre. Men når folkeskoleelevers forældre i dag møder skolernes svage sanktionsmuligheder med advokatindsats, må man ryste på hovedet ad den selvcentrerede, forkælede, intolerante middelklasses adfærd.Den fremherskende politik i Danmark minder alt for meget om Indien, hvor en politisk dominerende, grådig, egoistisk middelklasse har gjort primærskolen til betalingsskole, men har tildelt alle højere niveauer generøs offentlig støtte. Så passer systemet jo perfekt til VORE børn. Og de ikke egnede (udenfor kasterne, lavkaste m.fl.) holdes ude. Og det er selvfølgelig VORE børn som dominerer embedsværket og erhvervslivet. Sådan kan det jo fortsætte, så længe VI kan opretholde tingenes tilstand.Er Danmark meget anderledes?Så meget for “Den midterste vælger”(som nimu selv er én af)

    Svar
  24. Niels A Nielsen

    “Many are, indeed, afraid to be free”. Det tror jeg ikke, der er tvivl om. Prøv at læse storinkvisitorens legende fra Dostojevskis store roman “Brødrene Karamassov”. Storinkvisitorens beskrivelse af den menneskelige natur er ikke sådan at afvise. At friheden kom ind i verden kan vel nærmest beskrives som et mirakel.

    Svar

Leave a Reply to The CitizenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.