Kommentarer til: Spørg hellere Brian og Basim: Gæsteindlæg af Peter Nedergaard

Af: Elev

Elev — Sun, 31 Aug 2008 08:53:13 +0000

Jeg har kikket på regnskabet for hele Columbus IT Partner. 376 millioner i løn og 1091 ansatte, hvilket giver ca. 345000 kr om året i gennemsnitsløn. Angående Danmark tyder alt på at København ligger på over 50000 kr. om måneden i gennemsnitsløn, men hvad med Århus? En ting, som er nødvendigt for at skattelettelser giver mere arbjedsudbud, er overarbejdsbetaling. Så jeg vil som Århusianer anbefale de økonomiske forskere at arbejde på noget så uliberalt som lovkrav om overarbejdsbetaling og evt. at hæve arbejdsugen fra 36-37 timer fremfor lettelser i topskat.

Af: Terkwel Winther

Terkwel Winther — Sun, 31 Aug 2008 04:57:03 +0000

ang. professor peter nedergaards indlæg, omkring hvilken indkomst brian og basim får, skulle være afgørende for om de gider tage en uddannelse. Mht til brugen af navne som “brian” og “basim”, behøver jeg vel næppe henlede opmærksomheden på det lidet flatterende der ligger i brugen af netop disse navne. Om der ligger en ironisk distance i peter nedergårds debatindlæg, skal jeg være usagt , for det kan vel dårligt være “indkomsten” der er den afgørende motivator, når man lægger “billet” ind på et professorat. Jeg må blant indrømme at jeg er noget i tvivl om jeg skal tage professorens indlæg alvorligt og kommentere på det, eller lade den ironiske distance, som jeg har antydet skulle ligge i det, tale for sig selv. PS! Navnet brian refererer, i folkemunde, til en person der er i besiddelse af “ringe social og kulturel kapital”, og kan derfor ikke forventes at kunne gennemskue forholdet mellem viden/magt og anerkendelse. læs, i øvrigt, forlaget “brian”s antologi — “fordringen på anerkendelse” (hin enkelte kunne måske betvivle anerkendelsesbegrebet reelle betydning–Brian løgstrups løsslupne indledning til antologien, kan vel give tilløb til megen moro, når man betænker den normative anvendelse af navnet “Brian.”)

Af: Hajen

Hajen — Fri, 29 Aug 2008 08:53:58 +0000

@Elev: Hvorfor hulen er det vigtigt, om topskattebetalerne bor i Århus eller København, eller et helt tredje sted?Det væsentlige er jo, at topskatten er en ren misundelsesskat, som politikerne klamrer sig til af frygt for at blive straffet af de lighedsfikserede massemedier. Topskatten har negativ effekt på arbejdsudbuddet, bidrager med en meget lille del af statens indtægter, og er i realiteten en afstrafning af de mennesker, der opfører sig allermest samfundsnyttigt ved arbejde forholdsvist meget. I øvrigt er din oplysning vedr. gennemsnitslønnen i Columbus IT Partner helt hen i vejret. Ifølge selskabets årsrapport for 2007 har man udbetalt ca. 132 mio. kr i lønninger og gager og har i gennemsnit haft 234 medarbejdere. Det giver en gennemsnitlig årsløn ca. 564.000 kr. (hvilket i øvrigt er på niveau med andre, sammenlignelige selskaber).

Af: Elev

Elev — Fri, 29 Aug 2008 04:47:40 +0000

I Statistisk Årbog er en statistik med indtægter pr. kommune. Københavnsområdet ligger højere end resten af landet. Det kunne være spændende med en statistik over topskatteprocenten fordelt på kommuner og regioner.

Af: Sebastian

Sebastian — Thu, 28 Aug 2008 10:53:52 +0000

Alle ved, at det ikke er hensigtsmæssigt med verdens højeste skattetryk, som er indrettet, så det hindrer enhver tilegnelse af viden.Store ord af Peter Nedergaard, men også spildte ord, når nu ingen kan tilegne sig den viden han prøver at formidle her uden for uddannelsessektorens trygge rammer (og komfortable sæder). Hvis professorer evnede at fremføre deres argumenter med en mere stringent logik, ville det for mig konstituere et større incitament til at tage en videregående uddannelse, end en ny kummefryser.

Af: Elev

Elev — Thu, 28 Aug 2008 08:53:30 +0000

Til Christian BjørnskovJeg ser på regnskaber for IT-firmaer. Som eksempel har det børsnoterede firmaColumbus IT Partner en gennemsnitsløn på ca. kr. 28000 incl. ledelse og direktion. Hvis man rekvirerer regnskaber hos Erhvervs og selskabsstyrelsen for andre firmaer kan man godt finde mindre tal for lokale Århus afdelinger. Så for mange Århusianere er topskatten en by i Rusland. Af de 40%, der betaler topskat bor de fleste sandsynligvis i København. Nogle lønstatistikker viser højere tal, men det må skyldes monopoler som Kommunedata og bank edbcentraler.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 28 Aug 2008 07:09:14 +0000

@Elev: Hvor mange tror du betaler topskat i Danmark? Mit indtryk er, at du er en af de mange der går og tror, at det kun er de ‘rige’, der betaler topskatten. Men faktum er, at lidt over 40 procent af_alle_på arbejdsmarkedet i år kommer til at betale den. Almindelige tømrere, elektrikere og sygeplejersker betaler topskat, så dine ideer om at folk ‘IT-job’ i Århus kun måske kommer til det, er helt hen i skoven. At tro, at topskatten rent faktisk bringer penge ind på statens konto, er også forkert. Selv ifølge skatteministeriets egne beregninger, som man fra politisk side undertrykte i måneder, viser det sig at man kan afskaffe topskatten stort set uden omkostninger, og eksempler fra f.eks. Sverige indikerer, at den ekstra aktivitet i samfund uden topskat faktisk på langt sigt vil føre til, at staten får_større_indtægter!

Af: Elev

Elev — Thu, 28 Aug 2008 04:57:56 +0000

Fra tid til anden læser man om, at der investeres i IT-afdelinger i Østeuropa eller Indien. Hvorfor ikke sælge budskabet, at der skal investeres i Århus, hvor lønningerne er meget lave, og hvor der er for mange uddannede. Hvis der lykkes at få flere IT-job til Århus kan det være, at der med tiden skal betales topskat.

Af: William

William — Thu, 28 Aug 2008 03:05:39 +0000

@SupermanTak for kommentaren. Jeg synes dog, at du misfortolker min kommentar. Alle erfaringer tyder på, at det er svært at bryde den sociale arv. Jeg ved godt, at det er fortærsket, men det bliver det desværre ikke mindre sandt af. Forældrenes baggrund spiller en større rolle for, hvor langt deres børn kommer i uddannelsessystemet, end mange tror eller vil være ved. Børne og unge skal stimuleres dagligt, ikke kun i skolen, for dér har de ikke motivationen. Den egentlige, dybere interesse for politik, kunst, videnskab og økonomi grundlægges i hjemmet. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes mønsterbrydere, altså vindere. Men i det store hele er det vanskeligt at få børn og unge uden en balast hjemmefra til at læse videre. Min hovedpointe er så, at det næppe skyldes skatteprocenten. Den slags tænker de færreste unge mennesker på 20 år på. Der er også en anden ting, man ikke må glemme: intelligensen. Det er desværre ikke alle unge mennesker forundt at tage en lang videregående uddannelse. Mange siger i dag. “Årh, det er ingenting, ren barnemad, så let som at klø sig i nakken, universitetsstuderende er ikke, hvad de har været.” Måske. Men der er desværre staid masser af unge mennesker, der ikke har den fornødne koncentrations- og indlæringsevne til at færdiggøre en boglig uddannelse. Liberale har mange gode pointer, også økonomiske (som sagt: der findes solide argumenter for at sænke skatten på arbejde, også topskatten), men når de tager de økonomiske briller på, kan de sjældent se helheden.

Af: Sebastian

Sebastian — Thu, 28 Aug 2008 03:03:58 +0000

Det er heller ikke mit indtryk, at det er Brians og Bassims kartofler, som Peter forsøger at hyppe med sin argumentation. Hvis alle landets borgere ikke bare fik en videregående uddannelse, men også et job som matchede dertil, hvem skulle så installere deres kummefrysere, fjerne deres skrald og feje gaderne rene? Skulle man så bare importere en ny underbetalt underklasse?

Af: Elev

Elev — Thu, 28 Aug 2008 03:01:09 +0000

Vi mangler helt vurderingen af, om uddannelse er noget værd. Hvorfor betale mere for en med en kandidat eller PH.D, hvis de ikke har lært det der er brug for i erhvervslivet. I Jylland (Århus) betaler mange omkostningsbevidste firmaer ikke for uddannelse f.eks. IT-branchen, og lønnen er derfor så lav, at der ikke betales topskat. Så topskatten er ikke noget problem.

Af: Superman

Superman — Thu, 28 Aug 2008 02:30:04 +0000

@ William;”Det ville de ikke gøre, fordi de er opvokset i et miljø, hvor der ikke er tradition for at læse og lære og uddanne sig.”Ja, en men det er en tradition der kun kan opretholdes fordi vi lever i et samfund hvor man ikke skal tage ansvar for dit eget liv.Såfremt i fald, at man skulle tage ansvar for sit eget liv, så ville både Brian og Bassim, eller deres forældre/skolelærere m.fl., ret hurtigt erfare at det der underlige noget med at læse, lære og uddanne sig måske ikke er så tåbeligt endda – heller ikke selvom det tager fem år.Iøvrigt, det fremgå ikke af din kommentar hvad det er der gør dig så sikker på at både Brian og Bassim ikke er tiltrukket af fremtidig velstand, hvorfor de tilsyneladende er fuldstændigt ligeglade med egen økonomi. Eller antager du blot, at såfremt man ikke har veluddannede forældre, så er man nok en idiot der ikke forstår værdien af uddannelse eller ikke kan/vil tænke på fremtiden udover den næste uge ?Kodeord der måske kan hjælpe i din teoriudvikling: Offeromkostninger

Af: William

William — Thu, 28 Aug 2008 01:32:46 +0000

Jeg glemmer aldrig et indlæg, men i dette tilfælde vil jeg gøre en undtagelse. At Brian og Basim ikke tager en lang videregående uddannelse har intet at gøre med et for højt skattetryk. Det er ren liberal ønsketænkning. Dybest set tror jeg ikke, at liberale selv tror på den teori. Om politikerne så sænkede marginalskatten til det halve, ville Brian og Basim ikke påbegynde en uddannelse på DTU, KU eller CBS. Det ville de ikke gøre, fordi de er opvokset i et miljø, hvor der ikke er tradition for at læse og lære og uddanne sig. Der kan være mange gode grunde til at sænke marginalskatten, men at få unge mennesker, født af forældre med kortere eller ingen uddannelser bag sig til at bruge fem til syv år af deres unge liv på at tilegne sig værdifuld viden, er ikke en af dem.