Julegaveidé nr. 1: McCains selvbiografi – ham 'vi' ikke fik

Ligesom sidste år indleder Punditokraterne i denne uge en serie med julegaveideer. Ideerne er primært bøger – vi ville have temmeligt svært ved at foreslå noget andet med konkret indhold – så i de kommende uger vil Punditokrat-teamet løbende beskrive bøger, vi kunne overveje som hårde pakker under træet den 24.

Første julegaveidé er amerikansk. I anledning af det amerikanske præsidentvalg er både Barrack Obamas og John McCains selvbiografier oversat til dansk og sendt på markedet. Jeg må med skam meddele, at mens jeg ikke har læst Obamas roste mellemting mellem selvbiografi og programskrift, var forlaget Hovedland så venlige at sende mig et eksemplar af McCains bog. Og for at afsløre det vigtigste først: Det har været spændende læsning.

Mange vil nok sige, at det er vigtigere at læse den valgte præsidents biografi end valgets tabers, men er det sandt? I den nuværende situation har Obama og det demokratiske parti – ligesom store dele af den vestlige verdens medier – malet et portræt af valget som en historisk sag mellem to ideologier. Så hvis man skal forstå Obama, og måske hvis man skal forstå de næste par års massive skuffelser, kan det være lige så vigtigt at lære, hvem man ikke valgte, og altså måske lidt om hvad og ikke mindst hvem man kunne have fået i stedet for.

Og det handler i høj grad om manden. Hvis man tror, at man kan læse om McCains politiske karriere i bogen, tager man fejl. Bortset fra en epilog i form af hans tale til en republikansk lobby for to år siden, der kun gengives i den danske udgave, er der stort set intet om tiden efter hjemkomsten fra Vietnam i midten af 1970erne. Hvis man derimod håber på at få mere at vide om hans barndom, opvækst og fem års fangenskab hos Vietcong – og dermed blive klogere på mennesket John McCain – er der masser at komme efter.

Selvbiografien er skrevet med en ghostwriter – Mark Salter, der er McCains administrative assistent – men på trods af det, fornemmer man alligevel den stemme, man efterhånden lærte at kende godt fra TV. Det er en på en gang utålmodig og nøgtern tone, der slås an, og jo større og sværere historien, jo mere nøgternt bliver den fortalt. McCain fortæller uden de store og direkte appeller til følelser, patriotisme eller håb, som Obama er blevet så berømt for. Der er heller intet af demokratens næsten helgenagtige tålmodighed – republikaneren lægger ikke skjul på sit temperament.

Det er en af de ting, der slår en stærkest i bogen: Mandens næsten hudløse ærlighed overfor læseren, og overfor sig selv. Den unge McCain kommer ud over siderne som en mildt sagt besværlig kadet på militærakademiet. Nok var det med en familiebaggrund med en far og en farfar, der begge endte som admiraler i den amerikanske flåde, hvilket ikke ligefrem har været let at leve op til eller blot leve med, men det er også en ung McCain, der er svært autoritets-udfordret. Doven, dårlig til regler og autoriteter, men også stærkt ærekær, har han været en af den mest frustrerende type elever – dem der kan, men ikke ser ud til at gide.

Tiden som pilot i flåden var derimod en tid, som McCains tilfredshed til skinner igennem. Flådens faste rammer og ligefremme tone passede tydeligvis den selvbevidste og dygtige officer godt. I samme periode gifter han sig, får børn, og lever et på mange måder almindeligt flådeliv. Det liv ender brat da han insisterer på at levere sine bomber over Hanoi i stedet for at trække sig ud, og derfor ender med at blive skudt ned. Jeg skal ikke røbe for meget om beskrivelserne af det fem år lange ophold i et vietnamesisk fængsel. Rart var det ikke, men McCain fortæller nøgternt og stærkt om sammenholdet mellem fangerne, mishandlingen, svigtene og meget ærligt om den evige fornemmelse for, at han blev anderledes behandlet fordi hans far var admiral og han derfor var en specielt værdifuld fange.

Mange vil måske ærgre sig over, at McCain ikke fortæller om sin politiske karriere, der startede efter han kom hjem til USA midt i 70erne. Men bogen er alligevel stærkt læseværdig – for mig tog den en togtur til Tyskland – både fordi McCain netop kommer ud over siderne som sig selv, og fordi den i dén grad giver et indtryk af, hvilken tid, hvilket miljø og hvilke oplevelser, han menneskeligt og politisk blev formet af. Det er hans type, hans verdensbillede og hans erfaringer, amerikanerne har valgt at se bort fra de næste fire år. Gad vide hvordan det kommer til at gå.

6 thoughts on “Julegaveidé nr. 1: McCains selvbiografi – ham 'vi' ikke fik

  1. Julenissen

    Nu skal I da snart skynde jer, såfremt julegaver-ideerne skal have relevans for julen 2008…..Ellers må jeg jo nøjes med at forære en stak udgaver af McCains biografi væk…

    Svar
  2. Karl

    Og glem nu ikke, at hvis i vil vide hvilken præsident, vi kunne have fået, skal I læse om manden som, han var senest for 34 år siden. Resten har været stilstand.

    Svar
  3. trane

    Hvis man ikke lige kan få fat i McCains biografi, kan man prøve at læse den nye rapport, “Report on Treatment of Detainees in U.S. Custody “, som han er medforfatter til. I sin udtalelse i forbindelse med rapportens udgivelse siger McCain:“The Committee’s report details the inexcusable link between abusive interrogation techniques used by our enemies who ignored the Geneva Conventions and interrogation policy for detainees in U.S. custody. These policies are wrong and must never be repeated.”Jeg mener ikke det hænger sammen med den holdning han har indtaget på det seneste (hvor han har villet åbne en juridisk ladeport for den udøvende magt til at godtage tortur). Men det kan da være han har ændret mening. Og under alle omstændigheder, så er rapporten input særligt til de af denne blogs læsere, der går ind for tortur. Et klip fra rapporten:”During SERE training, U.S. troops — in a controlled environment with great protections and caution — are exposed to harsh techniques such as stress positions, forced nudity, use of fear, sleep deprivation, and until recently, the waterboard. The SERE techniques were never intended to be used against detainees in U.S. custody. The Committee’s investigation found, however, that senior officials in the U.S. government decided to use some of these harsh techniques against detainees based on deeply flawed interpretations of U.S. and international law.Altså: Nej, det var ikke blot nogle få knolder nede i rækkerne, der på egen hånd udøvede tortur, i modsætning til national lovgivning.

    Svar
  4. maianh

    高収入 アルバイト 高収入 アルバイト 風俗 風俗 美少女ゲーム ソープランド 出会い 出会い デリヘル すすきの ソープラン ド 新宿 ソープランド 千葉 ソープランド 埼玉 ソープランド 神奈川 ソープランド 吉原 ソープランド sod バイブ 風俗求人 高収入 都内 キャバクラ 全額日払い 無料動画 アダルトグッズ 大阪 風俗 大阪 風俗 神戸 風俗 裏DVD 裏DVD 風俗 求人 風俗 求人 デリヘル 新宿 デリヘル 東京

    Svar

Leave a Reply to traneCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.