Fraser Instituttet om Obamas økonomiske ideer

Det højt respekterede Fraser Institut i Canada er ved siden af udgivelsen af det årlige Economic Freedom Index også kendt for sine skarpe småanalyser, altid fra en liberal vinkel. Økonomerne Niels Veldhuis og Alexander Moens, der er tilknyttet instituttet, kritiserede således forleden under overskriften ”Let’s Hope Obama’s Campaign Promises are not Implemented” the President Elects økonomisk-politiske ideer i the Halifax Chronicle Herald (læs her). Indlægget fokuserer primært på påvirkningen fra USA på canadisk økonomi, men de overordnede mekanismer og den generelle frygt er den samme, når det kommer til påvirkningen af europæisk og dansk økonomi, og for den sags skyld mht. det politiske respons hos os.

Veldhuis og Moens understreger fra starten, at ” it is much too early to determine which election promises will be implemented and which will end up on the cutting room floor”, men også at Canadas økonomiske helbred kommer til at blive påvirket, lige meget hvad the President Elect vælger at gore, når han tiltræder sig hverv i januar. Som de skriver, gælder det at ”the critical issue for Canadians is whether the incoming Obama administration will implement policies that will impede or expedite a U.S. economic recovery and influence longer term U.S. economic growth”.

Obama har for eksempel foreslået en lang række nye statslige tiltag, der tilsammen koster 117 milliarder dollars. Meget af det er ufinansieret, og tonerne fra Washington i disse dage er, at måske skal man slå endnu større finanspolitiske brød op uden at sikre finansieringen. Så mens Demokraterne (med rette) har kritiseret Bush-administrationen for at føre for slap finanspolitik gennem en årrække, vælger man nu som svar på finanskrisen at gå tilbage til Roosevelt og føre en New Deal-agtig politik, som heller ikke virkede i 30erne.

Og den del af finansieringen, der er tænkt på, ser heller ikke særligt begavet ud. Obamas ide er, at hæve topskatten, skatter på kapitalgevinster og selskabsskatterne. Som de to Fraser-økonomer påpeger, er det ikke just gavnligt for den iværksætteraktivitet, der i forvejen lider under krisen. På længere sigt er der også masser af empirisk grundlag for at regne med, at den samlede Obama-pakke vil sænke den amerikanske langsigts-vækst, mens den gør meget lidt for at trække landet ud af krisen på kortere sigt.Er der så intet godt at sige om den kommende præsidents økonomiske ideer?

Egentligt ikke! American Enterprise Institute regnede i efteråret på effekterne af hans skatteforslag, og kom frem til det resultat at mens de relativt rige får højere skattetryk, hvis Obamas forslag bliver stemt igennem, gælder det også for de fattige amerikanere (læs f.eks. Niklas Berggrens omtale her). De eneste, der går fri er middelklassevælgerne – dvs. forslaget er et perfekt eksempel på et median voter proposal. Samtidig bliver man nødt til endnu en gang at understrege, at Obama er klassisk fagforenings-protektionist, der ønsker at indføre arbejdstager- og miljøstandarder i internationale aftaler, inklusive NAFTA, formodentlig velvidende at det ikke hjælper ulandenes miljøsituation, men udelukkende fungerer som en handelsbarriere overfor deres varer.

Lad os alligevel slutte på den lille, positive vinkel der er. Obamas økonomiske team, der blandt andet tæller topøkonomen Christina Romer, er ikke generelt kendt for at dele hans synspunkter. Hvis de får den indflydelse, de har fortjent – og som de bliver nødt til at have i en recession – kan man håbe, at de kan udvirke lidt damage control. Men indtil da bliver det ikke sjovt at være udsat for en præsident fra den demokratiske venstrefløj med opbakning fra en demokratisk kontrolleret kongres, og med tårnhøje forventninger fra en intetanende amerikansk befolkning.

22 thoughts on “Fraser Instituttet om Obamas økonomiske ideer

  1. JR

    CB: “…ligesom grundene til at de arbejder mere er det.”Christian, du burde nok kvalificere dette til arbejder mere i den formelle del af økonomien. Danskernes samlede arbejdstid er jo så vidt jeg ved højere end amerikanernes. Et eksempel. En dansker skal arbejde ca. 6 timer for at få råd til en håndværker i 1 time, mens en amerikaner skal arbejde ca. 2 timer. Det gør naturligvis, at en hel del højtlønnede foretrækker at bruge deres fritid på at lege elektriker, VVS-installatør eller tømrer frem for at gøre det de er bedst til.

    Svar
  2. Hansen

    Jeg har en kommentar om USAs økonomi generelt, ikke Obama. USA har en ca. 20% højere købekrafts BNP pr. indbygger end de fleste lande i resten af den vestlige verden. F.eks ligger de gamle lande i EU nærmest på linje. En årsag til USAs lidt højere tal er at USA har en længere gennemsnitlig arbejdstid. Kunne man forestille sig at de sidste 10% USA er foran er en statistisk outlyer, dvs. noget som ikke kan vare ved i en verden med konkurrence. USA har kæmpe underskud på betalingsbalancen ligesom Island. Kan man forestille sig at USAs forspring i BNP pr. indbygger vil forsvinde i takt med underskuddet på betalingsbalancen i en kæmpe recession?

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    @Hansen: Godt spørgsmål, men det tror jeg nu ikke er realistisk at tro. Amerikanerne arbejder godt nok mere end de fleste europæere, men økonomien er altså også ret produktiv – dvs. de får meget værdi ud af deres arbejde. Og mht. deres handelsbalanceunderskud er det ikke særligt vigtigt på den lange bane. Jeg tror det skyldes to ting: 1) De massive budgetunderskud, Bush-administrationen har kørt med, kombineret med et forsøg gennem mange år på at undgå en recession (se bare på deres pengepolitik / renteudvikling) som btw også bidrager til at gøre recessionen værre end hvis de havde holdt fingrene mere væk; og 2) Kinas stædige holden fast i en undervurderet kurs på renminbi (for at ‘beskytte’ eksporterhverv da kommunistpartiet er panisk angst for, hvad der vil ske hvis der bliver stigende arbejdsløshed på landets østkyst), som konkret fastholdes ved at den kinesiske centralbank opkøber amerikanske obligationer, og dermed effektivt finansierer budgetunderskudene.Så selvfølgelig kommer en recession til at kunne ses på USAs BNP, men grundene til at de er rigere end os er fundamentalt strukturelle, ligesom grundene til at de arbejder mere er det.

    Svar
  4. David

    Masser af empirisk grundlag – hvilket? Jeg er helt med på, at høje skatter kan hæmme væksten. Men i det amerikanske tilfælde, og for den rigeste 1% af befolkningen – hmmm. Jeg var til forelæsning med professor Joel Slemrod i oktober – anerkendt amerikansk professor med speciale i amerikansk skattepolitik – og han var bestemt af en anden holdning. Bla. baseret på at median indkomsten samt væksten var steget kraftigt under Clinton – der havde samme type øgning af skatterne for de rigeste – hvorimod median indkomsten var faldet under Bush og væksten var markant lavere (endog 2008 undtaget). Nu skal man jo ikke slutte fra det enkle til det generelle, men Slemrods holdning var at man – i amerikansk forstand – ville få mere ud af ikke altid at fokusere på lavere skatter.. Hr. Bjørnskov kunne måske lære lidt?Mht. New Deal, så kan man i Robert J. Shillers seneste bog (novelle?) “The subprime solution” (2008) bla. læse (s. 12): “While history has emphasized the importance of Franklin D Roosevelt’s New Deal, the significant changes were not simply the result of one man’s policies…” Og på side 16: “The soundness of the ideas implemented in response to the financial crisis of the 1930s is evident in the durability of the institutions created: All but the HOLC are still in existence”. Hvem skal man nu tro?

    Svar
  5. Martin Rannje

    Jeg ved ikke nok om økonomi til at afgøre om New Deal havde en ønskværdig effekt på den amerikanske økonomi eller ej. Men at gøre politiske institutioners levedygtighed til et benchmark for deres fornuft er sgu et tåbeligt grundlag. Landbrugs-subsidierne har levet i 60 år – er det en fornuftig institution? Var Fannie Mae og Freddie Mac “sunde” institutioner? Er de europæiske og amerikanske “defined benefit” “transfer-payment” baserede pensionssystemer fornuftige? Man kunne blive ved med at opremse dysfunktionelle offentlige institutioner der har udlevet årtier…

    Svar
  6. JR

    David: Hvad er det for 1% du skriver om? Obama skriver selv: “Obama will ask the wealthiest 2% of families to give back a portion of the tax cuts they have received over the past eight years…”Som jeg (som lægmand) læser Obamas forslag til skatteændringer vil de have en markant indflydelse på marginalskatten for langt flere end de 2%. Og marginalskatten er vel det vigtigste?http://online.wsj.com/article/SB121910303529751345.htmlDavid: “Nu skal man jo ikke slutte fra det enkle til det generelle, men Slemrods holdning var at man – i amerikansk forstand – ville få mere ud af ikke altid at fokusere på lavere skatter.”Nu fremgår det ikke af din postering hvad han udover udviklingen i USAs økonomi i de seneste 15 år baserer sin holdning på. Det er jo for at sige det mildt temmelig tyndt hvis det er hans hovedbegrundelse. Fremlagde han videnskabelig analyser som viste, at han havde ret? Derudover håber jeg også at Bjørnskov vil fremlægge dokumentation for sin påstand.

    Svar
  7. Peter Kurrild-Klitgaard

    @4/5: En af de første nedskæringer Thatcher gennemførte efter sejren i 1979 var at nedlægge et embede, som man havde oprettet under Napoleons-krigene, nemlig én til at sidde i et udkikstårn ved Dover og spejde efter den franske flåde … Så meget for “the durability of the institutions created”.

    Svar
  8. Christian Bjørnskov

    @JR: Man kan jo starte med Nicolai Foss og min analyse fra Public Choice (2008, issue 3/4), hvor vi peger meget klart på en sammenhæng mellem marginalbeskatning og iværksætteraktivitet. En del af vores resultater er repliceret i et nyere studie af Kristina Nyström og af Russell Sobel for USA. Martin Ljunge og Kelly Ragans omfattende studie af den svenske skattereform i 90erne viser også meget klare effekter af reduktioner i den øverste marginalskat, ligesom min gode italienske kollega Fabio Padovano sammen med Emma Galli har peget på store negative effekter af for store marginalskatter (f.eks. i Economic Inquiry, 2001, issue 1).

    Svar
  9. David

    Jeg er enig i, at for store marginalskatter kan have negative effekter (jeg er selv økonom, så jeg har været igennem hele møllen på studiet..). Min pointe var, og er, at nogen liberale mener at vi altid ligger til højre for toppunktet i Laffer-kurven. Og at der derfor kun er én vej for skatten og det er ned – helt ned. Prof. Slemrods holdning er, at offentlige investeringer (som kunne kræve øgede skatter) i fx infrastruktur kan være med til at løfte den langsigtede vækst.

    Svar
  10. Christian Bjørnskov

    @JR: Det var så lidt. Jeg tror du tænker på en klumme fra 180 Grader – den er her: http://www.180grader.dk/klumme/Maaske_en_af_de_dyreste_valgsejre_nogensinde.php@David: Selvfølgelig har Joel Slemrod ret, en række offentlige investeringer kan understøtte en positiv vækst. Men som JR så rigtigt skriver, er der en meget klar tendens til at politikere_ikke_vælger det rigtige investeringer, men i stedet dem der enten er populære hos vælgerne eller dem, der giver en umiddelbar aktivitetseffekt. Mht. din pointe at “nogen liberale mener at vi altid ligger til højre for toppunktet i Laffer-kurven”, kan jeg da kun henvise til de sidste 50 års public choice forskning, der netop peger på en lang række mekanismer, der alle bevirker at demokratier vil ligge solidt til højre for toppunktet på Laffer-kurven.

    Svar
  11. JR

    David: “Min pointe var, og er, at nogen liberale mener at vi altid ligger til højre for toppunktet i Laffer-kurven.”Den påstand må du da gerne dokumentere. Jeg tror da langt de fleste liberale anerkender, at den skatteprocent hvor staten (på tidsskalaer kortere end adskillige årtier pga. lavere vækst) får raget mest i kassen ligger pænt højt. I Danmark er der dog evidens for, at f.eks. topskatten i Danmark ikke giver flere penge i kassen. Man kan dog sikkert omlægge skatten (på yderste social uansvarlig vis) så der kommer endnu flere penge i kassen.David: “Prof. Slemrods holdning er, at offentlige investeringer (som kunne kræve øgede skatter) i fx infrastruktur kan være med til at løfte den langsigtede vækst.”Jeg er for så vidt enig i din vurdering (jeg går ud fra, at du er enig med Slemrod) af, at visse offentlige investeringer kan løfte den langsigtede vækst. Jeg er så bare uenig i, at politikerne vælger de rigtige investeringer. Når man ser på de daglige kilometerlange bilkøer på indfaldsvejene til København og det dermed associerede økonomiske tab er det f.eks. svært at se det økonomiske rationale for nordjyske motorveje. Men nordjyske politikere vælges jo heller ikke i København.

    Svar
  12. JR

    CB: Tak for henvisningerne. Jeg forsøgte forresten i forbindelse med påbegyndelsen af den finansielle krise i efteråret at finde en artikel (eller måske var det bare en kommentar, eller måske var det et avisindlæg andetsteds) her på Punditokraterne som jeg mindes du skrev i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2007, hvori du fremsynet (så vidt jeg husker;-) gjorde opmærksom på, at den danske økonomi ikke var så stærk som mange gik og troede. Kan du huske den og har du et link (hvis det da ikke er min hukommelse som svigter)?

    Svar
  13. RasmusE

    Min pointe er såmænd bare den, at punditokraterne har været larmende tavse omkring 8 års republikansk styre, hvor vi vel godt kan blive enige om, at det på de fleste steder er gået den forkerte vej på det økonomiske område.Men et par dage før Obama tiltræder, er man altså allerede ude med riven efter ham. Sjovt…

    Svar
  14. Christina Dana

    @LimagolfEr du egentlig tilhænger af det amerikanske to-parti system? Kunne du tænke dig det istedet for det danske flerpartisystem? jeg spørger fordi du lyder meget USA begejstret.Venlig hilsenChristina

    Svar
  15. JR

    Ad RasmusE: “Trods det store underskud, der er blevet stadig større under præsident George W. Bush,, forsikrede Obama, at han vil arbejde hårdt for at få sin såkaldte stimulanspakke på omkring 3500 milliarder kroner igennem kongressen for at få gang i den kriseramte amerikanske økonomi.”DR har naturligvis ret i, at underskuddet i Dollars er blevet større under GWB. Hvis du derimod ser på gælden i forhold til BNP er det ikke tilfældet. Faktisk har gælden og gældsstiftelsen i procent af BNP de senere år været faldende (indtil krisen), se side 25 (hvilket er side 29 i pdf-filen) her:http://www.whitehouse.gov/omb/budget/fy2009/pdf/hist.pdfSå mangler man naturligvis at indregne de store udgifter som Clinton med flere har lovet at fremtidens skatteydere skal betale. Det gør vi i øvrigt også i Danmark i mange andre lande. Vi er faktisk værre stillet fordi vores arbejdsdygtige befolkninger skrumper langt hurtigere end USAs. Men det er en lidt anden diskussion. Så ja, GWB burde efter min mening have sparet mere på budgettet. Men nej, han er såmænd ikke værre end mange europæiske statsledere (ikke at det er nogen undskyldning).Og ja, Obama er naturligvis ansvarlig for de mange penge han planlægger at bruge.

    Svar
  16. Limagolf

    Hvis du går til side 128 (132 i pdf) af det dokument du henviser til, står statsgæld som % af GDP til 57.4% i 2001 of forventet 69.3% i 2009.Dvs. at gælden er steget voldsomt under GWB.Til sammenligning var gælder 66.2% i 1993 da Clinton trådte til og, som nævnt, 57.4% da han fratrådte.Clinton reformerede faktisk visse af de Amerikanske sociale programmer, så de langsigtede udgifter faldt, godt presst af den republikanske kongres. Til sammenligning har GWb udvidet en del sociale programmer, som f.eks. Medicare og Medicaid, så udgifterne vil eksplodere de kommende år. Samtidigt har GWB og den republikanske kongres gennemført skattelettelser der vil gøre det umuligt at dække de faste udgifter den Amerikanske stat har mange år frem./Limagolf

    Svar
  17. Limagolf

    De 90% er pr. hukommelsen.Jeg tror det var the Economist der, noget sarkastisk, konstaterede at et amerikansk kongresmedlem havde større chance for at blive genvalgt end et nordkoreansk parlamentsmedlem./Limagolf

    Svar
  18. Limagolf

    Lyder jeg meget USA begejstret?! Da ikke i denne tråd.USA er et fantastisk land, men lige når det gælder deres valgsystem, er min begejstring til at overse.F.eks. den totale mangel på suppleanter, der gør at Blagejovich i Chicago og Paterson i NY skal udpege senatorer når de gamle forlader posten (hhv. Obama og Clinton). Det åbner for korruption og nepotisme, og er forfærdeligt udemokratisk.Republikanerne og Demokraterne har oprettet et dobbeltmonopol der begrænser den demokratiske værdi af de folkevalgte. I stater der læner meget til den ene eller den anden side, gælder det kun om at vinde primærvalget. Det betyder at støtter af det andet parti må siegs at være fuldstændig uden meningsfyldt repræsentation i kongressens to kamre.Desuden er der en del emner der falder ned mellem stolene på de to partier. Ting der ikke ophidser folk, kan begge partier slippe af sted med at ignorere på en måde man ikke kan i et flerpartisystem.På grund af dette dobbeltmonopol er der, på trods af udbredt politikerlede, 80%-90% af kongressens medlemmer der bliver genvalgt (måske lidt mindre denne gang). Det tilsvarende tal i DK er 50% så vidt jeg husker. Den eneste måde man kan få politikere til at gøre som man ønsker, er jo at true dem på deres genvalg. Hvis det er udelukket på grund af gensidigt fordelagtige grænsedragninger af valgkredse (gerrymandering), så står politikerne ikke rigtigt til regnskab for folket.Men de må selv ligge og rode med det.Var det svar nok?/Limagolf

    Svar
  19. US

    Limagolf: Har du et link til de 80-90% for USA’s vedkommende? Så vidt jeg ved er tallet meget højere (!).Som Martin Rannje bemærkede på sin blog for en måneds tid siden:“Between 1992 and 2000, Dan Rostenkowski was the only case of an incumbent congressman losing a contest for reelection. The incumbent succes rate was 604 out of 605, or 99.8 percent. When Rostenkowski lost, he was under indictment on seventeen counts of extortion, obstruction of justice, and misuse of funds.Source: Dixit & Nalebuff, “The Art of Strategy” (2008), p. 17.”http://thevanishingpoint.wordpress.com/2008/12/16/unsettling-quote-of-the-day/

    Svar
  20. Limagolf

    “muligvis(?) Jeg kender ikke tallene, men er det ikke en kendsgerning, at Kongressen siden 2001 er svinget fra republikansk til demokratisk flertal? I så fald må der vel ha’ fundet en vis udskiftning sted – medmindre de republikanske kongresmedlemmer blot er ‘konverteret’!? :)”Både mig og US nævnte genvalg.Et sæde skifter oftest polisitske hænder når den siddende repræsentant eller senator træder tilbage. Så har modstanderpartiet en chance for vinde. Ellers kræver det næsten altid alvorlige politiske skandaler for at kreds/stat skifter hænder.F.eks. kom Ted Stevens (R – Alaska) utroligt tæt på at blive genvlagt selv om han var blev dømt for 8 tilfælde af korruption en månedstid før valget./Limagolf

    Svar
  21. Hans Henrik Hansen

    “Jeg tror det var the Economist der, noget sarkastisk, konstaterede at et amerikansk kongresmedlem havde større chance for at blive genvalgt end et nordkoreansk parlamentsmedlem” – muligvis(?) Jeg kender ikke tallene, men er det ikke en kendsgerning, at Kongressen siden 2001 er svinget fra republikansk til demokratisk flertal? I så fald må der vel ha’ fundet en vis udskiftning sted – medmindre de republikanske kongresmedlemmer blot er ‘konverteret’!? 🙂

    Svar

Leave a Reply to David Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.