Misundelsesskatten

Midt i det, mange tror er på vej til at blive den værste recession siden den første oliekrise, venter regeringen på Skattekommissionens anbefalinger. Berlingske Tidende omtalte problematikken i søndags, hvor skatteminister Kristian Jensen lagde op til en omfattende reform. Som han forklarede Berlingske, er den nuværende lovgivning i det store og hele resultatet af Schlüter-regeringens reform fra 1987, og Jensen mener at den næste reform på samme vis bør kunne holde i 20 år.

De politiske spændinger omkring en kommende skattereform burde være tydelige. Der tegner sig et politisk flertal for ændringer i topskatten, men med væsentlige forskelle. SF foretrækker at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, og mens man troede at de Konservative arbejdede for helt at afskaffe den, forvirrede Lene Espersen forleden signalerne ved pludselig at meddele, at man alligevel ikke mente noget særligt. Socialdemokraterne har traditionelt svært ved at mene noget klart om skat – før krisen kørte Helle Thorning hårdt på, at der ikke var plads til skattelettelser, men at man burde ”investere i velfærd” og med en fuld krise er hendes holdning åbenbart, at man fremrykke offentlige investeringer, dvs. hæve det offentlige forbrug. Og mens Kristian Jensen ret klart er for en afskaffelse, er partiet Venstres holdning uklar og sandsynligvis et resultat af den interne spænding mellem de egentligt liberale og den anden, overvægtige fløj, der kun interesserer sig for magten.

Så vidt den politiske situation. Mht. den faktiske viden om hvad skatteomlægninger betyder, har mange modstandere af store omlægninger understreget, at vores viden er usikker. Naturligvis er den det – hvor megen viden i samfundsvidenskaberne er 100 procent er klar? – men erfaringerne fra den svenske omlægning, der er kortlagt af Martin Ljunge og Kelly Ragan, viser meget store dynamiske effekter.  Ikke nok begyndte svenskerne at arbejde lidt mere efter at deres højeste marginalskat blev sænket, præcist som økonomisk teori siger når afkastet til en ekstra times arbejde stiger, men uddannelse og andre måder at dygtiggøre sig på er også blevet mere attraktive. Herhjemme har tidligere vismand Nina Smith også udtalt i sidste uge, at finansministeriet og de nuværende vismænds estimater af de dynamiske effekter nok er for små. Med andre ord mener en række topøkonomer, at topskatten sandsynligvis vil være ret billig at afskaffe, og vil bidrage til at løse det problem med at skaffe arbejdskraft, som ikke forsvinder i de kommende år, krise eller ej. Og så har man ikke engang regnet de effekter ind, der muligvis kunne komme fra øget iværksætteraktivitet, som flere studier også finder, er klart forbundet med størrelsen på marginalskatten.

I offentligheden diskuteres emnet på en lidt anden måde, og man kan næppe bebrejde hverken almindelige mennesker eller journalister for en vis forvirring. Vismændenes seneste rapport viste også klare positive effekter af en afskaffelse af topskatten, men de endte alligevel – efter et noget uheldigt forløb hvor de efter en triviel, men forståelig regnefejl måtte omskrive dele af rapporten i sidste øjeblik – med at anbefale, at man brugte størsteparten af et finanspolitisk råderum på et beskæftigelsesfradrag i bunden af skattefordelingen, som de selv viser har ganske små dynamiske virkninger. I stedet forsvarer de forslaget med dets ’fordelingsmæssige konsekvenser’, et argument som ikke blot er politisk og derfor ikke retmæssigt hører hjemme i en vismandsrapport, men som også er nærmest ligegyldigt i betragtning af, at Danmarks indkomstfordeling uden topskatten stadig ville være den mest ’lige’ i verden.

Den seneste bid information om hvad den danske marginalskat gør, kommer fra en undersøgelse blandt udlandsdanskere, som Dansk Industri har gennemført. I nyhedsbrevet Indsigt rapporterer de, at blandt 1000 adspurgte danskere svarede 59 procent at ”skatte- og afgiftssystemet i høj grad har påvirket beslutningen om at tage til udlandet” i høj eller nogen grad. For de danskere, der har besluttet sig for at blive boende i udlandet, er skatten en vigtig faktor for 67 procent. De værste nyheder i undersøgelsen er, at jo højere indkomst man oppebærer, jo vigtigere en faktor er skat, og for gruppen af iværksættere er skatten en særdeles tung faktor.

I diskussionen om hvorvidt det danske skattesystem medfører en hjerneflugt eller lignende nettoudflytning af danskere med særlige kompetencer – en diskussion som bl.a. Arbejderbevægelses Erhvervsråd har præget med en holdning om, at skatten ikke betyder noget som helst – er DI’s undersøgelse derfor særdeles informativ. Man viser nemlig ikke blot, at skatten har betydet at cirka 25.000 danskere har valgt at fraflytte Danmark og 5000 udlændinge har valgt ikke at flytte til Danmark, men også at det ikke er et repræsentativt udsnit af befolkningen, vi går glip af. I min egen andedam betyder det meget tydeligt, at man hverken kan tiltrække de bedste forskere ti
l danske universiteter, eller holde på de dygtigste danskere medmindre de er bundet på anden måde (eks. børn).

Det er blevet understreget mange gange, ikke mindst på vores ’fløj’, at det danske skattesystem er skadeligt for dansk økonomi. Debatten er heftigt, men ikke altid lige oplyst. Man må håbe at DI’s undersøgelse kan åbne flere politikeres øjne for de mange fordele, man ville have ved at afskaffe topskatten, men særligt optimistisk er det svært at være. Topskatten, der indbringer et skatteprovenu på noget i retning af to milliarder om året – se det f.eks. i forhold til at Finansministeriet i starten af december skønnede, at årets offentlige finanser ville ende med et overskud på 59 milliarder – er ikke andet end en misundelsesskat. Men hvis vi har lært noget af de sidste 3000 års politisk forskning må det være, at pegen fingre af andre samfundsgrupper og ’hvad de har’ er en stærk faktor i politik. Hvis man kan få vælgere til at tro, at andre betaler for gildet, kan man komme langt i dansk politik.

22 thoughts on “Misundelsesskatten

  1. Elev

    Hvad mener du om imperfektionerne i lønningerne? Du skriver om, at du gernevil have en uddannelseseffekt. Men en af de uddannelser der ligger højest i løn erøkonomer, som efter min mening ikke har nogen værdi. Som værdiløse meget højtlønnede eksempler på økonomer har vi f.eks. børsmæglere og assurandører. Du mener vel, at vi skal have flere ingeniører og flere der læser naturvidenskab. Men er det så ikke bedre at lave adgangskvoter, så der ikke kan søge så mange ind på de værdiløse økonomistudier. De bliver derfor tvunget til at læse til ingeniør/naturvidenskab, hvis de ønsker en høj løn.

    Svar
  2. Mikael

    @Elev:Bjørnskov kan sikkert give dig kilder, for jeg kan ik huske dem i hovedet, men inden for vækstteori er det efterhånden ved at være en urokkelig sandhed, at et sundt og velfungerende finansielt system er uundværligt når det kommer til udvikling af en nations økonomi. Jeg har stor respekt for naturvidenskabere, men deres (og andres?) arrogance overfor hvad økonomer ‘producerer’ har jeg virkelig svært ved at forstå. Tror man virkelig at fag-nørderne selv kan vurdere værdien af netop lige præcis deres specielle område objektivt? I så fald vil jeg foreslå et smut ind på ing.dk – der er ingen grænser for hvad diverse ingeniører opfatter som værende absolut grundlæggende at investere i, hvis menneskeheden skal overleve.. Ligeledes har jeg svært ved at se hvordan børsmæglere skulle være fuldstændig værdiløse. Likviditet er olien, der får tandhjulene til at løbe rundt i den kapitalistiske motor, men likviditeten strømmer altså ikke af sig selv. Den bliver tilført af pensionsfonde, forsikringsselskaber mv., som betaler de her ‘værdiløse børsmæglere’, for at sidde og handle på baggrund af den nye viden, der blir tilført økonomien hver dag.. Der er desværre ingen eksempler på, hvor økonomer har ‘reddet dagen’ for i sagens natur bevæger de sig kun væk fra deres Bloomberg-terminaler når der er gået møg i maskineriet – men så kan de også regne med hele verden står klar til at fordømme dem… Desværre er hele verden ikke i samme grad klar til at anerkende deres arbejde alle de andre dage, hvor det hele fungerer.

    Svar
  3. Mikael

    Men det var i øvrigt helt off-topic – vi skal tilbage on-topic: Skattedebatten.Jeg er helt enig med Bjørnskov – og det er endnu en kilde til utilfredshed med politikere. For intet af hvad der bliver fremlagt her, er ny viden (ok, måske med undtagelse af DI’s nye meningsmåling), og intet af det kan komme som en overraskelse for folketingets skatteudvalg. Empirien er efterhånden så solid som nogensinde kan håbe på i samfundsvidenskaberne. Christian, har du indsendt dit indlæg til JP eller Politiken?

    Svar
  4. Christian Bjørnskov

    @Mikael: Nej, men tak for opmuntringen! Mht. finansielle systemer er det ret velkendt (se f.eks. serien af studier fra King og Levine) at de er centrale som de institutioner, der leverer ‘financial intermediation’. Dvs. de er mellemleddet mellem almindelige menneskers opsparing og firmaers efterspørgsel efter lån og anden kapital. I den sammenhæng er økonomer naturligvis uundværlige som dem, der bedst kan vurdere kreditrisici, firmaers successandsynlighed osv. Hos enkeltvirksomheder fungerer forskellige slags økonomer også som dem, der ‘ser’ de kommercielle muligheder i hvad ingeniører og andre naturvidenskabeligt uddannede finder på – og også som dem der kan fortælle, når der ingen kommerciel værdi er (hvilket ikke just gør dem populære blandt ikke-økonomer). Der er mange andre funktioner i samfundet, f.eks. statslig budgetplanlægning og -vurdering osv. hvor man_behøver_økonomisk fagkundskab. Og se (mest @Elev) iøvrigt min kronik om sovjetisk forskningspolitik fra Berlingeren i 2005 for eksempler på, hvor elendigt det kan gå hvis man udelukkende fokuserer på de ‘hårde’ videnskaber. Sovjetunionen var jo ikke ligefrem et paradis af velstand og fremgang, vel?

    Svar
  5. scipio

    Glimrende klumme !Det skræmmende er at diverse politikere fra Socialdemokratiet osv. fuldstændigt ignorere videnskaben på dette punkt. Der var en debat mellem Nick Hækkerup og Anders Samuelsen hvor det blev skræmmende klart: Hækkerup havde absolut INGEN argumenter men ville bare ikke røre topskatten …Lige en kommentar til Elev: Jeg underviser og forsker som lektor på DTU. Der er i høj grad brug for flere ingeniøre (alle vores ingeniøre får ansættelse FØR de bliver går til deres afsluttende eksamen), og vores ingeniøre får en ganske høj løn, men det er åbenbart stadig ikke så attraktivt at blive ingeniør…. jeg tror at en del af forklaringen er topskat straffen, men en anden del af forklaringen er at de humanisktiske uddannelser (af grunde som en nørd som mig ikke kan se) applere til flere folk ….Når det er sagt, så er jeg ganske enig med Mikael om at der absolut er brug for økonomer osv.

    Svar
  6. Allez

    Meget OT: Hvad er der blevet af den ærede Mr. Law? I lyset af den pågående konflikt i Gaza, læste jeg igår en del af hans indlæg vedr. Irak. Stærkt underholdende, tankevækkende og savnet modspil til MSM.Til gengæld så jeg – til min glæde – at han har en kommentar i dagens Berlinger vedr. Gaza og proportionalitet, men frygter nu at fru Knudsen også headhunter ham (som Mchangama (og Jalving))Mht. topskat er jeg næppe uenig med hovedparten af bidragsyderne og læserne, men er – desværre – overbevist om, at en kommende skattereform kun vil medføre en forhøjet grænse for hvornår den skal betales, således det igen “kun” bliver de 10-15% mest vellønnede der bliver ramt. Dette vil naturligvis blive udlagt som den rette kur til at øge arbejdsudbuddet, kombineret med at solidariteten i samfundet fastholdes. (Selv bankdirektører skal vel snart tjene max. 2,5 mio. for at være solidariske med Helle T.)

    Svar
  7. Christian Bjørnskov

    @CV: Korrekt, det er mig der har rod i mine noter. Topskatten indbragte cirka 17 milliarder i 2007 og godt 18 milliarder i 2008, eller i gennemsnit cirka 1 milliard per procentpoint. men selv hvis man bruger DØRs meget konservative estimater, er en afskaffelse af topskatten selvfinansierende i en grad mellem 50 og 80 procent. Dvs. at et meget forsigtigt gæt er at en total afskaffelse vil ‘koste’ statskassen 4-10 milliarder, og bruges Ljunge og Ragans estimat på de dynamiske effekter af den svenske skattereform, koster det kun (og her kommer tallet i mine noter) i omegnen af de to milliarder.

    Svar
  8. Kasper

    @ Allez: Jeg er ret sikker på, at bankdirektører kunne få lov at tjene hvad de ville, hvis de kunne klare sig uden statsstøtte. Men når de ikke kan finde ud af det, de er bedst til, må de altså nøjes med en løn, som kun er en god mio. større end statsministerens. Sådan er det at være offentlig ansat…

    Svar
  9. CV

    Ja, og bruger man Thustrups marginale effekt er vi over 100%. Ingen ved det. Vi vil gerne tro det er højt. Men for mig at se er det vigtigste argument ikke hvad “statskassen får igen”. Det er at det simpelthen er unødvendigt, urimeligt og ineffektivt at staten skal lægge beslag på størstedelen af de ressourcer nogen skaber.

    Svar
  10. TJ1968

    Hr Bjørnskov og CV, er de første år af topskatsberegningerne tillagt at en masse personer sikkert har rigdomme i form af fonde, overskudskapital fra personlige virksomheder, pensioner osv som nok vil blive hævet når skatten fjernes?Og hvad angår misundelse er det tragisk at venstrefløjen stadig frygter kapitalisme og skaber fordomme omkring den del af befolkningen som tjener mere end andre. Senest har socialdemokraternes Henrik Sass Larsen klart formuleret partiets syn på velhavere i 16 nyhederne på tv2 fredag d. 15 Januar:”At Gøre sig nogle overvejelser om nogle af de aller mest rige i det hersamfund, Multi millionærene, om de ikke også skulle bidrage lidt tilfællesskabet.”Bidrage lidt til fællesskabet, han kunne have sagt bidrage mere, men at sige bidrage lidt er jo arrogant ud over alle grænser. Som om en stor del af danmarks rigeste slet ikke bidrager, men blot snyder og bedrager!

    Svar
  11. Wilhelm Grøfte

    (@ 10) Så vidt jeg lige kan læse af DØR’s sidste raport kapitel III s. 216-217 regner de sig frem til en selvfinansieringsgrad på 44 % ved en total afskaffelse af topskatten. Jeg ville af nysgerighed gerne vide hvordan du når frem til de mellem 50 – 80%. Er der tale om nogle ændrede forudsætninger i forhold til det scenarie der beskrives i rrapporten?

    Svar
  12. Bielefeld

    #12Det var dog en påfaldende skråsikkerhed, De lægger for dagen, hr. Justesen.Hvad med Ferguson. Kan han bruges?”Without tax Jesus would not have been born in a manger.”(Fra ‘The Cash Nexus: Money and Power in the Modern World, 1700 – 2000’)Hvad siger De til dette argument?

    Svar
  13. Elev

    Idag har jeg læst en analyse i Børsen om antal ansatte i banker iforskellige nordiske lande. Danmark har dobbelt så mange ansatte,som der burde være i forhold til indbyggertallet. Så de højtlønnede topskattebetalende økonomer og bankansatte trækker altså voreseffektivitet og BNP pr. indbygger voldsomt ned. Så langt ned, at viikke ville være rigere end Rusland, Bjørnskov, hvis resten af landet var lige så ineffektive, som de værdiløse økonomer.

    Svar
  14. JR

    Ad Elev. Dokumenterer du ikke lige, at der er dobbelt så mange _økonomer_ ansat i bankerne som i andre nordiske lande – og at deres indtjening ikke står mål med deres kolleger i andre nordiske lande.Mit gæt er i øvrigt, at forskellen først og fremmest skyldes forskelle i antallet af andre bankansatte (der er f.eks. et mere finmasked filialnet i Danmark).Vi har i øvrigt formentlig også en del flere farmaceuter per indbygger end Finland. Betyder det, at de er ineffektive? Eller er det bare fordi vi har mange medicinalvirksomheder?

    Svar
  15. Christian Bjørnskov

    @Elev: For at supplere JRs kommentar, kan du jo også overveje, hvad forskellen mellem dansk og svensk/norsk erhversstruktur betyder. Modsat de fleste europæiske lande, er dansk økonomi karakteriseret ved at have et meget stort antal små og mellemstore virksomheder. Svensk erhversliv er derimod i langt højere grad kendetegnet ved få, store virksomheder. Så hvis bankerne skal servicere erhvervslivet – som de jo skal – er det helt nødvendigt at have flere ansatte i Danmark end Sverige. Og lad mig så sprøge, hvor dit fuldstændigt irrationelle had til økonomer kommer fra? Og om du kan skelne mellem nationaløkonomer, managementfolk, organisationsfolk, finansielt uddannede osv?

    Svar
  16. Elev

    Jeg er selv økonom i finansiering, så jeg er insider i, hvilken værdi videnskaben tillægger studiet. Dog har jeg lært lidt om bogføring og regnskaber, som kan bruges i praksis i et bogholderi. Organisations- og managementteori er en gang sludder, som jeg ikke tror kan bruges i praksis til andet end tidsfordriv og underholdning. Jeg findes selv nationaløkonomi og især konjunkturteori ganskespændende, da jeg er selv er aktieinvestor. Men finansieringsterien mener jo, at aktiekurserne er uforudsigelige med tilfældige udsving på det korte sigt. Så i praksis er nationaløkonomer bare sælgerer, der skal lokke investorer til at lave en masse overflødige handler.Angående antal medarbejdere i banker har jeg selv arbejdet i en dansk bank, og halvdelen af medarbejderne var mellemledere, der var fritaget for at arbejde. Så jeg tror ikke, at det store antal bankmedarbejdere i Danmark skyldes, at der er flere opgaver i Danmark end i andre lande.Jeg har senere arbejdet i andre brancher med betydeligt færre medarbejdere til det samme arbejde! I øvrigt har Saxo Bank fyret 1/3 af medarbejderne for at få organisationen til at ligne organisationen i ISS, hvor bankdirektør Eric Rylberg tidligere var direktør.Hvis jeg skulle vælge studium idag, så ville jeg vælge noget der skaber vækst ogvelstand direkte – selv skabe noget i stedet for blot at lave omfordeling. Og det tror jeg ingeniør og naturvidenskabelige studier giver mulighed for.

    Svar
  17. Elev

    Hvad er et 13-tal fra Handelshøjskolen værd?For et par år siden ansatte Formuepleje en kandidat, der fik 13 for sinhovedopgave. Flere af de øvrige ansatte er eksterne lektorer på Handelshøjskolen.Det lyder jo godt og professionelt, men ikke desto mindre har den størstepulje (for et år siden) Penta tabt 78,6% i 2008 og 18,4% i 2009.http://www.formuepleje.dk/sw170.asp

    Svar
  18. tj1968

    Elev: Jeg finder det tvivlsomt at du har en kandidat inden for økonomi! Din fremstilling er meget sort hvid, den bunder i en mangel på forståelse for hvad viden er. Og sidst men ikke mindst er stort set samtlige af dine påstande forkerte. Hvad betyder det at en person som har fået 13 ikke har succes, management snak gider jeg slet ikke ydmyge mig at svare på. National økonomer er ikke bare sælgere, og dine holdninger til værdiansættelser af virksomheder harmonerer ikke med finansiel Teori. Hvis du virkelig er fra CBS kan du jo tale med Parum eller Astrup om den debat. Og at formidling af kapital til erhvervslivet ikke skaber vækst visesr også en komplet mangel på forståelse af det finansielle system. Som aktionær burde du kende betydningen af at stille kapital til rådighed for virksomheder så de kan investere i projekter. Og værdiløse økonomer!!!!!?

    Svar

Leave a Reply to AllezCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.