Kommentarer til: Misundelsesskatten

Af: tj1968

tj1968 — Sun, 01 Mar 2009 23:41:28 +0000

Elev: Jeg finder det tvivlsomt at du har en kandidat inden for økonomi! Din fremstilling er meget sort hvid, den bunder i en mangel på forståelse for hvad viden er. Og sidst men ikke mindst er stort set samtlige af dine påstande forkerte. Hvad betyder det at en person som har fået 13 ikke har succes, management snak gider jeg slet ikke ydmyge mig at svare på. National økonomer er ikke bare sælgere, og dine holdninger til værdiansættelser af virksomheder harmonerer ikke med finansiel Teori. Hvis du virkelig er fra CBS kan du jo tale med Parum eller Astrup om den debat. Og at formidling af kapital til erhvervslivet ikke skaber vækst visesr også en komplet mangel på forståelse af det finansielle system. Som aktionær burde du kende betydningen af at stille kapital til rådighed for virksomheder så de kan investere i projekter. Og værdiløse økonomer!!!!!?

Af: Elev

Elev — Mon, 02 Feb 2009 09:23:26 +0000

Hvad er et 13-tal fra Handelshøjskolen værd?For et par år siden ansatte Formuepleje en kandidat, der fik 13 for sinhovedopgave. Flere af de øvrige ansatte er eksterne lektorer på Handelshøjskolen.Det lyder jo godt og professionelt, men ikke desto mindre har den størstepulje (for et år siden) Penta tabt 78,6% i 2008 og 18,4% i 2009.http://www.formuepleje.dk/sw170.asp

Af: Elev

Elev — Thu, 29 Jan 2009 07:16:25 +0000

Med andre ord kilden til min holdning til økonomer er Handelshøjskolensegne professorer.

Af: Elev

Elev — Thu, 29 Jan 2009 06:56:34 +0000

Jeg er selv økonom i finansiering, så jeg er insider i, hvilken værdi videnskaben tillægger studiet. Dog har jeg lært lidt om bogføring og regnskaber, som kan bruges i praksis i et bogholderi. Organisations- og managementteori er en gang sludder, som jeg ikke tror kan bruges i praksis til andet end tidsfordriv og underholdning. Jeg findes selv nationaløkonomi og især konjunkturteori ganskespændende, da jeg er selv er aktieinvestor. Men finansieringsterien mener jo, at aktiekurserne er uforudsigelige med tilfældige udsving på det korte sigt. Så i praksis er nationaløkonomer bare sælgerer, der skal lokke investorer til at lave en masse overflødige handler.Angående antal medarbejdere i banker har jeg selv arbejdet i en dansk bank, og halvdelen af medarbejderne var mellemledere, der var fritaget for at arbejde. Så jeg tror ikke, at det store antal bankmedarbejdere i Danmark skyldes, at der er flere opgaver i Danmark end i andre lande.Jeg har senere arbejdet i andre brancher med betydeligt færre medarbejdere til det samme arbejde! I øvrigt har Saxo Bank fyret 1/3 af medarbejderne for at få organisationen til at ligne organisationen i ISS, hvor bankdirektør Eric Rylberg tidligere var direktør.Hvis jeg skulle vælge studium idag, så ville jeg vælge noget der skaber vækst ogvelstand direkte – selv skabe noget i stedet for blot at lave omfordeling. Og det tror jeg ingeniør og naturvidenskabelige studier giver mulighed for.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 28 Jan 2009 23:16:27 +0000

@Elev: For at supplere JRs kommentar, kan du jo også overveje, hvad forskellen mellem dansk og svensk/norsk erhversstruktur betyder. Modsat de fleste europæiske lande, er dansk økonomi karakteriseret ved at have et meget stort antal små og mellemstore virksomheder. Svensk erhversliv er derimod i langt højere grad kendetegnet ved få, store virksomheder. Så hvis bankerne skal servicere erhvervslivet – som de jo skal – er det helt nødvendigt at have flere ansatte i Danmark end Sverige. Og lad mig så sprøge, hvor dit fuldstændigt irrationelle had til økonomer kommer fra? Og om du kan skelne mellem nationaløkonomer, managementfolk, organisationsfolk, finansielt uddannede osv?

Af: JR

JR — Wed, 28 Jan 2009 23:07:52 +0000

Ad Elev. Dokumenterer du ikke lige, at der er dobbelt så mange _økonomer_ ansat i bankerne som i andre nordiske lande – og at deres indtjening ikke står mål med deres kolleger i andre nordiske lande.Mit gæt er i øvrigt, at forskellen først og fremmest skyldes forskelle i antallet af andre bankansatte (der er f.eks. et mere finmasked filialnet i Danmark).Vi har i øvrigt formentlig også en del flere farmaceuter per indbygger end Finland. Betyder det, at de er ineffektive? Eller er det bare fordi vi har mange medicinalvirksomheder?

Af: Elev

Elev — Wed, 28 Jan 2009 06:08:08 +0000

Idag har jeg læst en analyse i Børsen om antal ansatte i banker iforskellige nordiske lande. Danmark har dobbelt så mange ansatte,som der burde være i forhold til indbyggertallet. Så de højtlønnede topskattebetalende økonomer og bankansatte trækker altså voreseffektivitet og BNP pr. indbygger voldsomt ned. Så langt ned, at viikke ville være rigere end Rusland, Bjørnskov, hvis resten af landet var lige så ineffektive, som de værdiløse økonomer.

Af: Bielefeld

Bielefeld — Mon, 26 Jan 2009 06:59:06 +0000

#12Det var dog en påfaldende skråsikkerhed, De lægger for dagen, hr. Justesen.Hvad med Ferguson. Kan han bruges?”Without tax Jesus would not have been born in a manger.”(Fra ‘The Cash Nexus: Money and Power in the Modern World, 1700 – 2000’)Hvad siger De til dette argument?

Af: Wilhelm Grøfte

Wilhelm Grøfte — Thu, 22 Jan 2009 23:20:11 +0000

(@ 10) Så vidt jeg lige kan læse af DØR’s sidste raport kapitel III s. 216-217 regner de sig frem til en selvfinansieringsgrad på 44 % ved en total afskaffelse af topskatten. Jeg ville af nysgerighed gerne vide hvordan du når frem til de mellem 50 – 80%. Er der tale om nogle ændrede forudsætninger i forhold til det scenarie der beskrives i rrapporten?

Af: TJ1968

TJ1968 — Sat, 17 Jan 2009 03:19:57 +0000

Hr Bjørnskov og CV, er de første år af topskatsberegningerne tillagt at en masse personer sikkert har rigdomme i form af fonde, overskudskapital fra personlige virksomheder, pensioner osv som nok vil blive hævet når skatten fjernes?Og hvad angår misundelse er det tragisk at venstrefløjen stadig frygter kapitalisme og skaber fordomme omkring den del af befolkningen som tjener mere end andre. Senest har socialdemokraternes Henrik Sass Larsen klart formuleret partiets syn på velhavere i 16 nyhederne på tv2 fredag d. 15 Januar:”At Gøre sig nogle overvejelser om nogle af de aller mest rige i det hersamfund, Multi millionærene, om de ikke også skulle bidrage lidt tilfællesskabet.”Bidrage lidt til fællesskabet, han kunne have sagt bidrage mere, men at sige bidrage lidt er jo arrogant ud over alle grænser. Som om en stor del af danmarks rigeste slet ikke bidrager, men blot snyder og bedrager!

Af: CV

CV — Fri, 16 Jan 2009 10:24:08 +0000

Ja, og bruger man Thustrups marginale effekt er vi over 100%. Ingen ved det. Vi vil gerne tro det er højt. Men for mig at se er det vigtigste argument ikke hvad “statskassen får igen”. Det er at det simpelthen er unødvendigt, urimeligt og ineffektivt at staten skal lægge beslag på størstedelen af de ressourcer nogen skaber.

Af: Peter Justesen

Peter Justesen — Fri, 16 Jan 2009 07:36:30 +0000

Der er ingen fornuftige grunde til at betale skat, den er ikke længere.

Af: Allez

Allez — Thu, 15 Jan 2009 09:43:58 +0000

@ Kasper: Tjae… Som f.eks. Finansministeriets gamle departementschef Anders Eldrup. Direktør for det statsejede DONG, der i 2007 havde en samlet løn på 5,661 mio. kr.http://www.dongenergy.com/NR/rdonlyres/FCA83FBC-A667-49B7-93A2-A2C15059414A/0/report.pdf (side 74)Jeg tror sgu, jeg vil overveje at blive offentlig ansat 😉

Af: Kasper

Kasper — Thu, 15 Jan 2009 08:41:08 +0000

@ Allez: Jeg er ret sikker på, at bankdirektører kunne få lov at tjene hvad de ville, hvis de kunne klare sig uden statsstøtte. Men når de ikke kan finde ud af det, de er bedst til, må de altså nøjes med en løn, som kun er en god mio. større end statsministerens. Sådan er det at være offentlig ansat…

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Thu, 15 Jan 2009 00:37:23 +0000

@CV: Korrekt, det er mig der har rod i mine noter. Topskatten indbragte cirka 17 milliarder i 2007 og godt 18 milliarder i 2008, eller i gennemsnit cirka 1 milliard per procentpoint. men selv hvis man bruger DØRs meget konservative estimater, er en afskaffelse af topskatten selvfinansierende i en grad mellem 50 og 80 procent. Dvs. at et meget forsigtigt gæt er at en total afskaffelse vil ‘koste’ statskassen 4-10 milliarder, og bruges Ljunge og Ragans estimat på de dynamiske effekter af den svenske skattereform, koster det kun (og her kommer tallet i mine noter) i omegnen af de to milliarder.

Af: Allez

Allez — Wed, 14 Jan 2009 09:44:06 +0000

Meget OT: Hvad er der blevet af den ærede Mr. Law? I lyset af den pågående konflikt i Gaza, læste jeg igår en del af hans indlæg vedr. Irak. Stærkt underholdende, tankevækkende og savnet modspil til MSM.Til gengæld så jeg – til min glæde – at han har en kommentar i dagens Berlinger vedr. Gaza og proportionalitet, men frygter nu at fru Knudsen også headhunter ham (som Mchangama (og Jalving))Mht. topskat er jeg næppe uenig med hovedparten af bidragsyderne og læserne, men er – desværre – overbevist om, at en kommende skattereform kun vil medføre en forhøjet grænse for hvornår den skal betales, således det igen “kun” bliver de 10-15% mest vellønnede der bliver ramt. Dette vil naturligvis blive udlagt som den rette kur til at øge arbejdsudbuddet, kombineret med at solidariteten i samfundet fastholdes. (Selv bankdirektører skal vel snart tjene max. 2,5 mio. for at være solidariske med Helle T.)

Af: scipio

scipio — Wed, 14 Jan 2009 09:41:42 +0000

Glimrende klumme !Det skræmmende er at diverse politikere fra Socialdemokratiet osv. fuldstændigt ignorere videnskaben på dette punkt. Der var en debat mellem Nick Hækkerup og Anders Samuelsen hvor det blev skræmmende klart: Hækkerup havde absolut INGEN argumenter men ville bare ikke røre topskatten …Lige en kommentar til Elev: Jeg underviser og forsker som lektor på DTU. Der er i høj grad brug for flere ingeniøre (alle vores ingeniøre får ansættelse FØR de bliver går til deres afsluttende eksamen), og vores ingeniøre får en ganske høj løn, men det er åbenbart stadig ikke så attraktivt at blive ingeniør…. jeg tror at en del af forklaringen er topskat straffen, men en anden del af forklaringen er at de humanisktiske uddannelser (af grunde som en nørd som mig ikke kan se) applere til flere folk ….Når det er sagt, så er jeg ganske enig med Mikael om at der absolut er brug for økonomer osv.

Af: CV

CV — Wed, 14 Jan 2009 07:59:06 +0000

Topskatten giver et provenue på næsten 20 mia – ikke 2.

Af: Christian Bjørnskov

Christian Bjørnskov — Wed, 14 Jan 2009 02:00:13 +0000

@Mikael: Nej, men tak for opmuntringen! Mht. finansielle systemer er det ret velkendt (se f.eks. serien af studier fra King og Levine) at de er centrale som de institutioner, der leverer ‘financial intermediation’. Dvs. de er mellemleddet mellem almindelige menneskers opsparing og firmaers efterspørgsel efter lån og anden kapital. I den sammenhæng er økonomer naturligvis uundværlige som dem, der bedst kan vurdere kreditrisici, firmaers successandsynlighed osv. Hos enkeltvirksomheder fungerer forskellige slags økonomer også som dem, der ‘ser’ de kommercielle muligheder i hvad ingeniører og andre naturvidenskabeligt uddannede finder på – og også som dem der kan fortælle, når der ingen kommerciel værdi er (hvilket ikke just gør dem populære blandt ikke-økonomer). Der er mange andre funktioner i samfundet, f.eks. statslig budgetplanlægning og -vurdering osv. hvor man_behøver_økonomisk fagkundskab. Og se (mest @Elev) iøvrigt min kronik om sovjetisk forskningspolitik fra Berlingeren i 2005 for eksempler på, hvor elendigt det kan gå hvis man udelukkende fokuserer på de ‘hårde’ videnskaber. Sovjetunionen var jo ikke ligefrem et paradis af velstand og fremgang, vel?

Af: Mikael

Mikael — Tue, 13 Jan 2009 07:17:30 +0000

Men det var i øvrigt helt off-topic – vi skal tilbage on-topic: Skattedebatten.Jeg er helt enig med Bjørnskov – og det er endnu en kilde til utilfredshed med politikere. For intet af hvad der bliver fremlagt her, er ny viden (ok, måske med undtagelse af DI’s nye meningsmåling), og intet af det kan komme som en overraskelse for folketingets skatteudvalg. Empirien er efterhånden så solid som nogensinde kan håbe på i samfundsvidenskaberne. Christian, har du indsendt dit indlæg til JP eller Politiken?