Kommentarer til: Skattekommissionens politiske anbefalinger

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Mon, 19 Jan 2009 10:12:31 +0000

Skal vi ikke lige spise brød til. Skattekommissionen kommer med deres forslag den 2. februar, og det er en meget kort version der blev afsløret i Børsen. Og så ved jeg ikke om det er rimeligt at kritisere en Kommission for at følge sit kommissorie? Givet rammerne er det en ganske respektabel nedsættelse af marginalskatten i toppen. Så vidt jeg kan se bliver “topskattespringet” 7.5% mindre så hvad den “lille negative dynamisk effekt” går ud på forstår jeg ikke. Det står ikke klart hvordan 7,5% lavere forskel mellem bund og topskat kan give “behavioristiske” problemer? Og så ligger progressionsgrænsen endda højere, så færre må formodes at ligge på den marginalt set? Jeg havde i øvrigt frygtet at der ville gå meget mere “sæt progressionsgrænsen op” i den.Det er rigtigt at en bundskattesænkning er incitamentmæssigt meningsløs. Men beskæftigelsesfradraget er vel ikke?Og så er der jo interessante aspekter af fjernelsen af ligningsmæssige fradrag, herunder at transportfradrag og fradrag for fagforeningskontingenter fjernes. Ganske gode sager. Og aviserne mister momsfritagelse. Ser ud til at skatteudgifterne bliver renset ud – det er ikke nogen dum ide. Bredere skattebase – lavere skattesatser er et godt mantra.Et lavere rentefradrag er heller ikke nødvendigvis en dårlig ide (men tydeligvis dårligt timet og allerede skudt ned af politikerne), især ikke hvis kapitalafkastbeskatningen kunne følge med ned. Endelig er fraværet af forslag om højere boligbeskatning en interessant udeladelse – og en positiv en. De grønne afgifter kan man mene meget om, men de tenderer til at være ret uforvridende, især når det gælder energi. Og så vender de den tunge ende nedad.Samlet er det da ikke rimeligt at kalde det en farce? Det kan godt være det ikke stiller Punditokraterne tilfredse, men det er immervæk den største nedsættelse af marginalskatten siden anden verdenskrig (tror jeg uden at checke!). Også selv om marginalskatten stadig vil være i den høje ende internationalt. Generelt tegner alle forslagene til et forsøg på at flytte beskatning til mindre forvridende skatter (a la “Ny kurs” reformen i 1993, den sidste rigtige skattereform i DK). Det er da langt bedre end status quo. Og så må man give statsministeren at han forstår at køre reformprocesser. Nu er alle med på at sænke topskatten. Ren gentagelse af strukturkommissionen og velfærdskommissionen. Man bruger en ekspertkommission til at signalere en reform er uundgåelig og hvilken retning den skal gå og så ender både DF og SF formentlig med at stemme for lavere topskat. Imponerende. Det bliver ikke en super incitamentsfokuseret skattereform, der mest effektivt sænker marginalskatterne hvor det batter. Men det var der vel ingen der regnede med. Politik er det muliges kunst. Alle skal have lidt. Og inden for rammerne er jeg da personligt lidt positivt overrasket over at danske politikere er i stand til at bevæge sig i den retning. Burde vi ikke fejre det her? Danmark kommer til at tage et (lille?) skridt i retning af et mere fornuftigt og simpelt skattesystem hvis den liste blev gennemført.

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Mon, 19 Jan 2009 08:14:45 +0000

Befordringsfradraget er et klasseeksempel på en udbredt sygdom i det danske skatte- og overførselssystem: “Second best løsninger”. Det er et indgreb der skal kompensere for uheldige incitamentsbivirkninger ved et andet indgreb/skat/overførsel. I dette tilfælde skal befordringsfradraget kompensere for de manglende incitamenter til at tage et job langt væk, som primært skyldes de høje (marginal) skatter på lønindkomst. Til gengæld giver befordringsfradraget jo incitament til længere transport og dermed CO2 udledning osv.. Jeg kendte en som tog flyveren fra Jylland til København dagligt på arbejde stort set finansieret af befordringsfradrag. Så hvis man gør noget ved incitamenterne er det oplagt at fjerne befordringsfradraget i samme hug. Langt hen ad vejen enig mht beskæftigelsesfradragets nuværende størrelse. Men vær opmærksom på at folk ikke behøver bevidst at kende størrelsen af et incitament for at det har langsigtet adfærdseffekt i økonomien. Problemet med beskæftigelsesfradraget er at det er hundedyrt fordi det kommer alle lønmodtager til gode (også det flertal for hvem det godt kan betale sig at arbejde). En nedsættelse af satsreguleringen (indeksering til priser i stedet for løn f.eks.) ville give samme langsigtede virkning, men har ingen gang på jorden politisk.

Af: Kasper Kyndsberg

Kasper Kyndsberg — Mon, 19 Jan 2009 07:27:25 +0000

Carsten skriver:”Det er rigtigt at en bundskattesænkning er incitamentmæssigt meningsløs. Men beskæftigelsesfradraget er vel ikke?Og så er der jo interessante aspekter af fjernelsen af ligningsmæssige fradrag, herunder at transportfradrag og fradrag for fagforeningskontingenter fjernes. Ganske gode sager.”Beskæftigelsesfradraget i sig selv giver jo ikke nogen incitament til at arbejde. De færreste kender satsen eller ved, hvordan den beregnes, så de kan ikke engang se effekten af den, før de får deres årsopgørelse. Hvis man laver nye skattekort så kommer effekten inden, men beløbet har så marginal lille effekt, som det er nu, at det for den enkelte umuligt kan have nogen betydning. Og hvis man udligner dette ved at fjerne befordringsfradraget og fradrag for fagligt kontingent så er vi jo mindst tilbage hvor vi startede eller måske mindre. Mange lavtlønnede der pendler til København hver dag kan nok se en tydelig forskel i et mistet befordringsfradrag på kr. 50.000 og 12.000 (62.000 i alt * skatteværdi 33% = 20.460) om året til SiD mod et beskæftigelsesfradrag på f.eks. 5% x lønnen af 280.000 = 14.000 som på nuværende tidspunkt faktisk er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på 33% = kr. 4.620.Jeg har ikke læst nogle af forslagene – hvis beskæftigelsesfradraget pludselig giver fradrag i statsskatterne også og er på en 10-20% begynder det selvfølgelig at ligne noget.

Af: Carsten Valgreen

Carsten Valgreen — Mon, 19 Jan 2009 05:20:40 +0000

@ChristofferNu skal du nok passe på med at bruge ordet “rimeligt” om indkomstomfordeling på den her blog 😉 Men jo, hvis det også skal være en skattelettelse i bunden og ikke en reel øget skattebyrde for folk med under 347.000 i indkomst så jo. Husk at overførselsmodtagere også betaler bundsskat, og dermed flytter den ikke stort på incitamenterne (bortset fra at alle får en lidt lavere marginalskat). Beskæftigelsesfrdraget derimod søger at sikre en større kile mellem personer i beskæftigelse of på overførsler.

Af: Christoffer Bugge Harder

Christoffer Bugge Harder — Sun, 18 Jan 2009 23:19:53 +0000

Tak til CV for et godt indlæg. Jeg har et spørgsmål: Er et godt argument for at give lettelser i bundskatten ikke netop det, at de forhøjede grønne afgifter vender den tunge ende nedad? Det har måske ikke den store dynamiske effekt, men i det omfang, at man anerkender grønne afgifters nødvendighed, er det vel rimeligt nok at sikre sig, at man samtidig ikke ligefrem giver lavtlønnede en reel skattestigning? Og så et måske lidt naivt spørgsmål til Bjørnskov: Øger en lempelse i bundskatten ikke dagpengemodtagere med få eller ingen kvalifikationers incitamenter til at tage et (lavtlønnet) arbejde? Er det fordi, at arbejdsløsheden allerede er så lav, at der ikke er så mange af den slags at tage af, at økonomerne regner med, at det ikke vil have en større virkning? Og dæmper en sådan lettelse ikke også lønstigningspresset? Bare af nysgerrighed.