Først var den der, så var den ved at forsvinde og nu vokser den

Da Lomborg i 1990erne tillod sig at pege på, at der var lige så meget skov som 50 år tidligere, udløste det et ramaskrig hos hæren af skovelskende miljøorganisationer og den professionelle bekymringsindustri. Godt nok viste tallene, hvilket Lomborg også gjorde opmærksom på, at sammensætningen af verdens skove havde ændret sig, således at der var mindre primær regnskov, hvilket dog opvejedes af væksten i andre skovtyper.

Men der var stadig grund til bekymring, blev det påstået, for når regnskov var ryddet, var skaderne uoprettelige. Et par år senere måtte man korrigere tallene for skovrydning i amazonas, da man opdagede, at man i årevis havde talt de samme arealer som ryddet skov flere gange, fordi også regnskov naturligt kan reetablere sig – og det endda relativt hurtig.

Og nu ser det endda ud til at regnskovene slet ikke mindskes, men vokser. “Ifølge en artikel, “As jungles grow, a new debate on rain forests“, i International Herald tribune.

Ifølge artiklen medfører vandringen fra land til by, øges arealet af regnskov med 40 hektar, hver gang der fælles 1 hektar regnskov. Denne glædelige oplysning har dog genoplivet diskussionen omkring primærskov (oprindelig skov), der angivelig skulle indeholde en større biodiversitet, end reetableret regnskov.

Som IHT skriver:

“The new forests, the scientists argue, could blunt the effects of rain forest destruction by absorbing carbon dioxide, the leading heat-trapping gas linked to global warming, one crucial role that rain forests play. They could also, to a lesser extent, provide habitat for endangered species.

The idea has caused outrage among environmentalists who believe that vigorous efforts to protect native rain forest should remain a top priority. But the notion has gained currency in mainstream organizations like the Smithsonian Institution and the United Nations, which in 2005 concluded that new forests were “increasing dramatically” and “undervalued” for their environmental benefits.”

Der er altså en heftig diskussion om “kvaliteten” af denne ikke-primære skov, og det er vist således, at en botaniker nemt kan se, om der er tale om oprindelig regnskov eller ej.

Det efterlader dog et spørgsmål hos undertegnede, der muligvis skyldes min ringe viden om emnet; hvor meget af regnskoven i Sydamerika kan overhovedet kaldes primær regnskov?

Spørgsmålet skyldes, at de første kolonister i Brasilien kaldte det “landet der brænder”, på grund af de mange spontant opståede brande. Og kan en botaniker også se hvilket stykke regnskov der har været brændt for mere end 100.000 år siden. Måske er der en af bloggens læsere der kan afhjælpe min uvidenhed.

14 thoughts on “Først var den der, så var den ved at forsvinde og nu vokser den

  1. Christoffer Bugge Harder

    @NielsEn god side med mange statistikker, baseret på FAO-tal, er http://www.mongabay.com. FAO anvender den definition på skov, at 10% af arealet skal være trædækket. For kriterier for primærskov kan du evt se. http://en.wikipedia.org/wiki/Primary_forest. For Brasilien, som omfatter ca. 60% af Amazonskoven, kan du finde en god statistik her: http://rainforests.mongabay.com/20brazil.htm Kort opsummering: 4,8 mio km2 af Brasilien er skovklædt. Af dette er 87,1% primærskov. Siden 1990 er der netto fjernet 423.000km2 (inkl. den omtalte sekundærskov fra din artikel) – ca. 22.000km2 årligt. 173.000 km2 fa dette (9100 km2) årligt har været primærskov. Bortset fra det er 70-80% af Amazonskoven stadig intakt. Med en fortsat fældning på 20-30.000 km2 årligt (for alle lande) vil den naturligvis formindskes hastigt, men jeg tror ikke, at nogen bevaringsbiolog vil bestride, at Amazonlandet som helhed er verdens mindst truede regnskovsområde. Situationen i Afrika og i Sydøstasien er langt værre – de fleste lande har her forlængst fjernet størstedelen, Borneo vil om 10-15 år formodentlig have mistet 80-85% af sine skove (i løbet fa 70 år) og lande som Filippinerne eller Nigeria vil snart være stort set skovløse.Generelt er situationen i verden, at skovene forsvinder i troperne, men vokser i de tempererede egne. Samlet har der dog været et stort globalt nettotab på mellem 70- og 80.000 km2 årligt siden 1980. Før da har man ikke haft samlede pålidelige data (satellitdata, remote sensing). Dette tal dækker altså over et langt større nettotab i troperne på 100-150.000 km2 årligt og en noget mindre tilvækst i plantager i tempererede egne.. Du kan se tallene her:http://www.fao.org/forestry/static/data/fra2005/global_tables/FRA_2005_Global_Tables_EN.xlsEn del miljøorganisationer beskylder FAOs tal for at være langt undervurderede, mens de fleste skoveksperter mig bekendt er enige om, at tallene er ædruelige eller højst svagt undervurderede. Det er bestemt glædeligt, at sekundærskov er på fremmarch visse steder, og at en del af primærskovens biodiversiteten kan overleve der. Men jeg ville godt nok gerne se en kilde til artiklens påstand om 20 hektarer nyvækst for 1 hektar fældet. Andre kilder refererer din historie noget anderledes (http://www.timesonline.co.uk/tol/news/environment/article5505093.ece)“Professor Laurance estimated that a quarter to a third of deforested areas had grown back as secondary forest – where species types are less varied and where plants have had only a few years, perhaps a few decades, to establish themselves. He said: “We are still having a devastating loss of forests. It’s just that there’s some suggestion now that it is partly offset by the regeneration of secondary forest.” The loss of forests worldwide contributes about a fifth of the world’s emissions of carbon dioxide into the atmosphere where it drives global warming. Since the start of the Industrial Revolution, half of the 7.8 million square miles (20 million sq km) of virgin tropical forest has been destroyed. A further 1.9 million square miles has been “selectively logged” with favoured trees being cut down and large clearings created”.Så at tropeskovene – både de primære og de sekundære – generelt er på voldsom retur verden over, er der vist meget få andre end Lomborg, der nogensinde har benægtet. Håber, at det var oplysende. MvhChristoffer

    Svar
  2. Christoffer Bugge Harder

    P.S: Når Lomborg som den eneste person i verden kommer frem til, at skovarealet har været stort set uændret siden 1950, skyldes det tre forhold: 1) han opgør ændringen i arealet af samlet totalt landareal i stedet for af samlet skovareal (svarende til at opgøre nedgangen i Farums kommunale kassebeholdning efter Brixtofte som procent af hele statsbudgettet), 2) han bruger de gamle dataserier fra før 1980, som FAO selv betegner som upålidelige. Når det heraf f.eks fremgår, at skovarealet er steget med 300.000 km2 fra 1960 til 1961, skyldes det ganske enkelt, at Ny Guinea (areal knap 800.000 km2, dengang mere end 90% skovdækket) først kom med på FAOs liste i 1961.3) værst af alt er det dog, at han medregner såkaldt ”wooded land” under skov, selvom han udmærket ved, at denne kategori efter FAOs skovdefinitioner (anvendt siden 1990) netop er det, der falder UDENFOR skovdefinitionen på 10% trædække. Det vil f.eks sige, at en skov, hvor man har fældet 95-99% af træerne, slet ikke figurerer som skovfældning i Lomborgs optik. Også arealer, der aldrig har været skov, som f.eks afrikanske akaciesavanner, falder ind under Lomborgs alternative definition. Definitionerne fremgår krystalklart af FAOs seneste redegørelse fra 1997, inden Lomborg skrev Verdens sande tilstand i 1998 (http://www.fao.org/docrep/W4345E/w4345e0l.htm#annex%202:%20definitions):“Forest Land with tree crown cover (stand density) of more than about 20 percent of the area. Continuous forest with trees usually growing to more than about 7 m in height and able to produce wood. This includes both closed forest formations where trees of various storeys and undergrowth cover a high proportion of the ground, and open forest formations with a continuous grass layer in which tree synusia cover at least 10 percent of the ground. Other wooded land Land which has some forestry characteristics BUT IS NOT FOREST [min fremhævning, CBH] as denned above. It includes open woodland and scrub, shrub and brushland (see below) whether or not used for pasture or range. It excludes land occupied by ‘trees outside the forest’. ” Som det fremgår af mit sidste indlæg, giver en korrektion på disse tre punkter en netto afskovning på godt 2 mio. km2 alene siden 1980 (eller 0,2% om året). hvilket altså camouflerer en langt større tilbagegang for de tropiske regnskove, som ifølge FAO er mindsket med ca. 50% de sidste 100 år. Man kan sige meget omkring Lomborgs håndtering af klimaspørgsmålet, men mht. hans påstande omkring afskovning kan jeg ikke se, hvordan man på nogen måde kan komme udenom, at de i bedste fald er stærkt misvisende i forhold til alle kendsgerninger på området – og jeg har svært ved at se, hvordan Lomborg kan undgå at vide det, eftersom han har brugt både data og en definition, som hans egen kilde, FAO udtrykkeligt tager afstand fra, ligesom han gentagen gange er blevet gjort opmærksom på dette uden hverken at have tilbagevist kritikken eller trukket sine påstande tilbage. For evt. interesserede kan en udmærket yderligere specificeret kritik af Lomborgs påstande om afskovning læses her: http://www.grist.org/advice/books/2001/12/12/for/

    Svar
  3. JR

    Helt offtopic: Hvad siger Punditokraterne til denne nye rapport som viser, at “danske udsendte soldater koster væsentlig færre penge end andre landes væbnede styrker,…”?http://politiken.dk/udland/article640956.eceDet synes oplagt, at det danske forsvar er effektivt indenfor den ramme det har fået. Men er det fair at sammenligne med et land som Storbrittanien der ikke har værnepligt. Sagen er jo, at værnepligt nok giver en lav pris på en soldat (tvangsarbejde har jo altid været billigt). Men samtidig er der et skjult samfundsøkonomisk tab som følge af værnepligten. Hvad med at lave et indlæg her eller andetsteds om det (helst med nogle gode estimater på den samlede økonomi med og uden værnepligt)?Det er jo trods alt et stort indgreb i den personlige frihed at skulle bruge 9 måneder på værnepligten.

    Svar
  4. JR

    Kasper: “Jeg tror derfor ikke, at man kan sige at jævnlige (mindre) brande ødelægger en skovs status som primær – men det kan selvfølgelig være, at det forholder sig anderledes for regnskove.”Det vigtige må være om ødelæggelserne foregår hurtigere end reetableringen af økosystemet. Altså om dyr og planter kan nå at nå en (kvasi-)ligevægt inden den næste forstyrrelse kommer. Denne tidsskala må afhænge af hvor store sammenhængende skovområder der forstyres og hvor meget de forstyres.Så vidt jeg har læst opstår der stort set aldrig naturlige brande i uberørte tropiske regnskove mens mere tempererede skove oftere brænder. Mit gæt er derfor, at Niels Westys “landet der brænder”-fortællinger skyldes, at de første bosættere netop ikke bosatte sig i regnskoven men ved den brasilianske savanne eller ved græsland (som f.eks. ved Brasiliens nordøstlige hjørne). Men det kan Niels måske opklare?Man skal desuden passe lidt på med at drage for vidtgående konklusioner ud fra de begrænsede iagttagelser en flok bosættere gør sig (Grønland bestod heller ikke i vikingetiden først og fremmest af grønne marker – det var bare det indtryk bosætterne fik).

    Svar
  5. Christoffer Bugge Harder

    @Niels, Kasper Tak for de venlige svar. Nu skrev jeg lidt langt, så måske overså du disse henvisninger + citater i trængslen, Niels? http://en.wikipedia.org/wiki/Primary_foresthttp://rainforests.mongabay.com/20brazil.htm “Kort opsummering: 4,8 mio km2 af Brasilien er skovklædt. Af dette er 87,1% primærskov”. Som Kasper er inde på, er kriteriet for “primærskov” ikke, at den nødvendigvis har været fuldstændig uberørt siden Arilds Tid (af f.eks skovbrande). Fra Wikipedia: “Forest regenerated after severe disruptions, such as clear-cut or fire is often called second-growth or regeneration until enough time passes that the effects of the disturbance are no longer evident. Depending on the forest, this may take anywhere from a century to several millennia. Hardwood forests of the eastern United States can develop old-growth characteristics in one or two generations of trees, or 150-500 years”. Nu må jeg hellere for en ordens skyld tilføje, at jeg ved sådan cirka det, som gennemsnitlige biologer vist ved + lidt supplement fra et par overbygningskurser i makroøkologi og plantebestemmelse og rejser i tropeområder – MEN jeg er ikke særligt specialisret i botanik/dendrologi, så check gerne mine oplysninger efter en ekstra gang. Men mig bekendt er naturlige skovbrande meget sjældne og stort set aldrig særlig omfattende i tropiske regnskove som i Amazonlandet – bare det forhold, at nedbørsmængden er omkring 2-5000 mm årligt, og den relative luftfugtighed omkring 80-90%, sætter ligesom sine begrænsninger! 🙂 Uden at kende meget til Brasiliens historie vil jeg vove et halvt øje og gætte på, at din anekdote om “Landet, der brænder” kunne skyldes, at portugiserne først koloniserede det nordøstlige Brasilien, som vist hedder Caatinga i dag? For det område er på alle punkter fundamentalt anderledes end Amazonlandet; der er tørre skove med en nedbør på få hundrede mm årligt og et fuldstændig anderledes dyre-og planteliv, og der er skovbrande naturligt nok meget hyppigere. Derudover tror jeg næppe, at nogen botaniker ville kunne afsløre spor af brande i en tropisk regnskov efter 100.000 eller blot få tusinde år, sådan bare ved at analysere ting som gamle træer, biodiversitet, dødt ved o. lign; de færreste tropiske træer bliver mere end fire-fem hundrede år gamle (det er dog mere besværligt at afgøre tropiske træers alder, fordi de ikke har årstidsbestemte årringe), og både væksten og nedbrydningen af dødt materiale går meget hurtigere end i tempererede breddegraders skove. Endelig er der mig bekendt heller ingen fagfolk, der vil benægte, at regnskov sagtens kan reetableres – afhængigt af omstændighederme. Det er fuldt ud muligt at dyrke meget givtigt og skånsomt landbrug: Hvis man bare f.eks lader 5-10% af træerne stå, har mange flerårige afgrøder og har stykker af udyrket skov indimellem, kan langt de fleste dyr sagtens klare sig, og skoven kan i løbet af ret kort tid gentableres, hvis området lægges brak igen. Men det er klart, at hvis man rydder enorme områder helt, brænder vegetationen af, lader kvæg græsse og dyrker enårige afgrøder, der lynhurtigt dræner jorden for næring og høstes helt, kan det være meget sværere pga. vind og regn, der giver erosion og fører næringsstofferne væk. Jeg tror endda, at de fleste Lomborg-lignende cost-benefitanalyser med bare nogenlunde gennemsnitlige diskonteringsrater vil nå frem til, at den sidste model ikke er optimal på længere sigt; men det er desværre p.t. den mest udbredte. Som Lykke Andersen har vist, vil en fortsat afskovning i Amazonas nogle årtier ude i fremtiden sandsynligvis også medføre, at afskovning i det hele taget vil være suboptimal rent økonomisk.http://www.ipea.gov.br/pub/td/td0455.pdf MvhChristoffer

    Svar
  6. Niels Westy

    Til Christoffer Bugge Hardertak for dine mange links (som jeg glæder mig til at læse) og kommentarerne. Du har naturligvis ret i at der i den artikel jeg henviser til godt kunne ønskes flere “hard facts”.Da du ser ud til at vide noget om emnet, kunne det være interessant hvis du evt. havde en kilde der kunne svare på mit spørgsmål omkring primær og sekundær skov – m.a.o. kan man også afgøre hvilken del af f.eks. regnskoven i Brasilien der aldrig har været udsat for skovbrand (også før mennesket kom til).

    Svar
  7. trane

    Godt indlæg, gode kommentarer.Der var et par afsnit mere fra den artikel, Niels refererer til, der også faldt mig øjnene:”… other scientists, including some of Wright’s closest colleagues, disagree, saying that forceful protection of rain forests is especially important in the face of threats from industrialized farming and logging….”Som Christoffer også nævner, så er bl.a. den indonesiske regnskov på Borneo ved at være væk. Det skyldes ikke kun de mange brande i slut-halvfemserne og senere, der såvidt jeg begriber sagkundskaben tildels er forbundet med El Nino-fænomenet. Der gives en god oversigt over skovbrande i denne del af verden her:http://www.fire.uni-freiburg.de/iffhttp://www.fire.uni-freiburg.de/iffn/country/id/id_26.htmn/country/id/id_26.htmHer nævnes det bl.a., at selvom brande kan forårsages af tørkeperioder, så spredes de lettere, når større dele af skoven har været ryddet:”The opening up and exploitation of forests to serve the wood industry is an important factor in that potentially, the canopy can be opened up temporarily. This considerably reduces in the forest’s ability to withstand dry periods. In addition, the remains of trees after felling and secondary vegetation allow combustible biomass to accumulate on the forest floor. Studies conducted following the great fires of 1982/83 in East Kalimantan have shown that the areas most severely affected by fire are those where wood was cleared in the immediately preceding years. Primary forests and those less recently exploited were significantly less affected or classified as only “slightly damaged”. Forests that have already burnt once are considerably more likely to be affected again and to eventually degrade into reed-covered savannahs. In Kalimantan / Indonesia, where intensive new access and wood harvesting began in the 1970s in previously undisturbed rain forests, the savannahs now cover an area of several million hectares.”Både i Indonesien og Malaysia fældes regnskov både legalt og illegalt, fordi tømmeret kan bruges til møbler o.l.. Træet er meget kostbart. Skoven erstattes så af oliepalmeplantager, der kan sælges som ’biobrændsel’, men som er noget mindre kostbart, og som i øvrigt – desværre – ikke synes at have en særlig gunstig effekt på klimaet. Det sidste er der en artikel om her:http://ing.dk/artikel/94289-biobraendstof-fra-oliepalmer-betaler-sig-foerst-efter-75-aarFor så vidt som regeringerne i Indonesien og Malaysia kan kontrollere deres skovterritorier, så har de valgt at sælge ud af naturressourcerne nu, selvom det er en kortsigtet og en one-shot-gevinst med store langsigtede omkostninger. IHT-artiklen nævner også, at kvaliteten af ny skov i økologiske termer tvivlsom ofte er tvivlsom. ”The issue has also set off a debate over the true definition of a rain forest. How do old forests compare to new ones in their environmental value? Is every rain forest sacred?”Yes, there are forests growing back, but not all forests are equal,” said Bill Laurance, another senior scientist at the Smithsonian, who has worked extensively in the Amazon.”While new forests may absorb carbon emissions [Bemærk: det antyder ovennænvte artikel fra Ingeniøren, at de ikke gør (tranes kommentar)], he says, they are unlikely to save most endangered rain-forest species, which have no way to reach them.Everyone, including Wright, agrees that large-scale rain-forest destruction in the Amazon or Indonesia should be limited or managed. Rain forests are the world’s great carbon sinks, absorbing the emissions that humans send into the atmosphere, and providing havens for biodiversity.At issue is how to tally the costs and benefits of forests, at a time when increasing attention is being paid to global climate management and carbon accounting.” På den baggrund er det forkert at sige juhu, skoven vokser, hvis det er det, der var meningen med indlægget.

    Svar
  8. Kasper

    @ NielsJeg tror at din antagelse “oprindelig regnskov = aldrig skovbrand” er falsk.Jeg har desværre ikke helt så mange links at tilbyde som Christoffer Bugge Harder, men til gengæld mindes jeg under et besøg i Californien at have fået forklaret af en meget spejder-agtig Ranger, at naturligt opståede skovbrande ikke er ødelæggende for en skov, da de sjældent ødelægger hele skoven. Tværtimod kan mindre skovbrande være gavnlige for store træer, f.eks. redwood, da de fjerner underskoven, som konkurrerer om næring med de store træer. Jeg tror derfor ikke, at man kan sige at jævnlige (mindre) brande ødelægger en skovs status som primær – men det kan selvfølgelig være, at det forholder sig anderledes for regnskove.Ifl. Wiki er Amazon-regnskoven 55 mio. år gammel, så det er vel statistisk usandsynligt at der skulle eksisterer dele af skoven, som aldrig har været udsat for brand.

    Svar
  9. Christian Bjørnskov

    Lad mig for en god ordens skyld erklære mig enig med Christoffer. Det sker måske ikke så tit, men når det sker skal det anerkendes. Statsstøtte er, som Christoffers eksempler peger på, næppe miljøvenligt særligt ofte. Det gælder i helt særligt grad for den europæiske landbrugsstøtte – Norges er bare en helt specielt pervers version af det samme. Og lad mig så henvise til New Zealands erfaringer fra deres massive liberalisering sidst i 80erne. Der var alskens dommedagsprofetier før liberaliseringen, men den viste sig ikke blot at skabe et stærkt konkurrencedygtigt landbrug, men også en industri der uden støtte er blevet meget ‘grønnere’. Men mere om det senere når mine studerende, der skriver bacheloropgave om emnet, er kommet lidt videre.

    Svar
  10. Christoffer Bugge Harder

    Mere generelt i forlængelse af Tranes uddybning: Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor det i den grad appellerer til borgerlige at gribe ethvert halmstrå til at erklære samtlige miljøproblemer for overdrevne. Jo, selvfølgelig vil man som liberal gerne afværge udsigten til statslig indgriben på f.eks klimaområdet, ozonlaget eller andre globale, negative eksternaliteter, hvor det er meget svært at se, hvordan markedet skulle kunne stille noget op. Men omvendt er der talrige miljøproblemer, hvor man kan rejse masser af berettiget kritik af tåbelige statsstøtteordninger og politisk indblanding i meget fin tråd med liberale grundprincipper. Når det er gået så galt på Borneo, er det især fordi, at Suharto indførte en storstilet tvangsforflytning af javanere til de tyndere befolkede indonesiske øer som netop Borneo og Ny Guinea og så at sige “slap dem løs” med besked på at klare sig selv ved skovlandbrug efter svedjebrugsmetoden – det var selvsamme folk, der startede de enorme skovbrande i 1997-98 jvfr. min tidligere henvisning (http://www.grist.org/advice/books/2001/12/12/for/). Derudover har regringen en plan om, at 80% af Borneo skal være olieplantager i 2020 – uanset, at markedet for 1. generations biobrændsel højst sandsynligt vil vise sig at være elendigt om få år, og at det formentlig ikke engang vil have nogen særlig effekt på CO2-udslippet, og uanset, at Indonesien formentlig i enhver cost-benefitanalyse ender med at tabe penge ifht. en anden politik med mere fokus på tømmerproduktion på bare lidt længere sigt. Og endelig kan begge disse politikker kun gennemføres ved en kynisk og voldelig, total fratagelse af Borneos oprindelige indbyggeres rettigheder fra den indonesiske og malaysiske regerings side. Jeg kan anbefale filmen “Tong Tana”, hvis man ellers kan holde ud at se ubevæbnede folk, der forsøger at forsvare deres skov, blive fjernet af soldater med maskingeværer, hvorefter deres hytter tromles ned af bulldozere og en hær af folk med motorsave rykker ind og mejer skoven ned på et par timer. At arbejde for en politik med et vist mål af fornuftig, langsigtet politisk planlægning (med investeringer i infrastruktur+teknologi, uddannelse af fattige bønder samt forskning) koblet med markedsbaserede incitamenter til bæredygtig drift og håndhævelse af ejendomsrettigheder har vist sig at være ganske effektivt flere steder, f.eks i Syd- og Mellemamerika (her er myndighedernes respekt for ejendomsrettigheder og oprindelige indbyggere trods alt langt større end i Sydøstasien). Det burde vel kunne forene de fleste fornuftige folk på begge sider af det politiske spektrum.

    Svar
  11. Christoffer Bugge Harder

    P.S. Et par mere hjemlige eksempler på, hvor jeg har studset over irrationel borgerlig “miljøskepsis”: Jeg har somme tider haft den ikke udelte fornøjelse at diskutere landbrugets forurening eller Skjern Å-sagen med Kjeld Flarup Christensen og Steen Steensen fra Libertas, der straks behandler enhver indvending efter devisen om ondsindede “gulerodskagebagere”, “køvenhavnske miljøkommisærer”, “politikmagere” og “økologister”, der bare ønsker at genere “stakkels små hårdtarbejdende husmænd”. Henvisninger til, at det de forsvarer, er enorme EU-støttede svineproducenter med millionindkomsters ret til ustraffet at forurene andres ejendom (med statslig beskyttelse mod indvendinger), eller til, at udretningen af Skjern Å var et storstilet statsligt projekt startet på foranledning af den hovedrige godsejer Castenskjold (der havde bopæl i København), og at landbruget langs Skjern Å KUN var bæredygtigt takket være massiv efterfølgende statsstøtte, gør overhovedet intet indtryk. Og de er 100% overbeviste om, at de er de sande liberale. Jeg arbejdede også engang i Nordnorges hvalfangstområde, hvor hykleriet omkring stort set alting er til at skære i. Jeg ved ikke, hvor mange nord-nordmænd, jeg hørte beklage sig over alting fra Sydnorge og især EU, og ikke mindst over, hvordan Hvalfangstkommissionens stop for kommerciel hvalfangst var et “overgreb mod kystbefolkningens årtusindgamle livsgrundlag”, der blot ønskede at klare sig selv uden statens indblanding og leve af naturens milde gaver på de forrevne klipper mellem bakker og bjerg ud mod havet osv. osv. Og sandheden er, som mange her sikkert vil vide, at stort set alt i Norge nord for Trondhjem – landbrug, posthuse, forretninger, skoler, institutioner, fiskeri, transport og skibsfart – i høj grad lever af massiv statsstøtte fra det så foragtede Sydnorge. Og det gælder også hvalfangerne! Man kan sjovt nok ikke få aktindsigt i de præcise tal (ligesom man heller ikke kan for forskellige forhold omkring svinefabrikkers produktion, udledninger og udvidelser herhjemme), men i 2002 hørte jeg en skipper og hvalfangstformand argumentere med, at Norges fangst (af dengang ca. 700 vågehvaler) om året indbragte “over 25 mio.” Jeg har i øvrigt ikke spor mod Norges hvalfangst ud fra et rent bæredygtighedsperspektiv (og kødet smager fortræffeligt!) Men 25 mio. er vist næppe et beløb af en størrelsesorden, der kan holde hele kystbefolkningen i live – og eftersom man kan få støtte både specifikt til bådanskaffelser og -forbedringer og harpungranater samt anden øvrig generel støtte til folk på små, isolerede øer, er det vist til at overse, hvad hvalfangstens økonomiske nettoværdi er. Til sammenligning havde firmaet Kvalsafari A/S, som sejlede turister ud for at se hvaler of havfugle, og som jeg var guide for, en omsætning på 30-40 mio. årligt – og det var bare ét firma. På samme måde betaler Danmark også millioner i statsstøtte til grønlandske “naturfolks” såkaldte subsistensfangst, hvor man nærmest må tro ud fra diverse grønlandske politikeres skønmalerier, at den foretages med benharpuner fra kajakker i nøje pagt med naturens balance osv. osv., og at kritikerne er ondsindede miljøimperialister, naturromantikere eller GAIA-fanatikere. Og sandheden er, at størstedelen af fangsten foregår i motorbåde med geværer, at udbyttet sælges på det statssubsidierede marked, at fangsten af langt de fleste dyr overhovedet ikke er bæredygtig (ikke overraskende for folk, der har hørt om “fælledens tragedie”) – OG selvom store dele af fangsten af f.eks lomvier og rensdyr ender med at få lov at rådne op, fordi der ikke er et marked for alt det kød, der fanges med statens støtte. Der er meget følelsesladet og hyklerisk modstand mod hvalfangst o.lign fra naive miljøfolk, ingen tvivl om det – men man behøver vist hverken være naiv, følelsesladet eller specielt venstreorienteret for at kunne få øje på det lige så groteske, modsatte hykleri eller det indlysende uholdbare i de ovenstående eksempler.

    Svar
  12. Christoffer Bugge Harder

    @Bjørnskov: Ikke for at ødelægge den i sandhed usædvanligt gode stemning her – gode bidrag også fra dig,Trane og JR, og jeg synes bestemt, at det er en fornøjelse at deltage i en så sober debat (hvor jeg ikke kommer i fare for at eksplodere, ja ja, jeg ved det godt). Men nu er jeg jo kværulant af natur, så jeg kan altså ikke helt afholde mig fra at dryppe lidt malurt i bægeret: Lige så sandt det er, at der er gode både liberale og miljømæssige argumenter mod landbrugsstøtte, tvangsforflytninger og statsstøtte til hvalfangere af kulturelle årsager, ligeså sandt er det, at der er rigtig gode miljømæssige argumenter for meget u-liberale politiske indgreb mod negative eksternaliteter som f.eks krav om røgrensning for SO2, udfasning af CFC-gasser, forbud mod blyholdig benzin, skat på unødvendigt vandforbrug, vandmiljøplaner med handelsgødningsafgifter samt (gys) co2-reduktioner. Og det er også en kendsgerning, at mange af disse politiske indgreb rent faktisk har virket fortræffeligt i overensstemmelse med hensigten og er blevet langt billigere end industriens og liberalistiske økonomers dommedagsprofetier (æv-bæv! ;-)) havde forudsagt – jeg ved ikke, hvor mange advarsler der var om, at blyfri benzin i det lange løb ville ødelægge bilernes motorer, eller at Montreal-protokollen (med CFC-gasserne og ozonlaget) ville betyde døden for køleskabsfabrikanterne og tvinge os til at spise fordærvet mad som i isskabets dage osv osv. Og mange steder fungerer offentlige nationalparksystemer (tag f.eks bare USA af alle steder) desuden fint og sikrer både beskyttelse af mangfoldighed for eftertiden og en høj rekreativ værdi, selvom det vist er hårdt i modstrid med Nozicks eller Rothbards libertarianske landnamsprincipper om, at man skal blande sin arbejdskraft med et område for at kunne hævde sit ejerskab. Tro mig eller ej, men jeg nærer altså intet politisk ønske om at blande staten ind for min fornøjelses skyld, og jeg tror ikke, at ret mange miljøfolk vil have ret meget pænt at sige omkring kommunismen eller Østeuropas virkeliggjorte socialisme (miljøaktivister fyldte rigtig godt op blandt systemkritikere i DDRs fængsler) – men jeg synes altså på den anden side også, at en lidt mindre hårdkogt ideologisk tilgang til denne anden halvdel af sagen fra liberalt hold ville være klædeligt. Selv om man grundlæggende er liberal, kan man vel sagtens anerkende, at der faktisk kan være ret udmærkede argumenter for politiske indgreb overfor negative eksternaliteter.

    Svar
  13. Christoffer Bugge Harder

    Og Bjørnskov, endnu et generelt forhold: Du har ved flere lejligheder beklaget dig over “hvilket sprog IPCC og andre miljøfolk skriver i, hvis man angriber deres ortodoksi” (så vidt jeg husker et af dine udtryk). Nu kan jeg selvfølgelig kun tale for mig selv, som kun er én forholdsvis grøn biolog, men jeg har haft lejlighed til at vende sagen med mange kapaciteter, og jeg er ret overbevist om, at når mange biologer/miljøkemikere/civilingeniører/klimaforskere indimellem tyr til mindre pæne gloser og ikke specielt diplomatiske udtryk, så er det altså simpelthen fordi, at de er dødtrætte af hele tiden at blive mødt med konstant mistænkeliggørelse af meget solidt underbyggede videnskabelige forhold – og modsat at se forkerte og fuldstændig udokumenterede påstande fra ikke-videnskabeligt hold fremhævet og ophøjet igen og igen. Steen Steensen mod DMU mht. iltsvind, en scient.pol som Lomborg mod FAO, IUCN og deres verdensanerkendte forskningskapaciteter indenfor biodiversitet og skovdrift og naturligvis selverklærede klimaeksperter som David Gress eller Christopher Monckton mod Dorthe Dahl-Jensen eller James Hansen. Hvis jeg skulle give en økonomisk parallel svarer det til Enhedslistens økonomiudvalg mod Stieglitz, Friedman, Barro eller Sachs. Lomborg har helt sikkert en pointe mht., at vi miljønørder skal være bedre til at forstå, at vi er nødt til at prioritere, og at økonomistyring ikke er vores stærke side, og han har selvfølgelig fået meget urimelig kritik for det, ligesom lægerne heller ikke kan lide DJØFere, der fortæller, at der ikke er råd til det hele. Men vreden over Lomborg i naturvidenskabelige kredse skyldes altså også, at han udtaler sig lodret mod bedre vidende og en tonstung dokumentation i utallige forhold, som han ikke har forstand på – med hans håbløse påstande om afskovning (som nævnt her) og tab af biodiversitet indenfor biologien, eller om, hvordan “drivhuseffekten er yderst tvivlsom”, som han indledte sin klimakamp med. Hvor har vi ellers en sådan foragt for ekspertise? Hånden på hjertet, Bjørnskov: Du ville sgu da aldrig nogensinde acceptere underskriftsindsamlinger fra “100 topøkonomer (Frank Aaen, Johannes Andersen, Lisbeth Knudsen o.lign) mod topskattesænkning”, ikke-peerreviewede artikler, der påstod at tilbagevise Barros forskning fra QJE, eller udokumenterede påstande, som f.eks Jesper Jespersen kun havde fremsat i et avisinterview, som legitim kritik af gængs pengepolitisk teori og forskning fra videnskabelige tidsskrifter? Hvorfor tror du så uden videre på “100 topforskere mod IPCC” (hvor stort set alle underskriverne enten selv havde opfundet deres titler, ikke havde nogen videnskabelig uddannelse eller havde 0 klimarelevante publikationer), men afviser IPCC og deres topforskere som James Hansen, Michael Mann, Stefan Rahmstorf, Bert Bolin, John Houghton og talrige andre med tusindvis af klimapublikationer med hundredevis af citationer? Hvorfor sluger du f.eks Lubos Motls blog eller det ikke-videnskabelige tidsskrift Energy & Environment råt, men affejer modstridende kendsgerningerne dokumenteret af førnævnte kapaciteter i Science, Nature og PNAS? Og hvorfor tror du uden videre på Ole Humlums påstande om, at kun 1/5 af co2-stigningen er menneskeskabt, når den eneste dokumentation er, at han siger det i weekendavisen (og en af hans primære kilder, Zbigniew Jaworowski, stort set kun publicerer sine klimaopdagelser hos Lyndon La Rouche), og det strider imod alt det grundlæggende iskerneforskning, som Hans Oeschger og vores egen Willi Dansgaard fik Crafoordprisen for, og den enorme atmosfæriske co2-forskning, som Keeling har dokumenteret gennem 50 års arbejde på Mauna Loa?Og ikke for at træde i det mht. Nakicenovic igen, men er du ikke helt ærligt kommet en smule i tvivl om, hvorvidt din position i klimadebatten generelt nu også er helt så gennemtænkt, som du vist oprindeligt troede? Jeg ville meget gerne høre din mening. MvhChristoffer

    Svar

Leave a Reply to Niels Westy Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.