Men ville vi arbejde mere, hvis man satte lønnen ned eller skatten i vejret?

Ud over at problematisere de fordelingsmæssige aspekter i den – mindre – skattereform der er udsigt til, synes en af mediernes (i hvert fald TV2s og DRs) yndlingsvinkler at være hvorvidt folk vil arbejde mere ved en nedsættelse af indkomstskatten. Hertil har begge kanaler med stor fornøjelse i flere omgange brugt “almindelige” mennesker – nærmere bestemt sygeplejesker, som eksempler.

Som det måske er en del af læserne bekendt er danske sygeplejesker meget glade for at arbejde på deltid – en gennemsnitssygeplejeske arbejder vist hvad der svarer til 4 dage om ugen. Ja i mere end et tilfælde har de udspurgte sygeplejsker udtalt, at de ville overveje at gå yderligere ned i tid, hvis skatten sænkes.

Hvis denne sammenhæng virkelig er gældende, stiller det os over for to væsentlige spørgsmål.

1. Fyldte sygeplejeskernes fagforening os med løgn, når de bl.a. argumenterede for højere løn ved sidste års overenskomstforhandlinger med, at der var mangel på sygeplejesker?

2. Og i givet fald, burde man i stedet for at gå med til en ikke ubetydelig lønforhøjelse fra arbejdsgiverside have insisteret på, at lønnen blev sat ned, så man kunne løse problemet med manglen på sygeplejesker?

🙂 

17 thoughts on “Men ville vi arbejde mere, hvis man satte lønnen ned eller skatten i vejret?

  1. Jonas Reschat

    Er der ikke en økonom her inde der kan fortælle Westy at dette er det rene vås? Nu prøver jeg selv (jeg er bare gymnasieelev). Af ændringer i lønnen følger både indkomsteffekten (når indkomsten stiger efterspørger vi mere fritid forudsat at fritid er et normalt ‘gode’) og substitutionseffekten (når lønnen stiger bliver fritid dyre, så vi efterspørger derfor mindre). Hvilket effekt der er stærkest kan umiddelbart ikke siges, men eftersom arbejdstiden er faldet betydeligt gennem de sidste hundrede år, så er indkomsteffekten det nok (bare tænk hvis man kunne håndhæve en skat på 99 % procent). Når det drejer sig om konkurrence om arbejdskræft er dette selvfølgelig ikke tilfældet: tilbyder en virksomheden A højere løn en virksomheden B, vil man alt andet lige få mere hos A end hos B, om man så vælger at ‘bruge’ en del af ‘indkomsten’ på mere fritid.Problemet, mht. mangel på arbejdskræft, med den høje skat er at den er progressiv (folk kan selvfølgelig også komme til at arbejde for meget, pga. forvridninger af incitamenterne, hvilket velfærdsøkonomisk set kan være et lige så stort problem). Personer der ligger på grænsen til topskaten vil opleve en pludselig faldende marginal indtjening, og vil derfor ikke være interesseret i at forøge deres arbejdstid.

    Svar
  2. LuckyLibertas

    Meget underholdende tankespind………….Ligger der ikke en meget undervurderet mekanisme og lurer, nemlig at de fleste kvinder, og især dem uden en prioriteret analytisk uddannelse, ikke har så mange ambitioner på arbejdsmarkedet, som på hjemmemarkedet med at score den rigtige mand og fremstille det rigtige hjem. Det tyder meget på.I dette ligger ikke en værdidom, idet dette valg kan have samme ret, men har svært ved at få det, i vores samfund; hvilket længe har resulteret i at børnene bredt i alle samfundslag anbringes på statsanstalter, hvor tildlige forsøg på opretholdelse af en integritet køres over på det groveste.Det er sådan “homo socialdemocratus” føres videre; handikap´ afkommet, så ingen ved mere, evner mere, eller kan overkomme mere, end andre, på nogen områder.Respekt for individer, er til skade for os alle, afløst af respekt for indholdsløse begreber og postulater.

    Svar
  3. Hans Henrik Hansen

    “…synes en af mediernes (i hvert fald TV2s og DRs) ynglingsvinkler at være…”- selvfølgelig er flertallet af disse mediers medarbjedere (relativt) ungdommelige – men det ER nok alligevel (mere) på sin plads at skrive ‘ynDlingsvinkler’! 🙂

    Svar
  4. niels westy

    Kære Jonas Reschat, jeg er ked af at fortælle dig det, og det kan jo skyldes at du er blevet forkert informeret (af din samfundsfagslærer?), men din fremstilling af den historiske udvikling af forholdet mellem indkomst, fritid og arbejde er noget sludder. Miseren starter formentlig allerede ved problemerne med at definere fritid. Og som JR helt korrekt gør opmærksom på har du slet ikke taget højde for skattens betydning for vores valg mellem “arbejde” og “fritid”.

    Svar
  5. Christian Bjørnskov

    Kære Jonas Reschat. Som supplement til JR og Niels Westys svar vil jeg henvise dig til Kelly Ragan og Martin Ljunges analyser af den svenske skattereform fra 90erne. Her viser de, at i den virkelige verden dominerer indkomsteffekten meget klart substitutionseffekten i tilfælde af, at den højeste marginalskat sænkes. De viser også, at det på lidt længere sigt, som JR skriver, fører til at flere gider investere i uddannelse, og at effekterne samlet set næsten finansierer sænkningen. Så erfaringerne fra Sverige – det land i verden der bedst kan sammenlignes med Danmark – og fra relativt få år siden, viser helt klart de markante dynamiske effekter, en korrekt skattelettelse vil have.

    Svar
  6. AK

    …og jeg bliver nødt til at rette Christian Bjørnskov. Jeg er ret sikker på at effekterne af den svenske skattereform viste at SUBSTITUTIONSEFFEKTEN dominerede INDKOMSTEFFEKTEN og ikke omvendt. :-)Jonas Rechat: Du påpeger selv at den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark har været (svagt) faldende de sidste 50 år. Du kunne passende overveje hvad der er sket med marginalskatten og støtte til flex-job, barsel, osv. i samme periode. Nu er det ikke så lang tid siden jeg selv havde samfundsfag i gymnaiset (jeg læser økonomi nu), og det er vist ikke helt ved siden af, at sige at udgangspunktet i undervisningen er en omfavnelse af velfærdsstaten – altså at offentligt forbrug næsten udelukkende har positive effekter.Og så lige en bemærkning til de famøse rundspørger i diverse medier: Journalisterne har i denne sag en “flertalle har ret”-tilgang. Hvis man forestiller sig at “kun” 20 pct. at de adspurgte tilkendegiver at de vil arbejde mere som konsekvens af en skattelettelse, så vælger man at skrive artikler som “et stort flertal vil ikke arbejde mere”, frem for at fokusere på det faktum at arbejdsudbuddet selvfølgelig vil øges hvis en femtedel af den samlede arbejdsstyrke øger arbejdstiden.

    Svar
  7. Superman

    @ Jonas ReschatEdward Prescott (nobelpristager i økonomi) opsummerer problemstillingen noget i retning af; der er skat på at arbejde, men ingen skat på fritid – så kan du jo selv overveje hvad folk vælger.

    Svar
  8. LuckyLibertas

    Historien har vist, at de fleste af os, er store materialister, på godt og ondt. Selvfølgelig, er der flere, som ønsker, at arbejde mere, når den ekstra tidsinvestering kan svare sig, og ikke giver væsentligt mindre belønning. Ligeså selvfølgeligt er det, at alle ikke prioriterer ekstra arbejde, men at bruge dette til at negligere en stigning i udbud, kan kun ønsketænkende velfærdssmører finde på, men det er jo vist før, at selv borgerlige aviser mv er domineret af venstredrejede halvstuderede journalister; og vinkling kan altså betyde lidt for meget ibland. Så meget Pavlos hunde er vi borgere i Danmark trods alt ikke endnu, men vi nærmer os, fordi de fleste børn køres igennem den samme statslige pølsemaskine. Der er mindst ligeså meget adfærdspsykologi i dette emne, som der er økonomi i klassisk forstand.

    Svar
  9. Peter Løhmann

    @Niels WestlyArgumentationen virker lidt for simpel.1. Fyldte sygeplejeskernes fagforening os med løgn, når de bl.a. argumenterede for højere løn ved sidste års overenskomstforhandlinger med, at der var mangel på sygeplejesker?Nej, da handlede det om at få flere til at søge faget; at forøge dets prestige igennem en bedre løn, også set relativt til andre fag, hvor uddannelsen er ligeså lang. Hvis der ændres på topskattesatsen, så bliver forskellen på den udbetalte løn for fx sygeplejerskerne og ingeniørerne forventeligt endnu større.2. Og i givet fald, burde man i stedet for at gå med til en ikke ubetydelig lønforhøjelse fra arbejdsgiverside have insisteret på, at lønnen blev sat ned, så man kunne løse problemet med manglen på sygeplejesker?Jeg ved godt du er ude i et polemisk ærinde, men det synes jeg alligevel er for useriøst til at være en god polemik.@LuckyLibertas, 2ikke har så mange ambitioner på arbejdsmarkedet, som på hjemmemarkedet med at score den rigtige mand og fremstille det rigtige hjem. Det tyder meget på.Det er en uunderbygget og direkte forkert påstand. Unge kvinder har i årevis uddannet sig mere end mænd, helt fra ungdomsuddannelser, gennem mellemlange til længere videregående uddannelser. Det er ikke just et tegn på, at kvinderne skulle have færre ambitioner?

    Svar
  10. JR

    Ad Jonas: Edward Prescott (nobelpristager i økonomi) har lavet blandt andet lavet undersøgelser af dette. Konklusionen er, at en sænkning af marginalskatten giver markant højere arbejdsudbud:http://jp.dk/meninger/leder/article1614216.eceDerudover har det også den effekt at arbejdskraften udnyttes bedre (bedre kvalitet af det arbejde der udføres, folk vælger mere produktive jobs).Du glemmer forresten i din argumentation at tage højde for, at marginalskatten er steget dramatisk de sidste 100 år.

    Svar
  11. LuckyLibertas

    Kære Peter LøhmannJeg siger jo ikke at pigerne ikke uddanner sig; jeg siger at de efter uddannelse, ikke prioriterer arbejdslivet på samme måde som mænd, ikke engang akademikerkvinder, og det ses jo tydeligt på antallet af ledere som er kvinder, og på arbejdet der lægges i hjemmene. Der findes virkelig mange us der underbygger dette. Kvinder er ikke dummere, de prioriterer blot på andre måder, også selvom de uddanner sig mere end nogensinde, og på mange områder mere end mænd.De kvinder som prioriterer arbejdslivet som mænd, er ofte kvinder med en prioriteret, og analytisk uddannelse; og sygeplejerskeuddannelsen eller læreruddannelsen er ikke sådanne, de får her en praktisk uddannelse med lidt teori uden analyse. I ovennævnte ligger absolut ingen værdidomme, det er blot en konstatering af hvordan tingene forholder sig.Noget andet er, at vores samfund måske trænger til en diskussion af, hvorvidt kvinders præferencer får samme respekt som mænds. Idag kan det godt se ud som om vi alle har frygtelig travlt med, at mase kvinder ind i mandematricer.Det er da kun godt for børnene og samfundet, hvis børnene har en veluddannet mor, som prioriterer børnene højere, også hvis det skulle være en “mastermor” med Phd. Sådanne fædre er også gode at have.

    Svar
  12. LuckyLibertas

    Økonomisk mest optimalt for hvem. Det er jo ikke alle som kan øge sit udbud, og det er heller ikke alle som kan få noget ud af sin fritid:) En fumlefinger af en overjobbet nationaløkonom f.eks.:) Spøg til side; Vi har skabt en statsmaskine med meget grus i motoren.Enhver burde gøre det som vedkommende er bedst til relativt set, men staten tager så meget fra folk, at det ikke sker og med følgeligt tab, for alle.Det bedste ville være at afskaffe indkomstskatten – set i flere stater – og lægge skatten i forbruget.Hvor samme argument så kan bruges sml. “der er ikke skat på ikke-forbrug” spørgsmålet er bare hvad det gør for keynes huller og bnp hjulet.Men det er givet at opsparing og investering vil kunne få bedre vilkår i et knapt så skattevilkårligt styre.

    Svar
  13. JR

    Ad Superman: “Edward Prescott (nobelpristager i økonomi) opsummerer problemstillingen noget i retning af; der er skat på at arbejde, men ingen skat på fritid – så kan du jo selv overveje hvad folk vælger.”Og man kan tilføje at der heller ingen skat er på “gør det selv” arbejde og sort arbejde. Der var for ikke så lang tid siden en svensk undersøgelse af arbejdstiden i Sverige. Overraskende for nogle nok viste det sig, at svenskerne reelt har længere arbejdstid end amerikanerne. Årsagen er, at svenskerne (i lighed med danskerne) arbejder langt mere udenfor den beskattede økonomi end amerikanerne.Eller sagt på en anden måde. Når en amerikaner skal bygge om hyrer de håndværkere, mens svenskere (og danskere) bruger fritiden på selv at gøre det. Det er overladt som en opgave for den kvikke læser at regne ud hvad der økonomisk optimalt.

    Svar
  14. Jonas Reschat

    Det er efterhånden længe siden jeg skrev min lille komentar som affødte et par reaktioner – jeg glemte gankse enkelt at jeg havde skrevet. Jeg kan ikke lade være med at skrive – det er altid underligt når folk svarer på noget helt andet end man skriver. Det er også ganske interessant at spekulere i hvad der får folk til at misforstå en. Et par af jer nævnte skattereformen i Sverige. Det er underligt at i nævner det, for den ændrede marginalskatterne – jeg skrev faktisk at indkomstskatter kan sænke arbejdsudbuddet hvis de er progressive (har i en undersøgelse med ændringen af en flad skat?). Andre nævner at skatter medfører mere gør-det-selv-arbejde. Jeg er ikke uenig, og jeg skrev intet om det. Men hvis gør-det-selv-arbejde også er arbejde, medfører skatter altså på det punkt mere arbejde. Og jeg har heller ikke nævnt noget om at skatters indflydelse på investeringer i uddannelse.Det er også lidt sjovt, at et par af jer mener at jeg skulle være blevet indoktrineret af lumske samfundsfagslærer og journalister. Nej, analysen med indkomst og substitutionseffekt anvendt på arbejdsmarkedet er vist ret standard i mikroøkonomi. Jeg er i hvert fald både faldet over den i Borjas: Labor Economics og Nicholson: Microeconomic Theory.Nu fandt jeg også lige lidt statistik fra storbritanien, der viser at arbejdstiden blev næsten halveret fra 1870 til 1998: http://www.statistics.gov.uk/articles/labour_market_trends/century_labour_market_change_mar2003.pdfRapporten siger, ligesom jeg, at faldet skyldes produktivitetsstigninger (åh gisp, indoktrinering)- ikke mere selvforsyningsøkonomi (som ikke blev målt) og højere skatter.Forstil jer at der blev håndhævet en flad skat på 99.99 %. Hvad ville i gøre? I ville enten arbejde for jer selv, så i ikke skulle betale skat, eller i ville forøge jeres arbejdstid betydeligt bare for at få mad på bordet. Det var sådan set bare det jeg påpegede. Men menneskers psykologi er åbenbart sådan, at hvis de føler sig angrebet, anvender de deres standardforsvar – om det passer på situationen eller ej. Jeg angreb faktisk ikke tilhængere af skattelettelser – det ville være underligt eftersom jeg selv går ind for en skat på nul procent. Jeg angreb ganske enkelt det latterlige blogindlæg.Nå, jeg bliver nok ikke hørt, men jeg bryder mig bare ikke om at blive misforstået. Hvad kan man lære af det? Folk med holdninger lytter ikke til hvad man siger, men de tænker i stedet på om man er fjende eller ej.

    Svar
  15. Christian Bjørnskov

    @Jonas: Mht din kommentar omkring gør-det-selv arbejde, er det da rigtigt at højere skat kan føre til mere arbejde på det punkt. Problemet i det er, at de fleste almindelige mennesker bare ikke er særligt gode til det. Høj skat tvinger dem derfor ud i arbejde, hvor de ikke er ret produktive, i stedet for at lægge lidt mere af deres tid på deres formelle arbejde – som de formodentlig er gode til. Med andre ord betyder høj skat derfor en lavere_total_produktivitet i samfundet fordi skatten tvinger ressourcer ud i lav-produktive aktiviteter.Mht. indkomst- og substitutionseffekter er det naturligvis helt standard. Spørgsmålet for den empirisk orienterede økonom er ganske enkelt hvilken en af dem, der dominerer. Og her må man konstatere, at den ene ikke udvisker den anden effekt. Lavere marginalskat ser ud til ret klart at føre til mere indsats på ens primære arbejdsplads.Og så må du iøvrigt hygge dig nede på Katedralskolen, som vel ikke har ændret sig så meget siden jeg gik der?

    Svar
  16. Jonas Reschat

    Lige en kort bemærkning. Min økonomiske intuition siger mig, at man ikke estimerer de to effekter på baggrund af en ændring i marginalskatter. Substitutionenseffekten afhænger af de marginale indtægter, men indkomsteffekten afhænger af hele ens indkomst. Alle personer der er placeret på grænsen til topskatten eller lidt over, vil derfor blive påvirket af substitutionseffekten i langt højere grad end af indkomsteffekten, hvis det er marginalskatten der ændres. Whatever.Så til de vigtigere. Jeg er ingen evighedsstuderende, så min viden strækker ikke så langt tilbage, men det skulle stærkt undre mig hvis det havde ændret sig meget. 20 år, eller hvor længe det nu er siden du har gået her, er ingen tid for en skole som Katedralskolen 🙂

    Svar

Leave a Reply to Peter Løhmann Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.