Kurrild om skattehæverne

Den gamle (faktisk ikke gamle) redacteur Peter Kurrild-Klitgaard havde i går et indlæg i Berlingske, hvor han understreger hvordan ” Erfaringerne viser, at der ikke er nogen grund til at tro, at danskerne efter den seneste skattereform skulle ende med et lavere skattetryk end før”. Kurrild peger i indlægget på, at ” svaret på, hvem der hæver skatterne mest, er — paradoksalt nok — at det er under borgerligt-liberale regeringer som den nuværende, at skatter og skattetryk har en tendens til at stige mest”. Analysen, der passer ganske smukt med en tidligere, som vi har bragt her på stedet (læs her), viser blandt andet at:

”Ser man på stigningstakter år til år, er skattetrykket i perioden som helhed steget gennemsnitligt knap en pct. pr. år, men med store »ideologiske« forskelle: Under venstreorienterede regeringer er skattetrykket steget gennemsnitligt sølle 0,05 pct. pr. år, mens det under borgerlige regeringer er steget hele 1,9 pct. pr. år.”

Den overordnede konklusion er, at hos os vender verden på hovedet – det er de borgerlige, der står for at finansiere en socialdemokratisk samfundskonstruktion. Hele indlægget kan læses her.

46 thoughts on “Kurrild om skattehæverne

  1. LuckyLibertas

    At skrive om skat er meget vigtigt:Når de samlede skatter og afgifter er så omfattende, at borgerne stort set kun levnes lommepenge, og finder sig i det, er det i sig selv et tydeligt åndsproblem; og det tydeligste symbol på ufrihed.Vi er blevet et åndsforladt folkefærd, som masseplejer afkommet, som opstaldede grise, i vuggestuer og børnehaver, hovedparten af afkommets vågne tid. Når borgeren, helt fra den spæde barndom, er blevet kørt over i statsanstalterne, med råberi, griseri og paroler, lærer borgeren ikke at tænke selv.Når de offentlige institutioner, som hovedparten af samfundsværdierne skal lægges i, ikke leverer varen, er borgerne virkelig på den; for hvor køber de en anden vare, uden penge til det; de har jo kun lommepenge.At flytte til udlandet og begynde på en frisk, er stort set kun en mulighed for helt unge uden børn, de fleste andre har ikke råd til skoler og forsikring etc. i mere fri lande, da de er blevet malket, så meget, i så mange år, at opsparingen af lommepengene er for lille. Hvis, borgeren alligevel tager springet, får han som farvel gave, at alle aktiver skal tvangssælges. Og alle pensioner skal beskattes her, selvom man aldrig sætter sin fod her igen; så ikke gang som pensionist slipper man for den totale omklamring.Et lille nyt eksempel;De borgere, som lever spartansk, og fornuftigvis sparer lidt op, af lommepengene, og investerer lidt, i f. eks. akkumulerende aktieafdelinger, skal i modstrid med den lovgivning de havde indrettet sig på, nemlig realisationsprincippet, nu benytte lagerprincippet; dvs der skal skattes af ikke realiserede stigninger , og ikke realiserede tab kan trækkes fra. Problemet er bare at tabenes fradragsværdi kun er på 1/3, hvorimod senere stigninger fra det ny udgangspunkt beskattes med 59%, uanset værdierne ligger langt under de oprindelige værdier. Det er det rene tyveri, og lovgivning med tilbagevirkende kraft, og dette skal sammen med alle de andre groteske tiltag, nok få ødelagt borgernes lyst til at spare op, og investere; det som er så afgørende for en sund økonomisk udvikling.Den måde borgerne idag lovligt betaler mindst skat på, er ved at tjene så lidt som muligt, og bruge pengene hurtigst muligt, for derefter at kræve mere af de andre. Det skal nok gå godt.???

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    @Maria: Du har ret i, at vi skriver en del om skat. Det kan have noget at gøre med, at den nuværende redaktør (mig) er økonom, men du kan vel næppe klandre os for at skrive om skat umiddelbart efter en skattereform, som regeringen forsøger at sælge som historisk?

    Svar
  3. Maria

    >BjørnskovDet er jeg helt enig i.>LuckyLibertasJeg mener da, at jeg kommenterede dine forslag? Måske havde jeg overset et par stykker af dem, du nævnte. Det er som sagt intet i vejen for at skrive om skat, men når man (næsten) skriver om emnet, bliver det lidt irrelevant for mange almindelige mennesker (læs: ikke-økonomer) at interessere sig for hvad borgerlige debattører skriver. Jeg mangler en ny Fonsmark.Venligst,Maria

    Svar
  4. Maria T.

    >BjørnskovEr det forresten dig, der har fundet det Mencken-citat? Det er helt vidunderligt! Nogen der tilfældigvis ved, hvilken bog det stammer fra?Venligst,Maria

    Svar
  5. LuckyLibertas

    Økonomers emne er jo ikke klassisk videnskab, men politisk, og bestemt af almen interesse; så det er op til økonomer at skrive klart, som f.eks Robert Barro, for at nå ud.Hvis, ikke-økonomer stadig ikke interesserer sig for emnet, siger det mere om den almene fordummelse, end noget som helst andet.Da, “Historien om den danske utopi” udkom, var den desværre heller ikke af almen interesse, selv om den bevæger sig på det let poppede plan; og jeg kan da kun beklage at polariseringen i samfundet siden er tiltaget, og niveauet på universitetet er nivelleret, men der er da mange små Fonsmarker idag.

    Svar
  6. Maria

    >Stephan E.Du har tydeligvis tænkt grundigt over disse ting. Og hvor har du ret! Min eneste anke mod dit indlæg er, at du kalder de borgerlige for højrefløjen. Begrebet “højrefløj” er noget, socialister har opfundet, så vi lyder mindre stuerene ;-)>LuckyLibertasTror også at du har ret i, at skattens omfang underminerer frihedsrettighederne. men er der eksempler fra alle lande, hvor skatten for almindelige mennesker faktisk er faldet? Det er der vel ikke. Venligst,Maria

    Svar
  7. JR

    Off topic (lidt til fantasien):Hvordan er holdningen blandt økonomer til såkaldte paradigmeskift i økonomien? Økonomien fordobledes indtil de første landbrug omkring 10.000 BC omkring hvert 250.000 år. Efter dette fordobledes økonomien omkring hver 900 år indtil den industrielle revolution. Nu fordobles økonomien i størrelsesordenen hver 15 år. Hvornår får vi det næste paradigmeskift og vil vi blive efterladt i dyndet ligesom Kina blev ved den industrielle revolution?Hvis udviklingen fortsætter vil det næste paradigmeskift måske betyde, at det firma eller det land som først får teknologien vil få en økonomi som måske fordobles på ugebasis.Her er forresten et (efter min mening) godt bud på hvad der vil drive paradigmeskiftet:http://en.wikipedia.org/wiki/Technological_singularity#Intelligence_explosionVil man stadigvæk se en catch-up-effekt eller vil de førende lande (eller hvad det nu vil være) smutte lysår foran de næstkommende?

    Svar
  8. LuckyLibertas

    @Maria Svenskerne fik faktisk et cut i 90-erne, og før det lykkedes Thatcher også; altsammen kortvarigt bl.a. pga. en utrolig trang til import af problemer.

    Svar
  9. Hans Henrik Hansen

    @#13:Man kan ikke henvise direkte til WAs ‘e-pages’!Det er nødvendigt at starte på forsiden: http://www.weekendavisen.dk/, og så navigere videre via ‘Få adgang til ugens Wekendavis som e-paper’ øverst til højre!

    Svar
  10. Stephan E

    Skattespørgsmålet bør man reelt gemme til sidst fordi det rummer en isoleret interessekonflikt, der misbruges af teknokratiet efter del-og-hersk filosofien.Første fokus bør være retsstaten, dvs. sikring af den enkelte borgers mulighed for at forbedre egne og andre kår via en aktiv indsats. Al erfaring viser at Statens evne til at sikre de helt basale frihedsrettigheder har en direkte indflydelse på den samlede velstand. Alligevel er systematisk erosion af frihedsrettighederne den stærke tendens i Danmark.Andet fokus bør være på at undgå at staten skader samfundet. Dvs. sikre at ethvert initiativ ikke begrænser mulighederne for innovation og fornyelse i den private sektor eller spilder samfundsresourcer primært i den offentlige sektor. Erfaringerne fra bl.a. Østeuropa taler deres tydelige sprog om at planøkonomi er destruktivt – alligevel er det den stærke tendens i Danmark. Tredje fokus bør være på at sikre rammerne mod misbrug, dvs. at der er et vist værn mod kriminelles bedrageri og angreb på borgere. Kriminaliteten er vigende på mange områder selvom medierne blæser sagerne op til at man tror det modsatte, men stærkt stigende på andre områder såsom f.eks. it- og datarelateret. I Danmark bruger man risikoskabende it-tiltag til at bekæmpe kriminalitet som i forvejen er vigende. Specielt er den stærke tendens at Staten it-politik er direkte sikkerhedsundergravene ved at koncentre risiko uden sikkerhed.Fjerde fokus bør være på fælles tiltag på strukturer som samfundet ikke selv kan klare. F..eks. Infrastruktur, sundhedsforsikring, arbejdsløsheds og f.eks. barselsfonde er områder, hvor man MÅSKE har fordele af fælles modeller. Men som vi ser med fokus på overvågning og centralisering af planøkonomisk kontrol i infrastrukturen er det nemt at misbruge fælles tiltag med den stik modsatte effekt. Den stærke tendens er store fejlslagne projekter og masser af propaganda-tiltag hvor skatteborgernes penge misbruges til vildledning i stedet for vejledning.Femte fokus – efter at man har minimere ressourcemisbruget og undgået at spilde ressourcer på værdiineffektive tiltag – er så på indretningen af betalingen for de fælles strukturer så det skader mindst muligt. Eftersom alle ønsker at minimere deres skattebetaling er det ikke et område man kan optimere uden modstand. Liberale vil fremføre at i Danmark er skattespørgsmålet blevet et økonomisk ideologisk projekt, hvor teknokratiet misbruger flertallet på overførselsindkomster til at banke de aktive på plads.Socialister vil fremføre at “ligheden” i Danmark er for lille fordi der er nogen som har mere end andre.Begge dele er ekstremer, men et af hovedproblemerne er at skyttegravskrigen om “lighed” har sat Folkestyret nærmest ud af spil og overladt styringen til teknokratiet som misbruger det til at tilrane sig mere magt, udbygge planøkonomien og generelt tvangstilpasse samfundet til en centralt styret og kontrolleret styringsfilosofi – selvom al erfaring siger at det vil skade samfundet.Man kunne indrette den offentlige sektor så den ikke er planøkonomisk. Der er ingen grund til at lade irrationel frygt erodere sikkerheden og frihedsrettighederne. Og et mere konkurrencedygtigt og fornyelsesdygtigt samfund ville mindske skattebyrden uden at belaste nogen.Men centraladministrationen har stærke magtinteresse i at sætte sig selv i centrum og styrer udviklingen derefter.Så længe hverken højrefløjen eller venstrefløjen tør tage hul på hovedproblemet i Danmark, vil vi gradvist se teknokratiet underminere vores kulturelt-baserede konkurrenceevne. Uddannelse og alle de andre faktorer ændrer ikke på at Danmark historiske styrke komme af individets samtidig ønske om at arbejde sammen og anti-autoritært angribe problemet for at forbedre.Teknokratiet som stat i staten gør langsomt Danmark til et stadigt mere autoritært system og undemrienre alle centrale successfaktorer på samme tid.Vi er vidne til et samfund som på samme tid svækkes BÅDE på retssikkerheden, på sikkerheden og via en faldende fornyelsesevne og et stadigt mere planøkonomisk samfund på samfundsøkonomien.Begge sider ville vinde ved at isolere skyttegravskrigen og begynde at gøre noget ved problemerne.

    Svar
  11. LuckyLibertas

    Hovedproblemet i Danmark er de samlede skatter og afgifters samlede styrker; det er disse, som er selve udtrykket, for den negative ånd, og den håbløse konsensus om lighed for enhver pris. Vi ser en bestjålet befolkning uden væsentlige handlemuligheder, styret af den supertanker af bedrevidenhed, som statens institutioner er blevet til; og som skiftende regeringer kun sporadisk kan bestemme kursen for.Skattens omfang er den direkte trussel imod frihedsrettighederne.For borgerne bliver frihedsrettighederne ubetydelige, hvis staten med skat krænker ejendomsretten så groft, at alle væsentlige handlemuligheder i livet indskrænkes eller afskaffes.Ytringsfriheden kan, hvis den ikke også begrænses, måske være den frihed, som redder ejendomsretten og dermed retsstaten.

    Svar
  12. Stephan E

    @ MariaEnig, ligesom venstrefløjen er højrefløjens skældsord for “socialister”. Skyttegravskrigen er stivnende og overser at den fjerner opmærksomheden fra teknokratiets magtudøvelse på bekostning af friheden, sikkerheden og effektiviteten (inkl. innovation og tilpasning som nøgle til effektivitet over tid).@ LuckyLibertasDen eneste forskel mellem kommunisme og facisme er som bekendt om du får eller får lov til at beholde lommepenge – vel og mærket lommepenge du ikke kan leve af fordi regimet gør samfundet så ineffektivt at borgerne må sulte.Men din argumentation er umulig fordi du altid vil kunne fremføre den ved et hvilket som helst skatteniveau og uanset hvordan staten bruger pengene. Det er reelt et anarkistisk argument om at enhver skat og enhver form for statskonstruktion er frihedsberøvende – det har måske sin rigtighed, men er en helt anden diskussion.Personligt stiller jeg mig helt uden for skattediskussionen, fordi jeg anser det for langt vigtigere at få de grundliggende frihedsrettigheder tilbage. Rettigheder, som er forsvundet eller ikke tilsikret i digitaliseringen i skattediskussionen og teknokratiets konstante fokus på tilraning af central magt.Af samme årsag vil du også altid se mig argumentere for at vi skal diskutere effektivisering EFTER omfordeling fordi privatiseringen blander effektivitetsdiskussionen og skyttegravskrigen sammen. Ejerskab er ligegyldigt for effektivitet, hvis kunden har magten i processen. Skyttegravskrigen bliver dermed årsagen til den relativt stadigt mere ineffektive offentlige sektor, stigende skat og underminering af frihedsrettigheder – alene fordi man ikke formår at skille tingene ad.Gentagelse – DIT argument fører til højere skat fordi det ved ikke at skille tingene ad fører til en mere ineffektiv offentlig sektor. På samme måde som modpartens krav om betingelsesløs overgivelse forlænger og forværrer krigen. Din modpart ser jo kun den “liberale egoist” som vil efterlade den “svage” til sig selv.Du er måske uenig i prioriteringen, men jeg anser det for langt vigtigere at få “venstrefløjen” med end at tabe en diskussion ved at stå fast i et umuligt princip. For mig indgår skattespørgsmålet ikke i de basale rettigheder – hverken som kravet om positive økonomiske rettigheder eller påstanden om skat som overgreb.

    Svar
  13. US

    @JRDer er ingen konsensus, så vidt jeg ved. Jeg tror de fleste main-stream økonomer vægter singularitarianernes ideer omtrent på højde med østrigernes (eller endnu mindre). De færreste har formentligt overhovedet hørt om dem, singulariteten er mig bekendt ikke noget, der undervises i på de danske universiteter, og hvis man læser Kuhn som økonomistuderende, så er man næppe “main-stream” økonom.Mit eget take er dette: Jeg ved ikke hvad det/de mest sandsynlige (Kuhnske) paradigmeskift i dag og de kommende år er, for jeg har ikke sat mig ind i emnet. Singulariteten er det paradigmeskifte jeg kender, og det betragter jeg mest af alt som en kuriøs ide, og ikke meget mere end det. Jeg betragter dog også sandsynligheden for, at et Kuhnsk paradigmeskift i øvrigt udspiller sig, som betydeligt mindre end sandsynligheden for, at en videnskabelig revolution med negativt fortegn (Kuhn fastholdt, at alle videnskabelige paradigmeskift nødvendigvis var en forandring til det bedre) finder sted. I disse dage mener hundreder af millioner af mennesker, at gedehyrder og tømrere der levede for adskillige århundreder siden, indirekte skal bestemme hvad der skal stå i de videnskabelige og historiske bøger. Virkeligheden politiseres, og det samme gør videnskaben. Mange af dem, der i dag beskæftiger sig med de “hårde videnskaber”, tror sig, det er i al fald mit indtryk, i dag beskyttet fra denne udvikling, fordi Muhammed ikke havde nogen mening om microprocessorer. Spørg en russisk matematikprofessor, der levede i USSR for 40 år siden, og han vil fortælle dig, at denne antagelse, ideen om at de hårde videnskaber i det store og hele er beskyttet og isoleret fra samfundsudviklingen i øvrigt, simpelthen ikke er korrekt.Kort sagt: “Den sande (upolitiske) videnskab” lever på tålt ophold i de liberale demokratier. Så længe det varer. Det mest sandsynlige næste videnskabelige kvantespring vil efter min opfattelse gå et skridt frem, to skridt til siden, og tolv skridt tilbage.

    Svar
  14. Stephan E

    LuckyLibertas Skrev> Anerkender du ikke, at et meget højt skatteniveau udhuler ejendomsretten og > fratager borgerne væsentlige handlemuligheder.Jeg anerkender at ud fra et anarkisk argument er al ufrivillig skat et overgreb. Men dermed ikke sagt at jeg mener at det er en konstruktiv måde at sætte det op på – i sidste ende er valg af skatteniveau og service karakteriserende for samfundets konkurrenceevne relativt til andre samfundet.Og jeg anerkender at Dansk konkurrenceevne signifikant har været relativt faldende over længere tid, dvs. vi lever på lånt tid i et ustabilit system.>> Din påstand. “Gentagelse – DIT argument fører til højere skat fordi det ved >> ikke at skille tingene ad fører til en mere ineffektiv offentlig sektor.”> Det må du forklare nærmere.Fordi argumentet provokerer det flertal som tager for sig af mindretallets skattebetaling uden at erkende at det ville være i flertallets egeninteresse at effektivisere den offentlige sektor ved samme skatteniveau – og at dette kan gøres med andre midler end privatisering.> Din påstand:”Ejerskab er ligegyldigt for effektivitet, hvis kunden har magten i > processen. “> Den må du også uddybe.Det er ikke udbyderen, men kundemagten som trækker effektiviseringen. Man kunne sagtens vælge at omfordele penge til den enkelte borger som derefter kunne disponere. Min pointe er at vi formentlig skal til at tænke i formålsspecifikke penge og – endnu vigtigere – kontrol med egne data som forudsætning for at markedet kan fungere uanset omfordeling.Med formålsspecifikke penge mener jeg at vi godt kan sikre at alle børn har skolepenge som forældrene ikke kan bruge til alkohol uden at det betyder at du SKAL bruge en offentlig standardsskole. Skoler er allerede begyndt at differentiere på indhold, så selvfølgelig bør de også kunne på pris, investering og gå konkurs. Først da har kunden magten til at trække innovation og effektivisering.

    Svar
  15. JR

    Stephan: “Med formålsspecifikke penge mener jeg at vi godt kan sikre at alle børn har skolepenge som forældrene ikke kan bruge til alkohol uden at det betyder at du SKAL bruge en offentlig standardsskole. Skoler er allerede begyndt at differentiere på indhold, så selvfølgelig bør de også kunne på pris, investering og gå konkurs. Først da har kunden magten til at trække innovation og effektivisering.”Ideen er ikke ny. Det er det man på engelsk kalder vouchers og som Milton Friedman har foreslået bla. for at få vristet skolerne ud af det offentliges greb. VK-regeringen har da også indirekte indført voucher-lignende ordninger en række steder (taxameterordningen på højere offentlige læreanstalter, “frit” sygehusvalg, frit valg af hjemmehjælp for ældre). Det ser imidlertid ud til, at enhver besparelse i det offentlige bliver kompenseret af krav om og midler til yderligere udvidelse af de offentlige kompetenceområder.Vouchers løser imidlertid heller ikke alle problemer med offentlig service. Der er f.eks. stadigvæk et stort element af tvang i hvad jeg skal bruge “mine” penge på, hvilket naturligvis er suboptimalt.

    Svar
  16. Stephan E

    @ JRSelvom det nok ligger tæt op af vouchers, så mener jeg at man med Digital Cash kan lave det en del mere fleksibelt, dvs. som reelle valutaer som hver især kan have forskellige vekslingsprincipper.Jeg påstår på ingen måde at det løser alle problemer med den offentlige sektor. Enhver form for indgriben vil have arbitrære aspekter. Ejheller at der er ideelle løsninger. F.eks. er sundhedsområdet naturligt et forsikringsområde hvilket vi ved fra bilforsikringer har store ligheder med tragedy of the commons. Tilsvarende med beredskab, reservekapacitet etc.Endelig tror jeg at de fleste overser at f.eks. Von Mises forudsætninger brydes i en digital samfundsmodel hvor detailprofilering og systematiske tests er mere reglen end undtagelsen – man er nødt til bevidst at flytte magt og kontrol til borgeren som kunde for at genskabe markedsdannelsen.Pointen er grundliggende at vi bevidst og systematisk skal flytte magt tilbage borgeren i takt med at digitaliseringen ellers centraliserer og koncentrerer magt – men at dette ikke i sig selv har ideologisk implikation hvis man blot sikrer at det sker EFTER omfordeling.

    Svar
  17. LuckyLibertas

    En borgerkonto ændrer netop ikke på ufriheden:) det er blot at øremærke borgernes penge på en anden måde – ja faktisk gå på indkøb med borgernes penge, og stadig kun levne lommepenge. Staten bestemmer i denne model jo også hvilke “butikker” det kan betale sig at have; og i de fremførte borgerkontomodeller konkurrerer Staten, som leverandør på ulige bedre vilkår, da den har “budgetbackup”.Ansvar og handlekraft trives bedst hos borgeren. Anonymt ansvar har det med at forvitre, og handlekraft er båret af et personligt sats, anerkendelse og dertilknyttet ejendomsret. Beviser for dette mylrer det af.Grundloven bør sikre en maksimum procent samlede skatter og afgifter. Skattelovgivningen i Danmark er et tudsegammelt kludetæppe, som har suget sociallovgivningen til sig, idet der ikke alene opkræves handlingslammende meget, men også vældig specifikt, hertil kringlet, og med tilbagevirkende kraft – hvilket er grundlovsstridigt -; det er pt. ikke muligt at ændre noget som helst uden dominoeffekt. Skattesystemet skal grundlæggende laves om, hvis vi skal ud af ugidelighedens sovs. Uden at på nogen måde være ultraliberalist, vil jeg mene at indkomstskatter er overflødige, og at retstaten er bedst tjent med begrænset og tydelig lovgivning; og hertil en stram håndhævelse af forfatningen, den skal der ikke udenom lovgiver kunne rykkes så meget ved, som idag.

    Svar
  18. Stephan E

    @ MariaJeg siger bare at en offentlige sektor styret centralt fra af embedsfolk bliver stadigt dårligere til at levere service tilpasset til den enkelte borgers behov. Det er planøkonomiens svøbe at komplekse økonomiske systemer ikke formår at tilpasse sig den individuelle efterspørgsel.Populært kan man sige at man måske nok kan måle efficiens og høj “produktivitet” fordi man er meget dygtig til at levere sorte træsko (løber hurtigt), men fejler alligevel målt for nytteværdi fordi man skulle have leveret indlæg et sted og hvide gummisko et helt andet sted. Dvs. fejlen ligger i strukturen, ikke nødvendigvis i den enkeltes indstilling.I den private sektor stemmer du med din pengepung, dvs. du vælger HVAD og HVOR MEGET det er værd via din betalingsvillighed. Det skaber mikrotilpasninger styret af kundernes efterspørgsel som gradvist sikrer at de bedste og mest effektive løsninger vinder over tid.I den offentlige sektor præmierer man ineffektivitet, dvs. du får både dyrere og relativt dårligere service over tid. Se budgetredegørelsen fra 2001, hvor den daværende socialdemokratiske finansminister Pia Gjellerup fremlagde tal som pegede på at den offentlige sektor blev ca. 1% mere INEFFEKTIV for hvert år op gennem 1990erne Regn på det – over tid er det store penge vi taler om. Penge som i stedet kunne være gået til mere velfærd eller være forblevet i skatteborgernes lommer.Det paradoksale er at Finansministeriet misbruger tallene fra 2001 til at argumentere for MERE planøkonomi – Digital Forvaltning er gennemgående et centralistisk INEFFEKTIVISERENDE projekt fordi det umynddigør borgerne og skaber one-size-fits-all modeller med tvangstilpasning af borgerene til systemet fremfor at udnytte digitaliseringen til at gøre systemet bedre i stand til at tilpasse sig den enkelte borgers efterspørgsel.Min pointe med at effektivisere EFTER omfordeling skyldes at privatisering både skaber effektivisering OG ændrer på fordelingen (ligheden). Hvis man i stedet for at lade Finansministeriets regnskabsfolk spilde skatteborgernes penge, gav dem til borgerne og lod den enkelte borger prioritere efter hendes behov ville man få meget mere for pengene uden det nødvendigvis skabte grundlag for de sædvanlige skyttegravskrige mellem højre og venstrefløjen.

    Svar
  19. LuckyLibertas

    @ Stephan EAnerkender du ikke, at et meget højt skatteniveau udhuler ejendomsretten og fratager borgerne væsentlige handlemuligheder.Din påstand. “Gentagelse – DIT argument fører til højere skat fordi det ved ikke at skille tingene ad fører til en mere ineffektiv offentlig sektor.”Det må du forklare nærmere.Din påstand:”Ejerskab er ligegyldigt for effektivitet, hvis kunden har magten i processen. ” Den må du også uddybe.

    Svar
  20. LuckyLibertas

    @ StephanJR er inde på det rigtige, nemlig at skatter misbruges til detaljeregulering af borgernes liv; det er dræbende for ansvar, og er den rene åndelige død.Hovedproblemet er ikke længere af økonomisk art, og det er givet at systemer der kan misbruges også bliver det; derfor skal vi have så få systemer, som muligt.

    Svar
  21. Stephan E

    @ LuckyLibertasJeg er enig i at teknokraterne misbruger deres magt til at detailstyre.Men det er ikke det samme som at sige at man ikke kan indrette systemet så den detailstyring ikke kan finde sted, eller er så reduceret at det ikke med rimelighed kan kaldes et overgreb eller frihedsberøvende.Tværtimod er det min opfattelse at det er den eneste model jeg kan se for hvordan man igen kan få styr på teknokratvældet som løber i cirkler om det politiske system med deres misinformation og spinretorik.Når jeg f.eks. ser på denne helt aktuelle piece, så er det FYLDT med desideret misvisende retorik som best case er nonsens uden effekt men på sine steder er desideret samfundsundergravende.http://www.itst.dk/it-sikkerhed/kompetencecenter-for-it-sikkerhed/arbejdsplan-for-informationssikkerhedF.eks. når man kalder en central signaturserver for “sikker”. Det betyder at selve borgernes suverænitet tvangseksproprieres til et centralt monopol uden nogen former for sikkerhed, retssikkerhed eller hensigtsmæssig værdi for samfundet. Overgrebet kan kun blive grovere hvis man sætter folk i fængsel. Det forbryder sig mod adskillige love på samme tid, herunder Grundloven og selve Lov om Digital Signatur. Disse problemstillinger har ikke meget med skat at gøre, men er væsentligt mere frihedsberøvende og samfundsdestruktivt en 20% mere på topskatten.

    Svar
  22. Stephan E

    @ JRVoucher – ordningen er ikke tilstrækkelig fordi den ikke giver pris-effekten. Du er nødt til at have værdisætningen på kvalitet med, så den enkelte borger rent faktisk kan mikroprioritere så udbyder må tilpasse og differentiere sig.Her rammer man en anden af teknokratiets mantra – tvangsligheden på servicesiden. Man må kun udbyde hvad embedsmændene siger, dvs. al lokal tilpasning forsvinder i central styring.

    Svar
  23. LuckyLibertas

    @ Stephan EEnig i at omfattende centraliserede reguleringsmetoder, som er personligt udleverende, kontrollerende, styrende, og på ingen måde sikre, er et meget stort problem; usikker datasamkøring sker f.eks i et helt utilstedeligt omfang, og frihedsrettighederne krænkes dagligt på det groveste. Der er så mange moderne jurister, som ligefrem dyrker den “dynamiske fortolkning” af såvel almindelig lov, som Grundlov; borgerne bedrages med påstande om hjemmel, og lovgivers myndighed tilsidesættes. Tredelingen af magten har aldrig været mere forpurret, og der er til mange phdafhandlinger om grundlovsmæssighed.Men, det som har skabt ovennævnte, er den konsensus om lighed for enhver pris, som ligger til grund for det uhørte niveau af samlede skatter og afgifter i lommepengesamfundet; og dette omintetgør for de fleste muligheden for at flytte fra det hele.Konklusionen er, at høj skat, og høj grad af regulering og kontrol, følges ad.

    Svar
  24. Stephan E

    Jeg kan iøvrigt ikke undlade at kommentere opfattelsen “at vriste skolerne ud af det offentliges greb” som et trist eksempel på skyttegravskrig.En ting er at en af skyttegravskrigens mantra er at de onde liberale vil skabe uddannelseghettoer hvor de “svages” børn uddannes dårligere. En anden vinkel er at vi vel alle ønsker den bedst uddannelse for de næste generationer – ikke mindst i betragtning af den demografiske fælde hvor de skal bære langt større byrder end tidligere generationer.Selvfølgelig er den finansielle kontrol stærk, men reguleringsmæssigt kan man i princippet sætte alle de regler op man kan – og det svækker skolen.Desuden vil velfærden bedres af at folk selv kan prioritere, problemet er at det blandes sammen med privatisering og dermed det central mantra i skyttegravskrigen.Men personlig er det min opfattelse ejerskabet ikke er det vigtige, hvis kunden rent faktisk har magten i processen, dvs. herunder at der er reel konkurrence. Man gør ejerskab til et centralt punkt, men det er ikke vigtigt for markedsdannelsen så længe man bryder reelt med monopolmagten. Og i en digital verden hvor store kommercielle infrastruktur spillere bruger digitale midler til at tage magt over kunden er staten som modvægt af stigende betydning. Problemet er at staten systematisk svigter fordi systemet plejer embedsmændenes magtinteresser istedet for borgernes og samfundets.

    Svar
  25. Stephan E

    @ LuckyLibertasJeg overså dit “borgerkonto”- indlæg.En helt kritisk betragtning er at man skal styrke kundemagten væsentligt og reducere “second guessing/antagelser/planøkonomi” som ellers er tidens tendens.Dvs, omfordeling flytter måske nok forbrugsevne fra en borgers lomme til en andens, men pointen er at man IKKE dermed behøver at blande sig i forbrugsvalget. At man kan er åbenlyst, men man kan også lade være.Jeg taler dermed IKKE om en “borgerkonto” i din forståelse, men om varianter af Digital Cash rent faktisk anonyme/pseudonyme kontanter. Jeg taler heller ikke “bare” om at give dig kontanter i hånden, men at se det i det digitale samfunds perspektiv, hvor data er en stærkere magtfaktor end penge, dvs. borgerens kontrol med egne data er endnu vigtigere.Derudover har du – fra dit skyttegravsperspektiv – ret i at enhver begrænsning af dit forbrugsvalg og herunder dine markedsmæssige tiltag til at øge din forbrugsmulighed reducerer samfundets tilpasningsevne.Ligesom intet du siger vil ændre på at venstrefløjens “godgørenhedskriger” – fra hans synspunkt – kun vil se en kynisk egoist som kun tænker på sig selv.Men mit argument er neutralt overfor skyttegravskrigen. Pointen er at at isolerere disse spørgsmål så de skader mindst muligt. Det er i BEGGE perspektivers interesse at flytte mest mulig indflydelse til den enkelte. Det drejer sig ikke om at acceptere et kompromis, men om at erkende at de eneste vindere i krigen er snylterne.

    Svar
  26. JR

    Stephan: “Dvs, omfordeling flytter måske nok forbrugsevne fra en borgers lomme til en andens, men pointen er at man IKKE dermed behøver at blande sig i forbrugsvalget. At man kan er åbenlyst, men man kan også lade være.”Det tror jeg næppe du får held med. Sagen er jo, at venstrefløjen har et ønske om at styre hvad vi bruger pengene på. Det begrundes som regel med, at ens valg påvirker resten af befolkningen. Tænk bare på hvordan retorikken fra venstrefløjen er når man taler om frit valg indenfor skolevalg eller miljøforhold. Det seneste er så, at man vil diktere hvilke fødevarer folk skal spise. Jeg har hørt argumenter om, at tykke mennesker skal tvinges til at spise sundere og mindre (gennem afgifter) fordi de koster mere at have i sygehusvæsenet og i tabte skatteindtægter.Min personlige holdning er derfor, at vi skal angribe på flere fronter. Sagen er jo, at den store grad af kollektivisme medfører stadigt stærkere krav om offentlig indgriben i den enkeltes valg eftersom vi alle påvirkes af disse valg qua vores skatteindbetalinger. Jo lavere skat, jo mindre årsag til at blande sig i andres private dispositioner.Stephan: “Men mit argument er neutralt overfor skyttegravskrigen. Pointen er at at isolerere disse spørgsmål så de skader mindst muligt. Det er i BEGGE perspektivers interesse at flytte mest mulig indflydelse til den enkelte.”Men hvordan forholder du dig til den grundlæggende holdning på venstrefløjen, at menneskers valg må underlægges en stærk styring af hensyn til fællesskabet? De vil jo netop bruge dette argument mod de fornuftige (men borgerlige;-) tiltag du beskriver.

    Svar
  27. Stephan E

    “Men hvordan forholder du dig til den grundlæggende holdning på venstrefløjen, at menneskers valg må underlægges en stærk styring af hensyn til fællesskabet?”Jeg tror at det er en and som skyldes frygten for at alternativet er privatisering. Du forveksler teknokraterne og snyltene som vil magten for magtens skyld med den “godgørende” venstrefløj.Det er præcis derfor at jeg tror at pege på vejen frem. Dit modargument er kun at “de andre” ikke vil være med. Dem, man skal have styr på, er de ikke-legitime magthavere. Den skjulte stat i staten. Embedsmandssystemet som ikke er på valg, ikke står til ansvar for noget og alligevel over de seneste 10-15 år har tilranet sig stadigt mere magt på folkestyret og samfundets bekostning. Det er et internationalt fænomen som først rigtigt har taget fart med internettet hvor embedsmændene har set at de kan sidde centralt og både fjern- og detailstyre alting ved at misbruge digitaliseringen imod samfundets interesse.

    Svar
  28. LuckyLibertas

    @ Stephan EDu siger: ” Du forveksler teknokraterne og snyltene som vil magten for magtens skyld med den “godgørende” venstrefløj.”Til det må jeg sige, at der desværre er et alt for stort sammenfald her; embedsmandssystemet er, “den røde supertanker”, som ingen borgerlig regering nogensinde vil kunne få ud af kurs, før vi grundlæggende får gjort op med strukturen, og som et basalt krav, får toppen til at gå af sammen med afgående regering.

    Svar
  29. LuckyLibertas

    @ Stephan ENæhhh.. der er sikkert også megen ureflekterethed på højere plan:)Men svenske studier viser faktisk, at forvaltningens ansatte er mindre borgerlige. Det synes jeg egentlig ikke man behøver være cand. nogetsomhelst for at regne ud; sosserne skabte “Folkhemmet”og systemer har det med at arbejde for egen opretholdelse og udvidelse.

    Svar
  30. Stephan E

    At teknokatiet måske har en bias mod en socialistisk er vel næppe underligt. Men det betyder ikke at “venstrefløjen” synes det er særligt fedt at teknoraktiet spilder skatteborgernes penge eller reducerer deres frihed blot fordi det passer i teknokraternes interesse.Hvad der deriomd er næsten helt sikkert at at teknokratet er dygtige til at spille fløjene ud mod hinanden, fordi det sikrer at de har magten og kontrollen.

    Svar
  31. LuckyLibertas

    @ Stephan E Citat: “Men det betyder ikke at “venstrefløjen” synes det er særligt fedt at teknoraktiet spilder skatteborgernes penge eller reducerer deres frihed blot fordi det passer i teknokraternes interesse.”Sådan ser venstrefløjen da slet ikke på det, jeg har ikke set den argumentere for mindre stat, andet end ved terrorlovgivningen, måske fordi den bilder sig ind at sådant er borgerligt….? “Sammenfaldet” er nok større end lidt bias:) Citat: “Hvad der deriomd er næsten helt sikkert at at teknokratet er dygtige til at spille fløjene ud mod hinanden, fordi det sikrer at de har magten og kontrollen.”Så konspiratoriskt foregår det da ikke; det er snarere den langvarige og bedøvende socialdemokratiske konsensusmølle, som kører derudaf. Mit indtryk fra inside, er virkelig “sådan´har vi altid gjort” plus lidt almindelig sandkassepisseri når småting skal ændres; og denne holdning kører videre ned i systemet til “majonæsemåsen af en overassistent”:)

    Svar
  32. JR

    Stephan: “Nærhedsprincippet er et klokkeklart eksempel. Både i forbindelse med EU og i forbindelse med kommunerne.”Det har du ret i. Nærhedsprincippet er imidlertid et gummiprincip som konstant bliver trådt under fode af de selvsamme politikere som hylder det. Jeg ser hellere på konkrete handlinger end abstrakte principper. Og i den sammenhæng synes jeg ikke der er meget opmuntring at spore fra venstrefløjen og dele af højrefløjen.Stephan: “Men spørgsmålet er HVEM der rent faktisk står bag centraliseringen. Hvorfor underminerer man samfundsøkonomien under en borgerlig regering?”Jeg er enig i, at der er indbyggede incitamenter i bureaukratiet til centralisering. Det er der imidlertid også i det politiske system. Det er jo f.eks. bekvemt for Folketingets flertal at kunne udstede velfærdsløfter gennem kommunerne og lade kommunerne stå med regningen i stedet for at sige til befolkningen: Beklager det er en lokal afgørelse i Københavns Kommune om de kun vil vaske de ældre en gang om ugen. Resultatet er naturligvis centralisering.

    Svar
  33. LuckyLibertas

    Nærhedsprincippet er en smuk sang fra de varme lande:) Det ved de fleste jurister i EU også. Det er en slags røgslør for at buldre videre med centralstyring.At embedsmænd har tiltusket sig politisk magt i et alt for stort omfang kan vi godt blive enige om; på kommunalt niveau står det absolut ikke bedre til, her kan ingeniører og jurister koste rundt med naive folkevalgte med meget få forudsætninger. Hvis borgerne vil klage over besynderlige beslutninger kan de gå til et utal af inkompetente nævn, som lever af selvsamme system.Og jeg vil fastholde, at den socialdemokratiske konsensus med vild skatteopkrævning, og tilhørende styring og kontrol, har skabt en kolos, som hele tiden udvider sig uden for al legitimitet. EU har taget alle disse konsekvenser af velfærdstatens uhæmmede skatteopkrævning til sig.Spørgsmålet er hvordan dette pseudovelfærdsmonster stoppes; her tror jeg mere på lav skat end tomme principerklæringer, og jeg er helt enig med JR i at venstrefløjen på intet tidspunkt har plæderet frihed for individet, men derimod elsker pseudomøder på lokalt plan,for offentlige skattemidler, og helst med flere offentlige udgifter på agendaen, så den for andres penge kan gøre godt på andres vegne og invitere alle nødlidende mennesker i verden til Danmark:) Endelig så er det da ikke specielt den borgerlige regering der underminerer samfunsøkonomien; Danmark er en lille provins, hvis skiftende de facto socialdemokratiske regeringer, hverken har indflydelse på verdensøkonomien, eller den kolos de selv har skabt og ikke formår at forandre.

    Svar
  34. Stephan E

    Er konklusionen på både JRs og LukcyLibertas indlæg at Danmark de facto er et teknokrati, hvor det demokratiske islæg højst tjener til som pseudo-legitimisering og passificering af folket?I så tilfælde stemmer det meget godt overens med min opfattelse.

    Svar
  35. LuckyLibertas

    Hvis du tillægger: Vel og mærke et overvejende socialistisk teknokrati, som har sikret sig varig opbakning fra de, af teknokratiet, afhængiggjorte, hvilket er en majoritet af vælgerne; så modellen er blevet selvkørende og nærmest uudskiftelig.Politikerne er ind til videre kransekagefigurer af mere eller mindre underholdende model.

    Svar
  36. Stephan E

    “Sådan ser venstrefløjen da slet ikke på det, jeg har ikke set den argumentere for mindre stat, andet end ved terrorlovgivningen, måske fordi den bilder sig ind at sådant er borgerligt….?”Som fanden læser biblen – mindre magt til teknokraterne er ikke det samme som “mindre stat” i skattemæssig betydning. Som jeg ser det er det næsten ortogonale størrelser bortset fra at mere magt til teknokraterne næsten deterministisk fører til højere skatte.Du ser meget ofte venstrefløjen argumentere for lokale beslutninger. Jeg vil mene at det i princippet kan opfattes som venstrefløjens opfattelse af at det er det tætteste man kan komme individuel indflydelse uden at privatisere. Men det er rigtigt at godgørenhedsindustrien har behov for en måde at fordele velgørenheden på.”Mit indtryk fra inside, er virkelig “sådan´har vi altid gjort” plus lidt almindelig sandkassepisseri når småting skal ændres; og denne holdning kører videre ned i systemet til “majonæsemåsen af en overassistent”:)”Jeg har aldrig antydet at der ligger en konspiration bag. Problemet er at at teknokratiet er et selvsupplerende socialiserende system hvor kun dem som agerer i teknokratiets interesse forfremmes til stillinger hvor de har indflydelse. Hvad er i teknokratiets interesse? Mere magt, større budgetter, flere folk, mere kontrol, mindre folkestyre, mindre indflydelse til domstolene, mindre gennemsigtighed, større frygt, at tage æren for det gode men ikke ansvaret for det dårlige – alt sammen forhold som systematisk går igen i dansk forvaltning.”konspirationen” – om du så vil kalde det – ligger i rekrutteringen, den manglende ansvarlighed og den planøkonomiske struktur hvor ingen kunder kan straffe suboptimerende adfærd.

    Svar
  37. Stephan E

    Jaja, skyttegravskrig.Men det forklarer ikke hvorfor en borgerlig finansminister taler varmt for planøkonomi og en konservativ justitsminister går ind for systematisk underminering af retssikkerheden.

    Svar
  38. JR

    Stephan: “Du ser meget ofte venstrefløjen argumentere for lokale beslutninger. Jeg vil mene at det i princippet kan opfattes som venstrefløjens opfattelse af at det er det tætteste man kan komme individuel indflydelse uden at privatisere.”Jeg kan helt ærligt ikke komme på et eneste tilfælde. Kan du?Jeg synes derimod som regel, at jeg hører politiske krav om mere central regulering, kontrol og landsdækkende minimumsstandarder (som jo også er detailregulering). Det gælder nu ikke kun venstrefløjen men alle partier..

    Svar
  39. LuckyLibertas

    De er jo også socialdemokrater; det politiske spektrum man før kunne undervise i, er nu en gradueret sosselineal:)Hvis der vælges en politiker, som ikke er sosse, bliver han det straks han er ombord på sossesupertankeren.Hvor kan man dog savne Glistrup, Sømanden og Erhard; idag har vi kun politisk korrekte lighedsmagere, som ikke tør have en selvstændig menig.Mantra: Ikke vige en tomme fra sossekonsensus. Amen.

    Svar
  40. Stephan E

    Nærhedsprincippet er et klokkeklart eksempel. Både i forbindelse med EU og i forbindelse med kommunerne.Men spørgsmålet er HVEM der rent faktisk står bag centraliseringen. Hvorfor underminerer man samfundsøkonomien under en borgerlig regering?

    Svar
  41. Stephan E

    Problemet er at alternativet til den “sosselineal” (som du kalder det) ikke sættes op tom et reelt alternativ men blot som et yderpunkt på samme.Det er præcis derfor at jeg er fortaler for at isolere skyttegravskrigen (omfordelingen) fra de fundamentele spørgsmål.Vi skal sikre den enkelte borger kontrol, magt og frihed til at trække det danske samfund op i tempo fra det morads som teknokratiet er ved at sænke os ned i.Om det sker for egne eller omfordelte penge er af mindre betydning som at vi skal sætte teknokratierne i centraladministrationen stolen for døren som den klart største trussel mod alle vitale samfundsinteresser.Og ja – det indebærer også nødvendige reformer af det politiske system så man kan gøre op med den tendens til at reducere Folketinget til endnu en embedsmandskarriere. Det er pinligt at observere andelen af planøkonomisk uddannede embedsfolk som aldrig har haft et ærligt arbejde der som karrierepolitikere bilder sig og andre ind at repræsentere folket.Men hovedproblemet er at magten forsvinder i teknokratiet i et system drevet af egeninteresse som ikke er på valg og ikke står til ansvar for nogen.

    Svar

Leave a Reply to LuckyLibertasCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.