Kommentarer til: Kurrild om skattehæverne

Af: Stephan E

Stephan E — Mon, 06 Apr 2009 07:53:41 +0000

Problemet er at alternativet til den “sosselineal” (som du kalder det) ikke sættes op tom et reelt alternativ men blot som et yderpunkt på samme.Det er præcis derfor at jeg er fortaler for at isolere skyttegravskrigen (omfordelingen) fra de fundamentele spørgsmål.Vi skal sikre den enkelte borger kontrol, magt og frihed til at trække det danske samfund op i tempo fra det morads som teknokratiet er ved at sænke os ned i.Om det sker for egne eller omfordelte penge er af mindre betydning som at vi skal sætte teknokratierne i centraladministrationen stolen for døren som den klart største trussel mod alle vitale samfundsinteresser.Og ja – det indebærer også nødvendige reformer af det politiske system så man kan gøre op med den tendens til at reducere Folketinget til endnu en embedsmandskarriere. Det er pinligt at observere andelen af planøkonomisk uddannede embedsfolk som aldrig har haft et ærligt arbejde der som karrierepolitikere bilder sig og andre ind at repræsentere folket.Men hovedproblemet er at magten forsvinder i teknokratiet i et system drevet af egeninteresse som ikke er på valg og ikke står til ansvar for nogen.

Af: Stephan E

Stephan E — Mon, 30 Mar 2009 08:58:26 +0000

Nærhedsprincippet er et klokkeklart eksempel. Både i forbindelse med EU og i forbindelse med kommunerne.Men spørgsmålet er HVEM der rent faktisk står bag centraliseringen. Hvorfor underminerer man samfundsøkonomien under en borgerlig regering?

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Mon, 30 Mar 2009 07:50:56 +0000

De er jo også socialdemokrater; det politiske spektrum man før kunne undervise i, er nu en gradueret sosselineal:)Hvis der vælges en politiker, som ikke er sosse, bliver han det straks han er ombord på sossesupertankeren.Hvor kan man dog savne Glistrup, Sømanden og Erhard; idag har vi kun politisk korrekte lighedsmagere, som ikke tør have en selvstændig menig.Mantra: Ikke vige en tomme fra sossekonsensus. Amen.

Af: JR

JR — Mon, 30 Mar 2009 06:27:16 +0000

Stephan: “Du ser meget ofte venstrefløjen argumentere for lokale beslutninger. Jeg vil mene at det i princippet kan opfattes som venstrefløjens opfattelse af at det er det tætteste man kan komme individuel indflydelse uden at privatisere.”Jeg kan helt ærligt ikke komme på et eneste tilfælde. Kan du?Jeg synes derimod som regel, at jeg hører politiske krav om mere central regulering, kontrol og landsdækkende minimumsstandarder (som jo også er detailregulering). Det gælder nu ikke kun venstrefløjen men alle partier..

Af: Stephan E

Stephan E — Mon, 30 Mar 2009 06:26:14 +0000

Jaja, skyttegravskrig.Men det forklarer ikke hvorfor en borgerlig finansminister taler varmt for planøkonomi og en konservativ justitsminister går ind for systematisk underminering af retssikkerheden.

Af: Stephan E

Stephan E — Mon, 30 Mar 2009 05:55:49 +0000

“Sådan ser venstrefløjen da slet ikke på det, jeg har ikke set den argumentere for mindre stat, andet end ved terrorlovgivningen, måske fordi den bilder sig ind at sådant er borgerligt….?”Som fanden læser biblen – mindre magt til teknokraterne er ikke det samme som “mindre stat” i skattemæssig betydning. Som jeg ser det er det næsten ortogonale størrelser bortset fra at mere magt til teknokraterne næsten deterministisk fører til højere skatte.Du ser meget ofte venstrefløjen argumentere for lokale beslutninger. Jeg vil mene at det i princippet kan opfattes som venstrefløjens opfattelse af at det er det tætteste man kan komme individuel indflydelse uden at privatisere. Men det er rigtigt at godgørenhedsindustrien har behov for en måde at fordele velgørenheden på.”Mit indtryk fra inside, er virkelig “sådan´har vi altid gjort” plus lidt almindelig sandkassepisseri når småting skal ændres; og denne holdning kører videre ned i systemet til “majonæsemåsen af en overassistent”:)”Jeg har aldrig antydet at der ligger en konspiration bag. Problemet er at at teknokratiet er et selvsupplerende socialiserende system hvor kun dem som agerer i teknokratiets interesse forfremmes til stillinger hvor de har indflydelse. Hvad er i teknokratiets interesse? Mere magt, større budgetter, flere folk, mere kontrol, mindre folkestyre, mindre indflydelse til domstolene, mindre gennemsigtighed, større frygt, at tage æren for det gode men ikke ansvaret for det dårlige – alt sammen forhold som systematisk går igen i dansk forvaltning.”konspirationen” – om du så vil kalde det – ligger i rekrutteringen, den manglende ansvarlighed og den planøkonomiske struktur hvor ingen kunder kan straffe suboptimerende adfærd.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Mon, 30 Mar 2009 01:04:33 +0000

Hvis du tillægger: Vel og mærke et overvejende socialistisk teknokrati, som har sikret sig varig opbakning fra de, af teknokratiet, afhængiggjorte, hvilket er en majoritet af vælgerne; så modellen er blevet selvkørende og nærmest uudskiftelig.Politikerne er ind til videre kransekagefigurer af mere eller mindre underholdende model.

Af: Stephan E

Stephan E — Mon, 30 Mar 2009 00:53:00 +0000

Er konklusionen på både JRs og LukcyLibertas indlæg at Danmark de facto er et teknokrati, hvor det demokratiske islæg højst tjener til som pseudo-legitimisering og passificering af folket?I så tilfælde stemmer det meget godt overens med min opfattelse.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Mon, 30 Mar 2009 00:45:38 +0000

Nærhedsprincippet er en smuk sang fra de varme lande:) Det ved de fleste jurister i EU også. Det er en slags røgslør for at buldre videre med centralstyring.At embedsmænd har tiltusket sig politisk magt i et alt for stort omfang kan vi godt blive enige om; på kommunalt niveau står det absolut ikke bedre til, her kan ingeniører og jurister koste rundt med naive folkevalgte med meget få forudsætninger. Hvis borgerne vil klage over besynderlige beslutninger kan de gå til et utal af inkompetente nævn, som lever af selvsamme system.Og jeg vil fastholde, at den socialdemokratiske konsensus med vild skatteopkrævning, og tilhørende styring og kontrol, har skabt en kolos, som hele tiden udvider sig uden for al legitimitet. EU har taget alle disse konsekvenser af velfærdstatens uhæmmede skatteopkrævning til sig.Spørgsmålet er hvordan dette pseudovelfærdsmonster stoppes; her tror jeg mere på lav skat end tomme principerklæringer, og jeg er helt enig med JR i at venstrefløjen på intet tidspunkt har plæderet frihed for individet, men derimod elsker pseudomøder på lokalt plan,for offentlige skattemidler, og helst med flere offentlige udgifter på agendaen, så den for andres penge kan gøre godt på andres vegne og invitere alle nødlidende mennesker i verden til Danmark:) Endelig så er det da ikke specielt den borgerlige regering der underminerer samfunsøkonomien; Danmark er en lille provins, hvis skiftende de facto socialdemokratiske regeringer, hverken har indflydelse på verdensøkonomien, eller den kolos de selv har skabt og ikke formår at forandre.

Af: JR

JR — Mon, 30 Mar 2009 00:02:52 +0000

Stephan: “Nærhedsprincippet er et klokkeklart eksempel. Både i forbindelse med EU og i forbindelse med kommunerne.”Det har du ret i. Nærhedsprincippet er imidlertid et gummiprincip som konstant bliver trådt under fode af de selvsamme politikere som hylder det. Jeg ser hellere på konkrete handlinger end abstrakte principper. Og i den sammenhæng synes jeg ikke der er meget opmuntring at spore fra venstrefløjen og dele af højrefløjen.Stephan: “Men spørgsmålet er HVEM der rent faktisk står bag centraliseringen. Hvorfor underminerer man samfundsøkonomien under en borgerlig regering?”Jeg er enig i, at der er indbyggede incitamenter i bureaukratiet til centralisering. Det er der imidlertid også i det politiske system. Det er jo f.eks. bekvemt for Folketingets flertal at kunne udstede velfærdsløfter gennem kommunerne og lade kommunerne stå med regningen i stedet for at sige til befolkningen: Beklager det er en lokal afgørelse i Københavns Kommune om de kun vil vaske de ældre en gang om ugen. Resultatet er naturligvis centralisering.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Sun, 29 Mar 2009 05:56:51 +0000

@ Stephan E Citat: “Men det betyder ikke at “venstrefløjen” synes det er særligt fedt at teknoraktiet spilder skatteborgernes penge eller reducerer deres frihed blot fordi det passer i teknokraternes interesse.”Sådan ser venstrefløjen da slet ikke på det, jeg har ikke set den argumentere for mindre stat, andet end ved terrorlovgivningen, måske fordi den bilder sig ind at sådant er borgerligt….? “Sammenfaldet” er nok større end lidt bias:) Citat: “Hvad der deriomd er næsten helt sikkert at at teknokratet er dygtige til at spille fløjene ud mod hinanden, fordi det sikrer at de har magten og kontrollen.”Så konspiratoriskt foregår det da ikke; det er snarere den langvarige og bedøvende socialdemokratiske konsensusmølle, som kører derudaf. Mit indtryk fra inside, er virkelig “sådan´har vi altid gjort” plus lidt almindelig sandkassepisseri når småting skal ændres; og denne holdning kører videre ned i systemet til “majonæsemåsen af en overassistent”:)

Af: Stephan E

Stephan E — Sun, 29 Mar 2009 04:55:01 +0000

At teknokatiet måske har en bias mod en socialistisk er vel næppe underligt. Men det betyder ikke at “venstrefløjen” synes det er særligt fedt at teknoraktiet spilder skatteborgernes penge eller reducerer deres frihed blot fordi det passer i teknokraternes interesse.Hvad der deriomd er næsten helt sikkert at at teknokratet er dygtige til at spille fløjene ud mod hinanden, fordi det sikrer at de har magten og kontrollen.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Sun, 29 Mar 2009 04:08:20 +0000

@ Stephan ENæhhh.. der er sikkert også megen ureflekterethed på højere plan:)Men svenske studier viser faktisk, at forvaltningens ansatte er mindre borgerlige. Det synes jeg egentlig ikke man behøver være cand. nogetsomhelst for at regne ud; sosserne skabte “Folkhemmet”og systemer har det med at arbejde for egen opretholdelse og udvidelse.

Af: Stephan E

Stephan E — Sun, 29 Mar 2009 03:41:08 +0000

Aha, se det er jo en rigtig skyttegravstilgang. Teknokaterne = “de andre”.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Sat, 28 Mar 2009 05:54:57 +0000

@ Stephan EDu siger: ” Du forveksler teknokraterne og snyltene som vil magten for magtens skyld med den “godgørende” venstrefløj.”Til det må jeg sige, at der desværre er et alt for stort sammenfald her; embedsmandssystemet er, “den røde supertanker”, som ingen borgerlig regering nogensinde vil kunne få ud af kurs, før vi grundlæggende får gjort op med strukturen, og som et basalt krav, får toppen til at gå af sammen med afgående regering.

Af: Stephan E

Stephan E — Sat, 28 Mar 2009 00:37:15 +0000

“Men hvordan forholder du dig til den grundlæggende holdning på venstrefløjen, at menneskers valg må underlægges en stærk styring af hensyn til fællesskabet?”Jeg tror at det er en and som skyldes frygten for at alternativet er privatisering. Du forveksler teknokraterne og snyltene som vil magten for magtens skyld med den “godgørende” venstrefløj.Det er præcis derfor at jeg tror at pege på vejen frem. Dit modargument er kun at “de andre” ikke vil være med. Dem, man skal have styr på, er de ikke-legitime magthavere. Den skjulte stat i staten. Embedsmandssystemet som ikke er på valg, ikke står til ansvar for noget og alligevel over de seneste 10-15 år har tilranet sig stadigt mere magt på folkestyret og samfundets bekostning. Det er et internationalt fænomen som først rigtigt har taget fart med internettet hvor embedsmændene har set at de kan sidde centralt og både fjern- og detailstyre alting ved at misbruge digitaliseringen imod samfundets interesse.

Af: JR

JR — Fri, 27 Mar 2009 08:43:33 +0000

Stephan: “Dvs, omfordeling flytter måske nok forbrugsevne fra en borgers lomme til en andens, men pointen er at man IKKE dermed behøver at blande sig i forbrugsvalget. At man kan er åbenlyst, men man kan også lade være.”Det tror jeg næppe du får held med. Sagen er jo, at venstrefløjen har et ønske om at styre hvad vi bruger pengene på. Det begrundes som regel med, at ens valg påvirker resten af befolkningen. Tænk bare på hvordan retorikken fra venstrefløjen er når man taler om frit valg indenfor skolevalg eller miljøforhold. Det seneste er så, at man vil diktere hvilke fødevarer folk skal spise. Jeg har hørt argumenter om, at tykke mennesker skal tvinges til at spise sundere og mindre (gennem afgifter) fordi de koster mere at have i sygehusvæsenet og i tabte skatteindtægter.Min personlige holdning er derfor, at vi skal angribe på flere fronter. Sagen er jo, at den store grad af kollektivisme medfører stadigt stærkere krav om offentlig indgriben i den enkeltes valg eftersom vi alle påvirkes af disse valg qua vores skatteindbetalinger. Jo lavere skat, jo mindre årsag til at blande sig i andres private dispositioner.Stephan: “Men mit argument er neutralt overfor skyttegravskrigen. Pointen er at at isolerere disse spørgsmål så de skader mindst muligt. Det er i BEGGE perspektivers interesse at flytte mest mulig indflydelse til den enkelte.”Men hvordan forholder du dig til den grundlæggende holdning på venstrefløjen, at menneskers valg må underlægges en stærk styring af hensyn til fællesskabet? De vil jo netop bruge dette argument mod de fornuftige (men borgerlige;-) tiltag du beskriver.

Af: Stephan E

Stephan E — Fri, 27 Mar 2009 08:19:11 +0000

@ LuckyLibertasJeg overså dit “borgerkonto”- indlæg.En helt kritisk betragtning er at man skal styrke kundemagten væsentligt og reducere “second guessing/antagelser/planøkonomi” som ellers er tidens tendens.Dvs, omfordeling flytter måske nok forbrugsevne fra en borgers lomme til en andens, men pointen er at man IKKE dermed behøver at blande sig i forbrugsvalget. At man kan er åbenlyst, men man kan også lade være.Jeg taler dermed IKKE om en “borgerkonto” i din forståelse, men om varianter af Digital Cash rent faktisk anonyme/pseudonyme kontanter. Jeg taler heller ikke “bare” om at give dig kontanter i hånden, men at se det i det digitale samfunds perspektiv, hvor data er en stærkere magtfaktor end penge, dvs. borgerens kontrol med egne data er endnu vigtigere.Derudover har du – fra dit skyttegravsperspektiv – ret i at enhver begrænsning af dit forbrugsvalg og herunder dine markedsmæssige tiltag til at øge din forbrugsmulighed reducerer samfundets tilpasningsevne.Ligesom intet du siger vil ændre på at venstrefløjens “godgørenhedskriger” – fra hans synspunkt – kun vil se en kynisk egoist som kun tænker på sig selv.Men mit argument er neutralt overfor skyttegravskrigen. Pointen er at at isolerere disse spørgsmål så de skader mindst muligt. Det er i BEGGE perspektivers interesse at flytte mest mulig indflydelse til den enkelte. Det drejer sig ikke om at acceptere et kompromis, men om at erkende at de eneste vindere i krigen er snylterne.

Af: Stephan E

Stephan E — Fri, 27 Mar 2009 06:50:10 +0000

Jeg kan iøvrigt ikke undlade at kommentere opfattelsen “at vriste skolerne ud af det offentliges greb” som et trist eksempel på skyttegravskrig.En ting er at en af skyttegravskrigens mantra er at de onde liberale vil skabe uddannelseghettoer hvor de “svages” børn uddannes dårligere. En anden vinkel er at vi vel alle ønsker den bedst uddannelse for de næste generationer – ikke mindst i betragtning af den demografiske fælde hvor de skal bære langt større byrder end tidligere generationer.Selvfølgelig er den finansielle kontrol stærk, men reguleringsmæssigt kan man i princippet sætte alle de regler op man kan – og det svækker skolen.Desuden vil velfærden bedres af at folk selv kan prioritere, problemet er at det blandes sammen med privatisering og dermed det central mantra i skyttegravskrigen.Men personlig er det min opfattelse ejerskabet ikke er det vigtige, hvis kunden rent faktisk har magten i processen, dvs. herunder at der er reel konkurrence. Man gør ejerskab til et centralt punkt, men det er ikke vigtigt for markedsdannelsen så længe man bryder reelt med monopolmagten. Og i en digital verden hvor store kommercielle infrastruktur spillere bruger digitale midler til at tage magt over kunden er staten som modvægt af stigende betydning. Problemet er at staten systematisk svigter fordi systemet plejer embedsmændenes magtinteresser istedet for borgernes og samfundets.

Af: LuckyLibertas

LuckyLibertas — Fri, 27 Mar 2009 06:12:35 +0000

@ Stephan EEnig i at omfattende centraliserede reguleringsmetoder, som er personligt udleverende, kontrollerende, styrende, og på ingen måde sikre, er et meget stort problem; usikker datasamkøring sker f.eks i et helt utilstedeligt omfang, og frihedsrettighederne krænkes dagligt på det groveste. Der er så mange moderne jurister, som ligefrem dyrker den “dynamiske fortolkning” af såvel almindelig lov, som Grundlov; borgerne bedrages med påstande om hjemmel, og lovgivers myndighed tilsidesættes. Tredelingen af magten har aldrig været mere forpurret, og der er til mange phdafhandlinger om grundlovsmæssighed.Men, det som har skabt ovennævnte, er den konsensus om lighed for enhver pris, som ligger til grund for det uhørte niveau af samlede skatter og afgifter i lommepengesamfundet; og dette omintetgør for de fleste muligheden for at flytte fra det hele.Konklusionen er, at høj skat, og høj grad af regulering og kontrol, følges ad.