Tror Gud på Jeffrey Sachs?

På den glimrende diskussionsblog om ulandsbistand, AidWatch, har en af de helt store kanoner i debatten et indlæg i dag. William Easterly, professor ved New York University og kendt som ham, der sagde sin mening om tingene da han forlod Verdensbanken, spørger i et sædvanligt morsomt indlæg, om Gud tror på Jeffrey Sachs (læs her). Pointen er øjensynligt, at præsteskabet – selv i Easterlys egen kirke – er begyndt at omfatte Sachs stærkt teknokratiske og interventionistiske ideer om ulandsbistand. Sachs mener, at den bare skal fordobles og gives efter klare planer.

Som Easterly påpeger: ”This is really bad news: having a debate with Jeff Sachs is now a sin against God.” Som vi har skrevet om mange gange her på stedet, er det ikke just det glade budskab, der kommer ud af den empiriske litteratur om ulandsbistandens virkninger. Men hvornår har de frelste nogensinde bekymret sig om videnskab?

4 thoughts on “Tror Gud på Jeffrey Sachs?

  1. LuckyLibertas

    Ja, værdikollapset er totalt; og den af mange i graven lagte marxisme, lever de facto i bedste, men muterede, velgående. Siden WW1 har det kun gået en vej………………..Peter Sloterdijk “Masse og foragt”; ja vi har fået banal rettighedskultur uden markører!

    Svar
  2. Bielefeld

    Nu vil onde tunger jo nok hævde, at den episkopale kirke, ligesom den baptistiske og metodistiske, nok snarere må kaldes en amerikansk end en kristen trosretning, men hvis vi alligevel skal gå med på spøgen, er forklaringen jo nok den, at Kirken er holdt op med at tro på Gud. Eller rettere sagt, den har indset, at folk, også i Guds eget land, er begyndt at vakle i troen. Olien er simpelthen ved at slippe op. Så for at genvinde tidligere, fastholde nuværende og hverve nye kirkegængere må Kirken derfor tale om de emner, der optager masserne. Derfor handler nutidens prædiker ofte om miljøkatastrofer, ulandsbistand og om menneskerettigheder, altså moderne, profane ideologier, der har karakter af at være – med Eric Voegelins begreb – erstatningsreligioner. Lutherdommen burde, om ikke andet teoretisk set, gøre den luthersk-evangeliske kirke immun over for den slags farisærisme og hykleri, men den hjemlige kirke er desværre godt med. Også den evangelisk-lutherske kirke har prostitueret sig og lader til at have forladt dogmet om frelse ved troen alene. Så nu har vi en de facto katolsk statskirke, mens velfærdsstaten endnu er grundlæggende protestantisk (vi skal ikke gøre ”gode gerninger” for at få penge vristet ud af det offentlige). Jeg kan anbefale folk at læse Rodney Clapps A Peculiar People: The Church as Culture in a Post-Christian Society, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

    Svar
  3. Malene W.

    “Nu vil onde tunger jo nok hævde, at den episkopale kirke, ligesom den baptistiske og metodistiske, nok snarere må kaldes en amerikansk end en kristen trosretning:”Alle tre trosretninger er fra den radikale reformation i England og er dermed en del af den kristne familie. I USA er de mere rigt repræsenteret end i Europa, hvor de ikke fik lov til at praktisere deres tro.

    Svar
  4. runescape accounts

    When you play games, you really thought about the Department of your equipment well enough, your account than others, your gold enough … There are better! What you want to have here.come on..Let’s go!

    Svar

Leave a Reply to runescape accountsCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.